Teknik- og Miljøudvalget

10-03-2015

Medlemmer

Svend Erik Pedersen (F)
Pia Hess Larsen(A)
Peter Michael Jensen(V)
Jan Kongebro (A)
Michel Berg (A)

Sager 29 - 41

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 29

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 28. januar 2015 til 24. februar 2015

Godkendelse af ny sundhedspolitik i Rødovre Kommune
Sag nr. 30

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger det endelige forslag til ny sundhedspolitik i Rødovre Kommune.

Sagen forelægges samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den nye sundhedspolitik i Rødovre Kommune godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 16. december 2014 (sag nr. 248) første udkast til ny sundhedspolitik i Rødovre Kommune. Efterfølgende har udkastet været i høring hos patientforeningerne og relevante råd i Rødovre Kommune. Det har derudover været muligt for borgerne at indgive høringssvar via kommunens hjemmeside.

Der er kommet otte høringssvar fra henholdsvis Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse Lokalafdeling, Rødovre Lokale Lungeforening, Høreforeningen, Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden, Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Der er i høringssvarene ros til udkastet til ny sundhedspolitik, og udkastet betragtes generelt som ambitiøst og gennemarbejdet. Derudover er der stor opbakning til sundhedspolitikkens vision om at arbejde for at skabe mere lighed i sundhed. Det betragtes som en af de store udfordringer på sundhedsområdet.

Flere af høringssvarene nævner den målrettede individuelt tilpassede sundhedsindsats og støtte og opbakning til borgerens netværk som vigtige indsatser. Samtidig nævnes også, at kommunikationen af sundhedsindsatserne skal være målrettet og foregå på borgernes egne præmisser.

Integrationsrådet nævner i sit høringssvar, at det kan være vanskeligt at finde frem til sundhedscenterets tilbud på kommunens hjemmeside. Hertil skal bemærkes, at brug af søgefunktionen gør det væsentlig nemmere at orientere sig på hjemmesiden. Forvaltningen har taget kontakt til Integrationsrådet vedrørende dette. Sundhedscenteret arbejder løbende på forbedring af egen hjemmeside, og lancerer en facebookside i slutningen af februar måned.

Høringssvarene har givet anledning til følgende konkrete justeringer i udkastet:

  • Strategimål 1 ændres til: ”Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
  • I opremsningen af målsætninger side 8 ændres 2. dot til ”have let tilgængelige og vedkommende sundhedstilbud til alle aldersgrupper”

I flere af høringssvarene pointeres det, at en af de store udfordringer bliver at udarbejde en handleplan for sundhedsindsatsen, som skal realisere sundhedspolitikkens vision og strategimål. Flere patientforeninger nævner et ønske om at blive involveret i gennemførelsen af de konkrete indsatser. Generelt nævnes det i høringssvarene, at inddragelse af borgere, relevante råd og aktører er vigtig for at sikre jordnære og realistiske indsatser.

Der er også i høringssvarene flere bud på indsatser i handleplanen, som vil blive taget med i det videre arbejde med handleplanen på sundhedsområdet.

Lov- og plangrundlag

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Hvor der står: "at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne"

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sundhedspolitikken forventes foreligge godkendt og trykt senest juni 2015.

Bilag

Bilag 1: Rødovre Kommunes Sundhedspolitik 2015

Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2014
Sag nr. 31

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed status på handleplan for sundhedsindsatsen i 2015 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges status på handleplan for sundhedsindsatsen i det foregående år og handleplan for sundhedsindsatsen i det kommende år. Handleplan for sundhedsindsatsen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik.

I 2014 blev der arbejdet med konkrete mål for udvalgte indsatser. Opsamling på målene fremgår af vedlagte notat om opfølgning på indsatser og mål for udvalgte indsatsområder.

Der er i 2014 opnået erfaringer med at sætte operationelle mål for indsatserne og at finde frem til de mest hensigtsmæssige procedurer for de statistiske registreringer. På baggrund af erfaringerne fra 2014, arbejdes der videre med udvikling af måling af effekten af indsatserne i 2015.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2014.
Bilag 2: Opfølgning på indsatser og mål for udvalgte indsatsområder i 2014

Godkendelse af handleplan for sundhedsindsatsen 2015
Sag nr. 32

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed handleplan for sundhedsindsatsen 2015 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2015 godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen det pågældende år. Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik.

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen for sundhedsindsatsen er sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. Her står:

at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

I budgettet er der afsat 525.276 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen 2015.

I handleplan for sundhedsindsatsen 2015 er der fokus på den sociale ulighed i sundhed, da handleplanen udmønter sundhedspolitikkens vision om at skabe lige muligheder for borgerne i Rødovre i forhold til sundhed og livskvalitet. Handleplanens afsnit er præget af sundhedspolitikkens fire strategimål og omhandler emnerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til indsatser. For at komme visionen nærmere er det vigtigt at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger og at lave flere målrettede indsatser tæt på, hvor borgerne er.

Ud fra erfaringerne med at arbejde med konkrete mål for indsatserne i 2014, bliver der i 2015 arbejdet videre med at opkvalificere indsatsen for at måle effekten af indsatserne. Der er udarbejdet en mere omfattende og struktureret beskrivelse ud fra en skabelon for mange af indsatserne, hvor blandt andet formålet, mål, succeskriterier og evalueringsmetode beskrives. Denne skabelon er et redskab i den faglige udvikling af indsatserne. I handleplanen er sundhedsindsatserne beskrevet kort baseret på skabelonerne.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119.

Økonomiske konsekvenser

Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen se bilag 3, samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Handleplan for sundhedsindsatsen 2015.
Bilag 2: Mål for indsatser handleplan for sundhedsindsatsen 2015
Bilag 3: Budgetforslag Forebyggelsesmidler Handleplan 2015.

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014
Sag nr. 33

Sagens kerne

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan 138 for om- og nybygning af Plejehjemmet Ørbygård, er det nødvendigt at ændre kommuneplanens rammer for området, således at rammerne tilpasses i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser vedrørende anvendelse, etagehøjder og bebyggelsesprocent.

Samtidig ønskes bevaringsværdien ophævet i kommuneplanen for 2 ejendomme fra 1939 beliggende på Roskildevej 327 og 329.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 vedtages og derefter fremlægges til offentlig høring i 8 uger sammen med Forslag til Lokalplan 138, samt
  2. at bevaringsværdien for ejendommene på Roskildevej 327 og 329 samtidig ophæves i kommuneplanen.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Ændring af rammeområder

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan 138 for om- og nybygning af Plejehjemmet Ørbygård, vil det være nødvendigt at ændre kommuneplanens rammer for området, således at rammerne tilpasses i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser vedrørende anvendelse, etagehøjder og bebyggelsesprocent. Samtidig ønskes bevaringsværdien for 2 ejendomme fra 1939 beliggende på Roskildevej 327 og 329 ophævet i kommuneplanen. Formålet med Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 er således at revidere kommuneplanens rammebestemmelser indenfor lokalplanens område både for det eksisterende- og planlagte byggeri.

Lokalplanområdet omfatter kommuneplanramme 7F02 og 7B09. Lokalplanens delområde A og B er beliggende i ramme 7B09 og lokalplanens delområde C er beliggende i ramme 7F02.

Kommuneplanramme 7F02 fastsætter anvendelsen til blandet bolig og erhverv i maksimalt 3 etager med en bebyggelsesprocent på 70. Det eksisterende byggeri indenfor lokalplanens delområde C er i denne ramme op til 3 etager med en bebyggelsesprocent på 120. Kommuneplantillægget udskiller derfor den del af ramme 7F02, der ligger indenfor lokalplanområdet øst for Agerskovvej, til en ny ramme 7F05 til blandet bolig og erhverv op til 3 etager med en bebyggelsesprocent på 120.

