Teknik- og Miljøudvalget

11-08-2015

Medlemmer

Svend Erik Pedersen (F)
Peter Michael Jensen(V)
Pia Hess Larsen(A)

Fraværende

Michel Berg (A)
Jan Kongebro (A)

Sager 79 - 95

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 79

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelse (se bilag 1).
  2. Evaluering af Teknik- og Miljøudvalgets studietur (se bilag 2 og 3).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.
Evaluering af studietur udskydes til næste møde.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 1. maj til 28. juli 2015
Bilag 2: Evaluering af studietur til Amsterdam 2014
Bilag 3: Amsterdam - programmet

Tillæg 4 til Kommuneplan 2014, Plejehjemmet Ørbygård - endelig vedtagelse
Sag nr. 80

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014, Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej, har været i offentlig høring i 8 uger fra den 29.04.2015 til den 24.06.2015. I perioden er der ikke indkommet bemærkninger til kommuneplantillægget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 vedtages endeligt og offentligt bekendtgøres jf. Planlovens bestemmelser.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 24.03.2015 (sag nr. 46). Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 har været i offentlig høring i 8 uger sammen med Forslag til Lokalplan 138 fra den 29.04.2015 til den 24.06.2015. I høringsperioden er der ikke indkommet bemærkninger til kommuneplantillægget.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 forventes offentligt bekendtgjort primo september 2015 sammen med Lokalplan 138.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 4 til Kommuneplan 2014, Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej

Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård - endelig vedtagelse
Sag nr. 81

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej, har været i offentlig høring i 8 uger fra den 29.04.2015 til den 24.06.2015. I perioden er der kommet 2 høringssvar. I høringsperioden er der ikke indkommet bemærkninger, der har givet anledning til væsentlige ændringer i den endelige lokalplan.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Forslag til Lokalplan 138 vedtages endeligt og offentligt bekendtgøres jf. Planlovens bestemmelser, samt
  2. at høringssvarene bliver besvaret i overensstemmelse med Teknisk Forvaltnings anbefaling jf. notat af 24.07.2015, behandling af høringssvar, bilag 2.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 138 blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 24.03.2015 (sag nr. 47). Lokalplanforslaget har sammen med Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 været fremlagt i offentlig høring fra den 29.04.2015 til den 24.06.2015. I høringsperioden er der i alt indkommet 2 høringssvar til lokalplanforslaget. Der er kommet et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, som ønsker opstramning af lokalplanens bestemmelser om solceller og grønne tage samt opfølgning i bestemmelserne vedr. krav om etablering af et forsinkelsesbassin indenfor lokalplanens område. Herudover er der kommet et høringssvar fra Seniorrådet, der ikke har nogen bemærkninger.

Indholdet giver ikke anledning til væsentlige ændringer i lokalplanforslaget. Dog imødekommes følgende præcisering i lokalplanens indledende sætning jf. § 12.1 vedr. solenergi: "Solfangere og solcelleanlæg skal opsættes på det sydvendte tag på den nye fløj af plejehjemmet Ørbygård."

Der vil ikke blive indføjet bestemmelser om, at byggeriet skal opføres med grønne tage, da lokalplanen tager udgangspunkt i et byggeprojekt til et plejehjemsbyggeri, hvor der ikke anvendes grønne tage. Dog er det nævnt i redegørelsen, da det ønskes som en fremtidig mulighed. Der vil heller ikke blive stillet krav om etablering af et forsinkelsesbassin, da projektet ikke vil øge den afledte mængde regnvand.

De indkomne bemærkninger er samlet i bilag 2 med forslag til besvarelse og præciseringer samt Teknisk Forvaltnings kommentarer.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lokalplan 138 forventes offentligt bekendtgjort primo september 2015 sammen med Tillæg 4 til Kommuneplan 2014.

Bilag

Bilag 1: Lokalplan 138, Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej
Bilag 2: Skema over behandling af indkomne høringssvar med Teknisk Forvaltnings kommentarer
Bilag 3: Samledokument, indkomne høringssvar

Arbejdsprogram for fælles projekter i Ringbysamarbejdet
Sag nr. 82

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Arbejdsprogram for fælles projekter i Ringbysamarbejdet fremlægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Arbejdsprogrammet er udarbejdet af Ringbysamarbejdet.

Ringbysamarbejdet består af 10 kommuner (Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner), Region Hovedstaden, Naturstyrelsen og Transportministeriet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Ringbysamarbejdets arbejdsprogram godkendes.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Ringbysamarbejdet har eksisteret som et samarbejde mellem stat, region og 10 kommuner siden 2007, og i dag deltager Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Kommuner, Region Hovedstaden samt Naturstyrelsen og Transportministeriet i samarbejdet.

I 2010 udarbejdede Ringbysamarbejdet en fælles byvision LOOP City, og i 2012 blev der vedtaget et fælles politisk charter med 5 strategier for at nå visionen. Et af de fælles mål var at forbinde kommunerne bedre på tværs med en letbane fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd.

I juni 2014 stiftede Staten, Region Hovedstaden og de 10 Ringbykommuner samt Høje Taastrup Kommune et letbaneselskab, som har ansvaret for at anlægge og drive letbanen langs Ring 3. I den forbindelse trådte repræsentanter fra letbaneselskabet ind i Ringbysamarbejdets styregruppe, for at sikrer koordineringen mellem letbaneprojektet og de fælles byudviklingsinitiativer.

Det styrkede samarbejde i Ringbyen skal ligeledes ses i forhold til Greater Copenhagen, som skal bidrage til at skabe en velfungerende region med god infrastruktur, plads til erhvervslivet og høj attraktivitet som grundlag for vækst og beskæftigelse. Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark, der står sammen om at fremme væksten i området. Ringbyen er et af Greater Copenhagens største samlede udviklingsområder, og Ringbyen har med et stort arbejdsmarked og et stort samlet kulturelt og rekreativt udbud forudsætningen for at spille en betydelig rolle for den fremtidige udvikling både lokalt og regionalt.

I 2015 er Ringbysamarbejdet blevet styrket yderligere med et tilskud til fælles projekter fra Region Hovedstaden på 10 mio. kr. og med etableringen af et sekretariat med to fuldtidsansatte. De nye rammer har gjort det muligt at udarbejde et langsigtet arbejdsprogram, som skal medvirke til at:

  • skabe en bæredygtig og dynamisk by- og erhvervsudvikling omkring den nye letbane
  • forbedre bykvaliteten og grundlaget for bosætning og erhvervsudvikling i hele korridoren
  • blive et internationalt demonstrationsprojekt for god, samskabende, strategisk byledelse
  • tiltrække investeringer
  • få flere passagerer i den kollektive trafik gennem at fokusere på fysiske rammer og stationsnærhed

Arbejdsprogrammet er delt i to: I Del 1 beskrives de nye projekter, der igangsættes, og i del 2 beskrives de initiativer, der allerede er igangsat eller projekter, som Ringbysamarbejdet løbende skal holde sig orienteret om. De nye projekter i arbejdsprogrammets del 1 er grupperet under følgende hovedoverskrifter:

  • Internationalt demonstrationsprojekt
  • Bæredygtig byudvikling
  • Økonomisk vækst
  • Effektiv og grøn mobilitet
  • Markedsføring og fortælling
  • Medfinansiering af nye projekter og initiativer

Med de fælles projekter vil by- og erhvervsudviklingen blive styrket i alle 10 Ringbykommuner, og samtidig vil passagergrundlaget for letbanen kunne øges gennem fx fælles mobilitetstiltag.

Særlige bemærkninger for Rødovre Kommune

Der er tre projekter, der kræver medfinansiering fra kommunerne. De to projekter ”Idé- og arkitektkonkurrencer” og ”Smart mobilitet i Ringbyens erhvervsområder”, hvor der kræves medfinansiering fra udvalgte kommuner, omfatter ikke Rødovre Kommune.

I forbindelse med projektet "Cykelparkering på letbanens stationsforpladser" har 9 kommuner i Ringbysamarbejdet samlet ansøgt og fået en bevilling fra Trafikstyrelsens pulje til cykelparkering. For Rødovre Kommune svarer dette til en udgift på 354.000 kr.

Rødovre Kommune vil deltage i det nye projekt ”Barriere for vækst”, hvor spørgsmålet omkring havekoloniernes fremtid indgår.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

354.000 kr. i forbindelse med etablering cykelparkering på letbanens stationsforplads.

Tidsplan

2015 - 2017.

Bilag

Bilag 1: Arbejdsprogram - fælles projekter i Ringbysamarbejdet

Tilladelse efter depotloven til ændret arealanvendelse og gravearbejde
Sag nr. 83

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

De gamle bygninger I Irmabyen skal rives ned, og der skal opføres en ny bydel med blandet bolig og erhverv. Ejendommen er kortlagt som muligt forurenet, og en mindre del er kortlagt som forurenet med olie fra nedgravede tanke. Projektet kræver derfor tilladelse til grave- og anlægsarbejde samt ændret arealanvendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles § 8 tilladelse til Irmabyen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

ELF Development har stået bag projektet Irmabyen på Korsdalsvej 101, der skal blive en helt ny bydel i Rødovre med blandet bolig og erhverv. Bydelen er delt op i flere mindre projekter, der opføres fra 2016 og frem.

