Teknik- og Miljøudvalget

14-08-2012

Medlemmer

Svend Erik Pedersen(F)
Niels Spittau(O)
Bente Hylleborg(A)
Michel Berg(A)
Steen Skriver Rasmussen(A)

Sager 59 - 74

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 59

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)
  2. Referat af bestyrelsesmøde nr. 2, 2012 i Lynettefællesskabet I/S den 13.06.2012 (se bilag 2)
  3. Referat af generalforsamling i Vandsamarbejde Sjælland A/S den 31.05.2012 (se bilag 3)
  4. Voldumvej, svar fra Statsforvaltningen vedrørende klage over Teknisk Forvaltning (se bilag 4)
  5. Orientering om afslutning af anlæggelse af adgangsvej til formidlingscenteret, samt svingbaner på Jyllingevej (se bilag 5)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 16. maj til 31. juli 2012
Bilag 2: Referat fra møde i Lynettefællesskabets bestyrelse den 13. juni 2012
Bilag 3: Referat fra generalforsamling i Vandsamarbejde Sjælland 31. maj 2012
Bilag 4: Voldumvej, svar fra Statsforvaltningen vedr. klage over Teknisk Forvaltning
Bilag 5: Orientering om afslutning af anlæggelse af adgangsvej til formidlingscenteret samt svingbaner på Jyllingevej

Kommuneplanstrategi 2012
Sag nr. 60

Sagens kerne

Kommuneplanstrategi 2012 er den overordnede strategi, der ligger til grund for arbejdet med Kommuneplan 2014.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2012 har været fremlagt i offentlig høring i otte uger fra den 07.03.2012 til den 02.05.2012. I samme periode, den 17.04.2012, afholdt Rødovre Kommune en cafédebat, hvor alle Rødovres borgere var inviteret til at debattere indholdet i planforslaget.

Kommuneplanstrategi 2012 er en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi.

Sagen behandles i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Kommuneplanstrategi 2012 vedtages endeligt med et nyt afsnit, omhandlende resultatet af høringsperioden og cafédebatten samt enkelte redaktionelle rettelser i forhold til Forslag til Kommuneplanstrategi 2012,
  2. at de indkomne idéer fra den offentlige høring herunder cafédebatten medtages i det videre arbejde med Kommuneplanen, samt
  3. at strategien vedrørende udviklingsområde 3 revideres.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Strategien skal indeholde:

  1. oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
  2. Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt
  3. en beslutning om revisionsmetode.

Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige strategi er vedtaget og offentliggjort, udarbejde et kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen i overensstemmelse med strategien.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 26.04.2011, sag nr. 60, at Rødovre Kommuneplan 2010-2022 skulle gennemgå en temarevision ud fra temaet "vækst gennem bæredygtig byudvikling". Ved en temarevision ændres kun dele af kommuneplanen, hvorfor Kommuneplan 2010-2022 genvedtages for de øvríge dele for en ny 4-årig periode. Baggrunden for denne beslutning var en vurdering af, at den gældende kommuneplan stadig udgør et godt grundlag for kommunens videre udvikling og arbejdsredskab for kommunens administration.

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 28.02.2012, sag nr. 23, Forslag til Kommuneplanstrategi 2012 "Fremtidens forstad - vækst gennem bæredygtig byudvikling" og besluttede at sende forslaget i offentlig høring. Forslaget har været fremlagt i offentlig høring i otte uger fra den 07.03.2012 til den 02.05.2012. I samme periode, den 17.04.2012, afholdt Rødovre Kommune en cafédebat, hvor alle Rødovres borgere var inviteret til at debattere indholdet i planforslaget.

Resultatet af cafédebatten var gode idéer og ønsker til udviklingen af de fem udviklingsområder fra Kommuneplanstrategien. Gennemgående temaer var bl.a. ønsker til en bedre infrastruktur omkring udviklingsområderne, gode rekreative områder, forskønnelse af områderne m.fl. Høringssvarene gav ligeledes mange gode idéer til udviklingen af de forskellige områder, samt ønsker til trafiksanering i flere af udviklingsområderne.

Både resultatet af høringsperioden og cafédebatten er tilføjet som selvstændigt afsnit i Kommuneplanstrategi 2012 på side 18-19, men ellers gav høringssvarene og cafédebatten ikke anledning til ændringer i forhold til Forslag til Kommuneplanstrategi 2012. Der forekommer enkelte redaktionelle rettelser i Kommuneplanstrategi 2012 i forhold til Forslag til Kommuneplanstrategi 2012.

Resultatet af cafédebatten, samt idéerne fra høringssvarene tages med i det videre arbejde med Kommuneplan 2014. Begge dele er behandlet i bilag 2 og 3.

Visionen fra Kommuneplan 2010-2022 om – i samarbejde med COOP – at udvikle en ny integreret bydel med boliger, erhverv og service hvilende på blandt andet Irmas værdier, er blevet opgivet af COOP i høringsperioden for kommuneplanstrategien. Den fremtidige anvendelse og udviklingsproces for området skal derfor genovervejes. Afsnittet om område 3, side 10, er derfor revideret og områdets navn er ændret til Korsdalskvarteret.

Fokusområder i Kommuneplanstrategi 2012

I Kommuneplan 2010-2022 er et væsentligt mål for den fremtidige udvikling i Rødovre Kommune, at der også fremover skal sikres vækst gennem bæredygtig byudvikling. Væksten skal sikres gennem flere tiltag, men mest fremtrædende er behovet for en udvikling, der kan sikre en balanceret befolkningssammensætning og et alsidigt erhvervsliv i vækst.

I fremtidens forstad - vækst gennem bæredygtig byudvikling fokuseres på:

  1. vækst i boligmassen for at sikre en alsidig befolkningssammensætning og tiltrække nye borgere,
  2. vækst i erhvervslivet ved at sikre muligheder for nye erhvervstyper og skabe arbejdspladser,
  3. bæredygtige bydele med plads og mulighed for "det rige hverdagsliv".

I Kommuneplan 2010-2022 er der udpeget 4 udviklingsområder: Rødovre Nord, Bykernen, "Irmagrunden" og Rødovre Syd. I Kommuneplanstrategi 2012 tilføjes et femte udviklingsområde, nemlig Islevdal Erhvervskvarter, der sammen med de 4, allerede udpegede områder, udgør attraktive muligheder for at udvikle bolig og erhverv, samt en række andre byfunktioner. Det er i disse fem områder og i sammenhængen mellem dem, at der sættes fokus på at sikre en fortsat vækst i kommunen.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2012 bygger videre på Kommuneplan 2010-2022 og målet om vækst gennem bæredytig byudvikling for at sikre fremtidens forstad. Den overordnede vision for udviklingen af Rødovre er, at bolig- og erhvervsudviklingen skal styrkes som vækstgeneratorer for hele kommunen.

Kommuneplanstrategiens indhold

I Kommuneplanstrategi 2012 beskrives det valgte tema, og hvordan Rødovre Kommune har tænkt sig at behandle temaet. Derudover beskrives målet for arbejdet.

Udover beskrivelse af temaets vision og mål, indeholder Kommuneplanstrategien status på den aktuelle situation, og en identificering af Rødovres potentialer og udfordringer, f.eks. målet om en alsidig befolkningssammensætning, efterspørgsel af nye typer erhverv i erhvervsområderne mv.

Ligesom sammenhængen med Kommuneplan 2010-2022 - "Det rige hverdagsliv" beskrives.

Kommuneplanstrategiens forudsætninger

Kommuneplanstrategien skal forholde sig til en lang række statslige planer og øvrige projekter i samarbejde med nabokommuner, Regionen og Staten.

Styregruppen for Ringby-Letbanesamarbejdet har vedtaget, at der udarbejdes et fælles afsnit til planstrategierne i de 10 involverede kommuner omkring projektet for en letbane i Ring 3. Dette er indarbejdet sidst i kommuneplanstrategien - i afsnittet "Strategiens forudsætninger".

Den statslige vandplan blev vedtaget december 2011, og der skal tages stilling til, hvilke ændringer dette vil medføre i kommuneplanen.

Miljøministeriet barsler med en revision af fingerplanen og udsendte et debatoplæg om revisioner i marts 2012. Denne revision kan udpege særlige emner, der skal tages stilling til i kommuneplanprocessen. Det vil muligvis betyde tilpasninger i Kommuneplan 2014 for at opnå overensstemmelse mellem Statens planer og kommuneplanen.

En kombineret Planstrategi og Agenda 21- strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Ligesom det var tilfældet i Strategi 2007 er der udarbejdet en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi. Dette skal ses i forlængelse af Kommuneplan 2012-2022, der i afsnittet "Bæredygtige Rødovre" og i kapitel 1 fastslår, at Rødovre Kommune skal tænke og arbejde bæredygtigt.

Ved at lave en kombineret strategi sikres det på et meget tidligt tidspunkt, at de visioner, mål og udviklingsmuligheder der planlægges for, som udgangspunkt er bæredygtige.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.09.2009, Lov om planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

  1. Endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2012 i august 2012
  2. Offentliggørelse af Kommuneplanstrategi 2012 i september 2012
  3. Udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2014 september 2012 - ultimo 2013

Bilag

Bilag 1: Kommuneplanstrategi 2012 til endelig vedtagelse
Bilag 2: Forslag til Kommuneplanstrategi 2012/høringssvar til Forslag til Kommuneplanstrategi. Kommunens kommentarer.
Bilag 3: Opsamling på cafedebatten den 17.04.2012

Tillæg 1 til Lokalplan 4 - En del af
Sag nr. 61

Sagens kerne

Lokalplanen har til formål at sikre, at området anvendes til dagligvarebutik med tilhørende lager i overensstemmelse med formålsparagraffen i Lokalplan 4. Forslaget har været i høring.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 4 – en del af ”Islev Torv” vedtages endeligt med Teknisk Forvaltnings tilføjelse.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Det er intentionen, at borgerne i Islevområdet fortsat skal kunne handle dagligvarer i deres nærområde, og at ”Islev Torv” på sigt kan fremstå som et handelstorv/byrum, der kan tilføre kvarteret pulserende liv og andre bymæssige kvaliteter.

Forslaget har været i høring fra den 30.05.2012 til den 25.07.2012. Der er indkommet én indsigelse til forslaget.

Ejeren af matr. 4y mener, at denne matrikel bør tages ud af lokalplanforslaget, da det må være nok med sikring af en dagligvarebutik i området.

Ejeren har netop bekostet penge på ombygning af ejendommen, matr. 4y fra udvalgsvare til dagligvarebutik – efter at ejendommen havde stået tom i ”årevis”. Derudover er ejeren bekymret for handelsværdien og hans indskrænkede muligheder for at sælge matr. 4y, til både udvalgsvarebutik og dagligvarebutik.