Ramme 7B09 fastsætter anvendelsen til etageboliger med maksimalt 3 etager med en bebyggelsesprocent på 70. Det planlagte- og eksisterende byggeri indenfor lokalplanens delområde A har en samlet bebyggelsesprocent på ca. 72. I delområde B er der et eksisterende byggeri i 8 etager med en bebyggelsesprocent på 140. Kommuneplantillægget ændrer derfor ramme 7B09 til etageboliger op til 8 etager med en bebyggelsesprocent på 140. I ramme 7B09 tilføjer kommuneplantillægget desuden, at den fremtidige anvendelse også kan være dagcenter og plejeboliger.

Ophævelse af bevaringsværdi af bygning

I Kommuneplan 2014 for Rødovre Kommune er 2 ejendomme beliggende på Roskildevej 327 og 329 registreret som bevaringsværdige. Udpegningen af de 2 bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er sket på baggrund af udpegninger i Kommuneatlas for Rødovre Kommune udarbejdet i 1991. Denne registrering udpeger bevaringsværdige bygninger på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste bevaringsværdi. Bygninger med bevaringsværdi fra 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags. De udpegede bevaringsværdige bygninger på Roskildevej 327 og 329 er registreret med en relativ lav bevaringsværdi 4. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til Lokalplan 138 sket en revurdering af de 2 bygninger. Bygningerne skønnes ikke længere at tilføre lokalområdet en særlig kvalitet og bevaringsværdien foreslås derfor ophævet.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende screening vurderet, at de ændringer som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden væsentlig indvirkning på miljøet, idet bebyggelsens omfang ikke vil blive væsentligt forøget. Ligeledes vil planen ikke have en væsentlig indvirkning på trafikforholdene. Forholdene i området vil blive forbedret og forskønnet. Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag - marts 2015.
Offentliggørelse af forslag - april 2015.
Høring i 8 uger - april til maj 2015.
Endelig vedtagelse - august 2015.
Offentliggørelse - september 2015.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej
Bilag 2: Miljøscreening af Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 138

Forslag til Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård
Sag nr. 34

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård, der muliggør en tidssvarende om- og nybygning af det eksisterende plejehjem med tilhørende servicefunktioner, fremlægges til vedtagelse og offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Lokalplan 138 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger, samt
  2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslaget, da ændringerne, i forhold til gældende planlægning, ikke antages at få væsentlig indflydelse på miljøet.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Med ny formulering af Delområde A
"6.1
Der skal inden for delområde A udlægges, dvs. reserveres plads til, parkeringspladser svarende til 0,5 p-plads pr. bolig. Parkeringspladserne skal placeres i princippet som vist på kortbilag 4.
Inden ibrugtagning skal mindst 2/3 af de krævede parkeringspladser være anlagt. De resterende skal anlægges, når Rødovre Kommune kræver dette."

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund og formål

Baggrunden for udarbejdelsen af lokalplanforslaget er et ønske fra Rødovre Kommune om at modernisere og ombygge Plejehjemmet Ørbygård, så plejeboligerne lever op til nutidens krav til plejeboliger med attraktive faciliteter. Plejehjemmet Ørbygård er beliggende på Medelbyvej 6 ved Roskildevej.

Lokalplanområdet er en del af lokalområdet Hendriksholm og omfatter i alt et areal på 20.499 kvm. Lokalplanområdet afgrænses af Roskildevej, Agerskovvej, Varnæsvej og Medelbyvej. Området er i dag omfattet af Byplanvedtægt nr. 20 fra 1962, samt Tillæg 1 til Byplanvedtægt nr. 20 fra 1974.

Lokalplanforslaget skal modernisere de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byplanvedtægt nr. 20 og muliggøre en tidssvarende om- og udbygning af plejehjemmet Ørbygård. Lokalplan 138 fastlægger områdets fremtidige anvendelse, disponering og bebyggelse for at muliggøre følgende:

  • udvidelse af etageantal, bygningshøjde og ændring af byggefeltet
  • etablering af nye fælles grønne friarealer til plejehjemmets beboere
  • fastlægge en ny placering af p-pladser ud mod Medelbyvej, samt sikre ialt 2 overkørsler fra Medelbyvej
  • sikre en parkeringsnorm på 0,5 p-pladser pr. boligenhed til det nye plejehjem - indenfor delområde A muliggøre etablering af en ny attraktiv forplads ud mod Roskildevej
  • sikre bevaringsværdige træer indenfor lokalplanens område
  • aflysning af en parkeringsreservation til plejehjemmet Ørbygård på matriklerne 4fy, 4fz og 4fæ som vist på kortbilaget i Tillæg 1 til Byplanvedtægt nr. 20.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen indeholder 3 delområder. Delområde A: Plejehjemmet Ørbygård med tilhørende servicefunktioner (matr.4bn), delområde B: en 8 etagers boligblok med tilhørende materialegård ejet af Rødovre Boligselskab, afdeling 17 (matr.nr. 4tq), samt delområde C: En 3 etagers boligejendom fra 1939 beliggende på hjørnet af Agerskovvej og Roskildevej (matr.4fæ, 4fz og 4fy).

De eksisterende boligfløje på Ørbygård ønskes nedrevet og erstattet med to nye sammenhængende boligfløje i henholdsvis to og tre etager placeret omkring nye fælles grønne friarealer. Den nye bebyggelse omkranser et lukket gårdrum og et åbent sydvendt haverum, hvorfra der er adgang til terrasse eller altan. Den eksisterende ankomstbygning mellem dagcenteret og plejeboligerne ombygges og centerets café og produktionskøkken ombygges og udvides.

Det om- og nybyggede etageareal af Plejehjemmet Ørbygård udgør 6.333 kvm og der etableres 82 nye plejeboliger. Det nuværende plejehjem rummer 67 plejeboliger. Endvidere er der 73 lejemål i naboejendommen på matr. 4tq, der ejes af Rødovre Boligselskab, afdeling 17. Der bliver således i alt 155 boliger indenfor delområde A og B. I øjeblikket er der 84 parkeringspladser til at dække det samlede parkeringsbehov. Der anlægges nu yderligere 3 parkeringspladser, så der indenfor delområde A i alt bliver 87 parkeringspladser til at dække det samlede behov for parkering, både for boligselskabet og for plejehjemmet.

Der er i dag 2 vejadgange til Plejehjemmet Ørbygård fra henholdsvis Agerskovvej og Medelbyvej. Vejadgangen fra Agerskovvej lukkes for almindelig trafik og bruges fremover kun som brandvej. Biladgang til Ørbygård og etageboligerne vil i fremtiden kun ske fra Medelbyvej via den eksisterende overkørsel. Herudover anlægges endnu en overkørsel fra Medelbyvej til den planlagte parkeringsplads langs Medelbyvej.

I forbindelse med fornyelsen af Plejehjemmet Ørbygård er det også ønsket at skabe mulighed for en ny og mere attraktiv forplads ud til Roskildevej. Pladsen kan udformes som en ankomstplads for det nye plejehjem og rummer en mindre andel af parkeringen til Plejehjemmet Ørbygård, samt et afsætningsareal i tilknytning til plejeboligernes hovedindgang. Samtidig kan forpladsen fungere som et lokalt åndehul med opholdsmuligheder og beplantning.

Det vurderes, at de ovenfor nævnte planmæssige ændringer som Lokalplan 138 muliggør, er nødvendige for at sikre et moderne og tidsvarende plejehjem med attraktive ude- og ankomstarealer. Endvidere understøtter Forslag til Lokalplan 138 kommuneplanens intentioner om forskønnelse af Roskildevej ved at muliggøre etablering af en ny rekreativ forplads ud mod Roskildevej og bidrager til et løft af lokalområdet som helhed.

