Teknik- og Miljøudvalget

06-02-2018

Medlemmer

Michel Berg (A)
Pia Hess Larsen (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Mogens Brauer (C)
Formand Jan Kongebro (A)

Fraværende

Pia Hess Larsen (A), sag 7-15
Formand Jan Kongebro (A), sag 7-15

Sager 7 - 15

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 7

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 10. november til 15. december 2017

Ansøgning om dispensation fra Lokalplan 83 til børneinstitution ved Espevang
Sag nr. 8

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I forlængelse af Kommunalbestyrelsens beslutning om at opføre en ny daginstitution på arealet syd for de eksisterende bygninger ved Espevang er der udarbejdet et projektforslag for en ny daginstitution.

Projektforslaget er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelser, men kræver dispensation fra lokalplanens bestemmelser omkring omfang og materialer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives dispensation fra lokalplanens bestemmelser omkring omfang og materialer. 

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til Delegationer på Teknik- og Miljøområdet  har Teknik- og Miljøudvalget kompetencen til at beslutte mere vidtgående dispensationer fra en lokalplan, hvor det ikke vil kræve lokalplantillæg eller ny lokalplan.

Bygningsafdelingen har på vegne af Børne- og Kulturforvaltningen indsendt dispensationsansøgning til principgodkendelse for at muliggøre opførelse af en ny daginstitution ved Espevang.

Den nye daginstitution ønskes opført som en fleksibel, integreret institution og skal kunne rumme 240 enheder (ca. 180 børn) i alderen 0-6 år. Det er ligeledes ønsket, at der skal være mulighed for løbende at skifte profil og de fysiske rammer skal derfor være fleksible såvel indendørs som udendørs.

Projektforslaget arbejder med en ny bebyggelse, der arkitektonisk vil harmonere med de omkringliggende bygninger og det kulturhistoriske Espevangområde. De til institutionen tilhørende udearealer integreres i det eksisterende karakteristiske parkområde.

Det vurderede arealbehov for den nye bygning er på 1.700 m2. For at få plads til bygningen samt areal til legeplads arbejdes der med en institution i to plan.

Området er omfattet af Lokalplan 83 for et område til offentlige formål ved Espevang.

Området hvor institutionen ønskes opført er udlagt til offentlige formål herunder børneinstitutioner. Der er udarbejdet et projektforslag for en ny institution. Projektforslaget vil kunne realiseres ved dispensation fra Lokalplan 83 §§ 5.2 og 6.2.

I henhold til Lokalplan 83 § 5.2 kan der opføres op til 1.200 m2 bebyggelse udover den eksisterende bebyggelse i området. Det nødvendige bygningsareal er på 1.700 m2, hvilket overstiger lokalplanens rammer med 500 m2. Områdets faktiske bebyggelsesprocent er på ca. 7.5 %. Med udnyttelsen af den rammesatte udvidelse på 1.200 m2 opnås en bebyggelsesprocent på ca. 9.7 % og med udvidelsen på 1.700 m2 opnås en bebyggelsesprocent på ca. 10.7 %.

Der søges således om dispensation til en forhøjelse af den tilladte bebyggelseprocent med ca. 1 %-point for området som helhed.

I § 5.2 fastsættes desuden et maksimalt etageantal på 1½.

Den ønskede institution ønskes opført i 2 etager. Den maksimale bygningshøjde på 8,5 m overholdes generelt, kun ved rytterlyset overskrides højdeplanet med ca. 20cm.

I henhold til Lokalplan 83 §6.2 fastsættes materialer og tagmaterialer, samt taghældning for den nye bebyggelse. Det fastsættes at tagmaterialet skal være røde teglsten og taget skal være opført med en taghældning mellem 40 og 50 grader.

Der ønskes opført tag til beklædning med sedumgræsser i tråd med lokalplan 133, Irma Byen, hvor sedumgræsser ligger på alle tagflader synlige fra etagebebyggelserne. Taghældningen bliver på ca. 18 grader. 

Planmæssig vurdering af ansøgningen

I henhold til Planlovens § 19 kan Kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Principperne er primært fastsat i formålsbestemmelsen og de deraf følgende anvendelsesbestemmelser. Som udgangspunkt betyder det, at der kan meddelses dispensation til lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser i det omfang, at der ikke er tale om et egentligt lokalplanpligtigt byggeri jf. Planlovens § 13.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at byggeriet kan opføres i overenstemmelse med formålsbeskrivelsen og de deraf følgende anvendelsesbestemmelser i Lokalplan 83.

Overskridelsen af de bebyggelseregulerende bestemmelser vurderes at kunne rummes indenfor en dispensation. Projektforslaget antages ikke i sig selv at være lokalplanpligtigt.

Denne vurdering kan påklages.