Hertil skal bemærkes, at ved et kommende salg af matr. 4y vil den nuværende lovlige anvendelse kunne overføres til nye ejere af matr. 4y, såfremt butikken ikke har stået tom i mere end 3 år. Først efter 3 år træder lokalplanens anvendelsesbestemmelser i kraft.

Teknisk Forvaltning foreslår på baggrund af den foretagede høring følgende tilføjelse og præcisering. I §1, ændres følgende: ”At sikre at området kan anvendes til dagligvarebutikker med tilhørende lager" til ”At sikre at området anvendes til dagligvarebutikker med tilhørende lager" og følgende tilføjelse til § 3, stk.1: "Det maksimale bruttoetageareal for butikken matr. 4y må ikke overstige eksisterende bruttoetageareal på 765 m² og for butikken på matr. 4n må det maksimale bruttoetageareal ikke overstige eksisterende bruttoetageareal på 999 m², begge incl. lagerarealer". Baggrunden for tilføjelsen er, at i følge Planloven skal der ved fastlæggelse af detailhandel også fastlægges et maksimalt butiksareal. Derudover kan der være redaktionelle rettelser uden juridisk betydning.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Offentliggørelse af Tillæg 1 til Lokalplan 4 - en del af "Islev Torv", september 2012.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 1 til Lokalplan 4 - en del af "Islev Torv"
Bilag 2: "Forslag til Tillæg I til Lokalplan 4" - Høringssvar fra Engelbreth a/s

Regulering af gevinstgivende spilleautomater
Sag nr. 62

Sagens kerne

Den 01.01.2012 trådte den nye spillelov i kraft. Den kommunale høringspligt blev i den anledning afskaffet. I stedet fremsender Spillemyndigheden en kopi af en evt. meddelt tilladelse til kommunen til orientering.

Det vil sige, at kommunen ikke fremover har indflydelse på, hvor i kommunen der opsættes gevinstgivende spilleautomater, før spillemyndigheden meddeler tilladelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at såfremt Rødovre Kommune modtager meddelelse fra Spillemyndigheden om meddelt spilletilladelse på et givent sted i kommunen, som ikke er en restauration eller café mv. der har spiritusbevilling, nedlægges forbud i henhold til Planloven, samt
  2. at der fremsendes brev til Spillemyndigheden om Kommunalbestyrelsens beslutning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Jf. Lov om spil, § 19, kan der gives tilladelse til opstilling og drift af gevinstgivende spilleautomater i restaurationer med alkoholbevilling eller i lokaler, som Spillemyndigheden kan godkende til formålet. I restaurationer kan der max. gives tilladelse til opsætning af 3 maskiner. Kommunen kan ikke forhindre, at der findes op til 3 gevinstgivende spilleautomater i de restaurationer eller cafeer mv. der har spiritusbevilling. Det er spillemyndigheden, der sammen med politiet, beslutter antallet af gevinstgivende spilleautomater.

I henhold til Planloven kan kommunen gøre brug af to forskellige paragraffer til at nedlægge forbud mod en anvendelse.

Hvis det pågældende område ikke er lokalplanlagt ved lokalplan eller byplanvedtægt, kan der nedlægges forbud efter § 12, såfremt anvendelsen er i strid med kommuneplanens rammer.

Hvis det pågældende område er planlagt ved en lokalplan eller byplanvedtægt, og denne ikke forhindrer gevinstgivende spilleautomater, kan der nedlægges forbud efter § 14. Der skal efterfølgende indenfor et år udarbejdes en ny lokalplan, der forhindrer denne anvendelse.

Lov- og plangrundlag

Planloven.
Lov om spil.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Gevinstgivende spilleautomater
Bilag 2: Skabelon til brev til Spillemyndigheden fra Rødovre Kommunalbestyrelse

Digitalisering af byggesagsbehandling - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 63

Sagens kerne

I budget 2012 er der afsat 522.986 kr. til projekt for digitalisering af byggesagsbehandling, heraf er allerede frigivet et beløb på 231.686 kr. af overførte uforbrugte driftsmidler. Der resterer et rådighedsbeløb på 291.300 kr. der endnu ikke er frigivet. Af denne pulje søges frigivet 194.314 kr. i form af en anlægsbevilling.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at projektforslaget godkendes, samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 194.314 kr. til udførelsen af projekt for digitalisering af byggesagsbehandling udover de allerede frigivne midler.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

I lighed med Rødovre Kommunes overordnede digitaliseringsstrategi har Plan- og Byggesagsafdelingen som mål at digitalisere byggesagsbehandlingen, således at procedurer og arbejdsgange gøres digitale, og at man ved hjælp af digitale værktøjer er i stand til at få overblik og sikre kvaliteten af arbejdet.

Når vores byggesagsarkiv er scannet ultimo 2012, og når vi på lidt længere sigt bliver 100% papirløse, vil vi være kørt i stilling til at behandle byggesager fuldt digitalt, som krævet senest fra 2015.

Den samlede pulje skal primært bruges til at finansiere et nyt byggesagsstyringssystem, GeoEnviron Byggesag, der skal afløse vores eksisterende system KMD Structura, der ikke er tidsvarende.

GeoEnviron er et fagsystem, der i langt højere grad er tilpasset fagområdet, og som ved sin logiske opbygning vil sikre bedre overskuelighed, og dermed en mere effektiv arbejdsgang. Systemet bruges allerede af miljøafdelingen, der har gode erfaringer. GeoEnviron er fuldt integrerbart med eDoc, således at alle sagsakter er digitale og samlet ét sted. Systemet skal bl.a. trække informationer fra vores OIS-data, som skal være tilgængelige på en lokal server.

Derudover skal der investeres i hardware, herunder pc-skærme, således at den enkelte sagbehandler har tre skærme: En til primært at skrive/læse tekst og to til at læse og sammenligne tegninger. Skærmene skal forbindes og opsættes således, at man kan flytte ting frem og tilbage mellem skærmene som på sit skrivebord. Til videndelingsmøder er behov for to fælles bærbare pc'er.

Herunder er en oversigt over projektets udgifter:

Systempris GeoEnviron, 6 licenser, samt installation,
implementering og undervisning (tilbud)

187.000 kr.

Årlig vedligeholdelsesafgift (tilbud)

14.000 kr.

KMD udtræk og konvertering af data (tilbud)

75.000 kr.

Etablering og drift af lokal ejendomsdatabase (overslag)

30.000 kr.

Ny hardware (overslag)

120.000 kr.

I alt

426.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Byggeloven.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2012 er der afsat 522.986 kr. til projekt for digitalisering af byggesagsbehandling, hvoraf der forventes forbrugt 376.000 kr. Af det afsatte beløb indgår et rådighedsbeløb på 291.300 kr., der endnu ikke er frigivet, men af dette rådighedsbeløb søges kun frigivet 194.314 kr. Der er allerede frigivet et beløb på 231.686 kr. af uforbrugte driftsmidler til digitaliseringsprojektet.

I stedet for en årlig driftsudgift på ca. 60.000 kr. til KMD Structura, vil GeoEnviron tilsvarende koste ca. 14.000 kr. årligt.

Tidsplan

Projektet forventes udført ultimo 2012.

Indsamlingsordning for nedgravede affaldsbeholdere
Sag nr. 64

Sagens kerne

Flere boligselskaber i Rødovre Kommune har vist interesse for, at anvende nedgravede beholdere til håndtering af affald, i forbindelse med den nye affaldsindsamling, som starter den 29.04.2013. I Rødovre Kommune har vi på nuværende tidspunkt ikke en indsamlingsordning for nedgravede affaldsbeholdere.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der indføres en indsamlingsordning for nedgravede affaldsbeholdere fra den 29.04.2013. Ordningen baseres på, at Rødovre Kommune står for levering og tømning af de nedgravede beholdere og boligselskabet står for etablering og nedgravning af beholderne.

Ordningen foreslås finansieret via nye affaldsgebyrer for nedgravede affaldsbeholdere, som opkræves ved de boligselskaber som måtte ønske, at overgå til denne ordning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der etableres en indsamlingsordning, svarende til scenarie C, for nedgravede affaldsbeholdere som anbefalet i indstillingen,
  2. at Teknisk Forvaltning laver aftale om indførelse af nedgravede beholdere ved de boligselskaber som måtte ønske dette,
  3. at gebyrerne som beskrevet under økonomiske konsekvenser godkendes og indgår i takster for budgetforslag 2013, samt
  4. at Teknisk Forvaltning står for anskaffelse og valg af nedgravede beholdere til indsamlingsordningen.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

 Sagsfremstilling

Indførelse af det nye system for affaldsindsamlingen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25.10.2011 (Sag nr. 171). I den forbindelse blev der lagt op til, at Teknisk Forvaltning skulle arbejde videre med en indsamlingsordning for tømning af nedgravede affaldsbeholdere, når et boligselskab eller en ejendom har et konkret ønske om benyttelse af disse. Siden oktober 2011 er der flere boligselskaber, som har vist interesse for nedgravede beholdere. De har imidlertid været tilbagebeholdene med konkrete projekter, fordi Rødovre Kommune ikke har fastsat regler og gebyrer for en indsamlingsordning for nedgravede beholdere. Denne indstilling tager således udgangspunkt i, at sætte rammerne for en indsamlingsordning for nedgravede affaldsbeholdere.

Nedgravede affaldsbeholdere er karakteriseret ved at have et stort beholdervolumen, typisk 3-5 kbm, der er placeret under jorden, og kan anvendes til både restaffald og genanvendelige fraktioner som bioaffald, plast, papir, glas og metal. De nedgravede affaldsbeholdere skal ses som et alternativ til de overjordiske standardbeholdere som er 2- og 4-hjulede beholdere med et volumen på 140 til 600 liter.

Denne indstilling er baseret på et notat, som er udarbejdet i samarbejde med I/S Vestforbrænding. Notatet om nedgravede affaldsbeholdere er vedlagt som bilag.

Helt eller halvt nedgravede affaldsbeholdere

Generelt findes der to forskellige typer nedgravede affaldsbeholdere, nemlig helt eller halvt nedgravede. De helt nedgravede affaldsbeholdere er kendetegnet ved, at hele beholderen med affald befinder sig under jorden. Dette betyder, at den synlige del af beholderen, som er over jorden er forholdsvis lille. Den halvt nedgravede beholder er kendetegnet ved, at det kun er halvdelen af beholderen med affald, som befinder sig under jorden. Dette gør, at den halvt nedgravede beholder fylder mere over jorden.