Udarbejdelse af kommuneplantillæg

Da Lokalplanforslaget ikke er i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, skal der i forbindelse med udarbejdelse af Lokalplanforslaget udarbejdes et Tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2014. Kommuneplantillægget behandles i en særskilt mødesag i samme møderække.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Lokalplan 138 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende screening vurderet, at de ændringer som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden væsentlig indvirkning på miljøet, idet bebyggelsens omfang ikke vil blive væsentligt forøget. Ligeledes vil planen ikke have en væsentlig indvirkning på trafikforholdene. Forholdene i området vil blive forbedret og forskønnet. Det anbefales derfor, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 138.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer.
Kommuneplan 2014.
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag - marts 2015.
Offentliggørelse af forslag - april 2015.
Høring i 8 uger - april til maj 2015.
Endelig vedtagelse - august 2015.
Offentliggørelse - september 2015.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård
Bilag 2: Miljøscreening af Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 138
Bilag 3: Deklaration om hegn og parkering vedr. matr. 4bn og 4tq

Udkast til VVM-redegørelse for Letbanen
Sag nr. 35

Sagens kerne

Inden der kan etableres en letbane på Ring 3, skal Transportministeriet ifølge Lov om Letbane på Ring 3 gennemføre en VVM-proces for projektet.

Linjeføringen for letbanen på Ring 3 er i VVM-redegørelsen beskrevet fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Letbanen er 27 km lang og passerer gennem kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Den tangerer desuden Albertslund Kommune, så en betydelig del af Hersted Industripark i Albertslund Kommune bliver stationsnær i forhold til letbanen.

Udkast til VVM-redegørelse for Letbanen er nu i høring hos kommunerne og Region Hovedstaden. Frist for bemærkninger til VVM-redegørelsen skal sendes til Transportministeriet senest 10.04.2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune afgiver høringssvar til Transportministeriet som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Inden der kan etableres en letbane på Ring 3, skal Transportministeren ifølge Lov om Letbane på Ring 3 gennemføre en VVM-proces for projektet. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Det er en procedure, som VVM-myndigheden skal følge for at kunne tillade anlægsprojekter, der forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt. Proceduren stiller krav om, at der skal udarbejdes en redegørelse for projektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet, ligesom alternativer til projektet skal belyses.

Transportministeriet har den 06.02.2015 sendt udkast til VVM-redegørelse for Letbanen i høring hos kommunerne og Region Hovedstaden med frist for bemærkninger 10.04.2015.

VVM-redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte og indirekte virkninger på miljøet. Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen vurderes det hvilke hensyn, der skal tages under projektets anlægs- og driftsfase for at forebygge eller begrænse påvirkninger på miljøet. På den baggrund fastlægges projektets afværgeforanstaltninger.

Linjeføringen for letbanen på Ring 3 er i VVM-redegørelsen beskrevet fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Letbanen er 27 km lang og passerer gennem kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. Den tangerer desuden Albertslund Kommune, så en betydelig del af Hersted Industripark i Albertslund Kommune bliver stationsnær i forhold til letbanen. Desuden beskrives "DTU-alternativet" hvor linjeføringen føres forbi DTU og "0-alternativet" som udgør den situation, hvor Letbanen på Ring 3 ikke etableres.

Letbanen får 27 stationer, herunder de seks trafikknudepunkter; Lyngby Station, Buddinge Station, Herlev Station, Glostrup Station, Vallensbæk Station og Ishøj Station, som i forvejen er betjent med S-tog og bus. Navnene på øvrige nye stationer er endnu ikke fastlagt, og de kaldes i VVM-redegørelsen derfor f.eks. ”ved Lundtofte”. Stationernes endelige navne fastlægges senere i en særlig proces.

Linjeføringen og stationsplaceringerne for hele strækningen fremgår af VVM-redegørelsens figur 3-1. I bilag 1 og 2 til VVM-redegørelsen er strækningen vist kommuneopdelt i A3-format fordelt på drifts- og anlægsfase.

Trafik

I forbindelse med anlæggelsen af Letbanen skal der ske ændringer på følgende vej- og stiforhold i Rødovre Kommune:

  • Udvidelse af underføringen af stien og af Harrestrup Å under Nordre Ringvej.
  • Anlæggelse af et signalanlæg på Nordre Ringvej ved den nordlige nedkørsel til Nordre Ringvej fra Slotsherrensvej.
  • Anlæggelse af et signalanlæg på Slotsherrensvej ved nedkørslerne til Nordre Ringvej.

I forbindelse med anlæggelsen af Letbanen står Ring 3 Letbane I/S for udvidelse af underføringen ved Harrestrup Å og anlæggelsen af signalanlægget på Nordre Ringvej. Rødovre Kommune står selv for anlæggelsen af signalanlægget på Slotsherrensvej.

Forhold for blødtrafikanter

Langs Ring 3 er der planlagt en supercykelsti mellem Lyngby og Ishøj. Der arbejdes med at overholde en minimumsbredde på 2,5 m, som er den vejledende bredde for supercykelstier. I Rødovre arbejdes der derfor ligeledes med en minimumsbredde på 2,5 m for cykelstien.

Trafikudvikling uden Letbane

Hvis der ikke anlægges en letbane langs Ring 3 regnes for 2020 en trafikstigning på ca. 11 % i forhold til 2014. Kollektiv trafik vil have en stigning på ca. 13 % og cykeltrafikken vil stige med ca. 7 %.

Trafikhåndtering i anlægsfasen

I anlægsfasen vil der være spærret spor langs Ring 3 i det meste af anlægsperioden. For at formindske de trafikale konsekvenser forventes det, at sporlægningen kommer til at ske af 100 m delstrækninger i anlægsperioden. Hastigheden langs Ring 3 vil blive nedsat til 50 km/t ved anlægsarbejder.

Trafikhåndtering i driftsfasen

I driftsfasen er det nødvendigt at sænke hastigheden på delstrækninger langs Letbanens tracé. For Rødovre vil det betyde, at hastigheden langs Ring 3 i Herlev Kommune frem til kommunegrænsen til Rødovre vil blive nedsat til 50 km/t. I Rødovre forbliver hastighedsgrænsen 70 km/t. Samlet set forventes det, at bilister kørende langs letbanens strækning vil opleve en stigning i kørselstiden på 12-13 minutter afhængig af, om det er morgen- eller eftermiddagsmyldretid. Ved nedkørsel til Nordre Ringvej fra Slotsherrensvej forventes det, at der i 2020 med letbane vil være op til 11-20 sekunders ventetid for trafikken. Forringelsen forventes kun at kunne opleves i morgenmyldretiden.

Letbane tracéet vil nogle steder medføre en øget barriere effekt for krydsende fodgængere og cyklister. I Rødovre forventes der ikke en øget barriere effekt, da der vil komme et signalanlæg, hvor det antages, at der er krydsningsmuligheder for lettere trafikanter. Den eksisterende stitunnel under Harrestrup Å bibeholdes.

Trafikanalyserne af forslagene for Letbanen viser, at anlæggelsen af Letbanen kun vil have en mindre effekt på trafikudviklingen. Det forventes, at letbaneprojektet vil bidrage med en reduktion på 2.000 cykelture og 4.000 bilture pr. hverdagsdøgn, mens Letbanen vil give en stigning på 7.000 ture pr. hverdagsdøgn med kollektiv trafik. Samlet set svarer det til, at etablering af Letbanen vil give en stigning på 1 % i kollektiv trafik og en reduktion af biltrafikken på 0,1 % i forhold til 0-alternativet. Den samlede rejsetid for kollektiv trafik falder dog med ca. 680-700.000 persontimer afhængig af alternativet. I Rødovre vil tidsgevinsten i den kollektive trafik mest komme borgerne i Islev til gode, heraf forventes det, at de opnår en tidsbesparelse på ca. 4.000 persontimer/år. På det overordnede vejnet forventes Letbanen at flytte biltrafik væk fra Ring 3. Trafikken overføres til mindre sideveje. Effekten af den trafik kan påvirkes med lokale tiltag, heraf mindre trafiksanering af veje eller hastighedsnedsættelse. I Rødovre vil trafikken blive reduceret med 9-11 % ved Nordre Ringvej, mens der vil opleves en stigning på 1-5 % ved Jyllingevej på ramperne til Frederikssunds Motorvejen.

Trafiksikkerheden vil overordnet set ikke blive påvirket, da ændringer i trafikmængderne er relativt små. Det forventes, at de største problemer med trafiksikkerheden vil være i kryds, hvor Letbanen skal igennem. Det er derfor et emne, der skal tilgodeses ved udformning af vejkrydsene.