Der er tale om en dispensationsansøgning, og hvis der gives en principiel accept af de ansøgte dispensationer skal projektet gennemgå en egentlig byggesagsbehandling efterfølgende. Byggesagsbehandlingen foretages administrativt af Teknisk Forvaltning med udgangspunkt i den meddelte dispensation.

Sagen om opførelse af ny institution har været drøftet på borgermøde med nabobebyggelsen Terrassehaven. I forlængelse af Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen sendes dispensationspunkterne i naboorientering i henhold til Planloven.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Lokalplan 83.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Visualisering set fra vest
Bilag 2: Facade mod syd
Bilag 3: Situationsplan

Bæredygtighedsindsats 2018
Sag nr. 9

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

For at følge op på Rødovre Kommunes indsats for at fremme en bæredygtig udvikling, udarbejdes der årligt en oversigt over de bæredygtige projekter og aktiviteter, kommunen har planlagt det pågældende år. Ligeledes gøres status på det forrige års projekter og aktiviteter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Bæredygtighedsindsats 2018 godkendes.  

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen skal i følge Planloven hvert 4. år udarbejde en strategi for en bæredygtig udvikling – en såkaldt Agenda 21-strategi. I juni 2016 vedtog Kommunalbestyrelsen Kommuneplanstrategi 2016, hvori kommunens Agenda 21-strategi er indeholdt.

For at følge op på Rødovre Kommunes indsats for at fremme en bæredygtig udvikling udarbejdes årligt en oversigt over de bæredygtige projekter og aktiviteter, kommunen har planlagt. Oversigten indeholder ligeledes kommunens resultater fra det foregående år. Projekterne og aktiviteterne i bæredygtighedsplanen er inddelt i fem overordnede indsatsområder. De fem områder er:

  • Mindre miljøbelastning
  • Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
  • Fremme af biologisk mangfoldighed
  • Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i Agenda 21-arbejdet
  • Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale,
  • Erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

For at opnå en mindre miljøbelastning vil Rødovre Kommune i 2018 blandt andet starte en ny forsøgsordning med indsamling af tøj og sko i et mindre geografisk område, arbejde videre med klimatilpasningsprojekter i de udpegede risikoområder, konvertere til fjernvarme i Irmabyen samt forsat arbejde på ombygning af vejprofilet på Damhus Boulevard mellem Damhustorvet og Randrupvej.

For at fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse indarbejdes bæredygtighed fortsat i nye lokalplaner, og der er i Forslag til Kommuneplan 2018 stor fokus på bæredygtighed. Endvidere fortsætter Rødovre Kommune i 2018 med at plante et træ for hvert nyfødt barn og samarbejde med Bjørnebanden om at bekæmpe bjørneklo for at fremme den biologiske mangfoldighed. Ligeledes ydes fortsat faglig og økonomisk bistand til Agenda 21-gruppen.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. juni 2016 (sag nr. 103) Kommuneplanstrategi 2016. Kommunens Agenda 21-strategi er indeholdt i kommuneplanstrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Efter politisk vedtagelse offentliggøres Bæredygtighedsindsats 2018.

Bilag

Bilag 1: Bæredygtighedsindsats 2018

Hjemtagning af affaldsindsamling
Sag nr. 10

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I disse år sker en markant udvikling på affaldsområdet for at understøtte målet om at gøre affald til en ressource frem for en miljøbelastning. EU har besluttet, at 65 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2035. For at nå det, er det nødvendigt at indføre nye affaldsordninger, udvikle de eksisterende og udnytte de teknologiske muligheder bedre. Det forudsætter en høj grad af fleksibilitet og styring af affaldsindsamlingen.

Teknisk Forvaltning har undersøgt muligheder og økonomi ved en hjemtagning af affaldsindsamlingen, med henblik på opstart i 2019. Undersøgelsen viser, at en hjemtagning af indsamlingen vil forøge fleksibiliteten og forbedre servicen samtidig med, at effektiviteten forbedres. 

Indstilling

 Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at affaldsindsamlingen hjemtages, med henblik på opstart i 2. halvår 2019, som beskrevet i denne sagsfremstilling inkl. bilag,
  2. at der gives en anlægsbevilling på 0,15 mio. kr. og afsættes et rådighedsbeløb på 0,15 mio. kr. i 2018 til projektering af ombygning af genbrugsstationen. Rådighedsbeløbet finansieres via en omplacering af ledige driftsmidler på affaldsområdet i 2018,
  3. at der i 2018 gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til indkøb af vaskeanlæg til nedgravede affaldsbeholdere, til idriftssættelse i 2018. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen og påvirker affaldsområdets mellemværende med Rødovre Kommune, samt
  4. at anlægsudgiften på samlet 46,7 mio. kr. til indkøb af biler, herunder elskraldebiler samt ombygning af genbrugsstationen vil blive indarbejdet i budget 2019 evt. lånefinansieret.