Helt nedgravet beholder
Fordelene ved denne beholdertype er følgende:

  • Den fylder meget lidt over jorden.
  • Den er nem for børn og handicappede at anvende, idet den har en lav indkasthøjde.
  • Der er en konstant lav temperatur i beholderen, hvilket minimerer lugtgener.
  • Den har en god holdbarhed, kvaliteten er generelt bedre ved denne beholdertype.

Ulempen er tilgengæld, at den er omkring 15.000 kr. dyrere pr. stk. i anskaffelse end en halvt nedgravet beholder.

Halvt nedgravet beholder
Fordelen ved denne beholdertype er, at den er billigere, men tilgengæld har den nogle ulemper i forhold til den helt nedgravede beholder. Disse ulemper er:

  • Den fylder meget over jorden.
  • Der er en højere temperatur i beholderen, hvilket kan skabe lugtgener om sommeren
  • Den har generelt en lavere kvalitet, specielt for den del der er gravet ned i jorden.

Helt eller halvt nedgravet?
Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de helt nedgravede beholdere samlet set vil være den bedste løsning, selvom de er lidt dyrere i anskaffelse. Vurderingen er således, at de er mere brugervenlige for børn og handicappede samtidig med, at de fremstår mere æstetiske med en god holdbarhed og gode hygiejne forhold.I det efterfølgende er der taget udgangspunkt i helt nedgravede beholdere.

Indkastet i de helt nedgravede beholdere forsynes primært med en "tromle lukning" eller tilsvarende. Beholderne til papir og glas forsynes henholdsvis med små smalle papirsindkast og runde glasindkast. Ved anvendelse af de førnævnte indkast sikres det, at der ikke kommer større emner ned i beholderne, som kan besværliggøre tømningen og ligeledes sikres det at børn eller andre heller ikke kan kravle ned i beholderne.

Fordele og ulemper ved nedgravede beholdere

I forbindelse med det nye system for affaldsindsamlingen i Rødovre Kommune, som starter den 29.04.2013, er der boligselskaber og ejendomme, som ønsker at etablere nye affaldsøer med plads til sortering af affaldet. I den forbindelse er der forskellige fordele og ulemper ved at etablere nedgravede affaldsbeholdere i forhold til overjordiske beholdere. I det nedenstående fremgår de væsentligste fordele og ulemper:

Fordele:

  • Relativt lave tømningspriser. Ved en veletableret ordning er særligt omkostninger til tømning af restaffald lave set i forhold affaldsmængderne. Tømningsomkostninger for genanvendelige fraktioner er ikke nødvendigvis lavere end ved overjordiske beholderløsninger.
  • Æstetik. Nedgravede løsninger bibringer et større affaldsvolumen på et mindre areal, hvorfor arealet typisk vil fremstå mere ryddeligt. Ligeledes fremstår de nedgravede affaldsbeholdere mindre, og der er ikke behov for at lave indhegning eller andet omkring beholderne. Affaldsløsningen vil derfor fremstå mere æstetisk.
  • Hærværk og brand. Nedgravede løsninger er sikret mod hærværk og brandstiftelse. De kan ikke brænde, og brug at krysantemumbomber vil ikke gøre skade på omgivelserne, idet beholderne er under jorden.
  • Brugervenlighed. I forhold til normale beholderløsninger (4-hjulede beholdere), vil det være nemmere for særligt børn, ældre og handicappede, at ilægge affaldet i nedgravede beholdere.
  • Større driftssikkerhed. Der er større sikkerhed for afhentning om vinteren, da nedgravede beholdere er nemmere at tømme end overjordiske ved vejrlig (sne, is mm.).
  • Forbedret hygiejne. Jorden omkring beholderen køler affaldet ned og minimerer dermed lugtgener fra affaldet. Risikoen for skadedyr i affaldet reduceres ligeledes væsentligt.
  • Mindre støj og gener. Som en konsekvens af det store beholdervolumen reduceres tømmefrekvensen af nedgravede beholdere væsentligt, sammenlignet med overjordiske beholdere. Derved vil beboere opleve mindre støj og gener fra indsamlingskøretøjer.

Ulemper:

  • Høje etableringsomkostninger. Indkøb, nedgravning og montering af nedgravede beholderløsninger udgør en forholdsmæssig stor omkostning sammenlignet med overjordiske beholderløsninger.
  • Mindre fleksibilitet. En nedgravet beholder er selvsagt mindre fleksibel at flytte end en beholder på hjul. I tilfælde, hvor der opstår ændringer i affaldsproduktionen, eller der fastsættes krav om fx øget kildesortering, vil nedgravede beholderløsninger være mindre fleksible.
  • Krav til indretning af standplads. Der stilles krav til stor løftehøjde ved tømning og maksimal afstand fra skraldebilens holdeplads til den nedgravede beholder. Begge dele kan i det enkelte tilfælde være klare ulemper.

Organisering af ordningen

I en indsamlingsordning med nedgravede affaldsbeholdere er der seks væsentlige parametre, som gør sig gældende i forhold til organisering og økonomi. Disse er:

  1. Etableringsomkostninger samt renholdelse af standplads og materiel. Dette omfatter alle udgifter til opstilling af beholderen på ejendommen, herunder gravearbejde og flisebelægning samt renholdelse.
  2. Indkøb og vedligehold af de nedgravede affaldsbeholdere. Dette omfatter udgifter til indkøb eller leje af de nedgravede affaldsbeholdere, samt vedligeholdelsen af materiellet.
  3. Tømning af de nedgravede affaldsbeholdere. Dette omfatter udgifter til tømningen af de nedgravede affaldsbeholdere.
  4. Bortskaffelsen af affald. Dette omfatter udgifter til behandling af affald, samt indtægter fra salg af genanvendelige materialer.
  5. Administration af ordningen. Dette omfatter Rødovre Kommunes udgifter til administration af indsamlingsordningen.

Når indsamlingsordningen for nedgravede affaldsbeholdere skal ses i forhold til en overjordisk løsning kan der ses bort fra punkt 4 og 5. Baggrunden for dette er, at Teknisk Forvaltning vurderer, at bortskaffelsen af affaldet og administrationen af ordningen i store træk vil være det samme for nedgravede som for overjordiske beholdere. Punkt 3 foreslås afregnet med boligselskabet i henhold til et særskilt tømningsgebyr for nedgravede beholdere. Det er således punkterne 1 og 2, hvor der skal tages stilling til organisering og finansiering. Til dette er der i det nedenstående beskrevet tre scenarier:

Scenarie A – Boligselskaber finansierer alle omkostninger

Dette scenarie er baseret på, at boligselskabet/ejendommen afholder samtlige omkostninger i henhold til punkt 1 og 2. Det er dog en forudsætning, at de nedgravede beholdere opstilles på privat grund.

Fordelen ved dette scenarie er, at boligselskabet selv kan vælge beholdertype og størrelse. De kan således selv vælge løsning inden for visse praktiske rammer, og betaler selv for den kvalitet de ønsker.

Når boligselskabet selv ejer de nedgravede beholdere, er de selv ansvarlig for, at beholderne placeres hensigtsmæssigt i forhold til ledninger og rør i jorden, ønsker til placering og gangafstand fra beboerne m.v., og ikke mindst står det også selv med ansvar for service og vedligeholdelse af beholderne. I tilfælde af, at boligselskabet efter en årrække ønsker en anden affaldsløsning eller ønsker at ændre på placering, størrelse mv. af de nedgravede beholdere, er boligselskabet også selv ansvarlig for de omkostninger, dette måtte medføre.

For Rødovre Kommune vurderes en ordning, hvor boligselskaberne selv finansierer de nedgravede beholderløsninger som en administrativ nem ordning. Rødovre Kommunes primære opgave i den henseende handler om at fastsætte en række krav til brugerne af ordningen omkring indsamling, placering, sortering mv. der skal være opfyldt før en godkendelse af projektet kan gives.

For nogle boligselskaber kan det imidlertid være forbundet med udfordringer, at få etableret mulighed for selv at finansiere sådanne investeringer. Derudover vil det i nogle boligselskaber være en barriere, hvis de selv skal stå for at vælge løsninger og indkøbe og anlægge løsningerne, da dette arbejde kræver en del ressourcer. Dette scenarie betyder også, at der i Rødovre Kommune vil komme mange forskellige typer nedgravede beholdere, som vil svinge i udseende, størrelse og kvalitet. Erfaringen fra andre kommuner er, at boligselskaberne i denne ordning mange gange vælger de billigste løsninger, selvom de for brugerne ikke er de bedste.

De økonomiske konsekvenser ved dette scenarie er, at boligselskabet betaler udgifterne til indkøb og etablering, hvilket svarer til omkring 70.000 kr. pr. nedgravet beholder. Rødovre Kommune har ikke nogen udgifter til indkøb og etablering i dette scenarie.

Scenarie B – Rødovre Kommune finansierer alle omkostninger

Dette scenarie er baseret på, at Rødovre Kommune afholder samtlige omkostninger i forhold til punkt 1 og 2 (etablering og indkøb). Ordningen finansieres således udelukkende af de årlige affaldsgebyrer, hvilket betyder at boligselskabet ikke skal ud at finde penge til etableringsomkostninger, men kun til den årlige drift, som betales via affaldsgebyrerne. Fordelen ved dette scenarie er, at det vurderes at være nemmere for et boligselskab at finansiere en investering i nedgravede beholdere gennem interne driftsmidler fremfor enkeltstående anlægsinvesteringer.

I andre kommuner ses denne ordning kun i forbindelse med forsøg eller de steder, hvor kommunen på offentligt areal har etableret nedgravede beholdere, som dækker flere forskellige ejendomme.

Skal ordningen anvendes til opstilling af materiel på privat grund kræver det, at der indgås en bindende aftale med grundejeren (fx boligselskabet). Aftalen forpligter grundejeren til, at benytte den valgte løsning i en nærmere defineret årrække eller alternativt, at udtræden af ordningen kun kan ske mod betaling af den nedskrevne værdi af beholderne. Kravet til en sådan aftale skal ses i forhold til den relativt høje etableringspris samt, at beholderen opstilles ”fast i jorden”. Etableringsprisen til belægning og udgravning er en engangsudgift som ikke kan genbruges ved en ny ejendom, hvilket er tilfældet for beholderen.

I en ordning som denne, hvor alle omkostningerne dækkes af Rødovre Kommune, kan det være sværere at få involveret og skabt medejerskab fra boligselskabernes side.

En sådan ordning gør det omvendt nemt for fx boligselskaber, at få etableret nedgravede beholdere.