Emissioner fra trafik i driftsfasen

Anlæggelsen af Letbanen vil forøge CO2 udledningen fra den kollektive trafik. Det skal dog ses i sammenhæng med, at pladsmængden i det kollektive transportnetværk udvides væsentligt. Fra trafikken i Hovedstadsområdet vil være mindre reduktioner af SO2/år og NOX/år, mens der ikke sker nogen stor ændring i partikelemissioner. Det vurderes, at en trafikstigning på mindre sideveje ikke medfører væsentligt forøgede koncentrationer af luftforureningskomponenter. De ændrede CO2-udledninger som følge af Letbanens etablering er begrænsede og vurderes derfor ikke at kunne medføre betydende kumulative effekter.

Rødovre Kommunes bemærkninger til VVM-redegørelsen

Trafik

Af VVM-redegørelsen fremgår, at én af lukningerne af nedkørselsramperne fra Slotsherrensvej til Nordre Ringvej ligger i Rødovre Kommune. Begge vejlukninger ligger i Glostrup Kommune.

Natur

Det ønskes at der undersøges mere i forhold til de rekreative stier og tværgående forbindelser. Der er bl.a. ikke taget stilling til vigtige rekreative stiforbindelser på tværs af letbanen (herunder stien langs Harrestrup Å). Med letbanen forstærkes Ring 3’s barriere, hvilket der bør kompenseres for ved at sikre forbindelserne på tværs.

Støj

Der udarbejdes en støjhåndteringsplan inden projektet påbegyndes. I anlægsfasen vil forekomme en del natarbejde. Arbejdet varsles overfor berørte naboer, hvilke i Rødovre primært er Kolonihaveforbundets Sommerhuskoloni.
Støj i driftsfasen - Der bliver etableret en Ø-perron på Islevbro Station. En Ø-perron er en fælles perron placeret mellem to spor. Der installeres højtaleranlæg på stationen. Det bør undersøges nærmere, hvorvidt boligområdet (med åben-lav bebyggelse) på den vestlige side af Vesterhusvej vil blive generet af højtaleranlægget.

Der forligger ikke oplysninger om, hvilke aktiviteter, der skal foregå på arbejdsplads arealerne langs Ring 3. Det skal bemærkes, at der skal udstedes særlige tilladelser vedrørende støj, arbejdstider, vibrationer, ud/indkørsel mv. inden ibrugtagning af arbejdspladserne (Miljøgodkendelse efter kap. 5 i Miljøbeskyttelsesloven). Desuden forventes det, at der i forbindelse med projektet skal ansøges om dispensationer fra kommunernes forskrifter vedrørende bygge- og anlægsaktiviteter.

Jord

Der udarbejdes en Jordhåndteringsplan inden projektet påbegyndes. I VVM-redegørelsen henvises generelt til jordhåndteringsplanen. Jordhåndteringsplanen er ikke endeligt afklaret. Jordhåndteringsplanen bør henvise til gældende lovgivning, bekendtgørelse og regulativer for jordhåndtering. Endvidere skal analysefrekvenser, analyseparametre og analysetider afklares.
Overskydende jord skal anvendes til nyttiggørelse. I VVM-redegørelsen anvendes fejlagtigt betegnelsen deponi om jord der skal anvendes til nyttiggørelse. Betegnelsen ”råjord” er ikke klart defineret, istedet bør begreberne intaktjord og fyldjord anvendes (bruges i Miljøstyrelsens vejledninger m.m.).

Grundvand

Indvindings-oplandene på figur 13-1 bør opdateres med Naturstyrelsens nye kortlægning i Herlev-Glostrup området. Der mangler helt indvindingsoplande for Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk samt Kilde X, som ligger i København Kommune, men hvor oplandet går ind i Rødovre.

Affald

Langs Ring 3 skal i forbindelse med projektet nedrives flere bygninger og anlæg. Det bør beskrives og undersøges nærmere hvilke nedrivninger der kræver en PCB-screening i henhold til Affaldsbekendtgørelsen.

Visuelle forhold og bæredygtighed

Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter, som placeres i Glostrup Kommune, vil medføre en stor visuel påvirkning af det oplevede opland (også set fra Rødovre Kommune). Pga. af centrets omfang og beliggenhed tæt på grænsen til Rødovre bør Rødovre Kommune høres med hensyn til udformning, arkitektur og indhegning/beplantning mod Nordre Ringvej. Bæredygtighed bør desuden indtænkes i valget af byggematerialer - og eksempelvis kan de store haller etableres med grønne tage.

I VVM-redegørelsen vurderes desuden, at påvirkningen af haveforeningerne i driftsfasen er lille. Det er uklart hvad der ligger til grund for denne vurdering. Denne vurdering bør beskrives og evt. undersøges nærmere.

Lov- og plangrundlag

VVM-bekendtgørelsen, Bek. nr. 1184 af 06.11.2014.
Lov om Letbane på Ring 3, Lov nr. 165 af 26.02.2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Frist for indsendelse af bemærkninger til Transportministeriet er 10.04.2015. VVM-redegørelsen forventes sendt i offentlig høring primo maj 2015.

Bilag

Bilag 1: Udkast til VVM.redegørelse for Letbanen
Bilag 2: Bilag 1 - Driftsfase
Bilag 3: Bilag 2 - Anlægsfase
Bilag 4: Bilag 3 - Støj

Letbane - Fælles kommunalt koordineringskontor til ledningsomlægninger
Sag nr. 36

Sagens kerne

Forud for anlæg af letbanen skal der foretages betydelige omlægninger af forsyningsledninger. Der er 50 individuelle ledningsejere fordelt på 8 kommuner langs Ring 3, hvor nogle er gennemgående i alle kommuner, nogle i flere kommuner og andre kun tilstede i en enkelt kommune.

Det foreslås, at der i forbindelse med det arbejde dannes et fælles kommunalt kontor, som skal stå for koordineringen af ledningsomlægningerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der gives et positivt tilsagn om dannelsen af et fælles kommunalt kontor til ledningsomlægninger i forbindelse med anlæggelsen af Letbanen langs Ring 3,
  2. at midlerne til et fælles kontor i 2015 finansieres af vejdriften,
  3. at der i forbindelse med budget 2016 tages stilling til finansieringen, samt
  4. at nærmere organisering af fælleskontoret sker administrativt med henblik på, at kontoret kan være i drift 01.08.2015.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Kommunerne i letbanesamarbejdet har oprettet en række myndighedsgrupper med henblik på, at koordinere den kommunale myndighedsbehandling i forbindelse med etableringen af letbanen langs Ring 3. Letbaneselskabet, Ring 3 Letbane I/S, deltager i gruppernes møder og tager sig af sekretærfunktionen.

En af grupperne i samarbejdet tager sig af trafikale spørgsmål og har nedsat en mindre arbejdsgruppe omkring trafikhåndteringen i forbindelse med ledningsomlægninger.

Forud for anlæg af letbanen skal der foretages betydelige omlægninger af forsyningsledninger. Der er 50 individuelle ledningsejere fordelt på 8 kommuner langs Ring 3, hvor nogle er gennemgående i alle kommuner, nogle i flere kommuner og andre kun tilstede i en enkelt kommune. Den samlede tid afsat til ledningsomlægninger gør, at flere omlægninger må ske på samme tid langs Ring 3, hvorfor en større koordination af trafik og gravetilladelser er nødvendig for at sikre fremkommeligheden og undgå nedbrud i trafikken. Hertil kommer, at forsinkelser i forbindelse med ledningsomlægningerne vil forsinke anlægget af letbanen. Ledningsomlægningerne skal foregå i perioden fra oktober 2015 til udgangen af 2017.

Med henblik på en nødvendig optimering af koordineringen foreslår myndighedsgruppen i letbanesamarbejdet for Veje og Trafik, at der etableres et fælleskontor for trafikhåndtering, jf. bilag 1. Det fælleskontor skal tage sig af behandling af ledningsprotokoller, forberedende myndighedsbehandling i forbindelse med gravetilladelser, tilsyn og opfølgning, afleveringsforretninger samt henvendelser fra trafikanter og borgere afstemt med kommunen på den aktuelle vejstrækning.