En mindre del af ejendommen er kortlagt som forurenet på Vidensniveau 2 på baggrund af olieforurening omkring en nedgravet olietank nordvest for Irmatårnet. Den resterende del af ejendommen er kortlagt som muligt forurenet på Vidensniveau 1, på grund af produktion og værkstedsaktiviteter frem til 1965, mens Forsvaret benyttede grunden. Region Hovedstaden har kortlagt hele ejendommen i forbindelse med, at Teknisk Forvaltning har haft §8 tilladelse i høring hos Regionen. Frem til foråret 2015 var det kun en meget lille del af ejendommen, der var kortlagt.

Der blev gennemført forundersøgelser i forbindelse med VVM-undersøgelsen. Der blev fundet lettere forurenet jord i fyldjorden, primært i den øverste halve meter jord. Ved forundersøgelsen var en tredjedel af prøverne fra fyldjorden lettere forurenet, mens to tredjedele var ren jord. De forurenende stoffer var tungmetaller, tjærestoffer og kulbrinter.

Der skal meddeles § 8 tilladelse efter jordforureningsloven til både grave- og anlægsarbejde samt ændret arealanvendelse. Tilladelsen skal sikre, at der ikke er risiko for inde- eller udeklimaproblemer i forbindelse med projektet. Tilladelsen sikrer også, at en senere offentlig indsats ikke fordyres, ved at der stilles vilkår om fjernelse af forurenet jord.

Projektet omfatter afgravning af olieforurening omkring olietanke, og alt forurenet jord fjernes fra ejendommen. Lettere forurenet jord fjernes, hvor der skal afgraves jord i forbindelse med anlægsarbejdet. Ved ændret arealanvendelse skal den øverste halve meter jord være dokumenteret ren, eller der skal etableres varig belægning, som fliser eller asfalt. Der kan derfor efterlades lettere forurenet jord i forbindelse med veje eller stier eller i mere end en halv meters dybde.

For at sikre indeklimaet vurderer Teknisk Forvaltning, at der skal stilles vilkår om bortgravning af kulbrinteforurening omkring olietanke. Ydermere stilles der vilkår om en nærmere undersøgelse af nogle områder, hvor Forsvaret har haft værkstedsaktiviteter, så det sikres, at der ikke er forurenet med klorerede opløsningsmidler, som kan have været brugt i forbindelse med metalforarbejdning. Resultatet af disse undersøgelser skal godkendes af Rødovre Kommune og Region Hovedstaden, inden der kan bygges på disse områder. Hvis der konstateres klorerede opløsningsmidler, vil Teknisk Forvaltning vurdere, om der er behov for yderligere krav til sikring af indeklimaet.

Lov- og plangrundlag

Jordforureningsloven, LBK nr. 1427 af 04.12.2009.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Når tilladelsen er meddelt, skal grave- og anlægsarbejdet påbegyndes indenfor et år. ELF Development forventer, at grave- og anlægsarbejdet påbegyndes i efteråret, når alle tilladelser er på plads.

Bilag

Bilag 1: Tilladelse til grave- og anlægsarbejde samt ændret arealanvendelse efter jordforureningslovens § 8 på Korsdalsvej 101

Statens grundvandskortlægning
Sag nr. 84

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Statens grundvandskortlægning i Rødovre er afsluttet. Med kortlægningen har Naturstyrelsen udpeget indvindingsoplande til vandværkerne i Rødovre. Det meste af Rødovre er udpeget som indvindingsopland, men det udpegede område indeholder nogle mindre huller. I høringssvaret foreslår Teknisk Forvaltning, at der udpeges et sammenhængende område i Rødovre som indvindingsopland. Som et alternativ foreslår Teknisk Forvaltning, at der udpeges et sammenhængende område som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Høringssvaret er sendt med forbehold for senere politisk behandling.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der afgives høringssvar til Naturstyrelsen som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I forbindelse med amternes regionplanlægning blev der udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Formålet med udpegningen var, at OSD skal udgøre rygraden i den fremtidige forsyning med rent drikkevand i Danmark. Københavns Amt udpegede hele Rødovre som Områder med Drikkevandsinteresser (OD) men ikke som OSD.

Efter udpegningen af OSD igangsatte amterne en grundvandskortlægning. I forbindelse med strukturreformen i 2006 overtog Naturstyrelsen opgaven. Grundvandskortlægningen skal vise os, hvilken kvalitet og udbredelse vores grundvand har, samt beskrive sårbarheden af det. Kortlægning skal også beskrive truslerne mod grundvandets kvalitet. Ud over OSD omfatter kortlægningen også indvindingsoplande til vandværker uden for OSD. Grundvandskortlægningen i hele Danmark skal være afsluttet inden udgangen af 2015.

Udpegning af indvindingsoplande i Rødovre

Naturstyrelsen har afsluttet kortlægningen af grundvandsressourcen i et område kaldet Herlev-Glostrup området, som dækker store dele af Københavns vestegn inklusive hele Rødovre. Da Københavns Amt ikke har udpeget OSD i Rødovre, var en vigtig del af kortlægningen at fastlægge indvindingsoplande til vandværkerne i Rødovre samt vores nabokommuner. Det er kun i OSD samt indvindingsoplande til vandværker, at beskyttelse af grundvandet fremover gives den højeste prioritet fra Statens side.

Den formelle udpegning af indvindingsoplande fandt sted med bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, som var i høring hen over sommerferien. Da en politisk behandling dermed ikke var mulig inden for høringsfristen, har Teknisk Forvaltning sendt et høringssvar med forbehold for senere politisk behandling. Bekendtgørelsen er vedhæftet mødesagen som bilag 1. Som bilag 2 er vedhæftet et kort, der viser de udpegede indvindingsoplande i Rødovre.

Med den nye bekendtgørelse er det meste af Rødovre udpeget som indvindingsopland. Naturstyrelsen har dog anvendt en metode, hvor oplande til afværgepumpninger ikke er udpeget som indvindingsopland. Det betyder, at et mindre område tæt på Rødovre Vandværks boringer ikke er udpeget som indvindingsopland, fordi der foregår en afværgepumpning på Rødovrevej.

Af tekniske grunde er der også opstået en ganske tynd sprække mellem to indvindingsoplande nord for Roskildevej. Endelig er et meget lille område op mod kommunegrænsen til København syd for Roskildevej, samt et lidt større sammenhængende område vest for Damhussøen heller ikke udpeget som indvindingsopland.

Teknisk Forvaltning finder det uhensigtsmæssigt, at Naturstyrelsen har udpeget nogle få mindre områder i Rødovre, hvor beskyttelse af grundvandet fremover skal prioriteres lavere, end den bliver i dag.

Rødovre Kommune har hidtil administreret ud fra den forudsætning, at hele Rødovre er indvindingsopland til vandværker. Det betyder blandt andet, at der i hele Rødovre har været krav om § 8 tilladelse efter jordforureningsloven ved bygge- og anlægsarbejde på forurenede grunde. Det vil der også fremover være i langt det meste af Rødovre, men i nogle få og små områder vil kravet om § 8 tilladelse bortfalde.

Navnlig den manglende udpegning af oplandet til afværgepumpningen på Rødovrevej er problematisk. Afværgepumpninger er tænkt som midlertidige foranstaltninger. Før eller siden bliver de stoppet. Når afværgepumpningen på Rødovrevej engang bliver stoppet, vil området igen blive indvindingsopland til Rødovre Vandværk. Derfor er der brug for fremadrettet at beskytte grundvandet i oplandet til afværgepumpningen på Rødovrevej lige så godt som i resten af oplandet til Rødovre Vandværk.

Teknisk Forvaltning finder det blandt andet problematisk, at Rødovre Kommune fremover ikke vil kunne stille krav om § 8 tilladelse ved bygge- og anlægsarbejde på den forurenede grund, der har nødvendiggjort afværgepumpningen på Rødovrevej. Forureningen er en af de mest grundvandstruende i Rødovre, hvorfor det netop her er særligt vigtigt, at der tages de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelse ved bygge- og anlægsarbejder på grunden.

Den tynde sprække nord for Roskildevej, der ikke er udpeget som indvindingsopland, er også uhensigtsmæssig. Den skaber en forskel i retstilstanden for borgerne inden for korte afstande, som det bliver meget svært at forklare dem meningen med.

Udpegningen er heller ikke robust over for ændringer i den fremtidige vandindvinding. Selv en mindre stigning i vandindvindingen eller en flytning af boringer kan være nok til, at sprækken bliver til indvindingsopland. I den forbindelse bemærkes, at indvindingstilladelsen til Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk er meddelt som en samlet tilladelse på 900.000 m3/år. HOFOR kan derfor inden for rammerne af den gældende indvindingstilladelse flytte indvindingen rundt mellem de to kildepladser. Det tager Naturstyrelsens udpegning af indvindingsoplande ikke højde for.

Af alle disse grunde foreslår Teknisk Forvaltning i høringssvaret, at Naturstyrelsen udpeger et sammenhængende område uden huller eller sprækker i Rødovre som indvindingsopland. Alternativt foreslår Teknisk Forvaltning, at Naturstyrelsen udpeger et sammenhængende område i Rødovre som OSD.

Lov- og plangrundlag

  • Vandforsyningsloven, LBK nr. 1199 af 30.09.2013.
  • Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26.06.2010.
  • Jordforureningsloven, LBK nr. 1427 af 04.12.2009.
  • Udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandressourcer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Høring af udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer løb fra 26.05.2015 til 24.07.2015.

Bilag

Bilag 1: Udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer
Bilag 2: Indvindingsoplande

Analyse af potentialet ved tættere samarbejde mellem KARA/NOVOREN, VEKS og Vestforbrænding
Sag nr. 85

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Potentialet ved 3 scenarier af et forpligtigende samarbejde mellem KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding beskrives. De 3 scenarier er: 1) Fælles ledelse, 2) Overdragelse af alle opgaver inden for affald og varme og 3) Inkludere opgaver fra private varmeforsyninger. Formålet er en fuld harmonisering af samtlige 27 ejerkommuners opgaver, herunder affaldsregulativer, affaldsplaner og affaldsløsninger.

Potentialet vurderes til 246-344 mio. kr. ved scenarie 2, men der er betydelige omkostninger forbundet med det tættere samarbejde, vurderet til 170-310 mio. kr. Den fulde besparelse kan først høstes efter en længere årrække. Potentialet er udregnet som forskel på billigste og dyreste kommune, uden skelen til forskel i serviceniveau eller lokale forhold.

Gennemføres scenarie 2, vil Rødovre Kommune afgive hele affaldsopgaven til det nye selskab. Kommunen vil flytte viden og ekspertise ud af kommunen, og miste muligheden for selv at sætte serviceniveauet og udvikle og videreføre gode ideer og løsninger, der tilgodeser de lokale forhold og kommunens borgere. Der vil være besparelser at hente på gebyrerne, men borgerne kommer til at betale for ydelserne på en anden måde.

Fjernvarmeudbygning og udbygningstakten bliver besluttet ovenfra og den tætte koordinering og prioritering af opgaver mellem Vej & Trafik, Park & Natur og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forsvinder. Forbrugerindflydelsen bliver meget indirekte og ubetydelig.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at analysen af potentialet ved tættere samarbejde mellem KARA/NOVOREN, VEKS og Vestforbrænding tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I brev af den 11.05.2015 fra formændene i KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding orienteres borgmestrene i de 3 selskabers ejerkommuner om resultatet af en analyse af potentialet ved et forpligtigende samarbejde mellem KARA/NOVEREN, VEKS og Vestforbrænding. Arbejdet er en opfølgning på den indledende analyse, som blev præsenteret for borgmestrene i de 3 selskabers ejerkommuner i brevet af den 19.12.2014.

I det nedenstående er der en uddybende beskrivelse af de problemstillinger der kan være dels på affaldsområdet og dels på fjernvarmeområdet, ved et forpligtigende samarbejde blandt de tre selskaber.

Generelt for begge områder

Rapporten arbejder med tre scenarier:

  1. Fælles ledelse for de tre selskaber.
  2. Overdragelse af opgaver inden for affald og varme fra ejerkommunerne.
  3. Yderligere opgaver fra private varmeforsyninger i oplandet.

Der er regnet med en besparelse i størrelsesordenen 86-110 mio. kr. ved scenarie 1 og en yderligere besparelse på 160-234 mio. kr. ved scenarie 2. Rapporten bemærker dog, at der også er ”betydelige omkostninger forbundet med at nå målet med en sammenlagt virksomhed”, og at der må regnes med en overgangsperiode på flere år. De skønnede sammenlægningsomkostninger de første 1-1½ år for scenarie 1 vurderes til 50-80 mio. kr. og for scenarie 2 yderligere 120-230 mio. kr. de næste 1- 1½ år. Lægges de skønnede udgifter til scenarie 1+2 sammen, regnes der med 170-310 mio. kr. i implementeringsperioden.

Rapporten angiver, at den fulde besparelse på en sammenlægning først kan høstes efter en længere årrække. En gennemførelse af scenarie 1 til 2 medfører således betydelige udgifter i sammenlægningsperioden, hvorimod de forventede besparelser først kan høstes efter en længere årrække.

Teknisk Forvaltnings bemærkninger vedr. affald

På affaldsområdet er det scenarie 2, som vil have størst konsekvens for Rødovre Kommune. I scenarie 2 er det forudsat, at ejerkommunerne (27) overgiver følgende opgaver til det nye selskab:

  • Indsamlingen af affaldet og ansvaret for dette
  • Drift af genbrugsstationerne
  • Behandling af affaldet
  • Administrative opgaver forbundet med affaldsindsamlingen

Målet med overdragelse af ovenstående opgaver er følgende:

  • Fuld harmonisering af alle kommunale affaldsordninger og affaldsmateriel
  • Harmonisering af affaldsplaner og regulativer i alle kommuner
  • Central fakturering og afregning af gebyrer
  • Fælles kundeservice/borgerbetjening
  • Fælles indkøb
  • Minimere antallet af genbrugsstationer og optimere driften på de tilbageværende

De fordele, som blandt andet er angivet ved ovenstående scenarie, er følgende:

  • Stordrift på energi- og affaldsområdet
  • Meget stærk spiller på energi- og affaldsområdet
  • Robusthed over for nye strategier og nye anlægsinvesteringer (bl.a. sorteringsanlæg).
  • Kunne sikre en højere genanvendelse af affaldet og derved nå målet om 50 % genanvendelse inden 2022 og cirkulær økonomi
  • Bedre borgerbetjening

Analysen tager udgangspunkt i kommunernes regnskaber i perioden 2011-2013. I Rødovre Kommune var det en periode, hvor der blev indført en ny affaldsordning. 2013 var et specielt år, da man implementerede den nye affaldsordning. Tallene for 2013 giver derfor et forkert billede af udgifterne i Rødovre Kommune, da der var flere udgifter end normalt på affaldsområdet. Dette kan også være tilfældet i andre kommuner, hvilket skaber usikkerhed om det angivne besparelsespotentiale. Endvidere er besparelsespotentialet fremkommet ved en analyse af regnskabstallene, hvor man har set på dyreste og billigste kommune. Potentialet er beregnet som forskel på dyreste og billigste kommune. Der er ikke taget højde for lokale forhold, samt forskelle i kommunernes serviceniveau, herunder hvilke typer affaldsordninger kommunerne tilbyder borgerne. Det er således Teknisk Forvaltnings vurdering at der er en betydelig usikkerhed i besparelsespotentialet. Ligeledes vil en opnåelse af potentialet også kræve en nedgang i det serviceniveau, som borgerne i Rødovre Kommune får tilbudt på affaldsområdet.

I analyserapportens sammenligning af affaldsudgifter, på tværs af kommunerne, er Rødovre Kommunes affaldsomkostninger placeret som 5 ud af 7 i 2013, hvor 7 er dyrest. En af de billigste kommuner i 2013 er eksempelvis Greve (1. kategori ud af 7). Til forskel fra Rødovre, skal man i Greve selv indkøbe og vedligeholde skraldestativet/beholderen og der er ekstragebyr hvis skraldemanden skal hente sækken/beholderen inde på grunden. Beholder til genanvendeligt affald (papir, pap, glas) afhentes en gang om måneden og kun fra skel. Den kan ikke hentes på grunden. Der er gebyr for køb af sække til ekstra dagrenovation. Storskrald afhentes kun en gang om måneden. Det samme med haveaffald i perioden marts-nov. og borgerne skal selv købe sække eller beholder til haveaffald. En anden kommune i kategori 1 er Rudersdal. Her skal borgerne også selv købe og vedligeholde affaldsstativet/beholderen. Ekstra affald koster et gebyr pr. sæk. Storskrald bliver kun afhentet på bestemte dage i lige måneder (dvs. maks. 6 gange om året) og kun på forudgående bestilling. Haveaffald afhentes hver uge i perioden apr. - nov., hvis man er tilmeldt ordningen og har betalt særgebyr herfor.

Gennemføres scenarie 2, vil Rødovre Kommune i praksis afgive hele affaldsopgaven til det nye selskab. Dette vil bremse den kommunale innovation på affaldsområdet og flytte viden og ekspertise væk fra kommunerne. Kommunerne vil sidde tilbage uden medarbejdere med viden på området og som kan udvikle og videreføre gode ideer og løsninger på affaldsområdet, der tilgodeser de lokale forhold og kommunens borgere.

Hovedparten af Rødovre Kommunes udgifter på affaldsområdet er enten konkurrenceudsat gennem EU-udbud eller bliver løst af Vestforbrænding gennem fælles løsninger og udbud. For at opnå besparelserne, som er forudsat i rapporten, er disse ikke realistiske at gennemføre uden serviceforringelser for borgerne. For Rødovre Kommune kan det betyde, at kommunen må:

  • Nedsætte tømmefrekvensen af bio- og restaffaldet (f.eks. 14. dages tømning)
  • Nedsætte tømmefrekvensen på de genanvendelige affaldsfraktioner (plast/papir, glas/metal)
  • Sløjfe de gratis bioposer og haveaffaldsposer
  • Forlange at alle borgerne sætter beholderne ud til vejen før tømning (skelordning)
  • Overdrage alle beholderne til borgene og lade dem selv betale for nye samt for reparationer
  • Skære ned på antallet af storskralds- og haveaffaldsafhentninger
  • Skære ned på antallet af affaldstyper der afhentes med storskrald

Hvis Rødovre Kommune indførte ovenstående ændringer på nuværende tidspunkt, ville der være store besparelser at hente på gebyrerne, men det ville til gengæld betyde, at borgerne skal betale for ydelserne på en anden måde, for eksempel ved selv at skulle købe bioposer, selv sørge for beholdere er i orden, eller selv skulle køre på genbrugsstationen med mere affald m.m.

Rapporten forudsætter, at kommunerne står overfor en række ændringer i affaldshåndteringen (regulativer, affaldsplanlægning, indsamlingsordninger) for at opfylde de nationale mål om genanvendelse. Målet med samarbejdet er at harmonisere og ensrette disse forestående ændringer, så det fælles selskab kan optimere kommende affaldsordninger for at opnå de skønnede besparelser.

Formålet med samarbejdet er at opnå en fuld harmonisering af alle kommunernes affaldsløsninger. Alle 27 kommuner skal have ens affaldsregulativer, affaldsplaner og affaldsordninger. Det betyder at alle kommuner skal tilbyde den samme løsning på affaldsområdet med samme service, mål, visioner, planer, indsamlings- og anvisningsordninger, men Rødovre Kommune har allerede udarbejdet nye regulativer, en ny affaldsplan og indført en ny affaldsordning, der har medført en høj genanvendelsesprocent. Rødovre Kommune har således vist, at det er muligt for en kommune, at etablere en affaldsordning som både kan sikre en høj genanvendelse af affaldet og samtidig sikrer borgerne en god service på området. Det samme er gældende for andre kommuner, der ligesom Rødovre Kommune ikke administreres af Vestforbrænding. Det er kun i de kommuner det er lykkedes at indføre affaldsordninger med høj grad af udsortering af genanvendelige materialer, uden at være en del af et stort selskab.

I Rødovre Kommune har vi en god og lokal genbrugsstation, som borgere og virksomheder er glade for at besøge. Dette skyldes ikke mindst, at vi har nogle gode medarbejdere, som har et godt kendskab til kommunen og de affaldsordninger, som er i kommunen. Borgerne bruger således medarbejdernes lokalkendskab på affaldsområdet til at få råd og vejledning om affaldshåndtering. Der er i rapporten lagt op til at effektivisere genbrugsstationerne og f.eks. lukke nogle af dem. Det vil betyde, at nogle borgere vil få væsentligt længere at køre til en genbrugsstation end i dag. Hvis man samtidig flytter affaldstyper fra indsamlingsordninger (afhentninger ved husstand) til bringeordninger (borger afleverer selv), vil borgerne opleve en stor serviceforringelse. Især ældre og gangbesværede borgere vil få problemer med at komme af med affaldet korrekt.

Teknisk Forvaltnings bemærkninger vedr. fjernvarme

Rapportens baggrund, argumentation og konklusion om fordelene ved sammenlægning af de tre selskaber i scenarie 1 og scenarie 2, synes meget oplagte. Dette er dog en meget overordnet betragtning. I detaljerne ser Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) betydelige ulemper og forbehold. Disse uddybes nedenstående.

Scenarie 1 forventes ikke at få betydende effekt for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, da al varmekøb allerede sker fra VEKS. I følge rapporten vil en sammenlægning af de tre selskaber betyde en lavere varmepris. Det vil komme RKF´s kunder til gode.

Det administrative potentiale for den kommunale fjernvarmeforsyning, ved scenarie 2, angives til 15-20 mio. kr. Det angives også, at de kommunale selskaber vil opleve et betydeligt serviceløft indenfor funktioner, de ikke har i dag. Dette udsagn bliver desværre ikke uddybet eller konkretiseret, men vurderes kun muligt, hvis der bruges samme administrative systemer og rutiner, hvilket ikke er tilfældet i dag. Der synes derfor ikke mulighed for dette betydelige serviceløft i ny fælles organisation, i forhold til nuværende organisation og kundepleje.

Rapporten angiver et potentiale for tekniksiden drift ved fjernvarme på 10-20 mio. kr. for i alt 13 kommunale fjernvarmeforsyninger. På anlægssiden forventes synenergier svarende til 3-4 mio. kr., hvilket ikke er meget, usikkerheden taget i betragtning.

Rapporten viser, at RKF har en af de laveste administrative omkostninger pr. leveret MWh varme, ca. 20 kr./MWh. RKF er således blandt de 3 billigste ud af de undersøgte 13 kommunale fjernvarmeforsyninger. Gennemsnittet er 30,50 kr./MWh. Nogle af de store selskaber har væsentlige højere omkostninger. De private fjernvarmeforsyninger undersøgt i rapporten har et gennemsnit på 30,20 kr./MWh.

Rapporten giver ikke en samlet overbevisende argumentation for, at RKF skal gå med i første bølge af en sammenlægning i et stort samlet selskab, som beskrevet i scenarie 2. Hvis RKF afventer den endelige organisering af selskabet, herunder fastlæggelse af administrative rutiner, teknik, IT, serviceniveau m.m. til et senere tidspunkt, vil synenergier ved en sammenlægning være kendte inden der træffes en beslutning.

Harmonisering af serviceniveauet på fjernvarmeområdet kunne betyde en styrkelse af administrationen, men det kræver brug af samme administrative system. På den måde er man mindre sårbar ved sygdom, ferie og personaleomsætning, indberetninger og anmeldelser til offentlige tilsynsmyndigheder.

Ulemper ved scenarie 2 er listet op nedenfor:

  • Prisstruktur. Disse er p.t meget forskellige fra selskab til selskab. RKF prisstruktur er meget erhvervsvenlig og lagt an på nuværende kundemasse, primært erhverv og boligselskaber. I rapporten vurderes det muligt for de deltagende selskaber, at opnå fordele af opnåede synenergier, uden at det kræver en fuldstændig prisharmonisering. Som forbruger vil det være meget svært at forstå, hvorfor der er forskel på prisen for samme varmekøb fra samme selskab, udelukkende fordi man bor i en anden kommune. Der må forventes at komme en forbrugerforventning om prisharmonisering. Uden prisharmonisering, synes det også oplagt at blive svært, at opnå den fulde besparelse eller harmonisering på det administrative område, idet der stadig skal være medarbejdere, som kender og kan ajourføre de forskellige prisstrukturer. Disse prisstrukturer skal tilsvarende også vedligeholdes, anmeldes til Energitilsynet, regnskabsføres separat for berørte forbrugere og have revisorgodkendte priseftervisninger. I realiteten bliver det små selskaber i det store selskab. Det kendes fra HOFOR med samme vand til forskellige priser.
  • Harmonisering af serviceniveauet betyder, at nærheden og detailkendskabet til kunderne forsvinder. RKF medarbejdere kender kunderne, og besøger de største kunder minimum to gange om året. Herudover inviteres alle storkundernes varmemestre til et årligt møde, for erfaringsudveksling og orientering om relevant nyt på fjernvarmeområdet. RKF har en døgnbemandet vagtordning, hvor vagthavende har detailkendskab til kundernes installationer. I et sammenlagt selskab vil dette detailkendskab forsvinde.
  • RKF bliver en lille del af noget meget stort. RKF er p.t. en lille og smidig organisation. Ændrede prioriteringer af opgaver kan derfor hurtigt sættes i gang. Der bliver ingen mulighed for en fleksibel brug af RKF medarbejdere, i form af lån Teknisk Forvaltnings afdelinger imellem eller udnyttelse af RKF medarbejderes særlige kompetencer ved akutte behov.
  • Teknik. På teknikområdet beskrives synergierne primært opnået ved effektivisering af den daglige drift, overvågning m.v. Det er værd at bemærke, at der er betydelige tekniske forskelle i varmeforsyningernes opbygning, komponenter og kontrolsystemer. RKF forventer ikke at kunne servicere andres anlæg og vice versa. En sammenlægning/samkøring af SRO-anlæg må forventes at udgøre en betydelig projektrisiko. En sammenlægning/samkøring må forventes at kræve betydelige investeringer i f.eks. ny samlet software eller tage mange år for successiv udskiftning af udstyr. RKF har høje krav til materiellets standard. RKF har f.eks. altid købt de bedste rør på markedet ud fra den filosofi, at de måske er lidt dyrere, men det spares i det lange løb i form af lavere nettab og længere levetid. Ledningsnettet er i en meget god vedligeholdelsestilstand. Beslutning om fremtidig tilstand og vedligeholdelsesarbejder besluttes og prioriteres ikke lokalt. RKF forventer ikke, at der opnås nogen betydende effekt ved scenarie 2 på det tekniske område.
  • Udbygning. Prioriteringen i kommunens fjernvarmeudbygning og udbygningstakten besluttes uden for Rødovre Kommune. Rødovre indgår fremover i en prioritering i et større geografisk opland. Rødovre Kommunes Kommunalbestyrelse har stadig myndighedsopgaven med udarbejdelse og godkendelse af varmeudbygningsplaner og godkendelse af specifikke varmekonverteringsprojekter. Erfaringsudvekslingen mellem myndighedsopgaver og driftsopgaver indenfor varmeplanlægning og udbygning forsvinder. Det resulterer i et tab af fagkompetencer til løsning af myndighedsopgaverne. Den tætte koordinering og nødvendige ændringer i prioritering af opgaver mellem Vej & Trafik, Park & Natur og RKF forsvinder. ID-linjen har f.eks. ændret i RKF planlægning af udbygningen i erhvervsområdet Islevdalvej, så den passer ind i planerne for ID-linjen. RKF indgår i Teknisk Forvaltnings overordnede forvaltning og deltager herunder i den overordnede planlægning, ved udarbejdelse af lokalplaner og byudvikling.
  • Forbrugerindflydelsen bliver meget indirekte og ubetydelig. Juridisk synes der at være store udfordringer. Rapporten beskriver ikke særligt tydeligt hvorledes man opfylder, eller kan opfylde, varmeforsyningslovens bestemmelser om selskabsmæssig adskillelse og kravet om forbrugerindflydelse.

Så på den ene side forventer man betydelige synergier ved en sammenlægning og ensretning af de administrative og tekniske rutiner, og på den anden side fastholder man (lovkrav om) selskabsmæssig adskillelse.

Den lokale forankring i de privatejede fjernvarmeselskaber er meget stor. Fra erfaringer fra vandsektoren, så oplever de private vandselskaber ikke noget incitament til at fusionere. Det samme gør sig gældende indenfor fjernvarme. Det angivne besparelsespotentiale for de 36 private varmeselskaber er under en halv million pr. selskab og vil, usikkerhederne taget i betragtning, næppe være incitament til frivilligt at lade sig opsluge af det store selskab. Der skal være endog meget store besparelser for dem, før det kan forventes at ske.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Att. Borgmester Erik Nielsen - borgmesterbrev og ekstrakt 110515.
Bilag 2: Rapport om samarbejde - arbejdsudkast

Godkendelse af foreløbig låneramme 2015-2016 til Vestforbrænding
Sag nr. 86

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrændings bestyrelse anmoder om godkendelse af foreløbig låneramme på 280 mio. kr. til finansiering af varmeplaner i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 280 mio. kr. til finansiering af projektet, samt
  2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en strategisk energiplan for hele Lyngby-Taarbæk Kommune. Vestforbrændings bestyrelse godkendte på sit møde nr. 384 den 10.04.2013, at bevilge 318 mio. kr. til at iværksætte Etape A af forsyning af Lyngby-Taarbæk Kommune med fjernvarme og nu skal Etape B iværksættes. Derfor anmoder Vestforbrændings bestyrelse om godkendelse af foreløbig låneramme på 280 mio.kr. til projektets gennemførelse. I henhold til Vestforbrændings vedtægter skal låneoptagelser godkendes i interessentkommunernes kommunalbestyrelser.

Gennemførelse af Etape B vil betyde, at fjernvarmeprisen over tid kan sænkes yderligere for de eksisterende kunder. Projektet er et led i Vestforbrændings klima- og CO2-strategi, der bl.a. går ud på at hjælpe kommunerne i forbindelse med reduktion af CO2 i forbindelse med opvarmning. Ved gennemførelse af ovenstående projekt vil der lokalt i Lyngby-Taarbæk Kommune blive opnået en CO2-besparelse på ca. 18.000 tons/år.

Projektforslag vedr. forsyning af Lyngby-Taarbæk Kommune Etape B

Projektet omfatter forsyning af større forbrugere i den centrale del af Virum-Sorgenfri i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det samlede marked udgør 96.000 MWh/år.

Den samlede økonomiske oversigt for Lyngby Etape B, fremgår af bilag 5, side 3.

Tilbagebetalingstiden er beregnet til 18 år, hvilket er under anlæggets forventede tekniske levetid, der må skønnes til minimum 30 år.

Den beregnede tilbagebetalingstid ligger under projektets levetid og regnskabsmæssige afskrivningstid på 25 år.

Projektet vil derfor bidrage positivt til Vestforbrændings samlede økonomi, som det fremgår af tabellen, hvor beregningerne er baseret på 3% forrentning og afskrivning på 25 år.

Tids- og aktivitetsplan

Projektet forventes gennemført efter nedenstående plan:

Aktivitet Tidspunkt
Salgsarbejde Medio 2015
Godkendelse i bestyrelse Maj 2013
Godkendelse af projektforslag (kommune) Medio 2015
Udbud Oktober 2015
Anlægsprojekt Januar 2016
Første kundetilslutning Medio 2016


Anlægsprojektet påregnes igangsat primo 2016.

Lov- og plangrundlag

Vedtægter for I/S Vestforbrænding af 08.03.2012.
Lovbekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 (lånebekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Følgebrev til tekniske chefer
Bilag 2: Følgebrev til borgmesterkontoret
Bilag 3: Vestforbrændings vedtægt § 6
Bilag 4: Vestforbrændings vedtægt § 10
Bilag 5: Indstilling om lånoptagelse fra VF

Trafikale konsekvenser ved udvidelse af Rødovre Centrum
Sag nr. 87

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Centrum ønsker at udvide antallet af parkeringspladser, og har fået rådgiver til at undersøge de trafikale konsekvenser. På baggrund af resultat skal der tages stilling til en permanent vejlukning af Højnæsvej og en udvidelse af venstresvingsbanen på Rødovre Parkvej til Højnæsvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at analysen tages til efterretning,
  2. at vejlukningen af Højnæsvej gøres permanent,
  3. at vejlukningens placering sker med baggrund i den fremtidige Lokalplan 136, samt
  4. at venstresvingsbanen på Rødovre Parkvej til Højnæsvej udvides.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Idet det præciseres at referencen i indstillingens pkt. 3 til Lokalplan 136 (der er under udarbejdelse) alene henviser til lokalplanens afgrænsning, hvilket betyder at vejlukningen placeres umiddelbart nord for Himmelkol.

Sagsfremstilling

Rødovre Centrum (RC) har henvendt sig til Teknisk Forvaltning om at udvide antallet af parkeringspladser med 1.300 p-pladser til personbiler. Udvidelsen er en del af fremtidssikringen af RC, som et attraktivt butikscenter, hvor der også ønskes at udvide antallet af kvadratmeter detailhandel i centeret.

RC har fået rådgiver til at analysere, hvilke trafikale konsekvenser en udvidelse har på trafikhåndtering i signalanlæggene ved Højnæsvej/Rødovre Parkvej, Tårnvej/Rødovre Parkvej og Tårnvej/ adgangsvej RC, se bilag 1.

Trafikken i dag

RC er beliggende ved trafikvejene Tårnvej og Rødovre Parkvej, der fungerer som primære adgangsveje til centerets parkeringspladser. På Tårnvej anslås det, at mellem 35-50 % af trafikken har et ærinde i RC. Andelen er forskellige efter om trafikken kommer nord- eller sydfra. For trafikken kommende nordfra anslås det, at trafikandelen til RC udgør 35 %, mens sydfra udgør den 50 %. På Rødovre Parkvej er andelen af trafikken med ærinde i RC vest for Tårnvej 5 %, mens andelen af trafikken til RC udgøre 15 % af trafikmængden på Rødovre Parkvej, øst fra Tårnvej.

Ud fra trafikmålinger er det ikke muligt, at sige om trafikmængden på disse veje ændres, hvis trafikken til RC øges eller reduceres. Det kan tænkes, at meget af trafikken benytter Tårnvej og Rødovre Parkvej, som færdselsrute, hvor de har stop i RC, da det ligger på vejen til/fra arbejde/bolig.

Trafikmålinger viser, at den største trafikbelastning er i eftermiddagstimerne om torsdagen, og at andelen af trafikken på Rødovre Parkvej og Tårnvej med ærinde i RC om lørdagen er større end på hverdage. Disse to tidspunkter er derfor blevet brugt, som udgangspunkt i de videre beregninger af trafikbelastninger i krydsene ved RC.

Knudepunkterne ved RC er i dag krydsene; Højnæsvej/Rødovre Parkvej, Tårnvej/Rødovre Parkvej og Tårnvej/ adgangsvej RC. Krydsene kan i dag håndtere trafikmængderne til RC uden sammenbrud på hverdage og lørdage. Der opstår dog problemer ved tidspunkterne for højsæsonens handel og nogle gange ved specielle arrangementer i RC, som tiltrækker mange mennesker.

Udvikling af RC og trafikmængderne frem til 2030

På nuværende tidspunkt forelægger, der ønsker om at udvide RC med op til 3.000 m2 detailhandel og 1.300 p-pladser. Yderligere regnes der med, at trafikmængderne til RC og generelt på vejnettet vil stige i fremtiden. Analysen medtager ikke trafik til den fremtidige IrmaBy.

Udvidelsen af detailhandelen forventes at øge antallet af besøgende og længden af deres ophold i RC. Samtidigt forventes det, at en forøgelse i antallet af p-pladser, vil øge antallet af besøgende, der kommer med bil til RC.

Disse ting vil øge presset på trafikhåndtering i krydsene Højnæsvej/Rødovre Parkvej, Tårnvej/Rødovre Parkvej og Tårnvej/ adgangsvej RC.

Det anslås, at de to udvidelser vil genere 25 % mere trafik til RC i spidsbelastningstidspunkterne på hverdage og om lørdagen. Det forventes yderligere, at der vil ske en generel trafikstigning med 25 % på alle offentlige vejene frem til 2030. Denne stigning skyldes den forventede udvikling i transportbehov og den økonomiske udvikling i det danske samfund.

Om lørdagen anslår rådgiver, at der opstår problemer med afvikling af trafik i højresvinget fra Tårnvej mod centret, samt i krydset ved Højnæsvej.

Forslag til forbedring og fremtidssikring af trafikhåndtering

Rådgiver foreslår følgende fremtidige tiltag til trafikhåndteringen ved RC:

  • at venstresvingsbanen fra nord på Tårnvej forlænges,
  • at der etableres forlængelse af svingbanerne til Tårnvej på Rødovre Parkvej, således at trafikken ikke stuver tilbage til fodgængerfeltet og busterminal.
  • at der overvejes hvorvidt trafikafviklingen til/fra centeret kan forbedres ved at indføre lørdagsprogrammer i signalerne. Herved kan det udnyttes, at den gennemkørende trafik på Tårnvej er stærkt reduceret i forhold til den center-relaterede trafik.
  • at der i planlægningen af vejvisning skal der være fokus på adgangsvejen direkte fra Tårnvej, da den forbliver det foretrukne valg for trafikanterne, idet vejen har den største kapacitet. Dette sikres blandt andet ved at sørge for at p-henvisningen er velfungerende og dermed leder trafikanterne den optimale vej ind i parkeringsområderne.

Teknisk Forvaltning vurderer på baggrund af resultaterne, at der bør arbejdes videre med alle forslag til forbedring af trafikafviklingen. Forvaltningen vurderer også at ved en udvidelse af RC, bør der anlægges en forlængelse af højresvingsbanen ved Tårnvej/ adgangsvej RC fra syd, da der er kødannelse om lørdagen. Her tyder resultatet på, at den generelle udvikling af trafikken kun bidrager med 3 %, menes hovedparten kommer fra trafik til RC. Dette problem kan yderligere forstørres eller formindskes, afhængig af hvordan informationsstrategien for p-pladser benyttes. Ved Rødovre Parkvej/Højnæsvej fra øst mod centret bidrager trafikudviklingen om lørdagen mere til kødannelsen med ca. 11 %. Her er der dog allerede en høj belastningsgrad med 84 %, hvor den naturlige udvikling får belastningsgraden helt op på 95 %. På det sted kan problemet afhjælpes med en udvidelse af svingbanen.

Udvidelse af svingbane på Rødovre Parkvej

RC ønsker med baggrund i analysen at udføre en udvidelse på 90 m af venstresvingsbanen på Rødovre Parkvej til Højnæsvej for trafikken, som kommer fra Rødovrevej, se bilag 2-4. Udvidelsen betyder, at skillerabatten mellem kørebanen og cykelstien på nordsiden af Rødovrevej fjernes. Det medfører også, at busstoppet Birkemosevej for buslinje 132,13 og 848 skal flyttes ca. 50 m tættere på Rødovrevej. På Højnæsvej anlægges der en højresvingspil og i den forbindelsen ombygges cykelbanen på Højnæsvej ved krydset til cykelsti. Det medfører, at fortovet i højre side af Højnæsvej på de sidste 15 m indsnævres til 1,3 m. Det er ikke muligt, at opretholde den eksisterende fortovsbredde, da det vil kræve, at der fældes et af træerne i det grønne bælte ved Rødovre Parkvej.

Forvaltningen forventer, at ombygningen vil forbedre afviklingen af trafikken til og fra RC, som vil benytte adgangen til p-området via Højnæsvej. Udvidelsen passer også med, at RC ønsker en ny vejadgang i Lokalplan 136 til deres p-område via Højnæsvej. Denne adgang forventes at øge antallet af p-pladsmuligheder for trafikken kommende østfra via Rødovrevej og dermed generere mere trafik.

Vejlukning ved Højnæsvej

Højnæsvej er i dag forsøgslukket ved Præstebakken, som er en del af forsøg med begrænsning af gennemkørende trafik fra RC. Kommunalbestyrelsen har den 25.02.2014 (sag nr. 19) besluttet, at godkende en perment vejlukning, idet der laves en trafikanalyse af de tilstødende veje til Højnæsvej. Placeringen af vejlukningen skulle tage udgangspunkt i en trafikanalyse af trafikmønstrene ved RC, se bilag 1.

Teknisk Forvaltning er i gang med udarbejde lokalplan 136 , der indeholder RC ønsker om en udvidelse af detailhandelen og antallet af parkeringspladser. Forvaltning anbefaler derfor, at den endelige placeringen af den permanente vejlukningen tager udgangspunkt i Lokalplan 136. Vejlukningen vil således blive placeret nord for Himmelkol og syd for den nye overkørsel fra Højnæsvej til RC's parkeringsområde.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 101 med tillæg og den fremtidige lokalplan 136.
Rambøll's trafiknotat af 30.04.2015.
Tegnings- og beskrivelse af ombygningen af krydset Rødovre Parkvej/Højnæsvej.

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger til ombygningen af krydset; Højnæsvej/Rødovre Parkvej afholdes af RC.

Tidsplan

Lokalplan 136 forventes i offentlig høring i 2015.
Krydset; Højnæsvej/Rødovre Parkvej forventes ombygget i efteråret 2015.
Trafikanalysen antager, at RC er blevet udvidet før 2030.

Bilag

Bilag 1: Trafikanalyse Rødovre Centrum
Bilag 2: Beskrivelse af krydsombygning Højnæsvej/Rødovre Parkvej
Bilag 3: Oversigtsplan af krydsombygningen
Bilag 4: Kapacitet og signaloptimering af krydsombygningen

Tilsagn om medfinansiering til busfremkommelighedsprojekt i Rødovre
Sag nr. 88

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har februar 2015 søgt Statens Fremkommelighedspulje til medfinansiering af busfremkommelighed i signalanlæg.

Staten ønsker at støtte projekterne og beder om et tilsagn fra Rødovre Kommune, om at projekterne medfinansieres og udføres af Rødovre Kommune i 2016.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives tilsagn om, at projekterne gennemføres med forbehold for kommunes udviklingsprojekter, jf. ansøgningen til Fremkommelighedspuljen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde 10.02.2015 (sag nr. 23) godkendt, at Teknisk Forvaltning ansøgte Statens Fremkommelighedspulje om 520.000 kr. til følgende projekter:

  • Brandholms Alle/Rødovre Parkvej; forlængelse af grøntid for busser ved busprioritering via forlængelse af igangværende grøntid eller afkortning af grøntid for Brandholms Alle ved ankomst af busser.
  • Rødovre Parkvej/Tårnvej; forlængelse af højresvingsbanen fra Rødovre Parkvej hen til det nuværende busstoppested, indføre busprioritering af højre- og venstresvingspil fra og til Rødovre Parkvej ved Tårnvej.
  • Tårnvej/Rødager Alle; indførelse af busprioritering i signalanlægget.
  • Tårnvej/Valhøjs Alle; indførelse af busprioritering i signalanlægget.
  • Tårnvej/Roskildevej; venstresvingspil i Tårnvej-retningen (fra begge sider) indkobles med 4 sekunders venstresvingspil efter grønt i hvert omløb. Når en bus har anmeldt sig, forlænges grøntiden for venstresvingspilen med 2-4 sekunder.
  • Roskildevej/Damhus Torvet; indførelse af busprioritering i signalanlæggene.

I Rødovre Kommunes ansøgningen til Transportministeren skal der ifølge Movia’s projektbudget investeres 1.040.000 kr. i busprioritering i 2016, hvor Statens Fremkommelighedspulje skulle støtte projekterne med 520.000 kr.

Transportministeren har pr. 26.06.2015 meddelt, at Statens Fremkommelighedspulje vil støtte projekterne med 520.000 kr.

Der er i ansøgningen taget forbehold for, udførelsen af signalprojekter kan udgå, hvis projekterne vurderes til at påvirke trafikafviklingen for negativt i forhold til igangværende udviklingsprojekter. Der er taget forbehold for signalprojekterne ved Rødovre Parkvej/Tårnvej, Tårnvej/Roskildevej og Roskildevej/Damhus Torvet.

Forbeholdet tager udgangspunkt i, at der på ansøgningstidspunktet ikke var fastslået, hvilken effekt en udvidelse af Rødovre Centrum vil have på trafikken. Yderligere arbejdes der i 2015 med projektering af en ombygning af Roskildevej og Damhus Torvet.

Trafikstyrelsen ønsker en tilsagnsskrivelse om, at der bliver afsat penge til kommunes medfinansieringen af projekterne, og at der agtes at gå videre med projekterne.

Lov- og plangrundlag

Teknik- og Miljøudvalgets møde af 10.02.2015, sagsnr. 23.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune skal efter Movia’s projektbudget investere i alt 1.040.000 kr. i busprioritering i 2016, hvoraf Statens Fremkommelighedspulje nu støtter projekterne med 520.000 kr. og de resterende 520.000 kr. finansernes af driftsmidlerne afsat til busdriften, idet der opnås en tilsvarende besparelse ved optimering af busdriften.

Tidsplan

Tilsagn til Trafikstyrelsen august 2015.
Udførelse af projekter i 2016.

Bilag

Bilag 1: Meddelelse om tilsagn B-puljen

Skolevejsanalyse i Rødovre 2014
Sag nr. 89

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har via Vejpuljen fra 2014 fået udarbejdet en digital spørgeskemaundersøgelse af transportvanerne for skolebørn og forældre. Undersøgelsen gav også børn og forældre mulighed for at udpege steder i Rødovre som skaber utryghed.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at resultatet af undersøgelsen tages til efterretning, samt
  2. at Teknisk Forvaltning arbejder videre med skolevejsresultatet i den kommende trafikplan i 2016 for Rødovre.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har i efteråret 2014 foretaget en digital spørgeskemaundersøgelse blandt skolebørn og forældre. Undersøgelsen har fokuseret på transportvaner og utryghed i forbindelse med trafik til og fra skolerne i Rødovre. Undersøgelsen blev udført via en hjemmeside udarbejdet af rådgiver, hvor børn og forældre kunne besvare spørgeskemaet. De større skolebørn skulle udføre undersøgelsen i skoletiden, mens de mindre børn skulle have hjælp fra deres forældre udenfor skoletiden. Forældrene kunne også deltage i undersøgelsen.

Deltagelse

Kommunens 6 folkeskoler kunne deltage i undersøgelsen.

Ved afslutningen af undersøgelsen havde 693 skolebørn og 583 forældre svaret på undersøgelsen.

Teknisk Forvaltnings vurdering af resultaterne

Transportvaner

De fleste børn cykler eller går til skole. Andelen af børn som køres i bil til skole ligger på 13 %. Det er dog den transportform, som giver de største problemer med utryghed ved skolerne. Børnene blev i undersøgelsen spurgt om, hvorfor de mente, at de bliver kørt i skole. Halvdelen af svarene pegede på, at valget af bil som transportmiddel til skolen tager mere udgangspunkt i bekvemmelighed for familien end i en generel oplevelse af utryghed langs skolevejen. Heraf har kun 14 % af børnene, som bliver kørt, nævnt skolevejen utryghed/trafiksikkerhed, som begrundelse for valget af bilen. Dette mønster bekræftes yderligere af, at 88 % af børnene som køres i bil til skole, kun har op til 10 minutter i bil til skole, og 58 % af alle børnene som køres har under 5 minutter i bil til skole. Der bør derfor arbejdes videre med, at få forældre til ikke at køre børnene i skole.

Cykelhjelm

72 % af børnene på cykel bruger cykelhjelm. Det er næsten svarende til landsgennemsnittet, som er på 78 %. Forældrene halter dog bagud med at kun 60 % de voksne bruger cykelhjelm, når de cykler med børnene i skole.

Det bør overvejes, om der skal være mere fokus på børnenes og forældrenes brug af cykelhjelm. Skolerne har mulighed for at have et større fokus på det i dagligdagen ved undervisning eller via trafikplan for skolerne. I trafikplanen kan det beskrives, hvornår børnene skal bruge cykelhjelm i skoletiden. Rådet for Sikker Trafik fører også årligt kampagner for øget brug af cykelhjelm i dagligdagen.

Udpegningen af utrygge steder i trafikken

Utryghed og trafiksikkerhed

I undersøgelsen kunne skolebørn og deres forældre udpege steder de føler sig utrygge i trafikken. Disse steder er vigtig at få udpeget, da mange utrygge steder på vej til skolen kan få børn og forældre til at fravælge at cykle eller at gå til skole.

Utryghed er dog ikke nødvendigvis dårligt i forhold til trafiksikkerhed, da utrygge strækninger og steder gør, at folk er mere opmærksomme på trafikken. Dette ses også i udpegningen af utrygge steder i undersøgelsen, da næsten alle udpegningerne er lokaliteter, hvor politiet kun har registret mellem nul og et trafikuheld med personskade i perioden 2011-2013. Ingen af uheldene med personskader var skolevejsuheld.

Uheldene for 2014 er ikke endeligt blevet opgjort endnu, men de foreløbige tal viser, at politiet ikke har registreret nogle uheld i 2014, hvor børn og unge i aldersgruppen 0-17 år er kommet til skade i trafikken.

Større kryds

I undersøgelsen er der udpeget flere steder, hvor både børn og forældre føler sig utrygge i trafikken. Begge grupper har udpeget krydsningspunkter med meget trafik på Tårnvej, Slotsherrensvej, Roskildevej og Rødovrevej. De udpegede krydsninger er i dag allerede signalreguleret og udformet med blandt andet fodgængerfelter og støttepunkter til fodgængere. Det er derfor meget svært, at lave forbedring som påvirker trygheden i de kryds. Krydsene er også meget trafikkerede, og det kan derfor være en fordel trafiksikkerhedsmæssigt, at både børn og voksne føler sig utrygge, da det forøger deres opmærksomhed overfor andre trafikanter i forbindelse ved krydsningen af vejen.

I den videre planlægning bør man, så vidt muligt, forholde sig til hvordan skolebørnene kan undgå at krydse de større veje i kommunen.

Rundkørsler

I undersøgelsen er tre rundkørsler blevet udpeget som utrygge; Veronikavej/Rødovrevej, Islevbrovej/Nørrevangen og Ejbyvej/Lørenskogvej. Rundkørsler kan opfattes som utrygge, da det kan være svært at vurdere om bilerne overholder deres vigepligt overfor gående og cyklister. Manglende overholdelse af vigepligt er også den hyppigske grund til uheld i rundkørsler mellem bilister og blødetrafikanter. I perioden 2007-2013 har politiet ikke registret nogen uheld i rundkørslerne. Uheldene for 2014 er ikke endeligt blevet opgjort endnu, men Forvaltning er ikke bekendt med nogle politiregistret uheld på de tre steder for 2014.

Vejstrækninger

Strækningerne med mange tæt liggende udpegninger udgøres af Hendriksholms Boulevard ved Hendriksholms Skole, Brandholms Allé mellem Rødager Allé og Rudebækvej, parkeringspladsen på Kirkesvinget ved Rødovre Skole, rundkørslen ved Islevbrovej/Nørrevangen, Fortvej, Viemosevej mellem Viemosebro og Ved Sportspladsen.

Disse steder er Forvaltningen bekendt med, at der er problematikker omkring skolebørn og andre trafikanter.

Via Vejpuljen 2014 er der blevet anlagt følgende ændringer på de udpegede strækninger:

  • Ved Hendriksholms Skole er parkeringspladser blevet omlagt til mere trafiksikker længdeparkering.
  • Standsningsforbud med ekstra markering i form af en rød OB ved indkørslen til Valhøj Skole på Brandholms Allé.
  • Ny overfladebelægning på fællessti ved Rødovre Skole og forsøg med tydeligere afmærkning af stien.
  • Hastighedsbegrænsning til 40 km/t ved på Rødovrevej ved Rødovre Skole om morgenen i mødetiden for skolebørnene.

Yderligere er der allerede planlagt følgende tiltag i den næste årrække:

  • I 2015 skal der projekteres en ombygning af Fortvej, som er planlagt anlagt i 2016.
  • Ny afmærkning ved indgangen til Tinderhøj Skole.
  • I vejpuljen er der sat penge af til nedlægning af signalanlægget og anlægge en hævet flade i krydset Ved Sportspladsen/Viemosevej.
  • Projektering og anlæggelse af videreførelsen af ID-linje på Islevbrovej i 2016-2018. Samlet overblik over trafikmængder og hastigheder på vejene ved skolerne.
  • En ny trafikplan for Rødovre Kommune i 2016.

Videre arbejde

I udarbejdelse af den kommende trafikplan undersøges om der bør overvejes yderligere tiltag på de udpegede utrygge lokaliteter, som ikke er blevet nævnt i sagsfremstillingen. Heraf om der er tiltag ved de steder, som kan forbedre trygheden.

Skoleanalysen videregives til skolelederne, så de kan informere forældrebestyrelserne og forældrene om resultaterne fra analysen. Undersøgelsen lægges også op på kommunes hjemmeside efter den politiske behandling, så alle borger får mulighed for at se skolevejsanalysens resultater.

Lov- og plangrundlag

Skolevejsanalyse 2014.
Trafikplan 2012-2024.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte omkostninger.

Tidsplan

Ny trafikplan udarbejdes i 2016.

Bilag

Bilag 1: Skolevejsanalyse

Ordensreglement for parker og grønne områder - forslag til ny skiltning
Sag nr. 90

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

De eksisterende ordensreglementer i parker og grønne områder er forældede, og der er udarbejdet et nyt forslag både med reviderede tekster og i nyt design svarende til Rødovre Kommunes designmanual. Forslaget indebærer, at parker og grønne områder skal have et navn, og der er også forslag til navngivning, hvor dette mangler.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslag til nye ordensreglementer godkendes i henhold til vedlagte notat,
  2. at datablad for udførelsen af skilt og stander godkendes og indarbejdes i Rødovre Kommunes Designmanual, samt
  3. at forslag til navngivning godkendes, som foreslået i vedlagte notat, ”Forslag til ordensreglementer i Rødovre Kommune”.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ved de fleste indgange til kommunens parker og grønne områder er der placeret skiltning med ordensregler. Skiltningen er mange steder defekt og teksten ulæseligt, og byder ikke velkommen til parkerne. Der henvises til vedlagte registrering fra 2008 ”Eksisterende ordensreglementer i Rødovre Kommune”. Det skal dog bemærkes, at flere skilte siden er fjernet.

I 2005 blev den eksisterende politivedtægt ændret og moderniseret. Med den nye Ordensbekendtgørelses vedtagelse den 01.07.2005 var de tidligere ordensforskrifter ikke længere gældende. Det er derfor nødvendigt, at der bliver udarbejdet nye ordensreglementer i overensstemmelse med den gældende Ordensbekendtgørelse.

Forslaget til de nye ordensreglementer er vedlagt sagen, inkl. forslag til placering. Generelt tænkes de alene placeret ved parker og større grønne områder. På de mindre grønne områder som eksempelvis Rosenhaven ved Rødovre Parkvej har de tidligere ordensreglementer været fjernet gennem flere år uden problemer, ligesom de også er blevet fjernet fra de private områder omkring Carlsro boligselskab. Disse steder er derfor ikke medtaget.

Der er heller ikke forslag til skiltning på Vestvolden. Her er der i forbindelse med befæstningsprojektet udarbejdet et fælles design med skilte og ordensregler. Dette kan dog suppleres med piktogrammer ved indgangsstolperne, hvis det skønnes nødvendigt, jf. Pleje- og Anlægsplanen for Vestvolden.

Forslag til stander og skilt er vist på vedlagte datablad, og følger retningslinjerne i Rødovre Kommunes Designmanual. Det er foreslået, at selve skiltet er grønt som på de eksisterende skilte, da dette skønnes at passe bedst ind i de grønne omgivelser.

Selve teksten er stort set tilsvarende de eksisterende, men der er lagt vægt på at byde borgerne velkommen til de grønne områder. Ligeledes er teksten suppleret med piktogrammer, som er hurtige at aflæse. Selve ordensreglementet er suppleret med et skilt der byder velkommen til det pågældende sted. Alle de egentlige parker har allerede i dag et navn, hvorimod de grønne områder omkring Espevang, ved Heerup Museum og omkring rådhuset ikke i dag har et officielt navn. Forslaget indeholder således også forslag til navn på disse grønne områder.

Til orientering har forslaget været forelagt Københavns Vestegns Politi, og deres bemærkninger er blevet indarbejdet i forslaget.

Lov- og plangrundlag

Ordensbekendtgørelsen nr. 511 af 30.06.2005 med udgangspunkt i Politiloven.

Økonomiske konsekvenser

Der er i forbindelse med frigivelse af midler til Realisering af Designmanual afsat midler til produktion og udskiftning af skiltene, som i alt skønnes at koste 300.000 kr.

Tidsplan

Opsætning af skiltene: Efteråret 2015.

Bilag

Bilag 1: Eksisterende ordensreglementer i Rødovre Kommune, udarbejdet i 2008
Bilag 2: Forslag til ordenreglementer i Rødovre Kommune, maj 2015
Bilag 3: Forslag til datablad for stander og skilt til ordensreglementer, maj 2015

Fornyelse af træerne på Rådhuspladsen - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 91

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med retableringen af Rådhuspladsen i 2001 blev det drøftet om træerne skulle indgå i renoveringen. På dette tidspunkt blev det valgt, at udsætte udskiftning af træerne. Da en del af de eksisterende træer mistrives og trænger til udskiftning, foreslås det nu at udskifte træerne. Udskiftningen giver også en mulighed for, at få skabt en plads i overensstemmelse med arkitekt Arne Jacobsens oprindelige planer. De ca. 150 nye træer tænkes beskåret i kasseform, som godkendt af Kulturstyrelsen.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb på anlægsbudgettet til fældning af træerne og klargøring til de nye træer, hvorfor der søges om et rådighedsbeløb på 300.000 kr., som finansieres af kassen.

Plantningen af de nye træer vil ske med finansiering fra ekstern giver.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslag til udskiftning af træerne på Rådhuspladsen godkendes,
  2. at der afsættes et rådighedsbeløb på 300.000 kr., der finansieres af kassen,
  3. at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til fældning af træer, jordarbejder, etablering af græs og lægning af løg, samt
  4. at der indarbejdes 80.000 kr./år i driftsbudgettet til øget pleje- og vedligeholdelse af træerne.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Rådhuset med Rådhuspladsen og omgivende arealer blev anlagt i 1955. Arkitekten var Arne Jakobsen. I 2001 blev Rådhuspladsen renoveret efter forslag af Sven Ingvar Andersson. I planen indgik nye træer ved Viften og i den forbindelse blev enkelte af de oprindelige træer udskiftet, så træerne ved Viften ville fremstå som en helhed. Det er nu hensigten, at udskifte de øvrige træer omkring Rådhuspladsen.

Det er tanken, at genplante med samme art og efter kortet i bilaget, således at det sikres, at træerne er placeret, som oprindeligt tænkt og at der suppleres med træer i de enkelte huller, der er i rækkerne. De nye træer klippes som vist på Arne Jakobsens originale tegninger, jf. bilag. Det vil sige, at træerne skal beskæres i kasseform i rækkerne.

Beplantningen af snebær under træerne vil samtidig blive fjernet, og der vil blive etableret græs og forårsløg under træerne, så man kan opleve en smuk skovbund.

Stammerne fra de fældede træer forventes genanvendt bl.a. på byggelegepladserne.

Rydning, rodfræsning, bortkørsel, levering og udlægning muld samt planering skønnes at koste 300.000 kr.
Levering og plantning af nye træer finansieres af ekstern giver.

Træerne vil indgå i "Plant er træ" til hvert nyfødt barn.

En så omfattende fældning vil normalt give mange borgerhenvendelser, og der vil derfor blive informeret om projektet.

Lov- og plangrundlag

Rådhuset inklusiv omgivende arealer er fredet (en bygningsfredning). Der er opnået nødvendig tilladelse fra Kulturstyrelsen, der administrerer bygningsfredningen.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at projektet kan gennemføres for en anlægsbevilling på 300.000 kr. Midlerne forventes forbrugt i indeværende år.
Træerne vil indgå i "Plant et træ" til hvert nyfødt barn.

Projektet vil medføre 80.000 kr./år i øgede driftsudgifter, da træerne skal formklippes hvert år.

Tidsplan

Arbejdet forventes udført i perioden ca. 15. september 2015 - 1. december 2015.

Bilag

Bilag 1: Kortbilag - udskiftning af træer på Rådhuspladsen

Budgetforslag 2016-2019, Teknik- og Miljøudvalget
Sag nr. 92

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Orientering om budgetforslag 2016-2019, som det er fremsendt til Økonomiudvalgets 1. behandling den 19.08.2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for budgetprocessen er Budgetforslaget lagt til Kommunalbestyrelsens medlemmer på kb-net. Budgetforslaget lægges endvidere på rk.dk til alle interesserede. Uddybende beskrivelser af de såkaldte "grå bokse" er ligeledes lagt på kb-net.

Budgetforslaget indledes med generelle bemærkninger, som beskriver regler og budgetlægningsproces, samt de hovedforudsætninger, der ligger til grund for budgettet.

Herefter vises budgettet opdelt på de enkelte udvalg i Rødovre Kommune. Bagerst i publikationen vises en oversigt over bevillingerne til de enkelte udvalg, takstoversigt og en række øvrige overblikstabeller over budgettet.

I vedlagte bilag fremgår de ændringer vedrørende Teknik- og Miljøudvalgets ansvarsområde, som i budgetforslaget er fremstillet som henholdsvis "grå bokse" (effektiviseringer og ændringer i serviceniveau) og "hvide bokse" (større tilpasninger i budgetoplægget).

Lov- og plangrundlag

Styrelsesloven §37-40.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Større ændringer i budgetforslag 2016-2019

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Teknik- og Miljøudvalget
Sag nr. 93

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2015 for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo juni 2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 – Teknik- og Miljørudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo juni 2015 - Teknik- og Miljøudvalget - Bilag

Taxinævn, Budget 2016 og regnskab 2014
Sag nr. 94

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Taxinævnet har på sit møde den 15.04.2015 godkendt budget for 2016 og regnskab for 2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at budget 2016 og regnskab for 2014 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Taxinævnet er et § 60 selskab ejet af 28 kommuner. Driften dækkes af ca. 50% indtægter ved salg af kørebøger m.m. det resterende beløb opkræves hos medlemskommunerne efter indbyggertal.

Rødovres betaling for 2016 udgør 53.244,00 kr.

Vedrørende regnskabet for 2014 bemærkes, at overskuddet på 467.000,00 kr. skyldes, at ca. 1000 fornyelsessager blev hurtigere færdig end ventet. Det betød, at en større del af indtægten end forventet faldt i 2014 og ikke i 2015. Overskuddet bruges til at dække de mindre indtægter i 2015.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 60.
Vedtægter for Taxinævnet 2012 §§ 9 og 14.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet overholdes.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Budget 2016 - taxinævnet
Bilag 2: Revideret regnskab 2014 - taxinævnet

Diverse
Sag nr. 95

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.20.