Ordningen vurderes at være administrativ tung. Rødovre Kommune vil formelt set være involveret på langt flere niveauer end i scenarie A og C, hvilket kræver øget administration, større behov for planlægning mv.

De økonomiske konsekvenser ved dette scenarie, er at Rødovre Kommune betaler udgifterne til indkøb og etablering, hvilket svarer til omkring 70.000 kr. pr. nedgravet beholder. Boligselskabet har ikke nogen udgfifter til indkøb og etablering i dette scenarie.

Scenarie C – Omkostninger afholdes i fællesskab

Dette scenarie er baseret på, at udgifterne deles mellem Rødovre Kommune og boligselskabet, således at Rødovre Kommune varetager udgifterne i forhold til punkt 2 (indkøb af nedgravede beholdere) og boligselskabet i forhold til punkt 1 (etablering af fliser og nedgravning af beholder). Det er således kommunen der ejer beholdermaterielet, hvilket også er gældende i Rødovre Kommunes øvrige indsamlingsordninger.

Fordelene ved dette scenarie er:

  • Rødovre Kommune kan bestemme beholder type og design, hvorved der sikres et ensartet indsamlingsmateriel i kommunen til gavn for brugerne.
  • Boligselskabet får en økonomisk interesse i, at evt. ikke at ændre placeringen af beholderne da de skal afholde udgifterne i forhold til punkt 1.
  • Medfinansieringen sikrer, at der er et konkret behov og ønske bag etableringen af nedgravede beholdere, hvilket vurderes at skabe et bedre ejerskab og samarbejde for at opnå en bedre affaldssortering i det enkelte boligselskab.
  • Boligselskaber vil kun skulle afholde en mindre anlægsinvestering, hvorved flere boligselskaber har mulighed for at indgå i ordningen.
  • Der kan opnås en besparelse ved anskaffelse af materiel, idet Rødovre Kommune kan indgå en større aftale, og derved opnå større rabatter til gavn for borgerne.

Der vil være noget administration forbundet med at etablere og drive en sådan ordning for Rødovre Kommunes side, men ikke på samme niveau som for scenarie B.

De økonomiske konsekvenser ved dette scenarie er, at Rødovre Kommune betaler udgifterne til indkøb af beholder, hvilket svarer til omkring 50.000 kr. pr. nedgravet beholder. Boligselskabet betaler udgifter til etablering, hvilket svarer til omkring 20.000 kr. pr. nedgravet beholder.

Teknisk Forvaltnings samlet vurdering

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at der bør indføres en indsamlingsordning for nedgravede beholdere som supplement til de eksisterende indsamlingsordninger, som træder ikraft den 29.04.2013. Baggrunden herfor er, at flere boligselskaber efterspørger denne mulighed i forbindelse med etablering af nye affaldsøer. Indsamlingsordningen bør baseres på scenarie C, idet denne ordning sikrer et ensartet materiel i kommunen samtidig med, at der sikres en forankring i det enkelte boligselskab. Dette betyder også, at denne indsamlingsordning vil være identisk med kommunens øvrige indsamlingsordninger, hvor det er kommunen der står for materiel og tømning, og hvor grundejeren står for belægning og etablering.

Det er ikke i alle tilfælde, at en nedgravet beholder vil være den bedste løsning, ligeledes vil det i nogle tilfælde være bedst med en kombineret løsning, hvor nogle af fraktionerne er i nedgravede beholdere og andre i overjordiske beholdere. Det kræver således en konkret vurdering fra sted til sted, hvordan den bedste løsning vil være. Dog foreslår Teknisk Forvaltning, at der tages udgangspunkt i nedenstående rammer:

  • Der skal minimum være omkring 40 boligenheder tilknyttet en nedgravet beholder, ellers vil det være en for dyr løsning.
  • I en affaldsø med eller uden nedgravede beholdere skal der være følgende seks affaldsfraktioner: Rest- og bioaffald samt papir, plast, glas og metal. Så beboerne har en nem mulighed for at sortere deres affald.
  • Boligselskabet står for etableringsomkostningerne i form af evt. flisebelægning samt nedgravningen af beholderen. Ligeledes står boligselskabet for renholdelsen af beholderen.
  • Rødovre Kommune står for indkøb og levering af den nedgravede beholdere, samt de efterfølgende tømninger.
  • Beholderne dimensioneres så de får færrest mulige tømninger, hvorved tømningsprisen vil falde og dermed den løbende driftsudgift.
  • Ordningen træder ikraft pr.den 29.04.2013.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1415 om affald af den 31.12.2011 (Affaldsbekendtgørelsen).

Indsamlingsordningen skal indarbejdes i Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald, som skal være gældende fra den 29.04.2013.

Økonomiske konsekvenser

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den bedste måde at finansiere ordningen er ved at lave særskilte gebyrer for ordningen, samtidig med at de nedgravede beholdere lejes eller leases. Derved kræver ordningen ikke nogle anlægsinvesteringer, men kan klares via driftsmidler, som finansieres via de foreslåede gebyrer for nedgravede beholdere.

I/S Vestforbrænding overvejer et fælles udbud for indkøb af nedgravede beholdere, samt en finansieringsmodel, hvor kommunerne betaler en årlig leje for beholderne istedet for at betale hele udgiften ved indkøbet. Flere af forhandlerne af nedgravede beholdere arbejder også med forskellige muligheder for leje eller leasing af beholderne. Med disse modeller har Rødovre Kommune ikke en stor startudgift til køb af beholdere.

I scenarie C betaler Rødovre Kommune udgifterne til indkøb eller leje af beholderne, hvilket svarer til omkring 50.000 kr. pr. nedgravet beholder. Boligselskabet betaler udgifter til etablering, hvilket svarer til omkring 20.000 kr. pr. nedgravet beholder. Derudover står Rødovre Kommune for udgifter til vedligeholdelse af beholderne samt tømning og bortskaffelse af affaldet. I notatet om nedgravede beholdere, som er vedlagt som bilag er de årlige udgifter til ordningen med nedgravede beholdere beregnet. Med udgangspunkt i dette, samt i de nuværende gebyrer foreslår Teknisk Forvaltning at nedenstående gebyrer anvendes i forbindelse med ordningen. Gebyrerne vil så efterfølgende blive justeret hvert år afhængig af de faktiske udgifter, der har været til ordningen.

  • Gebyr pr. boligenhed for restaffald. Dette gebyr erstatter det eksisterende beholdergebyr for boliger, som overgår til nedgravede beholdere. Der skal som minimum være tilknyttet og betales for 40 boligenheder pr. nedgravet beholder. Gebyret pr. boligenhed foreslås fastsat til 850 kr. pr. boligenhed.
  • Tillægsgebyr for nedgravede beholdere for hver af følgende fraktioner: Bioaffald, papir, plast, metal og glas. Tillægsgebyret kommer oven i det grundgebyr som ejendommmen betaler på nuværende tidspunkt. Tillægsgebyret fastsættes som et ens tillægsgebyr for hver af fraktionerne i 2013. Efterfølgende kan de konkrete udgifter, vise om gebyret skal differentieres mellem de fem fraktioner. Tillægsgebyr for bioaffald, papir, plast, metal og glas foreslås fastsat til 200 kr. pr. boligenhed pr. fraktion.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, hvor mange boligselskaber som vælger nedgravede beholdere i 2013. Derfor vil denne indstilling ikke give anledning til ændringer i budget 2013. Udgifter til de boligselskaber som vil overgå til nedgravede beholderløsninger vil blive opvejet af indtægterne fra de nye affaldsgebyrer.

Tidsplan

Ordningen bør træde ikraft den 29.04.2013.
Boligselskaberne vil blive informeret om den nye ordning i efteråret 2012.
Boligselskaber som ønsker, at få nedgravede beholdere skal indsende en ansøgning om dette.
Ordningen vil blive indarbejdet i regulativet for husholdningsaffald.

Bilag

Bilag 1: Notat om nedgravede affaldsbeholdere

Trafiksanering af kryds på Tårnvej ved Rødovre Centrum
Sag nr. 65

Sagens kerne

I forbindelse med at Rødovre Centrum er i gang med at udvide centeret har Teknisk Forvaltning undersøgt mulighederne for at forbedre trafikforholdene i krydset Rødovre Centrum/Tårnvej.
Teknisk Forvaltning har derfor udarbejdet forslag til en ombygning af krydset, som vil forbedre tilkørslen til Rødovre Centrum fra Tårnvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til ombygning af krydset Tårnvej/Rødovre Centrum godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget). Der udarbejdes et notat om de økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Sagsfremstilling

I ansøgning om frigivelse af Vej- & Stipulje 2012, er der afsat 200.000 kr. til projektering af krydset Tårnvej/Rødovre Centrum, idet Rødovre Centrum står foran en større udvidelse.

Krydset Tårnvej/Rødovre Centrum er i dag hovedadgangen til størstedelen af de 3000 parkeringspladser, som Rødovre Centrum råder over. Det betyder, at der i spidstimerne kan forekomme kødannelse og tilbagestuvning i svingbanerne på Tårnvej til Rødovre Centrum.
Det gælder den højresvingende trafik, som kommer fra syd på Tårnvej, men specielt den venstresvingende trafik, som kommer fra nord.

Udvidelsen af Rødovre Centrum vil give en stigning af biltrafikken på ca. 15% i spidstimen, som vil øge tilbagestuvningen og kødannelsen på Tårnvej.

For at øge fremkommeligheden og sikkerheden i krydset, har Teknisk Forvaltning vurderet, at der bør etableres et ekstra venstresvingsspor, samt at fodgængerfeltet skal flyttes fra den sydlige til den nordlige del af krydset.

Det ekstra venstresvingsspor øger kapaciteten for den ventresvingende trafik. Ved at flytte fodgængerfeltet fra den sydlige til den nordlige del af krydset, øges kapaciteten for højresvingende, da de ikke skal holde tilbage for så mange fodgængere.

Ombygning af krydset vil dog kræve, at det grønne bælte langs Tårnvejs vestlige side inddrages til kørespor, for at kunne give plads i midten til den ekstra svingbane. Et mindre grønt areal på 30 m2 foran Vandtårnet ville skulle overgå til vejareal, for at give plads til de 2 svingbaner fra Tårnvej.

Busstoppestedet i vestsiden flyttes ca. 80 m tilbage imod Rødovre Parkvej. For at få plads til buslæskærmen, skal den placeres på KAB´s areal. Dette vil dog kræve en godkendelse af KAB.

Forslaget er vedlagt som bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsens godkendelse af Vej- og stipulje 2012, ansøgning om anlægsbevilling (KB sag nr. 47).