Fælleskontoret bemandes med interne eller eksterne personaleressourcer efter den respektive kommunes eget valg. Det er arbejdsgruppens vurdering, at fælleskontoret skal bemandes med personaleressourcer svarende til 5 årsværk pr. år svarende til en samlet årlig udgift på ca. 3,0 mio. kr. pr. år, idet det skal vurderes om kontoret kan starte op med lidt færre ressourcer i starten, hvor belastningen kan være lidt mindre, og hvor ressourcerne tilpasses belastningen.

Udgifterne til kontoret eller alternativt interne personaleressourcer fordeles efter fordelingsnøgle for Letbanen. Nøglen er blevet tilpasset, så den kun indeholder kommuner, der skal udstede gravetilladelser i forbindelse med ledningsomlægningerne.

Fordelingsnøgle er følgende:

  • Lyngby-Taarbæk Kommune 24,09 %
  • Gladsaxe Kommune 24,24 %
  • Herlev Kommune 12,91 %
  • Rødovre Kommune 3,86 %
  • Glostrup Kommune 13,81 %
  • Brøndby Kommune 8,04 %
  • Vallensbæk Kommune 6,06 %
  • Ishøj Kommune 6,96 %

For Rødovre Kommune betyder det, at den årlige udgift skønsmæssigt vil udgøre ca. 116.000 kr. eller svarende til 0,19 årsværk pr. år til bemanding af kontoret.

Teknisk Forvaltnings vurdering

Det vurderes, at forslaget vil sikre en god koordinering af de mange ledningsarbejder, som skal udføres før sporlægning af letbanen kan påbegynde. Erfaringerne fra et fælleskontor kan der bygges videre på i forhold til håndtering af myndighedsopgaver i forbindelse med anlæggelsen af Letbanen.

Kommunen kan som vejmyndighed ikke videregive sine myndighedsansvar til andre. Rødovre har derfor altid sidste ord i forhold til kontorets myndighedsbehandling af letbaneforholdene i kommunen.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at Rødovre deltager i et fælleskontor og at finansieringen af det fælleskommunale kontor sker via midler afsat til vejdrift for 2015, og at der i 2016 tages stilling til den videre finansiering af kontoret.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje.
Lov om letbane på Ring 3.

Økonomiske konsekvenser

I den forslået udgiftsfordeling for et fælles kommunalt myndighedskontor skal Rødovre Kommune afholde 3,86 % af udgifterne.

Med udgangspunkt i de 5 årsværk pr. år og en årlig udgift på 3,0 mio. kr., skal Rødovre afholde en skønsmæssigt udgift på ca. 116.000 kr. pr. år.

Det foreslås, at midlerne til et fælles kontor afsættes via midlerne til vejdriften for 2015 samt at der tages stilling til den videre finansiering i forbindelse med budgetlægningen.

Tidsplan

Kommunerne meddeler deres tilsagn til fælleskontoret inden 01.04.2015 for at sikre den nødvendige tid til mobilisering og opstart.

Fælleskontoret forudsættes bemandet fra 01.08.2015 til 31.12.2017.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Oplæg; Trafikhåndtering i forhold til ledningsomlægninger

Jernbanebro over Avedøre Havnevej
Sag nr. 37

Sagens kerne

Teknik- og Miljøudvalget er i august 2013 blevet orienteret om en kommende retssag, hvor Banedanmark 29.05.2013 har stævnet Rødovre Kommune i en sag om vedligeholdelse af jernbanebroen over Avedøre Havnevej.

Retten i Glostrup har afsagt dom i sagen den 13.02.2015.
Desværre får Banedanmark medhold i sine påstande, og Banedanmark frifindes for de af Rødovre Kommune nedlagte påstande.
Sagen er anket.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Jernbanebroen blev anlagt på Rødovre Kommunes foranledning i 1963. Det kan dokumenteres, at de dermed forbundne omkostninger er afholdt af Rødovre Kommune primært via et statstilskud. Der findes tilsyneladende hverken notater, bemærkninger eller lign. fra dengang, som implicerer de omkringliggende kommuner – hverken i form af aftaler, (ensidige) hensigtserklæringer eller lignende.

I forbindelse med afleveringsforretningen i 1963 underskrev Rødovre Kommune en aftale, hvor man vedkendte sig vedligeholdelsesansvaret for broen.

Teknisk Forvaltning undersøgte sammen med en juridisk rådgiver kommunens fortsatte vedligeholdelsesansvar. Derefter påbegyndte vi en forhandling med Banedanmark med henblik på, at afklare i hvor lang tid en skadevolder har betalingsforpligtigelsen, idet der kunne argumenteres for, at der ikke efter 47 år fortsat kan henvises til skadevolderprincippet. I tilfælde af etableringen af en tunnel under jernbanen betragtes ejeren af det nye anlæg, som værende skadevolder.

Den 09.06.2011 blev der afholdt et forhandlingsmøde mellem embedsmænd fra Banedanmark og Teknisk Forvaltning. Banedanmark var imidlertid ikke lydhør overfor Teknisk Forvaltnings argumentation, men understregede i stedet det påtrængende behov for reparationer – og fastholdt den holdning, at Rødovre Kommune skal bekoste nuværende og fremtidige reparationer. Den opfølgende brevveksling, omfatter Rødovre Kommunes uddybende og underbyggende argumentation, samt Banedanmarks modargumentation og afvisning af sagen.

Banedanmark vurderede, at det hastede med at gennemføre reparation af broens mellem-understøtninger, hvilket kommunen var enige i. Såfremt kommunen ikke selv tog initiativ til reparationsarbejderne, ville Banedanmark udbedre de kritiske skader og sende regningen til Rødovre Kommune.

Arbejdet er udført i 2012 til en udgift af 508.557,65 kr., som Rødovre Kommune afviste at betale, hvorefter Banedanmark stævnede Rødovre Kommune.

Den 13.02.2015 er der faldet dom i sagen. Rødovre Kommune tilpligtes til at betale Banedanmark 508.557,65 kr. med tillæg af renter, samt fremtidig vedligehold af broen. Desuden skal Rødovre Kommune betale sagsomkostninger til Banedanmark på 87.520 kr.

Vi anker dommen af flere årsager:

  1. Sagen er principiel og vidtrækkende, da dommeren fastslår, at vi har vedligeholdelsesforpligtelsen i al fremtid.
  2. Hvis der sker ændringer af dommen i en tilsvarende sag - Vallensbæksagen, som er afsagt den 18.07.2014 og er anket til Østre Landsret, kan landsrettens afgørelse alene få betydning for vores sag, hvis vi også anker.
  3. Byrettens dom synes ikke velargumenteret på flere punkter. Navnlig tager dommen ikke stilling til ejerforhold, men kommer alligevel frem til, at der foreligger en aftale, som kommunen ikke kan opsige. Umiddelbart strider dette imod et sædvanligt princip om, at længerevarende aftaler altid kan opsiges med passende varsel.

Lov- og plangrundlag

Underskrevet aftale fra 1963 vedr. overtagelse af vedligeholdelsesansvar.
Dom afsagt den 13.02.2015 i sag nr. BS 10C-1827/2013.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afsat midler til vedligeholdelse af broen.
Betaling for udbedring af skader på broen udført i 2012 er 508.557,65 kr. med tillæg af renter fra den 04.01.13 til betaling sker.
Sagens omkostninger til Banedanmark 87.520 kr.
Advokatomkostninger til vores advokat er endnu ikke opgjort.
Eventuel fremtidig vedligehold på broen er af ukendt størrelsesorden.

Tidsplan

Ankefristen er 4 uger, men hvis anken sker inden for 14 dage, vil der ikke skulle betales sagsomkostninger nu.

