Teknik- og Miljøudvalget

12-05-2015

Medlemmer

Svend Erik Pedersen (F)
Michel Berg (A)
Pia Hess Larsen(A)
Peter Michael Jensen(V)

Fraværende

Jan Kongebro (A)

Sager 54 - 60

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 54

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
  2. Tilsynsberetning for miljøindsatsen i 2014 (se bilag 2, 3 og 4).
  3. Status på affaldsmateriel (se bilag 5).
  4. Påbud om at afhjælpe gener for hold af bier (se bilag 6).
  5. Redegørelse om energiforbruget i dagsinstitutionerne Græshoppen og Mælkevejen (se bilag 7).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 25. marts til 30. april 2015
Bilag 2: Notat om til synsberetning for miljøindsatsen i 2014
Bilag 3: Indberetning fra Miljøportalen
Bilag 4: Tilsynsberetning 2014
Bilag 5: Status på affaldsmateriel
Bilag 6: Påbud om at afhjælpe gener fra hold af bier
Bilag 7: Varmeforbrug i Græshoppen Mælkevejen

Integrationsrådets redegørelse 2014
Sag nr. 55

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for Integrationsrådets arbejde i 2014.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at redegørelse for Integrationsrådets arbejde 2014 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Første halvdel af 2014 stod i konstitueringens tegn. Der var nyheder i forhold til de seneste konstitueringer og Dansk Arbejdsgiverforening valgte igen, at udpege et medlem til rådet. Der har efterfølgende været afholdt seminar for det nyvalgte Integrationsråd.

Integrationsrådet har udarbejdet høringssvar i forhold til en revideret frivillighedspolitik, budgettet for 2015, opfølgning på målsætninger og handlinger fra Integrationsområdet i 2013, forslag til ny Børne- og Ungepolitik, samt sundhedspolitik.

Der har i 2014 været et godt samarbejde, både på politisk- og forvaltningsniveau, omkring integrationspolitikker og indsatser i kommunen. Integrationsrådet har flere gange i løbet af 2014 været synlige i pressen og på digitale medier, især i forbindelse med Mangfoldighedsfestivalen, som igen blev afholdt med succes i juni 2014.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Integrationsrådets redegørelse for 2014

Proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015
Sag nr. 56

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Strategien skal indeholde;

  • oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
  • Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt
  • en beslutning om revisionsmetode.

Der er to muligheder for revisionsmetode; en fuld revision af hele kommuneplanen eller en delvis revision – en temarevision.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015 vedtages.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Revisionsmetode

Teknisk Forvaltning anbefaler en fuld revision af næste kommuneplan, da der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder, samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens § 11a.
I 2011 (26.04.2011, sag nr. 60) vedtog Kommunalbestyrelsen at revidere Kommuneplan 2010 delvist efter temaet ”vækst gennem bæredygtig udvikling”. Det betød ændringer i nogle af kommuneplanens afsnit, og der foreligger nu Rødovre Kommuneplan 2010 og Rødovre Kommuneplan 2014.

Baggrunden for en fuld revision er, at størstedelen af den gældende kommuneplan ikke er gennemgået siden 2010, og i mellemtiden er der sket mange ændringer både i forhold til ny lovgivning, men også udviklingen i Rødovre har ændret sig. For at sikre, at kommuneplanen fortsat er et godt og brugbart administrativt arbejdsredskab i den videre udvikling i Rødovre også efter 2018, anbefaler Teknisk Forvaltning en fuld revision. Derudover skaber det også unødig forvirring for borgere og andre interessenter med mange forskellige plandokumenter.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Rødovre Kommuneplan 2014 er det aftalt med Naturstyrelsen, at Rødovre Kommune i forbindelse med den kommende revision ændrer på rammeområdernes afgrænsning i forhold til stationsnærhed.

Forslag til indhold

Den kommende kommuneplanstrategi og derefter kommuneplan skal bygge videre på det fundament, vi har. Det betyder, at vi fortsætter det arbejde, der ligger i de mange politikker og projekter, der er udarbejdet i de seneste år, og som er ved at blive gennemført. Det er også væsentligt at sikre sammenhæng med projektet ”Sammen om Rødovre”.

I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommuneplan 2010-2022 med titlen ”Det rige hverdagsliv”. I 2014 fik temarevisionen om bæredygtig udvikling undertitlen ”Fremtidens forstad – vækst gennem bæredygtig udvikling”. Fælles for de foregående temaer er udgangspunktet, at Rødovre er et godt sted at bo, arbejde og drive forretning. Noget vi skal sikre i mange år fremover. Derfor er vi nødt til at sikre en udvikling, hvor hverdagslivet stadig kan udspille sig.

Derudover er vi også stadig nødt til at have fokus på vækst. Både i forhold til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, men også borgere. Prognoserne viser stadig, at der på sigt vil ske en skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor især den arbejdsaktive gruppe af borgere vil blive forholdsvis mindre end den ældre befolkningsgruppe. Det betyder, at vi skal tiltrække nye borgere, der kan være med til at sikre en befolkningssammensætning i balance.

I den kommende planperiode vil der være fokus på en sund fornyelse og vækst.
Herunder vil vigtige emner være et erhvervsliv i vækst, boliger til alle, effektiv mobilitet, byområder i udvikling og ikke mindst en bæredygtig udvikling.

I årene fremover skal vi stadig være gode til at udnytte, at vi har et godt bysamfund i hovedstadsområdet, i første ring omkring landets hovedstad.

Undersøgelser og analyser

I perioden frem til kommuneplanforslaget vil der blive igangsat flere undersøgelser og analyser, herunder en detailhandelsanalyse, en gennemgang af bygningsmassen i Rødovre i forhold til bevaringsværdier, en vurdering af trafikforhold i hele byen med et perspektiv om realiserede udviklingsprojekter.

Derudover skal der ske en grundig gennemgang af samtlige kommuneplanrammer, samt tilpasning af stationsnærhed efter aftale med Naturstyrelsen i forbindelse med høring om Forslag til Kommuneplan 2014, ligesom der i forbindelse med høringen er drøftet behovet for en gennemgang af planlægningen for de grønne områder.

Forhold en ny kommuneplan skal forholde sig til

Siden vedtagelsen af Rødovre Kommuneplan 2010 er de statslige vandplaner offentliggjort. Det betyder ændringer i kommuneplanens retningslinjer for vandområdet. Derudover har Miljøministeriet også offentliggjort Fingerplan 2013 for Hovedstadsområdet.

KL og Miljøministeriet har i efteråret 2014 påbegyndt en grundig gennemgang af planloven med henblik på at finde uhensigtsmæssige barrierer. Det er endnu uvist, hvilke planlovsændringer dette medfører. Arbejdet udspringer af en vækstaftale fra juni 2014.
Derudover er der siden 2010 sket flere ændringer i Planloven og en række ændringer i de statslige krav til kommuneplanlægningen.

En kombineret Plan- og Agenda21-strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Ligesom det var tilfældet i Strategi 2007 og i Kommuneplanstrategi 2012 foreslår Teknisk Forvaltning, at der udarbejdes en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi. Dette skal ses i forlængelse af Kommuneplan 2010-2022, der i afsnittet ”Bæredygtige Rødovre” og kapitel 1 fastslår, at Rødovre Kommune skal tænke og arbejde bæredygtigt.

Ved at lave en kombineret strategi sikres det på et meget tidligt tidspunkt, at de visioner, mål og udviklingsmuligheder, der planlægges for, som udgangspunkt er bæredygtige.

Organisering

Teknisk Forvaltning foreslår, at arbejdet med Kommuneplanstrategi 2015 og den efterfølgende Kommuneplan 2018 organiseres efter principperne for de to foregående kommuneplanprocesser, tilpasset de ændrede forhold og erfaringerne fra de foregående processer.

Høringsperiode

I henhold til Planloven fastsætter Kommunalbestyrelsen en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til fremkomne bemærkninger, og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien, skal dette offentliggøres.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige strategi, kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et sådant kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen, som der er truffet beslutning om i strategien.

I forbindelse med den offentlige høring af Forslag til Kommuneplanstrategi 2015 foreslås, at der skal afholdes et borgermøde eller andre arrangementer for øget borgerinddragelse. Dette spørgsmål vil indgå i den politiske behandling af kommuneplanstrategiforslaget i december 2015.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 110.000 kr. (og i overslagsårene 2016 og 2017 henholdsvis 110.000 kr. og 220.000 kr.).

Tidsplan

Maj 2015 - Politisk behandling af Proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015.
Oktober 2015 - Temamøde for Kommunalbestyrelsen om strategiens temaer.
December 2015 - Politisk behandling Forslag til Kommuneplanstrategi 2015.
Januar til marts 2016 - Offentliggørelse og offentlig høring i 8 uger.
Herunder eventuelt afholdelse af borgermøde.
Juni 2016 - Politisk behandling og endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2015.
Juli/august 2016 - Offentliggørelse af Kommuneplanstrategi 2015.

Forslag til Vandhandleplan for Rødovre Kommune
Sag nr. 57

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Statens vandplaner skal forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand og sikre, at Danmark lever op til kravene i EU´s vandrammedirektiv om, at alle vandområder som udgangspunkt opfylder miljømålet "god tilstand" inden den 22.12.2015. De konkrete indsatser, der skal til for at nå dette mål, skal beskrives i kommunale vandhandleplaner. Statens vandplaner medfører ingen indsatser i Rødovre.

Med vandhandleplanen indfører Rødovre Kommune nye retningslinjer for de boringsnære beskyttelsesområder omkring kildepladserne til Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk, som er en videreførsel og udbygning af de retningslinjer for kildepladszoner, der fandtes i Regionplan 2005. Rødovre Kommune viderefører også retningslinjer fra Regionplan 2005 om anvendelse af sekundavand, samt krav om olieudskiller og sandfang ved afledning af regnvand fra befæstede arealer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Vandhandleplan for Rødovre Kommune vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Den 31.10.2014 trådte Statens vandplaner i kraft. Statens vandplaner skal forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand og sikre, at Danmark lever op til kravene i EU´s vandrammedirektiv om, at alle vandområder som udgangspunkt opfylder miljømålet "god tilstand" inden den 22.12.2015.

De konkrete indsatser, der skal til for at nå dette mål, skal beskrives i kommunale vandhandleplaner, og alle danske kommuner skal derfor sende en vandhandleplan i mindst 8 ugers offentlig høring. Senest den 31.10.2015 skal vandhandleplanerne være endelig vedtaget.

På mødet den 27.11.2012 (sag nr. 291) vedtog Kommunalbestyrelsen Vandhandleplan for Rødovre Kommune. Den 06.12.2012 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om, at vedtagelsen af de statslige vandplaner var ugyldig, idet den supplerende høring på 8 dage, som Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var væsentlig for kort.

Som følge heraf blev Rødovre Kommunes vandhandleplan også ugyldig. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om dette på mødet den 29.01.2013 (sag nr. 5). De statslige vandplaner blev herefter justeret på visse punkter og sendt ud i en ny offentlig høring på 6 måneder. Vandplanerne blev vedtaget i den nye udgave 31.10.2014.

Den fornyede offentlige høring om de statslige vandplaner gav ikke anledning til ændringer i vandplanerne, som berørte Rødovre Kommune. Naturstyrelsen har imidlertid med brev af 22.12.2014 informeret Rødovre Kommune om, at basisanalysen for vandområdeplanerne for 2. planperiode har resulteret i en revurdering af anvendeligheden af DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) for blødbundsvandløb. Brevet er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Som en konsekvens af den manglende anvendelighed af DVFI er det tidligere mål om faunaklasse 4 i blødbundsvandløb bortfaldet. Alle spildevandsindsatser, der var fastsat alene af hensyn til miljøtilstanden i et blødbundsvandløb, er som følge heraf udgået af vandområdeplanerne for 2. planperiode, der er i offentlig høring frem til 23.06.2015.

Ifølge Naturstyrelsens brev fremgår spildevandsindsatserne fortsat af de endeligt vedtagne vandplaner for 1. planperiode, men da de er udgået af vandområdeplanerne for 2. planperiode, er det frivilligt for Rødovre Kommune, om kommunen vil gennemføre indsatserne eller ej.

Alle spildevandsindsatser i Rødovre Kommune var fastlagt af hensyn til miljøtilstanden i blødbundsvandløb, idet Harrestrup Å er karakteriseret som et blødbundsvandløb på hele strækningen syd for Slotsherrensvej. Det bortfaldne mål om faunaklasse 4 i blødbundsvandløb betyder derfor, at der ikke længere er nogen indsatser tilbage i de statslige vandplaner, som skal gennemføres i Rødovre i vandplanernes første planperiode.

På trods af at der ikke er nogen indsatser tilbage, er Rødovre Kommune i lighed med alle andre kommuner i Danmark lovgivningsmæssigt forpligtet til at lave en vandhandleplan.

Teknisk Forvaltning har på den baggrund udarbejdet et nyt forslag til vandhandleplan for Rødovre Kommune, der er vedlagt mødesagen som bilag 2. Forslaget er i hovedsagen baseret på den vandhandleplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 27.11.2012, men som blev ugyldig 10 dage senere. I forhold til den tidligere vedtagne vandhandleplan er der dog foretaget følgende ændringer:

  • Målet om faunaklasse 4 i blødbundsvandløb er udgået af vandhandleplanen som følge af Naturstyrelsens brev af 22.12.2014.
  • De indsatser på spildevandsområdet, der var fastlagt af hensyn til miljøtilstanden i blødbundsvandløb (Harrestrup Å syd for Slotsherrensvej), er ligeledes udgået af vandhandleplanen. Dog beskrives det i vandhandleplanen, at indsatserne er fastlagt i Rødovre Kommunes Spildevandsplan 2013-2020. Det beskrives videre, at Rødovre Kommune allerede nu kan forudse, at den tidsplan for indsatserne, som er beskrevet i Spildevandsplan 2013-2020, ikke forventes at holde pga. HOFORs prioritering af arbejdet, og at spildevandsplanen formentlig bliver revideret i løbet af 2015.
  • Der er sket en generel opdatering af teksten for at afspejle den udvikling, der har fundet sted siden 2012. Herunder eksempelvis dannelsen af HOFOR, nedlæggelse af Vestegnens Vandsamarbejde og Vandsamarbejde Sjælland samt den indsats på spildevandsområdet, som HOFOR allerede er i gang med, og som delvis finansieres af vandforbrugerne i Rødovre.
  • Der er sket en genberegning af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværker i Rødovre, som tager hensyn til den nye boring på Espevang Vandværks kildeplads. Herudover er der anvendt nogle andre forudsætninger i beregningerne, som efter Teknisk Forvaltnings vurdering er mere realistiske, og som medfører, at de nye BNBO er lidt mindre end de tidligere beregnede.
  • Rødovre Kommunes retningslinjer for BNBO, som fastlægges med vandhandleplanen, er formuleret lidt anderledes end i den tidligere vedtagne udgave.

Teknisk Forvaltning foreslår i lighed med den tidligere vedtagne vandhandleplan, at Rødovre Kommune anvender vandhandleplanen til at indføre følgende generelle retningslinjer for de boringsnære beskyttelsesområder, der er udpeget omkring kildepladserne til Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk:

  • Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg, herunder vertikale jordvarmeanlæg, grundvandskøleanlæg samt anlæg til nedsivning af vejvand.
  • Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.

Med de foreslåede retningslinjer sikres det, at der i Rødovre Kommunes administration fortsat vil være særlig fokus på, at beskytte grundvandet tæt på de almene vandværkers kildepladser, hvor transporttiden til indvindingsboringerne er kort, og hvor en grundvandsforurening derfor i særlig grad kan true den fortsatte drift af vandværket.

Retningslinjerne er en videreførsel af de retningslinjer, der i Regionplan 2005 var beskrevet for kildepladszoner, dog således at den første retningslinje er uddybet med nogle konkrete eksempler på, hvilke typer af grundvandstruende aktiviteter eller anlæg, der som hovedregel ikke må gives tilladelse til.

I forhold til den vandhandleplan, Kommunalbestyrelsen vedtog den 27.11.2012, er den første retningslinje blødt en smule op, idet ordet "jordvarmeanlæg" er erstattet med "vertikale jordvarmeanlæg" og ordet "regnvand" er erstattet med "vejvand".

Ændringen betyder, at Rødovre Kommune ikke længere signalerer, at vi som udgangspunkt vil meddele afslag på en ansøgning om tilladelse til et horisontalt jordvarmeanlæg eller et anlæg til nedsivning af tagvand inden for BNBO. Det kan bl.a. få betydning for byudviklingsområdet IrmaByen, idet en stor del af IrmaByen ligger inden for BNBO omkring indvindingsboringerne til Espevang Vandværk. Bygherren vurderer dog indtil videre, at nedsivningsforholdene er dårlige og planlægger derfor ikke, at nedsivning skal indgå som en del af regnvandshåndteringen i IrmaByen.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er sagligt begrundet at skelne mellem vejvand og tagvand samt mellem vertikale og horisontale jordvarmeanlæg, og at nedsivning af tagvand samt horisontale jordvarmeanlæg generelt ikke udgør nogen trussel mod grundvandet, heller ikke i BNBO.

Faskiner og andre anlæg til nedsivning udgør ganske vist en mulig hurtig transportvej til grundvandet for forurening ved uheld og spild af kemikalier mm., men normalt anvendes og oplagres der ikke kemikalier på hustage, hvorfor risikoen for uheld og spild er langt mindre her, end den er på vej- og gangarealer.

Hvad angår horisontale jordvarmeanlæg er der typisk tale om mindre anlæg som oftest til opvarmning af et 1-familiehus. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de generelle afstandskrav til vandforsyningsboringer, som er fastlagt i jordvarmebekendtgørelsen, giver en tilstrækkelig beskyttelse af vandforsyningen i forhold til sådanne mindre og terrænnære jordvarmeanlæg.

Ud over de nævnte retningslinjer for administrationen i de boringsnære beskyttelsesområder foreslår Teknisk Forvaltning i lighed med den tidligere vedtagne vandhandleplan, at følgende to retningslinjer videreføres fra Regionplan 2005:

  • Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger, saltholdigt vand og lignende, der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet til natur/erhvervsmæssige formål eller lignende, hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres.
  • Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller e.l., med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt.

Begrundelsen for at videreføre netop de to retningslinjer er, at de ikke er dækket af de nye retningslinjer, der indføres med Vandplan 2.4 Køge Bugt, og at de efter Teknisk Forvaltnings vurdering fortsat er relevante, at have som en del af grundlaget for kommunens administration.

Lov- og plangrundlag

  • EU´s vandrammedirektiv, direktiv nr. 2000/60 EF.
  • Miljømålsloven, Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.09.2009.
  • Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26.12.2013.
  • Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013.
  • Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010.
  • Bekendtgørelse om Kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, Bekendtgørelse nr. 1219 af 15.12.2011.
  • Jordvarmebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1312 af 21.11.2013.
  • Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Da vandhandleplanen ikke fastlægger nogen indsatser, har den ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Vandhandleplanen skal være endeligt vedtaget senest den 31.10.2015. Den 1. planperiode løber frem til den 22.12.2015, og herefter løber de næste planperioder til den 22.12.2021 og den 22.12.2027.

Bilag

Bilag 1: Brev fra Naturstyrelsen om spildevandsindsatser i blødbundsvandløb
Bilag 2: Vandhandleplan Rødovre Kommune - april 2015

Letbane, udbudsstrategi og fremrykning af anlægsomkostning
Sag nr. 58

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S ønsker at fremrykke dele af anlægsomkostningerne med 100 mio. kr., så den (foretrukne) udbudsstrategi kan følges. Bestyrelsen ønsker samtidigt at hæve beløbsgrænsen med 110 mio. kr. for ledningsomlægningen langs Ring 3.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at der godkendes en fremrykning på 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi for letbanen, samt
  2. at muligheden for at der i principaftalen kan bruges 110 mio. kr. mere på ledningsomlægningen langs Ring 3 godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S har på sit møde den 09.04.2015 drøftet den overordnede udbudsstrategi for letbanen.

Den udbudsstrategi der foretrækkes for anlæggelsen af letbanen afviger fra den i ejernes principaftale forudsatte strategi.

Bestyrelsens foretrukne udbudsstrategi forudsætter, at en større andel af anlægsomkostningerne end forudsat fremrykkes til før der tages en endelig beslutning om gennemførelse af letbanen. Det kræver derfor, at ejerne; Transportministeriet, Region Hovedstaden og kommunerne godkender en fremrykning af en del af anlægsomkostningerne, se bilag 1.

På den baggrund anbefaler bestyrelsen, at ejerne godkender, at der sker en fremrykning af 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi, samt godkender der bruges 110 mio. kr. mere på igangsætning af bl.a. ledningsomlægninger i marken, således at det er åbnet mulighed for det i principaftalen.

Fremrykningen og muligheden for ekstra midler til ledningsomlægning vil betyde, at der kan bruges op til 475 mio. kr., inden ejerne træffer den endelige beslutning om anlæggelse af letbanen ud fra et udbud. Dette indebærer, at ejernes tab vil være større, hvis letbaneprojektet helt opgives. Fremrykningen har dog ingen indflydelse på de samlede anlægsomkostninger eller på tidsplanen for åbning af letbanen for passagerdrift. En fremrykning påvirker heller ikke den allerede aftalte tilrettelæggelse af ejernes betalinger til selskabet.

Valg af udbudsstrategi

I forbindelse med anlæggelsen af letbanen er der to store udbud, som der skal tages stilling til; indkøb af tog, transportsystemer mv. og ombygningen af vejinfrastrukturen.

Analyser og erfaringsindsamling har vist, at den forudsatte strategi er passende til indkøb af tog.

Med hensyn til ombygning af vejinfrastrukturen, så viser erfaringerne fra Vejdirektoratet og undersøgelser af markedssituationen, at den forudsatte fremgangsmetode med en totalentreprise har flere svagheder.

Tilpasningen af vejene, bygværker og signalanlæg til letbanen er en entrepriseopgave af en sådan størrelsesorden, at der er kun få danske entreprenørfirmaer, som har kapaciteten til at byde på opgaven. Yderligere er opgaven for lille til at tiltrække interesse fra internationale firmaer. En totalentreprise indebærer derfor en større risiko for svag konkurrence med forøget priser i udbuddet, samt store ekstrabetalinger for at påtage sig risikoen.

Ved totalentrepriser betales entreprenøren for at påtage sig risikoen ved totalentreprisekontrakt, hvorpå bygherren opnår besparelse ved at overlade selve risikoen til entreprenøren. Dette skyldes, at en totalentreprenør får relativt stor frihed til at vælge anlægsmetode m.v., således at projektet som sådan bliver billigere at gennemføre.

Dette gælder imidlertid ikke, hvor der er tale om ombygning af eksisterende anlæg, som det er tilfældet i forhold til Ring 3 letbanen. I sådanne tilfælde vil entreprenørens frihedsgrader være meget begrænsede samtidig med, at risikoen vil være relativ stor, fordi kvaliteten af de eksisterende anlæg ikke kendes i detaljer. Entreprenørens krav om ekstrabetaling for at påtage sig risikoen må derfor forventes at overstige bygherrens besparelse.

Bestyrelsen foreslår derfor, at der sker en opdeling af anlægsprojektet i 2-3 vejanlægskontrakter (totalentreprise) og et antal mindre kontrakter for broer og andre komplicerede arbejder.
Det er bestyrelsens vurdering, at denne fremgangsmåde sandsynligvis vil øge antallet af potentielle tilbudsgivere, skærpe konkurrencen, fjerne en del af entreprenørens risikopræmie, mindske risikoen for ekstrakrav i anlægsperioden, samt i højere grad give mindre virksomheder mulighed for at byde på anlægsopgaverne. Fremgangsmåden vil medføre, at selskabet skal selv føre et mere aktivt tilsyn med grænsefladerne mellem de forskellige entreprenører.

Lov- og plangrundlag

Principaftale for letbanen.

Økonomiske konsekvenser

I principaftalen kan der bruges 265 mio. kr. inden der skal tages endelig stilling til anlæggelsen af letbanen.

Bestyrelsens anbefaling betyder, at beløbet hæves med 100 mio. kr., samt at der åbnes op for den mulighed, at der kan bruge yderligere 110 mio. kr. mere til forberedende ledningsarbejder.

Ring 3 Letbane I/S vil så have mulighed for at bruge op til i alt 475 mio. kr., før der tages endelig stilling til anlæggelsen af letbanen.

Konkret for Rødovre Kommune betyder det, at Rødovres forpligtelser til letbanen, før en endelig stillingtagning, stiger fra 4,5 mio. kr. til 5,7 mio. kr.

Fremrykningen har ingen påvirkning på anlægsbudgettet, kommunens samlede betaling til letbanen eller på tidsplanen.

Tidsplan

Af hensyn til projektets videre fremgang ønskes det, at Transportministeriet, Region Hovedstaden og kommuner tager stilling til fremrykningen ultimo juni 2015.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Anbefaling til udbudsstrategi og fremrykning

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 - Teknik- og Miljøudvalget
Sag nr. 59

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler og anlægsbevillinger i 2015 for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo marts 2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015 – Teknik- og Miljøudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo marts 2015

Diverse
Sag nr. 60

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.55.