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til ombygning af krydset afholdes af Rødovre Centrum, dog maks 2.000.000 kr.

Tidsplan

Detailprojektering af kryds august til ultimo december 2012.
Licitation og kontraktforhandlinger januar 2013.
Det forventes at ombygning af krydset skal udføres fra april til juli 2013, men skal koordineres med Rødovre Centrum.

Bilag

Bilag 1: Oversigtsplan af 17.07.2012

Lukning af Højnæsvej
Sag nr. 66

Sagens kerne

For at hindre gennemkørende trafik på Højnæsvej, ønsker Teknisk Forvaltning at lave en forsøgslukning af vejen, således at det ikke er muligt at anvende denne som smutvej, fra Rødovre Parkvej til Rødager Alle.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til forsøgslukning af Højnæsvej godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I dag er Højnæsvej, som ligger øst for Rødovre Centrum, ensrettet i retning mod syd fra syd for centeret til Rødager Allé. Vejen er klassificieret som lokalvej i Rødovre Kommune's trafikplan, og har en kørebanebredde på ca. 5-5,5m.

På denne strækning af Højnæsvej består bebyggelsen primært af erhvervsejendomme på den vestlige side, og beboelsesejendomme på den østlige side. Yderligere anvendes Højnæsvej som skolevej, og derfor er der lavet cykelbane imod kørselsretning, for at sikre cyklisterne.

Efter flere henvendelser om gennemkørende trafik, harTeknisk Forvaltning gennemgået en nummerpladeanalyse på Højnæsvej fredag den 28.10.2011, fra kl 8.45 til 9.45 og igen fra 13.00 til 14.00.

Analysen gav følgende resultat.

 

8.45 til 9.45

13.00 til 14.00

Antal gennemkørende

16

58

Antal ind fra nord

84

110

Antal ud i syd

64

104

Lastbiler over 3,5 tons

3

1

Køretøjer imod kørselsretning

10

9

Den talte trafik svarer til ca. 1500 ÅDT på Højnæsvej syd for Rødovre Centrum. På en lokalvej forventes en årsdøgntrafik på 1000 ÅDT. Om morgen var der ikke særligt meget gennemkørende trafik, ca. 12%, hvorimod om eftermiddagen var der ca. 60% gennemkørende trafik. Det kunne konstateres, at det ikke var lastbiler, der anvendte Højnæsvej til smutvej, men mest person biltrafikken.

 Ensretning blev ikke i alle tilfælde respekteret. Mellem 8-10% kørte imod ensretningen. I de fleste tilfælde var det i den nordlige ende, fra ejendommene Højnæsvej 79-83 og ud til Rødovre Parkvej.

En lukning af Højnæsvej, vil have nogle fordele og ulemper.

Fordele:

En lukning af Højnæsvej, vil fjerne den gennemkørende trafik, og derved reducere antallet af køretøjer på vejen i den nordlige ende og på Rødager Allé. Yderligere vil risikoen for trafikuheld, pga. kørsel mod ensretningen, falde.

Ulemper:

Vejlukningen vil skabe mere omvejskørsel, og et ændret trafikmønster i den sydlige ende af Højnæsvej og på Himmelkol. Ved trafik i begge retninger, bliver det nødvendigt at fjerne cykelbanen på grund af den smalle (5-5,5m) vejbane på Højnæsvej. Dette øger risikoen for uheld med de lette trafikanter.
Der er i dag et parkeringsforbud i vejens østside. For at sikre, at last- og fragtbiler frit kan passere hinanden, bør der skiltes med parkering forbudt i begge sider af vejen på strækningen.

For at kunne lave vejlukningen, vil det kræve at eksisterende afmærkning fjernes, og der laves ny afstribning på Højnæsvej.
Vejlukningen vil blive lavet af betonelementer, som hurtigt kan monteres og fjernes igen, uden de store anlægsarbejder. Indkørsel til Højnæsnej 81/83 forventes anvendt til vendeplads efter aftale med ejeren af ejendommen.

Vejlukningen af Højnæsvej kræver forinden politiets godkendelse. Teknisk Forvaltning vil indhente den fornødne tilladelse.

Placeringen af vejlukningen fremgår af bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Fjernelse af afmærkning, og opstribning af ny

100.000 kr.

Etablering af vejlukning

70.000 kr.

ialt

170.000 kr.

De 170.000 kr. til etablering af vejlukning og afstribning afholdes af egne driftsmidler.

Tidsplan

Annoncering af vejlukning

november/december 2012

Lukning af Højnæsvej

januar 2013

Vurdering af lukning

juni 2013

Endelig vurdering af lukning

januar 2014

Bilag

Bilag 1: Kort med placering af vejlukning på Højnæsvej

Nedklassificering af Jyllingevej 2012
Sag nr. 67

Sagens kerne

I lov om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4 står, at Transport- og Energiministeren bemyndiges til at nedklassificere den nuværende hovedlandevej Jyllingevej til kommunevej mellem Motorring 3 og Ring 3.

Vejdirektoratet har meddelt, at den del af Jyllingevej, som ligger i Rødovre Kommune, bliver nedklassificeret og overdraget til Rødovre Kommune den 01.08.2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at nedklassificeringen tages til efterretning,
  2. at udgiften på 595.000 kr. pr. år til drift og vedligeholdelse af det nedklassificerede stykke af Jyllingevej indgår i budgetdrøftelserne 2013, samt
  3. at driftsudgiften i 2012 på 247.900 kr., svarende til 42% af det årlige driftsbeløb, afholdes inden for eksisterende budget 2012.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

I 2006 vedtog Folketinget lov om anlæg af første etape af Frederikssundsmotorvejen i mellem Motorring 3 og Motorring 4. I den forbindelse blev det også vedtaget, at Jyllingevej skulle nedklassificeres til kommunevej imellem Motorring 3 og Motorring 4.

Arbejdet er nu nået så langt, at Vejdirektoratet vil nedklassificere den del af Jylllingevej, som ligger i Rødovre Kommune fra den 01.08.2012. Det betyder, at Rødovre Kommune skal stå for drift og vedligeholdelse af Jyllingevej, fra kommunegrænsen imod Glostrup til tilkørslen til motorvejen fra Jyllingevej ved Lørenskogvej, fra den 01.08.2012. Teknisk Forvaltning har forhandlet med Vejdirektoratet om de tekniske forhold. Arealerne er gennemgået for fejl og mangler, så de kan blive udbedret før overdragelsen. Vejdirektoratet afleverer strækningen i en rimelig stand vurderet som gennemsnit for den samlede strækning. Det vil sige, at kørebanebelægninger bør holde gennemsnitlig 5 år, før der skal igangsættes asfaltarbejder.

Efter overdragelsen vil Vejdirektoratet igangsætte en matrikulær berigtigelse af området.

På kortet (Bilag 1) er skelgrænser angivet med rødt.

Det som overdrages til Rødovre Kommune er følgende:

Kørebaner, fortove og cykelstier.

Vejdirektoratet vil ved overdragelsestidspunktet være færdige med renoveringen af den del af Jyllingevej som Rødovre Kommune overtager, således at strækningen stort set vil have nyt asfalt på alle kørebaner. Cykelstier og fortove mellem Islevdalvej og ny rampetilkørsel til motorvej vil være nye. Der vil være en fremtidig drift med renholdelse, vedligeholdelse og vinterbekæmpelse af vejbaner, fortove og cykelstier. I alt 411.000 kr.

Grønne områder.

Alle grønne områder vil være nyanlagte ved overdragelsestidspunktet, og fremstå som græsarealer, der skal klippes. I alt 37.000 kr.

Vejbelysning.

Rødovre Kommune overtager også vejbelysningen på strækningen. Vejbelysningen, fra krydset ved tilkørslen til motorvejen og frem til motorvejsbroen, er ny. Masterne er indfarvet RAL 7024 iht. designmanualen.På den øvrige del står den eksisterende vejbelysning, hvilket er gittermaster med luftledninger. Der vil komme udgifter til strøm og vedligehold af master og lamper. Belysningsanlæg vil senere blive overdraget til DONG Energy, der også står for kommunens øvrige belysning. I alt for belysning 26.000 kr.

Signalanlæg.

Rødovre Kommune overtager signalanlæggene i krydsene Jyllingevej/Islevdalvej og Islevdalvej/Sandbækvej. Anlægget Jyllingevej/Islevdalvej er et gammelt anlæg, hvorimod anlægget Islevdalvej/Sandbækvej er blevet udskiftet i forbindelse med etableringen af cykelstierne på Islevdalvej. Der vil komme udgifter til strøm og vedligehold. I alt 48.000 kr.

Kloakanlæg.

Alle vejbrønde og afløbsledninger i Jyllingevej overdrages til Rødovre Kommune. Tilstanden af ledningsnettet kendes ikke på nuværende tidspunkt, men Teknisk Forvaltning har anmodet Vejdirektoratet om en tv-inspektion inden aflevering, således at tilstanden kan fastlægges. Ledningsnettet opsamler kun vejvand og er således ikke Forsyningens ledning. Vand udledes til Voldgraven. Der vil komme udgifter til sugning og renovering af brønde, sandfang og ledningsnet. I alt 43.000 kr.

Regnvandbassin.

I forbindelse med afløbet fra Jyllingevej er der et regnvandsbassin, som Rødovre Kommune også overtager. Der vil komme udgifter til blandt andet beskæring af planter, samt oprensning af bund. Da regnvandsbassinet også opsamler vejvand fra den del af Jyllingevej, der ligger i Glostrup Kommune, vil Glostrup Kommune også skulle bidrage økonomisk til vedligeholdelse af regnvandsbassinet. I alt for vedligeholdelse 30.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 521 af 07.06.2006 om anlæg af første etape af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 3 og Motorring 4.

Økonomiske konsekvenser

Der vil være omkostninger til drift og vedligeholdelse af det nedklassificerede stykke af Jyllingevej. Omkostningerne vil være 595.000 kr. pr. år for 2013 og fremefter. Vejdirektoratet yder ingen kompensation til drift og vedligehold. Arealmæssigt svarer arealet af det nedklassificerede stykke Jyllingevej til 2,6 % af kommunens nuværende vejareal. Den kommende drift af Jyllingevej vil udgøre 2,2 % af kommunens nuværende driftsbudget, der er omkring 27 mio. kr. pr. år. Det vil sige, at for et tilsvarende vejareal i kommunen, ville det svare til driftsudgifter på ca. 700.000 kr. Forskellen i driftsudgifter skyldes, at Jyllingevej er udlagt med et nyt slidlag.

Tidsplan

Jyllingevej nedklassificeres til kommunevej den 01.08.2012.