Bilag

Bilag 1: Udskrift af dombogen

Tildeling af adresser til haveforeninger
Sag nr. 38

Sagens kerne

For at sikre at Danmark får bedre adresser, har Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgået en aftale om ”Gode grunddata for alle” og dermed etableret grunddataprogrammet. Som en del af grunddataprogrammet skal kommunerne tildele adresser til blandt andet haveforeninger. Formålet er at stille korrekte adresseoplysninger til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv, offentlig administration og beredskab.

Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og har ansvaret for kommunens samlede bestand af vejnavne og adresser. Nye vejnavne i Rødovre Kommunes haveforeninger fremlægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at vejnavnene godkendes,
  2. at registreret vejnavn Statskonsulent Laurits Nielsens Alle erstattes af Veststien,
  3. at udgifter til skiltning på privat grund pålægges grundejerne, samt
  4. at der opsættes skilte, der følger kommunens designmanual i kryds, hvor private veje mødes med kommuneveje. Udgiften afholdes af Teknisk Forvaltning indenfor eksisterende budget.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

I dag har de interne private veje i haveforeningerne ikke officielle vejnavne, hvilket kan give udfordringer for bl.a. beredskabet. I de nye adresseregler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kræves det, at hver havelod i en haveforening skal have tildelt en unik adresse inden den 01.02.2016. Teknisk Forvaltning har med udgangspunkt i eksisterende vejbetegnelser og efter reglerne i bekendtgørelse om vejnavne og adresser (BEK nr. 436 af 02.05.2014), sendt forslag til nye vejnavne i partshøring hos de respektive ejere af haveforeningerne og haveforeningernes formænd. Der er i høringsperioden 08.09.2014 – 20.10.2014 ikke kommet nævneværdige bemærkninger til de foreslåede vejnavne. Desuden er det kontrolleret, at der ikke er enslydende vejnavne indenfor en radius af 10 km.

Haveforeningen Islegaard er ved at blive lagt sammen med Haveforeningen ABC afd. A. Der er enighed i de to foreninger om, at det officielle vejnavn Statskonsulent Laurits Nielsens Alle ændres til Veststien. Hermed vil vejnavnet Statskonsulent Laurits Nielsens Alle udgå.

De nye vejnavne er angivet på bilag 1 og deres placering ses illustreret i bilag 2.

Efter politisk godkendelse af de nye vejnavne, registreres disse i vejnavneregistret, hvorefter de er officielle. Husnummerering tildeles efter samråd med grundejere, når vejnavnene er godkendt og registreret.

Der ændres ikke på vejenes og stiernes status, ved registrering heraf. Vejene i haveforeningerne vil fortsat være private veje. Jf. bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 1080 af 05.09.2013, § 3 stk. 3), kan Kommunalbestyrelsen bestemme, at vejnavneskilte opsættes efter gældende regler og bekostes af grundejer.

Teknisk Forvaltning indstiller, at skiltning på privat område foranlediges og bekostes af grundejerne.

Kommunen har pligt til at skilte i skel mellem private veje og offentlig vej. Det anbefales, at der her opsættes skilte som følger kommunens designmanual, og at denne udgift afholdes af Teknisk Forvaltning indenfor eksisterende budget.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser (BEK nr. 436 af 02/05/2014).
Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 1080 af 05/09/2013).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til opsætning af designmanualskilte i kryds, hvor kommuneveje og private veje / private fællesveje mødes, skønnes i alt at være 25.000 kr. i 2015. Udgiften afholdes af Teknisk Forvaltning indenfor det eksisterende budget.

Tidsplan

Vejnavnene registreres i vejnavneregistret, når de er godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Som service orienteres grundejerne om, hvorledes de skal skilte i forhold til vejreglerne. Kommunen er ikke vejmyndighed på private veje og kan ikke påkræve, at der skiltes efter reglerne. Det er politiet, der som færdselsmyndighed håndhæver, at skiltning på private veje overholder gældende regler.

Opsætning af designmanualskilte i kryds med kommunale veje iværksættes umiddelbart efter godkendelse af vejnavnene. Der er en leverigstid på ca. 4 måneder på designmanualskiltene.

Bilag

Bilag 1: Oversigt med nye vejnavne
Bilag 2: Oversigtskort med haveforeninger og nye vejnavne

Sti-, vej- og parkpulje - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 39

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsbevilling til Sti-, vej- og parkpuljens projekter.

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2015 er der til puljen afsat et samlet rådighedsbeløb på 6.000.000 kr.

Der ansøges om anlægsbevilling på de 6.000.000 kr. til udførelse af Sti-, vej- og parkpulje projekter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at projektforslagene godkendes, samt
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til udførelsen af projekterne.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Til Sti-, vej- og parkpuljen har Teknisk Forvaltning, på baggrund af en analyse af belægningsoptimering udført af Vejdirektoratet, udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres. Listen med prioriteringen af vejene tager udgangspunkt i, hvor der fås mest vedligehold af vejene for pengene, se Bilag 1. Der inkluderes en reserve til, at udbudspriserne kan være højere end forventet og til uforudsete udgifter i forbindelse med vejprojekterne.

Det er muligt at se hvad midlerne for 2014 blev brugt på i Bilag 2

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres til forskellige projekter i 2015:

Renovering og reparation af veje og stier

3,10 mio.kr.

Nyt asfaltslidlag

1,98 mio.kr.

Kabellægning af vejbelysning ved Jyllingevej/Voldgaden

0,27 mio.kr.

Reparationer af trapper ved Vestvolden *

*0,40 mio.kr.

Reserve til høje udbudspriser og uforudsete udgifter

0,25 mio.kr.

Totalt

6,00 mio.kr.

* Hvis priserne for de andre arbejder stiger, reduceres beløbet til dette projekt  


Foreslået sti-, vej- og parkprojekter

Vej-, og til dels cykelstinettet, er meget medtaget i Rødovre Kommune. Der er således behov for en større udbedring af belægningen på flere veje og til andre projekter i 2015. I Bilag 3 er vedligeholdelsesarbejderne og vejprojekterne illustreret efter vejstrækninger.

  • Revneforsegling på flere vejstrækninger.
  • Bassinfræsing på flere vejstrækninger.
  • Nyt slidlag på østlig sti til Nyager Skole.
  • Flytning af stibro fra Jyllingevej til Roskildevej.
  • Kabellægning af vejbelysning ved den nye cykelstibro over Jyllingevej.
  • Reparationer af trapper ved Vestvolden.
  • Nedlægning af dobbelt signalanlæg ved Viemosevej/Ved Sportspladsen og etableringen af en hævet flade.

En nærmere udspecificering af overslagspriserne på de enkelte delarbejder fremgår af vedlagte skema, Bilag 1. Der er udarbejdet et oversigtskort, som angiver de strækninger, der foreslås renoveret i 2015, se Bilag 3.

Hvis der er overskydende midler til rådighed i forlængelse af, at der er indhentet tilbud på arbejderne, vil Teknisk Forvaltning fortsætte med, at foretage mindre pletvise renoveringer på vejene i kommunen.

Revneforsegling

Ved revneforsegling fylder man fine revner i asfalten op med varm flydende bitumen efter først, at have blæst/fejet revnerne rene og derefter varmet dem op. Forholdsvist nylagt asfalt får forlænget holdbarheden, hvis vandet forhindres i at trænge ned gennem revner og forårsage skader ved frostsprængninger. Ældre veje får dog også forlænget deres levetid, hvis de væsentligste huller og revner udfyldes og forsegles inden skaderne bliver for voldsomme og man er nødsaget til at investere i en helt ny belægning.

Bassinfræsing

Denne metode anvendes til lokale, afgrænsede reparationer og udskiftninger af en eksisterende belægning af asfalt. Den skadede belægning fræses af i en given lagtykkelse, typisk 4-5 cm, hvorefter der kan udlægges ny asfalt i det udfræsede bassin. Metoden kan anvendes lige fra helt små reparationer på en halv kvadratmeter til større reparationer af for eksempel sporkøring. Her laver man en langsgående udfræsning i varierende lagtykkelse, afhængigt af hvor dyb sporkøringen er, og udlægger så ny ensartet asfalt.