Beslutning

Anbefales med 2 stemmer for (A). En undlod at stemme (C).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen behandlede på mødet den 20. december 2016 (sag nr. 198) en sag om "Status for affaldsplanens område 16 om indsamling af affald", hvor en business case viste en besparelse på omkring 1,7 mio. kr. ved hjemtagelse. Teknisk Forvaltning har efterfølgende undersøgt, hvorledes en hjemtagning af affaldsindsamlingen kan foregå.

Teknisk Forvaltning har i vedlagte rapport (bilag 1), beskrevet muligheder, fordele, risici og økonomi ved en hjemtagning af affaldsindsamlingen, herunder serviceniveau. I rapporten belyses de områder, der er relevante ved en hjemtagning af affaldsindsamlingen. Det drejer sig om indretning af mandskabsfaciliteter, indkøb af skraldebiler, ansættelse af skraldemænd/chauffører, organisation og indsamlingsordninger. Med udgangspunkt i de belyste områder er de samlede udgifter for hjemtagning af affaldsindsamlingen beregnet. Dette er beskrevet i afsnit om økonomiske konsekvenser. 

Fremtiden på affaldsområdet
Udviklingen på affaldsområdet peger mod øgede krav til sortering og kvalitet.  Der vil komme flere affaldstyper til udsortering, og i afsætningsledet skærpes kravene til kvaliteten. EU har besluttet, at 65 % af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2035, så det nuværende krav fra Regeringen om 50 % genanvendelse i 2022 vil blive strammet.  

Nye teknologier er ligeledes en joker i fremtidens affaldshåndtering. Der sker en masse indenfor robotsortering, Smart City og Big Data. Her er det vigtigt, at vi følger udviklingen, så vi vælger løsninger, der egner sig til en tæt befolket kommune som Rødovre. 

Hvis vi skal kunne følge med udviklingen og de øgede krav, skal vi udvikle og forbedre de ordninger, vi allerede har. Det kræver nytænkning, stor fleksibilitet og råderum. Vi skal hurtigt kunne tilpasse, optimere og ændre eksisterende ordninger og igangsætte forsøgsordninger, og vi skal kunne implementere ny teknologi løbende.  

Når affaldsindsamling udbydes sker det typisk for 6 år ad gangen. I den periode er affaldsindsamlingen låst, og det er begrænset, hvilke ændringer der kan foretages i en kontraktperiode, uden det vil medføre betydelige ekstra omkostninger. Alternativet kunne være at mindske kontraktperioden, men det giver højere priser, da renovatøren således ikke kan nå at afskrive skraldebilerne. Den ønskede fleksibilitet på affaldsområdet vil således, i en udbudssituation, medføre risiko for betydelige meromkostninger til indsamlingen. 

Hvis affaldsindsamlingen hjemtages, har Teknisk Forvaltning størst mulig fleksibilitet i forhold til etablering af forsøg og ændringer i sortering og indsamling, uden det har betydning for personaleomkostninger og tømmepris. Indkøb og implementering af ny teknologi vil også kunne ske uden fordyrende aftaler om snitflader og konvertering af data, til og fra renovatørens it-system. 

Borgerservice
På affaldsområdet er der et ønske om en forøget borgerservice og hurtigere reaktion på klager. Borgerbetjening og klagebehandlinger vil blive forenklet ved at hjemtage affaldsindsamlingen. Der vil være en langt højere grad af fleksibilitet i opgaveløsningen, som vil gøre det nemmere at reagere på pludseligt opståede problemer ude hos borgerne. 

Når opgaven er udliciteret, er den tætte dialog med skraldemændene kun mulig til en vis grænse, da det er vognmanden, som har den endelige personaleledelse af medarbejderne og således også bestemmer, hvorledes opgaven skal udføres. Ved en hjemtagning vil kommunen have en direkte indflydelse på den service, som bliver leveret, da skraldemændene bliver en del af kommunen.

Ved at hjemtage affaldsindsamlingen opnås der således en kortere vej fra borger til skraldemand. Teknisk Forvaltning vil sørge for, at skraldemændene får en tilstrækkelig uddannelse og et godt vidensniveau om kommunens affaldsordninger og affaldssortering. Det er en forudsætning for at levere en god service. Borgerne skal ikke opleve, at skraldemændene skal hurtigt videre, men har tid til at yde en god borgerservice.  

Materiel
Ved en hjemtagning sikres der en bedre sammenhæng på affaldsområdet, og der kan høstes en række synergieffekter på det administrative område. Der vil også kunne opnås synergieffekter på tværs i forvaltningen, idet udnyttelsesgraden af materiel, herunder specielt kranbiler, kan forbedres.  

Indenfor kommunens arealer er det kun muligt at placere skraldebilerne og mandskabet på Rødovre Kommunes genbrugsstation. Det kræver dog en ombygning, så der bliver plads til mandskabsfaciliteter og parkeringsarealer. Ombygningen forventes at kunne blive gennemført, mens genbrugsstationen er åben.  