Bilag

Bilag 1: Vej_Jyllingevej, Nedklassificering af 2012 Bilag 1
Bilag 2: Drejebog for grænsedragning
Bilag 3: referat af møde 20. juni 2012
Bilag 4: referat fra møde 11. april 2011
Bilag 5: Tilstandsvurdering af Jyllingevej

Ny natbusbetjening i Rødovre Kommune
Sag nr. 68

Sagens kerne

Med de seneste ændringer i natbetjeningen for S-tog og Metro, har Movia foretaget en analyse af den samlede natbusbetjening og kommet med et nyt forslag til natbusbetjening i Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til ny natbusbetjening i Rødovre Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen blev den 27.03.2012 (sag nr. 46) orienteret om kommende ændringer i natbusbetjeningen. Teknisk Forvaltning har efterfølgende modtaget et økonomisk overslag fra Movia om natbusbetjeningen. Movia's ønske om ny natbusbetjeningen i Rødovre Kommune skyldes de væsentlige ændringer af den kollektive betjening om natten, i blandt andet S-tog og Metro.

Movia har foretaget en analyse af den samlede natbetjening i området. I analysen er der bl.a. set på passagerudviklingen på de nuværende natbuslinjer i forhold til ændringer i natbetjeningen for S-tog og Metro. På baggrund af analyserne anbefaler Movia en forenkling og tilpasning af natbetjeningen. City-natbuslinjerne 80N, 82N, 83N, 84N og 85N nedlægges. Omlægning til kørsel med A-buslinjer i tidsrummet 01:00-05:00. Natbuslinjer der kører parallelt med S-tog og øvrige regional-natbuslinjer bevares.

Den nye natbetjening vil gøre nettet enkelt og dermed mere attraktivt for borgerne. At lade de i forvejen godt benyttede og kendte A-buslinjer køre på samme rute døgnet rundt vil få flere brugere til, i samspil med S-tog og Metro. Dette vil være medvirkende til, at bussen benyttes som naturlig transportmiddel om natten.

For Rødovre Kommune vil omlægningen af natbetjeningen betyde, at linje 83N nedlægges som selvstændig natlinje og erstattes med natdrift på linje 6A og 9A.

Rødovre er i dag natbetjent af linje 83N, 92N og 93N. Linje 83N kører ad Tårnvej og Roskildevej én gang hver halve time frem til kl. 02 og én gang i timen frem til kl. 05 natten efter fredag og lørdag, samt én gang i timen på hverdage. Linje 92N kører ad Slotsherrensvej én gang hver halve time i retningen mod København, natten efter fredag og lørdag samt to gange i alt på hverdage. Linje 93N kører ad Roskildevej hvert 20. minut i retningen mod København natten efter fredag og lørdag, samt én gang i timen på hverdage. Se oversigtskort på bilag 1.

Med det nye forslag til natbusnet vil Linje 6A erstatte linje 83N på strækningen Rødovrehallen – Tårnvej – Roskildevej.
Linje 6A vil køre med 20. min. drift nat efter fredag og lørdag (kl. 23-08) og 30. min. drift nat efter søndag – torsdag (kl. 24-05).

Linje 9A vil erstatte linje 83N på Tårnvej nord for Rødovre Parkvej og vil betjene Jyllingevej.
Linje 9A vil køre med timedrift nat efter fredag og lørdag (kl. 23-08) og timedrift nat efter søndag – torsdag (kl. 24-05) på strækningen Ålekistevej – Glostrup St. På strækningen øst for Ålekistevej vil linje 9A køre med 20. min. drift nat efter fredag og lørdag (kl. 23-08) og 30.min. drift nat efter søndag – torsdag (kl. 24-05).

Linje 93N bevares som selvstændig natlinje, men reduceres fra 20. min. drift til 30. min. drift nat efter fredag og lørdag i retningen mod Roskilde. Dette medfører at der i stedet for 12 afgange nat efter fredag og lørdag i retningen mod Roskilde køres 9 afgange. Linje 92N bevares som selvstændig natlinje med uændret frekvens.

Se forslag til nyt natbusnet på bilag 2.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den nye natbusbetjening indeholder gode væsentlige overordnede mål for den kollektive natbusbetjening, og dækker borgernes behov.

Den nordlige del af Tårnvej vil med den nye natbusbetjening ikke længere blive betjent. Det er kun få passagerer, der vil blive berørt. De tre stop, der ikke bliver natbetjent på linje 83N, på den nordlige del af Tårnvej, vil være Islevbrovej, Slotsherrensvej og Fortvej. Ifølge passageretal, er benyttelsen af disse stoppesteder meget lav på hverdagsnætter, og ligeledes ret lav nat efter fredag og lørdag. Passagererne vil have mulighed for at benytte linje 92 N på Slotsherrensvej.
Den østlig del af Jyllingvej vil blive natbusbetjent i forhold det nuværende natbusnet.
Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at natbusbetjening af linje 9A vil gavne borgerne i kommunen, da der vil være en direkte forbindelse til Flintholm Station.

Med den ny natbusbetjening på linje 6A og 9A vil der blive en dobbeltdækning på Tårnvej mellem Rødovre Parkvej og Roskildevej. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at dobbeltdækningen dækker borgernes behov for natbusbetjening, idet flere skal fra København til Rødovre Bymidte eller Rødovre Hallen. Ved at benytte de samme ruter døgnet rundt, vil borgerne desuden opleve en sammenhæng i busbetjeningen. Hvis der ikke ønskes dobbeltdækning på Tårnvej kan linje 6A alternativt afkortes om natten til fx at vende på Rødovre station. Herved vil kunne opnås en udgiftsneutral løsning.

Lov- og plangrundlag

Lov om trafikselskaber.

Økonomiske konsekvenser

Forslag til natbetjening i Rødovre Kommune betyder, at der sker ændringer i nøgletallene.

Ændringerne medfører, at det samlede bus time tal øges med 103 timer og den samlede nettoudgift stiger med ca. 95.000 kr. Movia har regnet med en samlet passagertilskrivning på linje 6A på ca. 112.000 og ca. 62.000 på linje 9A. Den øgede driftsudgift forventes, at kunne dækkes af det nuværende budget til den kollektive trafik.

Tidsplan

Rødovre Kommune skal afgive trafikbestilling senest den 15.10.2012. Movia regner med samlet implementering ved køreplanskiftet den 24.03.2013.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Nuværende natbuslinjer
Bilag 2: Bilag 2 - Forslag til nyt natbusnet

Godkendelse af aftale med Naturstyrelsen Hovedstaden om realisering af en stibro over Jyllingevej
Sag nr. 69

Sagens kerne

Godkendelse af aftale med Naturstyrelsen Hovedstaden om, at de varetager udbud og opførelse af en bro over Jyllingevej som projektejer og bygherre i samarbejde med Rødovre Kommune og med overdragelse af broen til Rødovre Kommune efter anlæggelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at aftale om realisering af projekt ”En stibro over Jyllingevej ved Vestvolden som en del af projektet Revitalisering af Københavns befæstning” godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet den 29.03.2011 (sag nr. 39) blev det godkendt, at give en tillægsbevilling til opførelse af en bro over Jyllingevej som alternativ til et signalreguleret kryds. Tilladelsen blev givet under forudsætning af, at der kunne opnås støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje og fra Partnerskabet bag en revitalisering af Københavns befæstning. Partnerskabet har efterfølgende bevilliget 7.5 mio.kr. og Vejdirektoratet gav med brev af 27.05.2011 tilsagn om støtte på 5,328 mio. kr. dog maximalt 40 % af den samlede anlægssum. Rødovres bidrag er 1,3 mio. kr.

Der har efterfølgende været arbejdet videre med, at få de fornødne tilladelser fra Fredningsnævn og Kulturstyrelsen. Fredningsnævnet gav den 12.10.2011 deres tilladelse til etablering af adgangsvej og opførelse af en bro over Jyllingevej. Kulturstyrelsen har administrativt givet tilsagn om, at adgangsvej og traceet for broen forventes at kunne godkendes, men at det krævede en egentlig ansøgning med et detaljeret projekt. De har efterfølgende den 03.02.2012 godkendt etablering af adgangsvej til Ejbybunkeren, og når der foreligger et projekt for broen, skal der ansøges om tilladelse til opførelse af denne.

Sideløbende har der i samarbejde med Naturstyrelsen Hovedstaden og Brøndby Kommune, som tilsvarende har fået støtte til en bro over Vestbanen, været arbejdet på at indgå en kontrakt med Dissing + Weitling / Cowi om færdiggørelse og udbud af de 2 broer. Desværre var deres overslag til honorar så stort, at det ikke var muligt at fortsætte uden et udbud af rådgiverdelen ud fra gældende regler om udbud af tjenesteydelser. Samtidig var det ikke muligt at få afklaret, om opførelse af broen i Rødovre kunne udføres uden betaling for ”copyright” eller i givet fald, hvad de ville forlange. Da broerne samtidig skønnedes at blive dyrere, som følge af stigende stålpriser, vurderede Partnerskabet, at der var brug for en revurdering af hele projektet. Partnerskabet skønnede, at broen i Brøndby Kommune over Vestbanen ikke ville være synlig for særlig mange udover togførerne. Derimod ville broen i Rødovre over Jyllingevej kunne ses af rigtig mange bilister, og ville dermed kunne blive et vartegn for Vestvolden. De besluttede derfor, at arbejde med en billigere og eventuel færdigproduceret bro i Brøndby Kommune og satse på en flot bro i Rødovre, der kunne blive et vartegn og markere Vestvolden. Økonomisk kunne det ikke udelukkes, at der eventuelt kunne ske en mindre omprioritering de 2 broer imellem i forhold til de midler, Partnerskabet har bevilliget.

Det blev vurderet, at et udbud i totalentreprise ville give størst sikkerhed for, at prisen kunne holde. Ligeledes fandt Partnerskabet det mest fordelagtigt, at Naturstyrelsen Hovedstaden, der hidtil havde stået for opførelse af broen i Brøndby, stod for udbud og anlæggelse af de 2 broer Til udarbejdelse af udbudsmateriale har Naturstyrelsen Hovedstaden valgt at samarbejde med et rådgivende firma, som har erfaring med bygherrerådgivning og udbud af broer i totalentreprise både for Vejdirektoratet og Københavns Kommune. Det skal bemærkes, at Naturstyrelsen Hovedstaden stiller en projektleder til rådighed uden udgift for projektet.

Det er en forudsætning for den beskrevne model, at der kan indgås en aftale om realisering af projekt ”En stibro over Jyllingevej på Vestvolden” mellem Naturstyrelsen Hovedstaden og Rødovre Kommune, jf. vedlagte aftale.