Nyt asfaltslidlag

Nyt asfaltslidlag indebærer en fræsning på et par cm af den eksisterende belægning, hvorefter der lægges et helt nyt slidlag på vejen. Denne metode bruges på veje, hvor slidlagets levetid er blevet opbrugt, og det ikke længere er rentabelt, at blive ved med at vedligeholde det gamle slidlag.

Nyt slidlag på østlig sti til Nyager Skole

I forbindelse med ændringen af skolegården til Nyager Skole blev der lagt nyt asfalt ved skolegården. Det foreslås, at der på det sidste stykke ud til Ejbyvej, der er offentlig sti, bliver lagt nyt asfalt, da der er slaghuler i den eksisterende belægning og for at skabe bedre sammenhæng med den nye skolegård.

Kabellægning af vejbelysning ved den nye cykelstibro over Jyllingevej

I forbindelse med anlæggelsen af den nye cykelstibro skal der kabellægges en mindre strækning af vejbelysningen ved Jyllingevej, så luftkablerne ikke er i vejen for den nye bro. I forbindelse med kabellægningen foreslås det, at udskifte de påvirkede gittermaster med nye Milewidemaster, som benyttes på Jyllingevej op til Voldgaden.

Reparationer af trapper ved Vestvolden

Ved Vestvolden findes der flere trapper, som giver adgang til voldanlægget. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering af flere af trapperne har brug for vedligehold, da de er i en stand, hvor de kan være til fare for brugerne af Vestvolden. Det farlige ligger i, at trappetrinene er så slidte, at det kan være svært at få godt fodgreb på trinene, hvilket forhøjer risikoen for fald på trappen. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at trapperne renoveres. Omfanget af trapperenoveringen afhænger af hvad der er plads til i den samlet projektøkonomi.

Nedlægning af dobbelt signalanlæg ved Viemosevej/Ved Sportspladsen

Teknisk Forvaltning foreslår, at det dobbelte signalanlæg ved Viemosevej/Ved Sportspladsen nedtages, og at der i stedet anlægges en hævet flade. Det foreslås at den hævede flade udformes i samme materialer, som benyttes ved Islev Torv.

Signalanlægget foreslås nedlagt, da de to signalanlægs tæthed på hinanden gør, at der er en del rødkørsel. Problemet opstår, fordi bilister fokuser på det grønne lys i det efterfølgende signalanlæg og overser, at der er rødt i det første anlæg. Det skaber utryghed for skolebørn og forældre, som bruger Ved Sportspladsen som en adgangsvej til Islev Skole. Historisk er signalanlægget anlagt for at skabe mere tryghed for krydsende skolebørn, men erfaringerne viser, at anlægget i stedet bidrager negativt til trygheden. Trafikalt er der ikke behov for signalanlægget i forhold til biltrafikken.

Teknisk Forvaltning vurderer, at den bedste trafiksikkerhedsløsning er at nedlægge signalanlæggene og erstatte dem med en hævet flade. Det vil gøre, at skolebørnenes adfærd kommer til og passe med forholdene, og gør at børnene forbliver opmærksomme på trafikken ved krydsningen af Viemosevej. Yderligere vil den hævede flade bidrage til, at der holdes en lavere hastighed ved Ved Sportspladsen og videre ved Islev Torv.

Lov- og plangrundlag

Anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2015.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til Sti-, vej- og parkpuljen projekter i 2015.

Tidsplan

Projektering og udbud sker i forår 2015.
Udførelsen sker i sommer/efterår 2015.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Foreslået projekter til Sti-, vej- og parkpuljen 2015
Bilag 2: Bilag 2 - Kort over udførte projekt fra Sti-, vej- og parkpuljen 2014
Bilag 3: Bilag 3 - Kort over foreslået projekter til Sti-, vej- og parkpuljen 2015

ID Linjen, Tunnel under M3 samt Islev Torv - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 40

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsesmødet i april 2014 blev der, som et led i helhedsplanen for Islev, frigivet en anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til, at gennemføre en forsøgsåbning af tunnelen under M3 på Islevbrovej for biltrafik.

Anlægsbevillingen blev givet til gennemførelse af et forsøg med ensrettet trafik mod Islev Torv – tunnelen åbnede for trafik i december 2014. Forsøgsåbningens planlagte varighed er 6 måneder, hvorefter der skulle gennemføres et forsøg med dobbeltrettet signalreguleret færdsel gennem tunnelen. Der er ikke afsat penge til gennemførelse af det dobbeltrettede forsøg.

I budget 2015 er der afsat 4.500.000 kr. til projektering og ombygning af Islev Torv og der søges frigivelse af rådighedsbeløb til projektering mm.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der ikke gennemføres forsøg med dobbeltrettet færdsel i tunnelen,
  2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 500.000 kr. til Islev Torv, hvor detailprojektering udføres på baggrund af projektforslag med ensrettet biltrafik over torvet, samt
  3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af 130.000 kr. til produktion af specialfremstillede klinker til den røde linje på Islev Torv.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet i april 2014 blev projektforslaget ”ID LINJEN – En forbindelse langs Islevbrovej fra Vestvolden til Ringvejen” godkendt – se bilag 1. Idéen bag forslaget er at gøre Islevbrovej attraktiv med gode opholdspladser og aktivitetsområder. Ligeledes er der fokus på fastholdelse og udvikling af butikslivet, hvor åbning af Islev Torv for biltrafik forventes at have en positiv effekt.

I projektforslag for ID Linjen er der skitseret to løsningsforslag for torvet – et med ensrettet biltrafik mod vest og et med dobbeltrettet biltrafik. Det ensrettede forslag giver rum til aktiviteter og ophold, hvor det dobbeltrettede forslag vil optage mere plads til vejareal på torvet.

Forsøgsåbningen af tunnelen er ligeledes afgørende for valget mellem den ensrettede og den dobbeltrettede løsning på torvet. De trafikale forhold ved tunnelforsøget beskrives for, at danne grundlag for beslutningen om det videre arbejde på Islev Torv.

Trafikale forhold ved tunnelforsøg

Tunnelen på Islevbrovej under Motorring 3 ønskes åbnet for biltrafik for at binde de to bydele bedre sammen og for at skabe mere liv på Islev Torv. Det ensrettede forsøg pågår og er planlagt til at vare frem til juni 2015. Der er ikke afsat penge til det dobbeltrettede forsøg.

Ensrettet forsøgsåbning af tunnel (pågår)

I efteråret 2014 blev der gennemført renoverings- og anlægsarbejder forud for åbningen af tunnelen. Tunnelen er i forsøgsperioden indrettet med ensrettet biltrafik mod torvet i den ene side og dobbeltrettet fællessti til cyklister og fodgængere i den anden side. Tunnelen åbnede for biltrafik i december 2014 og forsøget med ensretning har en planlagt varighed på 6 måneder. Der evalueres løbende på forsøget på baggrund af observationer, borgerhenvendelser og trafiktællinger. Efter at tunnelen har været åbnet for biltrafik i 2 måneder kan følgende konstateres:

  • Observationer og henvendelser viser, at flere trafikanter – både biler og cykler - kører mod ensretningen.
  • Teknisk Forvaltning har modtaget flere henvendelser omkring utryghed for lette trafikanter i krydsningspunkterne ved ned-/opkørsel til tunnelen og ved færdsel på den dobbeltrettede fællessti gennem tunnelen, hvor cyklister og fodgængere skal deles om pladsen.
  • Tællinger fra februar 2015 viser, at ca. 900 lette trafikanter benytter tunnelen i døgnet mod ca. 1500 lette trafikanter i døgnet i sommeren 2014. Årstiden taget i betragtning vurderes det, at ca. samme antal lette trafikanter benytter tunnelen nu som inden ombygningen.
  • Gennemsnitligt er der kørt ca. 170 biler gennem tunnelen pr. hverdagsdøgn i februar 2015, med en spidsbelastning på ca. 30 biler mellem kl. 07-08.
  • Der er ikke registreret nogle uheld eller påkørselsskader på tunnel eller rækværk i forsøgsperioden.
  • Foreningen for Islev Torv’s fremme ser tunnelåbningen som et stort skridt i den rigtige retning med hensyn til at skabe grobund for mere liv på torvet, de får overvejende positive meldinger fra kunder.