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der indkøbes elskraldebiler til de indsamlingsordninger, som ikke er begrænset af elbilernes rækkevidde, eller hvor der er behov for montering af kran. Elskraldebiler er støjsvage og forurener ikke i lokalområdet. Isoleret set medfører indkøb af elskraldebiler en forøget udgift til indsamling, idet elskraldebiler er dyrere end tilsvarende dieselbiler. Dette gælder, uanset om det er ved hjemtagning eller som et krav i et udbud. Imidlertid kan merudgiften finansieres af den besparelse, der vil kunne opnås ved hjemtagning. Ved hjemtagning vil der således kunne indføres elskraldebiler, uden borgerne vil opleve en takststigning. 

Udbud
Den nuværende kontrakt med vognmandsfirmaet udløber den 28. april 2019, med mulighed for at forlænge kontrakten i op til to år. For at sikre, at Rødovre Kommune får leveret det nødvendige materiel, vil en opstart tidligst kunne ske i 2. halvår 2019. Dette skyldes, at indkøb af materiel skal ske gennem et EU-udbud, og at leveringstiden på skraldebiler er over 12 måneder.

Ifølge budgetresolutionen for 2018 skal det undersøges, om affaldsindsamlingen kan hjemtages, subsidiært udføres af en anden renovatør end den nuværende. De krav, der stilles i et udbud, skal være objektive og saglige. I udbudsloven findes regler om udelukkelse, men ingen af de udelukkelsesgrunde kan anvendes i forhold til den nuværende renovatør. På baggrund af udbudsreglerne er det således ikke muligt at sikre, at indsamlingen udføres af en anden opreratør end den nuværende.

Serviceniveauet er et af de sværeste punkter at beskrive og måle på i et udbud. De virksomheder, som byder, vil ifølge deres beskrivelser alle levere en god service. Den reelle service fra den virksomhed, som vinder udbuddet, kan dog vise sig at være en hel anden. Ved at hjemtage affaldsindsamlingen kan der sikres en god service og mulighed for løbende at tilpasse arbejdesgange, kombineret med en god økonomi og klare miljøfordele. 

Anbefaling
Samlet set er det Teknisk Forvaltnings anbefaling, at der sker en hjemtagning af affaldsindsamlingen med udgangspunkt i, at der indkøbes flest mulige elskraldebiler. Det anbefales, at hjemtagning foretages pr. 2. halvår 2019 - for derved at opnå øget fleksibilitet, forbedret service og økonomisk effektivitet hurtigst muligt. Besparelsen der opnås ved hjemtagning af affaldsindsamlingen, vil kunne finansiere indkøbet af elskraldebiler.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.

Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald af 29. april 2013.

Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024.

Udbudsloven - Lov nr. 1564 af 15. december 2015 (Regler om udelukkelse er nærmere beskrevet i bilag 2)

Økonomiske konsekvenser

Affaldsområdet er takstfinansieret og finansieres via affaldsgebyrerne. Området skal hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at et eventuelt overskud eller underskud skal indarbejdes i taksterne de efterfølgende år. Over- og underskud vil derfor ikke kunne overføres til det skattefinansierede område. Alle udgifter i forbindelse med hjemtagning vil således blive finansieret over affaldstaksterne. Herudover vil alle udgifter i forbindelse med elskraldebiler kunne afholdes uden en forventet takststigning.

Ved hjemtagning af affaldsindsamlingen kan der opnås en besparelse på 1,8 mio. kr om året. Denne besparelse forudsætter, at der anvendes skraldebiler på diesel som i den nuværende kontrakt. Anvendes der i stedet elskraldebiler vil dette medføre en årlig udgift svarende til besparelsen på 1,8 mio. kr.

Hjemtagningen vil kræve en anlægsinvestering på 3,9 mio. kr. til ombygning af genbrugsstationen. Denne anlægsinvestering kan lånefinansieres over 25 år og vil blive indarbejdet i budget 2019. Projekteringen vil beløbe sig til omkring 0,15 mio. kr. og vil blive finansieret via budget 2018 for affaldsområdet.

Indkøb af skraldebiler, herunder elskraldebiler, vil beløbe sig til omkring 43 mio. kr. Det endelige beløb vil dog afhænge af de konkrete priser på købstidspunktet. Indkøbet af skraldebilerne kan finansieres ved optagelse af lån med en forventet løbetid på op til 10 år. Indkøbet vil blive indarbejdet i budget 2019. Der er fuld låneadgang til investeringer på forsyningsområdet.

Indkøbet af vaskeanlægget på 1,5 mio. kr. i 2018 foreslås finansieret via affaldsområdets mellemværende med Rødovre Kommune, og vil således blive finansieret af kassebeholdningen. Det forventede mellemværende med kommunen primo 2018 er 2,2 mio. kr. i affaldsområdets favør.

Udgifterne til driften af affaldsindsamlingen, inkl. afdrag på anlægsinvestering og afdrag på lån til skraldebiler vil i 2019 beløbe sig til 21,7 mio. kr. I 2018 er der budgetteret med en udgift på 20,7 mio. kr. Som følge af udbygningen af kommunen vil denne udgift stige til 21,7 mio. kr. i 2019, som modsvares af øgede indtægter.

Udbygningen af Rødovre betyder, at affaldsgebyret for den enkelte husstand forbliver på samme niveau fra 2018 til 2019. Det betyder, at den del af affaldsgebyret, som vedrører udgifter til indsamlingen, kan fastholdes fra 2018 til 2019.

Nettoeffekten af hjemtagelsen forventes derfor at være udgiftsneutral i forhold til budget 2019 og frem.

Tidsplan

Primo 2018: De nuværende skraldemænd informeres

Primo 2018: Forhandling af lokalaftale med 3F påbegyndes

Primo 2018: Vaskeanlæg bestilles, så det er klar til drift i 2018.

Medio 2018: Udbud af biler

2018: Opstart på vask af nedgravede affaldsbeholdere

2018: Projektering af ombygningen af genbrugsstationen

2018: Undersøge muligheder og valg af it-løsninger

2018: Undersøge muligheder og valg vedrørende køb/leje af vippe- og maxicontainere

Primo 2019: Ombygning af genbrugsstationen påbegyndes

Forår 2019: Levering af første kranbil

2. halvår 2019: Levering af øvrige biler

2. halvår 2019: Ansættelse af personale

2. halvår 2019: Indsamlingen af affald påbegyndes i kommunalt regi. 

Bilag

Bilag 1: Rapport om hjemtagning af affaldsindsamlingen
Bilag 2: Udelukkelsesgrunde

Genanvendelse af madaffald
Sag nr. 11

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har undersøgt genanvendelsen af madaffald, i forhold til målsætning og i forhold til genanvendelsesformålet samt økonomien i den specifikke affaldsfraktion.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller, 

at undersøgelsen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I resolution til budget 2018 er det besluttet, at Teknisk Forvaltning skal undersøge genanvendelsen af bioaffald, i forhold til målsætning, til hvilke formål der genanvendes, samt økonomien i den specifikke fraktion.

Gevinsten ved genanvendelse af bioaffald/madaffald består i en besparelse på ca. 1700 ton CO2 pr. år, og Rødovre Kommune ville ikke kunne opnå en genanvendelse på 44,4% i 2016 uden særskilt indsamling af madaffald. Ekstraomkostningerne, ved indsamling af udsorteret madaffald, vurderes at beløbe sig til 1,8 mio. kr. pr. år.

Målsætning for genanvendelse af madaffald
Rødovre Kommune skal, som alle andre kommuner i Danmark, leve op til ressourcestrategiens målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. Forventningen er i øvrigt, at målsætningen øges til 65 % i 2035.  

Madaffald udgør en væsentlig del af husholdningsaffaldet, og målet om de 50 % genanvendelse kan ikke forventes realiseret, uden at madaffald sorteres fra til genanvendelse. Målsætningen er derfor, at alt madaffald fra husholdninger i Rødovre indsamles til genanvendelse.  

I 2016 var den samlede genanvendelse af husholdningsaffald på 44,4 % i Rødovre, og fordelt som vist i nedenstående oversigt.

Mad: 1900 ton svarende til 10,2 % genanvendelse
Papir: 1.422 ton svarende til 7,6 % genanvendelse
Glas: 1.253 ton svarende til 6,7 % genanvendelse
Metal: 945 ton svarende til 5,1 % genanvendelse
Plast: 557 ton svarende til 3,0 % genanvendelse
Pap: 440 ton svarende til 2,4 % genanvendelse
Træ: 1.751 ton svarende til 9,4 % genanvendelse

Som det fremgår, giver madaffald det største bidrag til den samlede genanvendelse. 

Til hvilke formål genanvendes madaffald
Madaffald genanvendes i produktion af biogas. Det madaffald, som indsamles i Rødovre Kommune, bliver omlastet på Vestforbrænding i Glostrup og sendt videre til forbehandling hos HCS i Glostrup. Ved forbehandlingen bliver madaffaldet kværnet og tilsat vand, så det bliver en pumpbar masse, kaldet pulp. Pulpen fra HCS køres videre til et biogasanlæg i Hashøj på Vestsjælland.  

Vestforbrænding kører omkring 8-9.000 ton madaffald til HCS om året. Det bliver til ca. 11.000 ton pulp pr. år. 

Biogas består af metan og kuldioxid og fremstilles ved, at husdyrgødning (gylle) og andet organisk materiale (mad- og slagteriaffald) tilføres et biogasanlæg, hvorefter det gennemgår en nedbrydningsproces, så der dannes biogas og en afgasset biomasse. Madaffaldet tilsættes gyllen, for at hæve tørstofindholdet og dermed energiproduktionen. Blandingsforholdet mellem madaffald og gylle er ca. 25 % madaffald og 75 % gylle. Derfor giver det god mening at transportere madaffald ud af byen, til et biogasanlæg nær ved husdyrproduktionen, og ikke omvendt. 

Hashøj Biogas leverer biogassen til et lokalt varmeværk, hvor biogassen anvendes til produktion af el og varme. Den afgassede biomasse anvendes som gødning på landbrugsjord, til erstatning for kunstgødning.  

Den producerede biogas erstatter naturgas, og bidrager derved positivt til klimaregnskabet, med en betydelig CO2-gevinst. De godt 8.000 ton madaffald pr. år svarer til en årlig besparelse på ca. 1.700 ton CO2. Den længere transport af madaffaldet giver naturligvis en CO2-belastning, men den er minimal i forhold til gevinsten.  

Økonomi
Der er udgifter til bortskaffelse af affald, indkøb af bioposer og til tømning af beholdere, forbundet med indsamlingen af madaffald. I Rødovre Kommune uddeles bioposer til alle husstande og der indsamles madaffald i beholdere på hjul og i nedgravede affaldsbeholdere. 

Udgiften til indkøb af bioposer beløber sig til ca. 1,3 mio. kr. om året. Hvis madaffald blev indsamlet sammenblandet med restaffald, ville udgiften til bioposer bortfalde.

Hos villaer og rækkehuse, med en to-kammer 240 liter beholder til rest- og madaffald, er prisen for tømning den samme som prisen for tømning af en 240 liter beholder, hvor rest- og madaffald er blandet sammen. Udgiften til tømning af madaffald fra villaer og rækkehuse er således uafhængig af, om madaffald frasorteres eller ej. Der er således ikke en merudgift for indsamling af madaffald hos villaer og rækkehuse. 

Ved etageejendomme vil antallet af beholdere kunne reduceres, hvis madaffaldet ikke sorteres fra og i stedet blandes med restaffald. Det gælder både for beholdere på hjul og for nedgravede beholdere. En stor del af madaffaldet vil kunne være i de nuværende beholdere til restaffald (mange nedgravede affaldsbeholdere er allerede to-delt og rummer både mad- og restaffald) men det vil være nødvendigt at øge antallet af beholdere til restaffald eller antallet af tømninger til restaffald. Det skønnes, at det ville betyde en merudgift for indsamling af madaffald, på ca. 0,5 mio. kr. i 2016. 

I 2017 er taksten for bortskaffelse af både restaffald og madaffald hos Vestforbrænding på 350 kr. pr. ton. Taksten for madaffald stiger til 650 kr. pr. ton i 2018, på baggrund af en beslutning om, at taksten skal afspejle de faktiske omkostninger. Det forventes at taksten fremover vil falde igen, da behandlingsomkostningerne forventes at falde. Taksten for restaffald forbliver på 350 kr. pr. ton i 2018.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald

Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Affaldssortering i det offentlige rum
Sag nr. 12

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Der opstilles ruminddelte affaldsbeholdere til affaldssortering på Islev Torv og på Damhus Torvet. På baggrund af erfaringerne herfra udbredes affaldssorteringen til andre områder i kommunen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der opstilles affaldsbeholdere til affaldssortering i det offentlige rum som beskrevet i sagsfremstillingen. 

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i budget 2018 afsat penge til sortering af affald i det offentlige rum. Teknisk Forvaltning anbefaler, at sortering i det offentlige rum starter op to steder i kommunen: På Damhus Torv og på Islev Torv. De to steder er valgt på baggrund af en tidligere undersøgelse, og fordi det begge er steder, hvor der færdes mange mennesker, og der er rum til ophold på pladserne. 

De erfaringer der opnås fra affaldssortering på Damhus Torv og Islev Torv skal vise, om det er muligt at få borgerne til at sortere deres affald i det offentlige rum. Erfaringerne herfra vil danne grundlag for senere i 2018 at afprøve sorteringen andre steder i kommunen.

Sorteringen på Damhus Torv og Islev Torv skal være fleksibel på den måde, at det skal være muligt at afprøve en ruminddelt skraldespand (Rødovrespand) med tre rum, i kombination med den almindelige Rødovrespand og en holder til pantbelagte flasker og –dåser. Det giver mulighed for at teste indsamling af forskellige genanvendelige affaldstyper.

Den ruminddelte spand kan benyttes til forskellige kombinationer af affaldstyper, men der startes op med madaffald, plast og papir. Den ruminddelte Rødovrespand sættes op sammen med den almindelige Rødovrespand til restaffald. På denne måde bliver der plads til seks affaldstyper (madaffald, restaffald, papir, plast, glas og metal) i de to spande, da glas- og metalaffald hovedsageligt kommer fra pantflasker og –dåser og indsamles via pantholderen.

Den ruminddelte skraldespand vil blive afprøvet separat på andre mindre befærdede steder, som eksempelvis en buslomme eller ved Teknisk Skole. Det giver plads til fem affaldsfraktioner (blandet rest- og madaffald, plast, papir, glas og metal), når der anvendes en holder til pantbelagte flasker og –dåser.

I Affaldsplan 2014-2024 handler indsatsområde 8 om ”Bedre mulighed for sortering i det offentlige rum”. Indsatsen er planlagt til at forløbe i perioden 2016-2018. Formålet er, at borgerne og andre med tilknytning til Rødovre Kommune, ikke skal opleve, at der er forskel på vigtigheden af at sortere sit affald derhjemme og i det offentlige rum. 

Teknisk Forvaltning har tidligere lavet en undersøgelse af, hvilken type affald der indsamles i skraldespande i det offentlige rum i Rødovre. Undersøgelsen har set på affaldsmængder og sammensætningen i 7 forskellige områder: Rødovre Station, Damhus Torv, Rødovrehallen (v. buslomme), Rødovre Centrum/Rådhuspladsen, Teknisk skole (v. Rødovrevej), buspladser på Slotsherrensvej samt parker og grønne områder. Der blev udvalgt nogle skraldespande inden for hvert område, hvor affaldet blev samlet over en uge og sendt til vejning og sortering. 

Undersøgelsen blev lavet, med henblik på at finde ud af, om der findes affaldstyper i det offentlige rum, der er egnet til genanvendelse. Teknisk Forvaltning har stået for indsamling af affaldet og firmaet Econet har stået for dataindsamling, vejning og sortering af affaldet. Resultaterne viste, at der er genanvendeligt affald i offentlige skraldespandene, men der er forskel på mængder og de affaldsfraktioner der indsamles i de forskellige områder. Den største enkeltfraktion, i den totale affaldsmængde, er hundeposer.  Poserne udgør en tredjedel af alt affaldet, men fra parkområderne er det to tredjedele.  Andre store fraktioner, er papir, emballageglas (pga. vægten), løst madaffald og forskelligt brændbart affald (bl.a. plast).  

Evaluering
Indsamlingen vil løbende blive evalueret, i forhold til mængder og renhed.

Affaldet køres til pladsen hos Teknisk Forvaltning, hvor mængde og indhold vil blive vurderet. Ud fra de konkrete vurderinger vil der blive taget stilling til, om der skal ændres på kombinationen af affaldstyper i spandene. 

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald,

Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024.

Økonomiske konsekvenser

I henhold til budget 2018 er der afsat 460.000 kr. til sortering i det offentlige rum, herunder til ændring af den bil, som skal anvendes til indsamlingen.  

For de afsatte midler forventes det, at der vil blive brugt omkring 100.000 kr. til opbygning af bil til indsamling af sorteret affald. Af de resterende midler forventes det, at der vil kunne blive produceret og opstillet 10 til 15 affaldsspande til sortering.

Ved en eventuel efterfølgende udbygning til større dele af kommunen forventes udgifterne til nye affaldsspande at blive reduceret pr. spand, da de kan produceres i et større samlet antal.

Tidsplan

Beholderne vil blive opstillet på Islev Torv i marts 2018 og på Damhus Torv, når renoveringen er gennemført.

Medio 2018 vil der blive opstillet affaldsbeholdere til sortering flere steder, hvor det af Teknisk Forvaltning vurderes relevant.

Ensretning af Padborgvej
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Vejlauget Padborg har ansøgt om, at den private fællesvej Padborgvej ensrettes fra Vedstedvej mod Damhus Boulevard.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at forslaget om ensretning af Padborgvej godkendes, samt
  2. at der fremsendes en afgørelse angående privat parkering i overensstemmelse med sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vejlauget Padborg har ansøgt Teknisk Forvaltning om at ensrette den private fællesvej Padborgvej, som vejlauget står for at vedligeholde.

Padborgvej søges ensrettet, da vejlaget er bekymret for den udvikling af trafikken, som kan komme af, at trafikken over Damhustorvet ensrettes. Det kan medføre en øget belastning af deres private fællesvej. Vejen kan ved ensretningen af trafikken over torvet være den første "udgang” fra Damhus Boulevard, hvis trafikken skal ud på Hvidovrevej. Yderligere ønsker vejlauget at skilte med privat parkering langs Padborgvej. Se bilag 1.

Vejlauget Padborg søger derfor om tilladelse til at ensrette Padborgvej fra Vedstedvej mod Damhus Boulevard og privat parkering langs Padborgvej.

Partshøring

I forbindelse med en vurdering og afgørelse om Padborgvej kan ensrettes, og om der kan indføres privat parkering har Teknisk Forvaltning gennemført en partshøring af vejejeren, og to af de vejberettede grundejere. Vejlauget Padborg står for vedligehold af Padborgvej og dens medlemmer er defineret via deklaration. Ved gennemgang af forholdene fandt Teknisk Forvaltning to medlemmer med deklareret medlemspligt af vejlauget. Vejlauget Padborg var ikke bekendt med disse to medlemmer, og Teknisk Forvaltning valgte derfor at parthøre dem.

I forbindelse med partshøringen modtog forvaltningen to høringsvar fra FSB og AB Damparken. Vejlauget Padborg har fået mulighed for at give bemærkninger til de to høringsvar. Se bilag 2-4

Høringsvarene gik på omkostninger til indførelse af ensretningen og privat parkering. Indførelsen af privat parkering bør ikke reducere antallet af parkeringsmuligher. Desuden frygtes det, at en ensretning af Padborgvej ville give mere trafik på Vedstedvej. Her henvises til at renoveringen af Roskildevej har givet mere gennemkørende trafik på Vedstedvej.

Ensretning af Padborgvej

Teknisk Forvaltning vurderer, at Padborgvej kan ensrettes uden at det vil påvirke trafikken på Vedstedvej eller i lokalområdet. Trafikanalysen for ensretningen af trafikken over Damhustorvet forudser kun en lille trafikstigning på ca. 10 biler i døgnet på Vedstedvej. En ensretning af Padborgvej var ikke en del af analysen, men analysen indeholder dog gennemkørende trafik fra Damhus Boulevard via Padborgvej til Vedstedvej. Den trafik som omfordeles til Vedstedvej vil hovedsagligt være ærinde- og beboertrafik til Padborgvej, som udelukkende kan komme via Vedstedvej. Uden en ensretning af Padborgvej, så risikerer vejen at blive benyttet af trafik, som skal ud på Hvidovrevej og køre af Padborgvej i stedet for af den offentlige vej Randrupvej, idet Padborgvej er den første mulighed for omkørsel af trafik.

Padborgvej en privat fællesvej, som kommunen er forpligtet til at sikre, at gennemkørende trafik fra offentlige veje begrænses. Indførelse af en ensretning af vejen vil tydeligt begrænse muligheden for gennemkørende trafik. Det vil også bidrage til mere ordentlige forhold med hensyn til parkering og fremkommelighed langs vejen.

Privat Parkering

Vejlauget har også søgt om muligheden for indførelse af privat parkering langs Padborgvej. Privat parkering kan omfatte skiltning med privat parkering, og privat parkering som håndhæves af et privat parkeringsfirma.

Kommunen skal som vejmyndighed kun forholde sig til, om der er nogle almene offentlige hensyn, der taler imod, at der kan indføres privat parkering. Stillingtagelsen til privat parkering indebærer ikke rettigheder i forhold til vejens ejer og de vejberettigede.

Teknisk Forvaltning vurderer, at der ikke er nogen offentlige hensyn, som taler imod indførelse af privat parkering på Padborgvej. Såfremt privat parkering ikke forhindrer, at gæste- og ærindetrafik til vejen kan parkere langs vejen. Indførelse af privat parkering vil derfor ikke belaste de offentlige parkeringsmuligheder i området unødvendigt. Forvaltningen anser det derfor som et nødvendig vilkår, at den private parkering skal kunne tillade gæste- og ærindeparking til boligerne langs Padborgvej.

Da der er stillet vilkår til privat parkering kan afgørelsen påklages til Vejdirektoratet, og der skal vedlægges en klagevejledning til afgørelsen.

Ombygning af Damhus Boulevard 

I forbindelse med ombygningen af den nordlige del af Damhus Boulevard kan der være behov for omlægning af trafikken i lokalområdet ved anlægsarbejderne. Det kan blive påvirket af, at Padborgvej ensrettes. Her kan der eventuelt være behov for midlertidigt at ophæve ensretningen. Trafikafviklingen i forbindelse med anlægsarbejdet afklares sammen med den udførende entreprenør.

Lov- og plangrundlag

Lov om private fællesveje § 56 og 57 (LBK nr. 1234 af 4. november 2015)

Færdselsloven § 28, 29 og 92a (LBK nr. 38 af 5. januar 2017)

Bekendtgørelse om vejafmærkning § 4, 9, 16, 17, 21-23 (BEK nr. 1193 af 21. september 2016)

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 22-28, 77-80, 82, 103-104, 116 og 148 (BEK nr. 1194 af 21. september 2016)

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Ensretning af Padborgvej
Bilag 2: Høringsvar fra FSB
Bilag 3: Høringsvar fra AB Damparken
Bilag 4: Bemærkninger til høringsvar fra Vejlauget Padborg

Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo december 2017
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo december 2017 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2017 for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo december 2017.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo december 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab – Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo december 2017".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr ultimo december 2017

Diverse
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.