Det er tanken, at de 2 broer skal udbydes som 2 projekter i totalentreprise, men samtidigt for at muligheden for synergi kan være til stede økonomisk. For broen i Rødovre vil det indgå, at broen skal være et vartegn og på en flot måde markere Vestvolden indenfor de i udbuddet beskrevne rammer. Forslagene tænkes at skulle fremsendes den 15.11.2012, og der nedsættes en dommerkomite med deltagelse af repræsentanter for både Partnerskabet og for Rødovre Kommune, v/borgmester Erik Nielsen.

Det skal bemærkes, at det vil være en forudsætning, at Vejdirektoratet som har givet støttetilsagn til kommunen, kan acceptere den beskrevne model med Naturstyrelsen Hovedstaden som bygherre og med overdragelse af broen efter opførelsen til Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2011 – 2015.
Kommuneplan 2010 – 2022.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsøkonomien forventes at kunne holdes ved et samlet udbud af de 2 broer i henholdsvis Brøndby og Rødovre i totalentreprise, der sandsynligvis vil give en lavere anlægsudgift.

Driftsmæssigt vil der ikke være konsekvenser.
Broen overdrages efter anlæggelse til Rødovre Kommune, men træder i stedet for den eksisterende stibro ved Lørenskogvej, som fjernes.

Tidsplan

15.09.2012 Udsendelse af udbudsmateriale i henhold til prækvalifikation
15.11.2012 Tilbudsfrist for totalentrepriseudbud
15.11.2012-07.01.2013 Valg af totalentreprenør herunder tilbudsevaluering og kontraktforhandling
07.01.2013 Indgåelse af kontrakt
Oktober 2013 Aflevering af broen til Rødovre Kommune

Det skal bemærkes, at Partnerskabet har accepteret en tidsfristforlængelse frem til 31.12.2013 med hensyn til opførelse af de 2 broer.

Bilag

Bilag 1: Aftale om realisering af projekt "En stibro over Jyllingevej ved Vestvolden som en del af projektet Revitalisering af Københavns Befæstning"
Bilag 2: Projektbeskrivelse af 06.07.2012

Godkendelse af tillæg til overenskomst for statens arealer på Vestvolden
Sag nr. 70

Sagens kerne

I forbindelse med indretning af formidlingscenter i Ejbybunkeren og med anlæggelse af parkering og vejadgang på det statslige areal, Ejbybroanlægget, ønsker Naturstyrelsen Hovedstaden at overdrage arealet til Rødovre Kommune på vilkår som de øvrige arealer på Vestvolden. Ligeledes ønsker de, at Rødovre Kommune indtræder i deres sted i forbindelse med eksisterende forpagtningsaftale om afgræsning af Ejbybroanlægget.

Samtidig med dette ønsker Naturstyrelsen Hovedstaden også, at bringe forholdene i orden med hensyn til mindre tillagte arealer i forbindelse med anlæggelsen af Motorring 3, bl.a. det tillagte areal, der indgår som adgangsvej og ryttergård til knallertbanen. Disse arealer er derfor medtaget i tillægget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at tillæg til overenskomst af 04.03.1980 med overdragelse af brugsretten til Rødovre Kommune for Ejbybroanlægget og 3 mindre arealer godkendes med virkning fra den 01.01.2013, samt
  2. at tillæg til forpagtningsaftale med Vestvolden Fåregræsningslaug godkendes med virkning fra 01.10.2012.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Ejbybroanlægget

På Kommunalbestyrelsens møde den 29.03.2011, sag nr. 39, blev aftalen om leje af Ejbybunkeren og indretning af bunkeren til formidling godkendt, herunder også med etablering af parkering og vejadgang anlagt på statens areal. Kontrakten for leje af selve Ejbybunkeren blev behandlet og godkendt på mødet, mens kontrakten for brugsretten til de omgivende arealer endnu ikke har været behandlet. Der blev dog afsat midler til driften af området, i alt 70.000 kr. som er indarbejdet i budgettet.

Staten v/Naturstyrelsen Hovedstaden ønsker nu at få bragt forholdene i orden, og har udarbejdet forslag til et tillæg til den gældende overenskomst for de øvrige statsarealer på Vestvolden, således at alle arealer fremadrettet administreres efter samme overenskomst. Overenskomsten af 1980 er vedlagt sagen, ligesom forslag til tillæg.

Ejbybroanlægget er i Pleje og Anlægsplan for Vestvolden 2011 – 2015 udlagt til historisk vold, dvs. at arealet skal holdes fri for krat, så voldens terræn kan ses. Dog skal arealet omkring selve Ejbybunkeren og radiomasten holdes som ”Dunkelwald”, idet tanken her har været, at anlægget lå skjult i beplantningen. Naturstyrelsen Hovedstaden har derfor for egen regning gennemgået hele arealet med oprydning og fældning af træer i henhold til gældende Pleje- og Anlægsplan. Dette arbejde blev afsluttet foråret 2012. Det skal bemærkes, at aftalen ikke omfatter bygværkerne og deres vedligeholdelse med mindre der er indgået særlig lejeaftale som for Ejbybunkeren.

Den historiske vold på Ejbybroanlægget holdes i dag afgræsset med får i henhold til en forpagtningsaftale mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Hovedstaden og Vestvoldens Fåregræsningslaug. Aftalen er gældende frem til 31.12.2013.

Der har været drøftelser med Vestvoldens fåregræsningslaug i forbindelse med etablering af parkering og adgangsvej, og efter aftale er deres græsningsareal ændret, jf. vedlagte kortbilag. De har klart tilkendegivet, at de gerne vil fortsætte som fåregræsserforening og har ønsket, at Rødovre Kommune overtager forpagtningsaftalen. For området og de besøgende er afgræsning en kvalitet, og det er en billig driftsform. Det er således fåregræsningslauget der står for pasning af dyrene og alt, hvad dette indebærer uden udgift for Rødovre Kommune. Som følge af dette har Naturstyrelsen Hovedstaden udarbejdet forslag til et tillæg, hvor Rødovre Kommune indtræder i bortforpagters sted og overtager alle bortforpagters forpligtigelser og rettigheder. Både den oprindelige aftale og forslag til tillæg er vedlagt sagen inkl. kortbilag over nuværende græsningsareal.

De øvrige arealer

I forbindelse med overdragelse af brugsretten for Ejbybroanlægget ønsker Naturstyrelsen Hovedstaden også, at få bragt forholdene i orden for 3 mindre arealer, heraf 2 som Rødovre i forvejen disponerer over.

Det ene areal er en del af det tidligere militære anlæg udfor Ejbyvej. Arealet har siden 1980 været passet af Rødovre Kommune, som også bruger parkering og voldgaden, og det vurderes at være en forglemmelse, at matrikel 7e ikke oprindeligt er skrevet ind i overenskomsten.

De 2 øvrige arealer er tillagt i forbindelsen med udvidelsen af Motorring 3. Nord for Jyllingevej drejer det sig om et mindre areal, hvor der er etableret køreadgang med ryttergård til knallertbanen. Det er således Rødovre Kommune, der disponerer over arealet. Der skønnes ikke at være udgifter til vedligeholdelsen som forestås af knallertbanen.

Det andet areal ligger syd for Jyllingevej og er et restareal som følge af, at nedkørslen fra Motorring 3 er flyttet længere væk fra Vestvolden. Arealet er på 7.000 m2 og ligger uden for fredningen og er heller ikke beskyttet som fortidsminde. Dette kan give Rødovre gode muligheder for anvendelse til fritidsformål, idet der ikke vil være de samme restriktioner for benyttelse, beplantning mv. F.eks. ville arealet kunne tilplantes med nye træer. Arealet vil blive overdraget tilsået med græs og tilplantet med et levende tjørnehegn ud mod tilkørselsvejen. Der er ikke krav til vedligeholdelse af arealet, der kan ”holdes” med uklippet græs.

Lov- og plangrundlag

Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2011 – 2015.

Gældende overenskomst mellem Rødovre Kommune og Miljøministeriets Skovstyrelse for Københavns Statsskovdistrikt vedrørende overdragelse til kommunen af brugsretten til en del af Københavns nedlagte landbefæstning (Vestvolden) af 19.02.1980.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi til vedligeholdelse af arealet ved Ejbybunkeren blev indarbejdet i budgettet med godkendelse af formidlingscentret i Ejbybunkeren på Kommunalbestyrelsesmøde den 29.03.2011, sag nr. 39. Der er ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Tillægget til overenskomsten vil træde i kraft fra den 01.01.2013 og vil som den eksisterende overenskomst være gældende til den 01.04.2044, hvor den ophører uden opsigelse fra nogen af parterne med mindre anden aftale forinden er truffet.

Bilag

Bilag 1: Overenskomst mellem Rødovre Kommune og Miljøministeriets skovstyrelse ved Københavns statsskovdistrikt vedrørende overdragelse til kommunen af brugsretten til en del af Københavns nedlagte landbefæstning (Vestvolden) af 04.03.1980
Bilag 2: Tillæg til foranstående overenskomst af 04.03.1980
Bilag 3: Oversigt over nye arealer i henhold til tillæg til overenskomst af 14.06.2012
Bilag 4: Uddrag af matrikelkort, der viser matr. nr. 7e af Rødovre
Bilag 5: Uddrag af kort fra Vejdirektoratet, der med grønt viser tillagt areal langs ny frakørselsrampe syd for Jyllingevej
Bilag 6: Uddrag af kort fra Vejdirektoratet, der med blå skravering angiver det tillagte areal til knallertbanen nord for Jyllingevej
Bilag 7: Forpagtningsaftale mellem Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden og Vestvoldens Fåregræsningslaug underskrevet den 07.10.2008
Bilag 8: Tillæg til foranstående forpagtningsaftale af 07.10.2008 med kortbilag

Gartnerplads - optimering af gartnerdrift
Sag nr. 71

Sagens kerne

På anlægsbudget 2010 var der afsat 1.400.000 kr., som er overført til budget 2012 til gartnerplads og optimering af gartnerdriften. Yderligere er der overført 540.000 kr. (er frigivet) fra driftsbudget 2011 til anlægsbudget 2012 til gartnerplads. Der er således et samlet anlægsbudget på 1.940.000 kr. til sammenlægning af gartnerdistrikt 1, 2 og 3 ved Espelunden, således at mandskabsfaciliteterne opfylder gældende krav og at gartnerdriften optimeres. Der opnås en rationaliseringsgevinst på 200.000 kr., der er effektueret.

Rødovre Forsyning A/S flytter, i forbindelse med fusionen med andre selskaber, ud af bygningerne og pladsen på Tæbyvej 77 (Teknisk Forvaltning) i perioden juli til oktober 2012. Der fraflytter 18 medarbejdere samt maskiner, biler og materialer. Dette åbner mulighed for, at gartnerdistrikt 1, 2 og 3, kan flytte ind i på Tæbyvej stedet for.

Dette vil betyde en billligere løsning, yderligere samling, koordinering og optimering af driften i Park- og Naturafdelingen.
Der skal dog foretages mindre ombygning på Tæbyvej især for at opnå separate badefaciliteter for mænd og kvinder og en udvidet skylleplads til maskiner.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 895.000 kr. til ændringer af bygninger og plads på Tæbyvej 77, samt nedrivning af mandskabsbygning på Korsdalsvej 95,
  2. at gartnerdistrikt 1, 2 og 3 flytter til Tæbyvej 77,
  3. at de overførte driftsmidler på 540.000 kr. anvendes til udskiftning af udtjent materiel, samt
  4. at pladsen på Korsdalsvej opretholdes som lagerplads/plantedepot mv.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

På anlægsbudget 2010 var der afsat 1.400.000 kr., som er overført til budget 2012 til gartnerplads og optimering af gartnerdriften. Yderligere er der overført 540.000 kr. (er frigivet) fra driftsbudget 2011 til anlægsbudget 2012 til gartnerplads. Disse midler blev sparet i 2011 på grund af indkøbsstoppet, og var beregnet til udskiftning af gamle udtjente maskiner/materiel med hyppige nedbrud. Der er således et samlet anlægsbudget på 1.940.000 kr. til sammenlægning af gartnerdistrikt 1, 2 og 3 ved Espelunden, således at mandskabsfaciliteterne opfylder gældende krav og at gartnerdriften optimeres. Der er en rationaliseringsgevinst på 200.000 kr., der er effektueret. Der har været arbejdet med forskellige løsninger for placering og udformning af en ny bygning ved Espelunden. Alle forslag har dog været forholdsvis dyre og det har ikke været muligt at ændre på udearealerne på pladsen, for at skabe plads til materiellet indenfor det afsatte budget.

I mellemtiden er Rødovre Forsyning A/S fusioneret med andre selskaber, og flytter ud af bygningerne og pladsen på Tæbyvej 77 (Teknisk Forvaltning) i perioden juli til oktober 2012. Der fraflytter 18 medarbejdere samt maskiner, biler og materialer.

Der er således blevet plads til, at gartnerdistrikt 1, 2 og 3 (distrikt syd), kan flytte ind på Tæbyvej i stedet for. Dette vil være en billigere løsning end en nybygning ved Espelunden og vil betyde en yderligere samling af personalet, idet maskindistriktet allerede har til huse på Tæbyvej ligesom formænd og administrationspersonale. Hermed vil der blive en endnu bedre intern koordinering og sammenspil mellem distriktet, formænd, værksted og administrationspersonalet. I vinterperioden vil materiel, som også bruges til vinterudkald, ikke skulle flyttes mellem distriktet og pladsen ved arbejdstids ophør og begyndelse. Ligesom der vil spares spildtid ved transport af materiel, der skal på værksted. Tæbyvej er beliggende midt i den nordlige del af distrikt syd og har derfor en mere central beliggenhed i distriktet end Espelunden. Transport af medarbejdere vil forsat foregå på ladcykel.

For at realisere dette skal der dog bygges om i mindre omfang på Tæbyvej. Især i forbindelse med badefaciliteterne for at opnå badefaciliteter separat for kvinder og mænd og en udvidet skylleplads til maskiner for at undgå ventetid.

Gartnerdistrikt 1, 2 og 3 har i alt ca. 26 medarbejdere, og en stor maskinpark bestående af traktorer, biler græsslåmaskiner, håndholdte maskiner og værktøjer mv. For at få plads til de 3 gartnerdistrikter på Tæbyvej 77, skal der fjernes enkelte vægge, ændres omklædnings- og badefaciliteter for at opnå badefaciliteter separat for kvinder og mænd og der skal ændres på skyllepladsen for at kunne vaske flere køretøjer/maskiner samtidig. Noget inventar kan tages med fra de nuværende mandskabsbygninger, men det er også nødvendigt at indkøbe og opsætte nyt inventar.

På Tæbyvej kan pladsen, hvor vandforsyningen har holdt til anvendes til opbevaring af personlige værnemidler (skærebukser, høreværn, beskyttelsesbriller mm.) mindre materiel, udførelse af mindre reparationer og service på materiellet, som distriktet selv udfører, plads til div. kort og arbejdsbeskrivelser til brug for det praktiske arbejde og placering af PC'er. Kloakforsyningens areal i kælderen under værkstedsbygningen og vandforsyningens materielbygning bag saltladen kan anvendes til placering af større materiel og maskiner.

Det eksisterende baderum til kvinder kan udbygges ved inddragelse af et 2 mandskontor, således at der bliver plads til de kvindelige gartnere.

Distrikt 1 holder i dag til på Milestedet Skole, distrikt 2 på Korsdalsvej 95 ved Espelunden og distrikt 3 på Kirkesvinget 3. Ved en sammenlægning på Tæbyvej skal mandskabsbygningerne ikke længere bruges de 3 steder.

Lokalerne på Milestedets skole lever ikke op til gældende krav. Der betales ikke leje, og bygningsdelen kan overdrages til skolen.

Distrikt 2’s mandskabsskur er i forfald. Der er råd i bygningen og den lever ikke op til gældende krav. Det anbefales derfor, at nedrive mandskabsbygningen på Korsdalsvej i forbindelse med projektet.

Distrikt 3’s mandskabsbygning er i fin stand og kan fx. overgå til andre kommunale funktioner. Bygningen indeholder spisestue, omklædningsrum og toilet. I henhold til lokalplanen er arealet udlagt til offentlige formål og park.

Det er en forudsætning for sammenlægningen af de 3 gartnerdistrikter på Tæbyvej 77, at pladsen på Korsdalsvej 95 bevares til lagerplads/plantedepot mv. Pladsen på Korsdalsvej er omfattet af en fredning og det er derfor ikke tilladt at bygge beboelseshuse mv.

De samlede udgifter i forbindelse med ombygningen på Tæbyvej, nedrivning af mandskabsbygning ved Espelunden, udvidelse af skylleplads, indkøb af borde til kantinen, rådgiverhonorar og uforudseelige er 895.000 kr.
Dette beløb kan holdes indenfor det samlede anlægsbudget og giver plads til at de oprindelige afsatte midler til udskiftning af udtjente maskiner/materiel kan anvendes hertil. Herved kan driften køres mere rationelt, idet der pt. bruges meget tid i forbindelse med nedbrud af nogle af de gamle maskiner/materiel.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen ved sammenlægning af distrikterne er allerede indregnet i budgettet.
Anlægsprojektet bliver billigere end de afsatte midler og der opnås en mere optimal drift.
Udslidte maskiner/materiel kan udskiftes, således at der spares tid i forbindelse med nedbrud.

540.000 kr. der er overført fra driftsbudget 2011 til anlægsbudget 2012, er frigivet.
895.000 kr. søges frigivet til sammenlægning af distrikterne 1, 2 og 3 på Tæbyvej.

Tidsplan

Ombygning i september til december 2012. Indflytning primo januar 2013.

Bilag

Bilag 1: Kort pladsen
Bilag 2: Bygningsændringer

Revision af vedtægter for Taxinævnet i Region Hovedstaden
Sag nr. 72

Sagens kerne

Taxinævnet for Region Hovedstaden har anmodet kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden om at godkende de fremsendte forslag til vedtægtsændringer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune godkender vedtægtsændringerne for Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har på vegne af Taxinævnet i Region Hovedstaden anmodet Rødovre Kommune om, at godkende en række vedtægtsændringer for nævnet.
Ændringerne er primært begrundet ,i at Helsingør Kommune ønsker optagelse i nævnet, hvilket kræver en vedtægtsændring. Helsingør Kommune er blevet tilføjet, og der er blevet konsekvensrettet i teksten.
Der er tilføjet, at ved udløb af valgperioden fortsætter det fratrædende nævn sin funktion indtil et nyt nævn er valgt og tiltrådt. Denne ændring sker for at sikre kontinuitet i nævnets arbejde i konstitueringsperioden.
Det står ikke længere i vedtægterne, at København for nærværende er hjemstedskommune.
Der er ændringer omkring ansættelseskompetencen vedr. sekretariatschefen og ansættelseskompetence for det øvrige personale er nu skrevet ind i vedtægterne.
Ca. halvdelen af driften af nævnet financieres fortsat af de deltagende kommuner efter indbyggertal. Indbyggertallet opgøres nu pr. 1. januar i udgiftsåret. Efter ændringen opgøres det pr. 1. januar det år budgettet vedtages - året forud for udgiftsåret. Denne ændring har minimal betydning for Rødovre Kommune.

I bilagene kan de præcise ændringer i teksten ses med korrektur.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 60, samt Kommunalbestyrelsens beslutning om at indtræde i Taxinævnet for Region Hovedstaden den 29.04.2008.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ændringerne skal godkendes af samtlige 28 kommuners kommunalbestyrelser, samt af Statsforvaltningen Hovedstaden, før de træder i kraft.

Bilag

Bilag 1: Anmodning fra KKR om godkendelse af revision af vedtægter for Taxinævn for Region Hovedstaden
Bilag 2: Nye vedtægter for Taxinævn for Region Hovedstaden, med korrektur
Bilag 3: Nye vedtægter for Taxinævn for Region Hovedstaden, uden korrektur

Budgetforslag 2013-2016, Teknik- og Miljøudvalget
Sag nr. 73

Sagens kerne

Orientering om budgetforslag 2013-2016, som det er fremsendt til Økonomiudvalgets 1. behandling den 22.08.2012.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Orientering om budgetforslag 2013-2016, som det er fremsendt til Økonomiudvalgets 1. behandling den 22.08.2012.

Budgetforslaget kan findes på kb-net samt på rk.dk (under punktet "Kommunen").

Budgetforslaget indledes med generelle bemærkninger, som beskriver regler og budgetlægningsproces, samt de hovedforudsætninger der ligger til grund for budgettet.

Herefter vises budgettet opdelt på de enkelte udvalg i Rødovre Kommune. Bagerst i publikationen vises en oversigt over bevillingerne til de enkelte udvalg, takstoversigt og en række øvrige overblikstabeller over budgettet.

Bilag

Bilag 1: Budgetforslag 2013-2016, bilag til TMU

Diverse
Sag nr. 74

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.