Forud for åbningen blev der givet dispensation og tilladelse til gennemførelse af det ensrettede forsøg fra Vejdirektoratet og politiet. Såfremt åbningen skal være permanent skal der ansøges herom på bagrund af evalueringsresultater.

Dobbeltrettet forsøgsåbning af tunnel

På Kommunalbestyrelsesmødet i april 2014 besluttedes det, at der også skal gennemføres et forsøg med dobbeltrettet biltrafik gennem tunnelen. Et forsøg med dobbeltrettet trafik vil kræve nye dispensationer og tilladelser fra Vejdirektoratet og politiet.

Teknisk Forvaltning har undersøgt mulighederne for at dobbeltrette biltrafikken i tunnelen. Det kræver etablering af et omfattende signalanlæg på begge sider af tunnelen, for at kunne regulere alle sideveje i krydsningspunkterne ovenfor ramperne til tunnelen. Ligeledes skal de lette trafikanter tænkes ind med særskilte faser til krydsning. Det betyder, at et tidsstyret anlæg vil have en omløbstid på 90 sekunder, hvilket svarer til ventetiden i et af kommunens store signalanlæg. Bilag 2 viser afmærkningen i krydsningspunkterne ovenfor ramperne. Trods etablering af fuldt signalanlæg som vist på bilag 2, er der stadig stor risiko for konflikter som konsekvens af krydsets udformning og den lange omløbstid - disse beskrives herunder:

  • Den lange omløbstid i et meget lidt befærdet signalanlæg, kan friste nogle til ikke at respektere rødtiderne. De lette trafikanter forventes at udgøre den største risiko.
  • Sidevejene vest for tunnelen, der ligger parallelt med rampen, vil have grøntid på samme tid som hovedretningen for at rømme pladsen for indkørende biler. Den samtidige grøntid udgør en stor risiko for kollision, da man ved grøn-kørsel ikke forventer færdsel fra sideveje.
  • Biler og lette trafikanter vil have grøntid samtidig gennem tunnelen. Dette udgør en risiko for de lette trafikanter der skal vestpå, hvis de for enden af rampen drejer mod syd. Her vil de skulle krydse køresporet der også har grøntid.
  • På grund af de trange pladsforhold i krydsningspunktet øst for tunnelen, vil der opstå konflikt mellem større svingende køretøjer (eksempelvis renovationsbiler) og biler der venter ved stopstreger.
  • For at undgå en urimelig lang omløbstid i anlægget, vil det være nødvendigt at forbyde biler fra nord- og sydgående retning øst for tunnelen, at svinge ned i tunnelen. Dvs. at det kun er bilister fra Islevbrovej, der kan benytte tunnelen mod vest.

Nogle af konflikterne ovenfor vil kunne undgås ved ikke at lave samtidige grøntider. Men det vil forøge omløbstiden i anlægget så meget, at det vil være hurtigere at køre ad Slotsherrensvej.

Overslagsprisen for etablering af et signalanlæg som beskrevet ovenfor er ca. 700.000 kr.

Et signalanlæg som beskrevet ovenfor, er på flere punkter i uoverensstemmelse med vejreglerne og det er meget tvivlsomt, at Vejdirektoratet og politiet vil give tilladelse til at gennemføre forsøget.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at den dobbeltrettede forsøgsåbning af tunnelen ikke gennemføres.

Islev Torv

Der er på investeringsoversigten for 2015 afsat 4.500.000 kr. til ombygning af Islev Torv med fokus på at lede biltrafik over torvet.

På baggrund af Teknisk Forvaltnings anbefaling om ikke at gennemføre det dobbeltrettede forsøg i tunnelen og da dobbeltrettet biltrafik over torvet ikke stemmer overens med de attraktive opholdspladser, der skal kendetegne ID Linjen, vurderer Teknisk Forvaltning, at projektforslaget med ensrettet biltrafik bør ligge til grund for den videre projektering.

Teknisk Forvaltning ansøger om frigivelse af 500.000 kr. til teknisk rådgivning, samt detailprojektering af Islev Torv med ensrettet biltrafik mod vest.

For at anlægsarbejdet kan udføres i 2015 kræver det, at detailprojekt og udbudsmateriale ligger klar i juni/juli 2015, så anlægsarbejdet kan påbegyndes til august. Anlægsbevilling søges på baggrund af detailprojekt i juni 2015.

Den røde løber der skal kendetegne ID Linjen, udføres i unikke specialfremstillede klinker. Der er en produktionstid på 3-4 måneder på disse klinker, så det indstilles derfor at igangsætte produktionen og lade klinkerne være en bygherreleverance. Der ansøges om frigivelse af 130.000 kr. til produktion af specialfremstillede klinker til Islev Torv.

Der er foretaget en beregning og evaluering af, om signalanlægget i krydset Sommerfuglevej/Islevbrovej kan fjernes i forbindelse med ombygning af torvet. Der vil ikke opstå kapacitetsproblemer ved at fjerne signalanlægget, der skønnes at være etableret på grund af tryghed for krydsende skolebørn. Trygheden skønnes at kunne opretholdes ved, at etablere en hævet flade der nedsætter hastigheden og give trafikanter på Sommerfuglevej og Viemosevej ubetinget vigepligt. Således er vigepligtsforholdene entydige, med forkørselsret for de lette trafikanter der færdes på den røde løber samt biler fra tunnelen.

I forbindelse med detailprojekteringen forventer Teknisk Forvaltning, at tage kontakt til de erhvervsdrivende og bygningsejere, der støder op til torvet. Formålet er at sikre adgangsforholdene og - i overensstemmelse med torvets øvrige funktioner - give mulighed for, at skabe liv og aktivitet ved facaderne i form af udeservering, boder m.v. Ligeledes forventer Teknisk Forvaltning, at tage kontakt med Foreningen for Islev Torv’s fremme med henblik på, at opnå enighed om placering af juletræ og dialog omkring lukning af torvet ved fremtidige aktiviteter.

Der vil blive taget kontakt til kunstneren Stig Andersen med henblik på en aftale om opbevaring af de eksisterende skulpturer på Islev Torv. Tanken er, at skulpturerne skal anvendes på den kommende Aktivitetsplads ved Slotsherrensvej, jf. projektforslaget for ID Linjen.

Torvegrillen skal fjernes fra Islev Torv for at skabe plads til biltrafik. Der pågår en dialog med ejer af grillen, som ikke umiddelbart udtrykker ønske om at genopføre grillen på en ny placering. Såfremt ejer ikke flytter grillen, vil Teknisk Forvaltning foranledige fjernelse heraf uden henblik på genanvendelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27.12.2014) med senere ændringer.
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.12.2013) med senere ændringer.
Budget 2015.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer at trafikteknisk rådgivning og detailprojektering af Islev Torv, inkl. udarbejdelse af udbudsmateriale og byggeledelse kan gennemføres for en anlægsbevilling på 500.000 kr.

Det forventes, at der for en anlægsbevilling på 130.000 kr. kan specialfremstilles røde teglklinker til Islev Torv. På grund af lang leveringstid skal teglklinkerne bestilles inden resten af anlægsbevillingen søges frigivet.

Den resterende del af anlægsbevillingen søges frigivet i juni 2015 på baggrund af udarbejdet detailprojekt.

Tidsplan

Med forbehold for godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af projekteringsbevilling med udgangspunkt i ensrettet biltrafik over torvet, afleveres detailprojekt i maj 2015.
Anlægsbevilling søges på baggrund af detailprojekt i juni 2015.
Anlægsperiode fra august – november 2015.

Bilag

Bilag 1: Projektforslag ID Linjen-En forbindelse langs Islevbrovej fra Vestvolden til Ringvejen - marts 2014 - bilag 1
Bilag 2: Udformning af signalanlæg ved dobbeltrettet forsøgsåbning under M3 - Bilag 2

Diverse
Sag nr. 41

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.15.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK