Teknik- og Miljøudvalget

13-04-2021

Medlemmer

Michel Berg (A)
Pia Hess Larsen (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Mogens Brauer (C)
Formand Jan Kongebro (A)

Sager 32 - 40

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 32

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Mundtlig orientering om Covid-19
  2. Tilsynsberetning for 2020 (se bilag 1)
  3. Borgerinddragelse til affaldsplan (se bilag 2, 3 og 4).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Tilsynsberetning 2020
Bilag 2: Borgerinddragelse til kommende affaldsplan
Bilag 3: Spørgeskema
Bilag 4: Borgerinddragelse på Facebook

Tillæg 2 til Lokalplan 145 – Karrébyen – Aflysning af servitutter – endelig vedtagelse
Sag nr. 33

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 2 til Lokalplan 145 har været fremlagt i offentlig høring i 2 uger. Lokalplantillægget indeholder supplerende bestemmelser til Lokalplan 145. I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Tillæg 2 til Lokalplan 145 vedtages.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med Tillæg 2 til Lokalplan 145 delaflyses servitutter, som vil kunne være til hinder for fuld realisering af de bebyggelsesmæssige rammer, som er fastsat med Lokalplan 145. Herved muliggøres bebyggelse i op til 6 etager samt, at bebyggelsen kan placeres frit i karrestrukturen som beskrevet i Lokalplan 145. Ligeledes sikres det, at der kan indrettes mere end to lejligheder pr. bygning. Lokalplantillægget indeholder supplerende bestemmelser til Lokalplan 145.

Der er ikke kommet høringssvar under den offentlige høring.

Lov- og plangrundlag

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – februar 2021

Offentliggørelse af forslag – februar 2021

Høring i to uger – februar/marts 2021

Endelig vedtagelse – april 2021

Offentliggørelse – maj 2021.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 2 til Lokalplan 145 - Aflysning af servitutter

Startredegørelse til Lokalplan 146 Parkbyen
Sag nr. 34

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Helhedsplan for Bykernen fra 2017 omfatter planlægning for et nyt boligkvarter, kaldet Parkbyen i området mellem Tæbyvej, Rødovrevej, Gunnekær og Sibeliusparken.

Kommunalbestyrelsen var i januar 2020 samlet til et temamøde om Parkbyen. Oplægget fra temamødet er opsummeret og ajourført i denne startredegørelse.

Startredegørelsen for Lokalplan 146 Parkbyen beskriver i hovedtræk det forventede indhold i planforslaget og planprocessen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 146 Parkbyen vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 146 Parkbyen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Visionen i Helhedsplanen er, at Bykernen i fremtiden skal udvikles med fokus på at skabe mere byliv i gode og oplevelsesrige byrum. Bykernen skal være et af hovedstadens mest attraktive bymiljøer bestående af seks kvarterer, her i blandt Parkbyen.

Tre grunde i Parkbyen er allerede omdannet til boliger, eller ganske tæt på. Det drejer sig om Egegårdsvej 32, Gunnekær 8 og Egegårdsvej 4, hvor små boligprojekter er blevet godkendt efter den nugældende lokalplan 122.

For at realisere ambitionerne om et attraktivt og velfungerende bykvarter anbefales det at udarbejde en ny lokalplan for området.

Kommuneplan

I Kommuneplan 2018 er den sydlige del af Parkbyen udlagt til etageboliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 80 og maksimal højde på 3,5 etage. Den nordlige del langs Tæbyvej er udlagt til tæt-lav og etageboliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 80 for etageboliger og 70 for tæt-lav, og en maksimal højde på 3,5 hhv. 3 etager.

Det foreslås at fastlægge i lokalplanen, at en vis andel af boligerne skal være almene boliger, således at der sikres et bredt og varieret boligudbud i Parkbyen. Forudsætningen for at kunne stille krav om almene boliger i en lokalplan er, at der i kommuneplanen er formuleret retningslinjer om almene boliger. Det foreslås i givet fald at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg om almene boliger forud for lokalplanforslag for Parkbyen.

Startredegørelse

I overensstemmelse med Helhedsplan for Bykernen er lokalplanens overordnede formål at danne grundlag for, at området kan udvikles til et grønt og sammenhængende boligkvarter.

For at fremme en grøn udvikling vil det i lokalplanprocessen blive undersøgt, hvilke grønne tiltag, der skal stilles krav til. Det kan eksempelvis være krav om, at beplantning skal fortsætte op ad facader til tagfladerne, at der skal plantes et bestemt antal træer i forhold til udviklet m2 eller at tage skal udføres som taghaver, tagterrasser eller grønne tage med et markant grønt udtryk. Det påtænkes at stille krav om variation i artsvalg for at sikre en mangfoldig og levedygtig beplantning, med det formål at fremme biodiversiteten i området.

I lokalplanen påtænkes det at fastlægge overordnende arkitektoniske principper, der skal sikre arkitektonisk kvalitet, men samtidig give plads til forskellighed og dermed variation i kvarteret.

Den gamle Linex-fabrik på Gunnekær 24-26 er i Helhedsplanen udpeget som bevaringsværdig i overensstemmelse med daværende Kommuneplan 2010-2022. Linex-bygningen er et fint og typisk eksempel på efterkrigstidens industribyggeri med den karakteristiske tagprofil (shedtag) og det anbefales i lokalplanen at fastlægge bestemmelser om bevaring af hele eller dele af bygningen.

Inddragelse af grundejere og borgere

Teknisk Forvaltning er i dialog med flere af grundejerne i området om deres planer og ønsker for omdannelse til boliger, herunder mulighederne for seniorbofællesskaber. Der er stor interesse blandt grundejere og investorer, og ligeledes har potentialeanalysen af seniorbofællesskaber vist en stor interesse blandt potentielle beboere.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetresolution om seniorboliger blev det på den baggrund i januar 2021 besluttet, at afholde et borgermøde om seniorbofællesskaber og Parkbyen.

Dialogen med grundejere og investorer omfatter også muligheder for magelæg med henblik på at opnå sammenhængende arealer og muligheder for at formulere lokalplanforslaget således, at et krav om almene boliger i givet fald kan føre til realisering i praksis.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Startredegørelse april 2021

Dialog med grundejere og potentielle investorer april - august 2021.

Forslag til kommuneplantillæg om almene boliger august 2021

Høring af kommuneplantillæg september - oktober 2021

Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg december 2021.

Borgermøde om Parkbyen og seniorbofællesskaber september 2021

Forslag til lokalplan januar 2022

Høring i otte uger februar - marts 2022

Endelig vedtagelse af lokalplan juni 2022

Offentliggørelse juli 2022.

Bilag

Bilag 1: Startredegørelse til Lokalplan 146 Parkbyen

CO2-handlingsplan 2021-2022
Sag nr. 35

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

CO2-handlingsplan 2021-2022 beskriver på et overordnet niveau initiativer, der igangsættes for at reducere CO2-udledningen i Rødovre. Indsatsområderne i handlingsplanen er Byrum og grønne områder, Transport og infrastruktur, Bygninger og byggeri, Varmeforsyning, Indkøb, Adfærd samt Affald. CO2-handlingsplanen skaber overblik over de forskellige initiativer, og sikrer at der fastholdes fokus på klima i relevante planer og projekter samt drift og vedligeholdelsesopgaver. CO2-handlingsplanen beskriver primært initiativerne vi igangsætter i kommunen som virksomhed.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at CO2-handlingsplan 2021-2022 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 24. juni 2009 (sag nr. 100) en klimapolitik for Rødovre Kommune. Med Klimapolitikken har Rødovre Kommune sat fokus på forebyggelse af- og tilpasning til klimaforandringer. For at realisere målsætningerne i Klimapolitikken og Klimatilpasningsplanen, som nu er en del af Kommuneplan 2018, har Rødovre Kommune fornyet CO2-handlingsplanen fra 2018-2020 til 2021-2022. CO2-handlingsplanen beskriver primært initiativer, vi igangsætter i kommunen som virksomhed, men der er også medtaget aktiviteter i kommunen som geografik område.

Foruden målsætningerne i Klimapolitikken har Rødovre Kommune den 25. november 2020 fornyet sin kontrakt med Danmarks Naturfredningsforening om at fortsætte med at være klimakommune. Rødovre Kommune har derved forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 2 % årligt for kommunen som virksomhed frem til udgangen af 2022.

Danske kommuner er ikke underlagt at udarbejde klimapolitikker og klimahandlingsplaner, men for at nå de globale mål for CO2-reduktion og FN's 17 verdensmål, som blev vedtaget i december 2015 ved COP21, er det nødvendigt at gøre en indsats lokalt. Det gør Rødovre Kommune, blandt andet ved at gennemføre initiativer i CO2-handlingsplanen.

CO2-handlingsplanen gælder kun for perioden 2021-2022. Det skyldes, at Rødovre Kommune har tilsluttet sig projektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark”. Som følge heraf skal der udarbejdes en ny og mere omfattende klimahandlingsplan med mål om netto nuludledning af drivhusgasser i 2050. Nærværende CO2-handlingsplan vil således kun være gældende indtil Klimahandlingsplanen træder i kraft i 2022/2023.

CO2-handlingsplan 2021-2022 er opbygget efter samme form som Klimapolitikken. Indsatsområderne i handlingsplanen er byrum og grønne områder, transport og infrastruktur, bygninger og byggeri, varmeforsyning, indkøb, adfærd samt affald. CO2-handlingsplanen skal bruges til at skabe overblik over de forskellige initiativer, og sikre at der fastholdes fokus på klima i relevante planer og projekter samt drift og vedligeholdelsesopgaver. CO2-regnskabet viser jævnfør Grønt Regnskab 2020, at elforbrug, varmeforbrug og transport er de tre væsentlige kilder til udledning af CO2 i Rødovre Kommune som virksomhed. Fokus er derfor på initiativer, som kan medvirke til at reducere CO2-udledningen fra el- og varmeforbrug samt transport.

Resumé af CO2-handlingsplanen

Inden for indsatsområderne byrum og grønne områder arbejdes der for at sikre kort afstand mellem boliger og dagligdagsfunktioner og offentlig transport muligheder. Derudover bliver klimahensyn og krav om levende hegn indarbejdet i lokalplaner. I forbindelse med byfortætning arbejdes der med at gøre god plads til grønne områder af høj kvalitet. Byfortætning skal ikke ske på bekostning af gode byrum, rekreative områder og legepladser. Herudover gør Rødovre Kommune en særlig indsats for at plante træer, hvoraf der plantes 200-300 hvert år.

Indsatsområdet transport og infrastruktur arbejder blandt andet med at forbedre og udbygge stinettet, for derved at kunne motivere borgerne til at vælge cyklen frem for bilen. Dette gøres f.eks. i forbindelse med det tværkommunale cykelstinetværk (Supercykelstier), som kommunen er en del af. I 2020-2021 udarbejdes der en ny cykelstrategi. Derudover er der opstillet bycykler, der er elcykler, som blandt andet skal øge fleksibiliteten for brugerne af det samlede offentlige transportsystem. Der arbejdes på at udvide bycykelkonceptet.

Der arbejdes desuden generelt på at få bedre busforbindelser og en øget sammenhæng mellem de forskellige former for offentligt transport, herunder også S-tog og metroforbindelser. I løbet af 2020 er der sammen med vores nabokommuner arbejdet med BRT-linjen (Bus Rapid Transit) på Tårnvej. BRT er et busnet, hvor busserne ikke kører sammen med almindelig trafik langs vejen. Desuden er der i 2020 blevet tilføjet elmålere på kommunens vejbelysning. Dette betyder, at Rødovre nu får et bedre og retvisende overblik over det reelle elforbrug. Derudover vil der løbende omstilles flest mulige af kommunens biler til elbiler.

Inden for indsatsområderne bygninger og byggeri indtænkes energiforbedrende tiltag ved kommunale byggeopgaver for at optimere energiforholdene, og dermed reducere CO2-udledningen fra kommunens bygninger. De seneste år har der årligt været afsat en pulje på ca. 3 mio. kr. til at udføre disse energiforbedrende tiltag. I 2021 har Kommunalbestyrelsen bevilliget 6 mio. kr. til energirenoveringer. Derudover indtænkes vedvarende energi i vores byggeri i det omfang, det er muligt, og der er stor fokus på energirigtig drift og optimering af tekniske anlæg.

For indsatsområdet varmeplanlægning arbejdes der på at optimere fjernvarmedriften og samtidig udbygge fjernvarmen på den mest samfundsøkonomiske måde. Kommunens varmeleverandør VEKS har som strategi at blive 100 % CO2-neutrale i 2025. i løbet af 2021 satses der på en udbygning af fjernvarmenettet i Espely kvarteret. Kunderne i Espely og det øvrige Valhøj kvarter tilbydes gratis tilslutning til fjernvarmenettet i 2021 og 2022. Den gratis tilslutning er et forsøg, som skal vise om det giver en større tilslutning, og om modellen eventuelt skal udvides til andre områder i kommunen.

For indsatsområdet indkøb er der særligt fokus på miljø- og klimamæssige hensyn ved indkøb. Der stilles specifikke miljøkrav til varerne på de rammeaftaler, hvor køb gennem aftalen medfører en vis miljøpåvirkning. Kravenes omfang afhænger af det specifikke indkøbsområde og af en række ønsker og behov til rammeaftalen. Det kan for eksempel dreje sig om krav til varens energi-effektivitet, valg af materialer, eller muligheden for genanvendelse.

Indsatsområdet adfærd har fokus på, hvordan vi gennem adfærd kan gøre en indsats for at nedbringe udledningen af CO2. Dette gøres f.eks. ved at udføre adfærdskampagner for virksomheder, have tilknyttet en naturkonsulent på daginstitutionsområdet, støtte den lokale Agenda 21-gruppe og støtte op om Tinderhøj Skoles arbejde som Grøn Skole. Som noget nyt vil der i 2021 blive udarbejdet en plaststrategi for Rødovre Kommune som virksomhed, der har til formål at reducere brugen af engangsplast på tværs af kommunens forvaltninger.

Indsatsområdet for affald har særligt fokus på at skabe gode vaner omkring affaldssortering. Dette gøres dels ved at gennemføre forskellige indsamlingsordninger, herunder indsamling af tekstiler, men også ved kampagnekoncept der fokuserer på sortering af én affaldstype ad gangen. Konceptet skal i første omgang bruges i etageboliger til at fremme sortering af madaffald.

Samlet set er Rødovre Kommunes CO2-handlingsplan 2021-2022 med til at skabe fokus på FN’s 17 verdensmål, hvoraf 6 af målene fokuserer på bæredygtig udvikling. Indsatsområderne i planen berører 4 ud af de 6 verdensmål, og er på den måde med til, at Rødovre Kommune imødekommer FN’s verdensmål.

Lov- og plangrundlag

Klimapolitikken.

Økonomiske konsekvenser

Initiativerne i CO2-handlingsplanen finansieres inden for de eksisterende budgetter på de områder, som initiativerne vedrører.

Tidsplan

CO2-handlingsplanen gælder for perioden 2021-2022. Som følge af Rødovre Kommunes medlemskab af DK2020 vil planen herefter blive erstattet af en ny omfattende klimahandlingsplan med mål om netto nuludledning af drivhusgasser i 2050.

Bilag

Bilag 1: CO2 handlingsplan 2021-2022 - TMU april
Bilag 2: Miljøscreening - CO2-handlingsplan 2021-2022

Godkendelse af Trafikplan 2020
Sag nr. 36

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har foretaget en revision af den gældende trafikplan, "Trafikplan 2016", som er opdateret i forhold til udviklingen i Rødovre over de seneste 4 år og udvidet med emnet grøn omstilling af transportområdet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Trafikplan 2020 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal have en gældende trafikplan, der tager udgangspunkt i de aktuelle trafikforhold og hvilke planer der er for at udvikle og sikre trafikken. Rødovres seneste trafikplan er fra den 20. juni 2017. Trafikplanens mulige indsatsområder vil fremadrettet, såfremt disse bliver prioriteret politisk, blive tæt koordineret med arbejdet med de langsigtede investeringer og igangsatte analyser vedrørende de gennemskærende veje.

Overordnet beskriver trafikplanen det nuværende vejnet, mht. trafikstruktur, trafiksikkerhed, fremkommelighed og kollektiv trafik, samt hvordan Rødovre kan forbedre vejforholdene de kommende år. Den grønne omstilling er indarbejdet med et nyt fokusområde - den grønne omstilling af transportsektoren. Se bilag 1.

Formålet med revisionen er at opdatere grundlaget for trafikbilledet, så det er tidssvarende i forhold til de udfordringer der er på vejnettet i Rødovre. Opdateringen sker med afsæt i udviklingen af trafikmængderne på vejnettet, ændringer i uheldsbilledet, borgerhenvendelser, tilpasninger af kollektiv trafik samt den løbende byudvikling. Som et nyt tiltag er der indarbejdet et indsatsområde, der omhandler evaluering af gennemførte trafiksaneringsprojekter. Længden af offentlige veje og private er fællesveje er blevet opdateret med udgangspunkt i de beregnede vejlængder fra den digitale Centrale vej- og stifortegnelse (CVF).

Trafikplan 2020 har defineret 8 overordnede mål, der i planperioden søges understøttet og forbedret:

  • Det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken
  • En mere sikker adfærd og trafikkultur skal fremmes
  • Vejene skal være i en stand, som svarer til trafikkens art og mængde
  • Vejene skal være fremkommelige og sikre en tilfredsstillende trafikafvikling
  • Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til bilen
  • Vejrummet skal integreres i byrummet og tage hensyn til borgerne
  • Stinettet skal have en struktur og standard, der understøtter at flere vælger at cykle og gå
  • Det skal være nemt at benytte grønne transportformer.

Trafikplanen er opdelt i 5 temaer:

  • Trafikstruktur beskrivelser af vej- og stinettet, og hvilken rolle de enkle veje har i kommunens vejnet
  • Trafiksikkerhed gennemgår udviklingen i hastighedsniveauet, trafikuheld i kommunen og fokus i trafiksikkerhedsarbejdet
  • Fremkommelighed fokuserer på afviklingen af biltrafikken langs kommunens veje
  • Kollektiv Trafikbetjening beskriver det nuværende bustrafik og videreudviklingen med letbane, metro og BRT i Rødovre
  • Grøn omstilling fokuserer på tiltag som kan understøtte et mere grønt transportvalg, såsom elbiler andre trafiktiltag der reducere udledningen.

Ud over de 5 temaer er der udarbejdet en handlingsplan med forslag til projekter, der understøtter forbedringer inden for temaerne. I handlingsplanen vægtes forskellige indsatser, som kan iværksættes for at forbedre vejnettet i Rødovre. Det er både trafikkampagner rettet imod god trafikadfærd, uddybende analyser til yderligere belysning af trafikproblemstillinger, samt fysiske anlæg der giver bedre tryghed, trafiksikkerhed eller fremkommelighed. De fysiske anlæg bliver i handlingsplanen vurderet ud fra de 5 temaer og ved hvert tiltag vil det i planlægningsfasen overvejes om og hvordan biodiversitet kan indarbejdes.

Trafikplanen indeholder ikke et særligt cykelfokus, da det er selvstændigt fokusområde med en kommende cykelstrategi for Rødovre. I cykelstrategien skal der konkret ses på en samlet handlingsplan for forbedringer for cykeltrafikken, hvor trafikplanen forholder sig til alle trafikarter. Trafikplanens handlingsplan inkluderer dog cykeltiltag, såsom cykelstistrækninger, der også vil blive videreført i cykelsstrategien.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. juni 2020, sagsnr. 64 blev der fremlagt en procesplan for borgerinddragelse i forbindelse med Trafikplan 2020. Den forudsatte mulighed for borgerinddragelse med fysisk tilstedeværelse og afholdelse af en temaworkshop i efteråret 2020. Pga. Covid-19 begrænsninger i 2020 blev der ikke afholdt aktiviteter, der krævede fysisk deltagelse. I stedet er der gennemført en online spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne kunne komme med forslag til hvordan trafikken kunne blive mere grøn i Rødovre. Disse besvarelser er blevet medtaget i udarbejdelse af handlingsplanens indsatser. Desuden er de løbende borgerhenvendelser, som Teknisk Forvaltning har modtaget i perioden 2017-2020, ligeledes taget med. Forvaltningen ville yderligere inddrage børn og unge ved gennemførsel af flere kvalitative interviews. Denne del af borgerinddragelsen er dog blevet overflyttet fra Trafikplan 2020, til at indgå som en del af den kommende cykelstrategi, der forventes behandlet af Kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret 2021.

Der er foretaget en miljøscreening af Trafikplan 2020, hvor det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet. Se Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Trafikplan 2016

Teknik- og Miljøudvalgets møde af 9. juni 2020, sagsnr. 64

Lov om offentlige veje - Lov nr. 1520 af 27. december 2014

Lov om private fællesveje - Lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015

Kommende Cykelstrategi for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser, men trafiksikkerhedstiltag kan spare kommunen for driftsomkostninger til vejmateriel eller genoptræning af skadesramte borgere efter trafikuheld.

Tiltagene foreslås prioriteret ifb. med de årlige budgetlægninger, som led i kommunalbestyrelsens langsigtede investeringsplaner.

Udgifter til udarbejdelsen af Trafikplan 2020 afholdes af Vej og Park under hovedfunktion 02.22 fællesfunktioner.

Tidsplan

Trafikplanen indeholder en handlingsplan med vejprojekter, som kan iværksættes i perioden 2022-2032.

Bilag

Bilag 1: Trafikplan 2020
Bilag 2: Miljøscreening af Forslag til Trafikplan 2020

Letbane – skitseprojekt for stationsplads Rødovre Nord
Sag nr. 37

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning skal anlægge en ny stationsplads til den kommende letbanestation "Rødovre Nord", og er i denne forbindelse nødsaget til at foretage en ekspropriation. For sikre det nødvendige grundlag for fortsættelsen af ekspropriationen, skal forvaltningen have et godkendt skitseprojekt.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

  1. at det fremlagte skitseprojekt for stationspladsen godkendes, og indgår i den videre ekspropriation for en stationsplads til letbanestationen "Rødovre Nord" samt
  2. at der med udgangspunkt i skitseprojektet udarbejdes et opdateret anlægsoverslag, der kan indgå i investeringsoversigten for budget 2022.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Lokalplan 132 er der udlagt areal til en stationsplads, som skal betjene brugerne af den kommende letbanestation med sammenkobling til bustrafikken, cykelstinettet, gående adgang til stationen og parkeringsmuligheder for både biler og cykler.

Det er ikke lykkes for Teknisk Forvaltning at indgå en frivillig aftale med grundejeren om overdragelse af arealet, hvorfor arealet til stationspladsen skal eksproprieres efter Lov om offentlige veje.

I forbindelse med ekspropriation skal der være udarbejdet tilstrækkeligt detaljeret materiale, som belyser det nødvendige omfang af ekspropriationen. Dette er nødvendigt, da Lokalplan 132 ikke var tilstrækkelig detaljeret til at udgøre et sikkert juridisk grundlag for en ekspropriation. Teknisk Forvaltning har derfor fået udarbejdet et opdateret skitseprojektet, som skal danne grundlaget for det videre arbejde med ekspropriationen til stationspladsen.

Skitseprojektet har taget udgangspunkt i det udlagte areal i lokalplanen samt dens bestemmelser for stationspladsen. I skitseprojekter er sikret plads til busholdeplads med vendemulighed, gående adgang til stationen, minimum 50 cykelparkeringspladser og minimum 25 parkeringspladser til biler samt et grønt forløb, hvor der er regnvandshåndtering med forsinkelsesmulighed. Se bilag 1-2 for projektbeskrivelsen af skitseprojektet og situationstegning.

Den vejadgang for kørende trafik mellem delområde 1 og delområde 2, som lokalplanen åbner mulighed for, er ikke medtaget i skitseprojektet, da den vurderes at medføre trafiksikkerhedsmæssige ulemper med biltrafik på tværs af stationspladsen og boligområdet, som ikke er proportionelle med værdien ved at anlægge denne vejadgang for biltrafik. Der er mulighed for vejadgang til deleområde 2 via anden adgang. Forløbet med dobbeltrettet cykelsti og fortov tillader gående og cyklende adgang til boliger og erhverv i delområde 2.

I projektet er der udlagt areal til 50 cykelparkeringspladser, cykelparkering til 4 ladcykler, opsætning af 24 bycykel-ladestationer samt 28 parkeringspladser til biler. Der er til bilparkeringen reserveret plads til opsætning af el-ladestandere. Yderligere er der tættere på stationen placeret 2 store handicappladser og 2 afsætningspladser til "Kiss&Ride".

Den overdækkede cykelparkering kræver en dispensation fra lokalplanen iht. byggelinjer, da den overskrider byggelinjen med 5,4 m, med dens placering op til cykelstien på Nordre Ringvej. Den placering tilgodeser, at cykelparkeringen ligger i forlængelse af cyklisternes rute, og det er tydeligt, hvor cyklen skal placeres. Teknisk Forvaltning vurderer, at der administrativt kan gives en dispensation til dette, da cykelparkering er en del af formålet med stationspladsen.

Selve skitseprojektet rækker ud over lokalplanområdet, da det er vurderet nødvendigt at tilpasse adgangsforholdene fra den offentlige vej, som skal udvides inden for dens nuværende vejmatrikel. Konkret skal vejen udvides for at tilgodese anlæggelse af et støttepunkt for krydsende cyklister, som skal fra Slotsherrensvej ind på stationspladsen. Dette giver samtidig mulighed for, at der kan anlægges en venstresvingbane for den kørende trafik, som skal ind på stationspladsen. Derved begrænses risikoen for tilbagestuvning af ventende biler og busser, der skal svinge til venstre ad Slotsherrensvej/ Slotsherrensvej (rampe) krydset.

Som en del af evalueringen af skitseprojektet er der blevet udført en trafiksikkerhedsrevision Trin 1, og en tilgængelighedsrevision Trin 1. Et udestående spørgsmål fra de to revisioner er, hvordan der mest hensigtsmæssigt sikres en trafiksikker adgang til busperronen, som også tager hensyn til de svagtseende. Det lægger Teknisk Forvaltning op til skal belyses via en behovsanalyse, når ekspropriationen er afsluttet, og der kan arbejdes videre med detailprojekteringen af stationspladsen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020

Lov om letbane på Ring 3, lov nr. 165 af 26. februar 2014

Lokalplan 132 af 18. december 2018

Lov om offentlige veje mv.  § 94-123, lovnr. 1520 af 27. december 2014

Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2020, sagsnr. 56 - Frigivelse af midler til ekspropriation af stationsplads til Rødovre Nord Letbanestation

Kommunalbestyrelsens møde den 30. marts 2021, sagsnr. 44.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2020 er der givet en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til ekspropriation. I det beløb er ikke inkluderet et eventuelt erstatningsbeløb til grundejeren.

Af bevillingen på 1,5 mio. kr. er der i 2020 brugt 0,2 mio. kr. primært på advokatbistand. Den resterende bevilling på 1,3 mio. kr. er overført til 2021, jf. overførselssagen, der blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen på mødet den 30. marts 2021, sagsnr. 44.

Samlet set er afsat i investeringsoversigten for budget 2021 rådighedsbeløb for perioden 2022 til 2024 til projektering og anlæggelse af Letbanestationspladsen for 24,0 mio. kr.

Tidsplan

Ekspropriationen forventes afsluttet i 2021. Den endelige afklaring af spørgsmålet omkring erstatningsbeløbets størrelse kan dog godt trække ud pga. klagebehandling. Det har dog ikke opsættende virkning på det videre arbejde med detailprojektering og anlæggelse af stationspladsen.

Bilag

Bilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 2: Situationsplan

Budgetresolution - Paragraf 17 udvalg om bæredygtighed - klima og miljø
Sag nr. 38

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Budget 2021 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om nedsættelse af et §17.4-udvalg, der skal have til opgave at fremkomme med anbefalinger til, hvorledes Rødovre Kommune i samarbejde med borgere og virksomheder skal arbejde med opfyldelse af Rødovre Strategien ift. miljømæssig bæredygtighed og relevante verdensmål, herunder udbredelse af biodiversitet.

Der forelægges et forslag til kommissorium til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at kommissorium for §17.4-udvalg godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i en lang årrække arbejdet med at reducere CO2-udledningen for kommunen som virksomhed. Denne indsats fremgår bl.a. af den årlige bæredygtighedsindsats samt kommunens grønne regnskab. Hertil kommer, at kommunen har forpligtet sig til årligt at reducere CO2-udledningen med mindst 2% ved at være Klimakommune.

For at styrke og udbrede dette fokus til hele kommunen har Kommunalbestyrelsen besluttet at nedsætte et § 17.4-udvalg med borgere og virksomheder, der skal understøtte Rødovre Kommunes arbejde med miljømæssig bæredygtighed og komme med anbefalinger hertil.

Herudover har Kommunalbestyrelsen tilsluttet sig DK2020, som forpligter kommunen til at udarbejde en lokal klimahandlingsplan, der skal medvirke til at opfylde det nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 - og et helt klimaneutralt Danmark i 2050.

Arbejdet med opfyldelse af Rødovre Strategien ift. miljømæssig bæredygtighed, biodiversitet og relevante verdensmål er i høj grad sammenfaldende med udarbejdelsen af en klimahandlingsplan i regi af DK2020.

I forlængelse heraf vil det være oplagt, at koble det kommende §17.4-udvalgs formål direkte til kommunens ambitioner om en klimahandlingsplan. Udvalget vil dermed få en afgørende rolle ift. at sikre en lokal forankring og tilpasning af de konkrete handlinger i klimahandlingsplanen, som gør den relevant for civilsamfundet i Rødovre.

Udvalgets opgave vil ud over at sparre med forvaltningen om udarbejdelsen af klimahandlingsplanen være at foreslå konkrete tiltag, der nedbringer CO2 udledningen i Rødovre Kommune som geografisk enhed. Der foreslås også et særligt fokus på, hvordan børn og unge både får viden og en central rolle i indsatsen om miljømæssig bæredygtighed. Herudover kan udvalget være opsøgende og tage initiativ til konkrete samarbejder med civilsamfund, erhvervsliv og organisationer, som kan bidrage til miljømæssig bæredygtighed.

Udvalget sammensætning foreslås at være 15 medlemmer hentet fra en bred vifte af aktører i Rødovre: 3 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen, 3 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, 2 repræsentant fra den almene sektor, 2 repræsentanter fra Agenda 21-gruppen og 5 borgere hvoraf mindst 2 er teenagere, udvalgt efter ansøgning.

Udvalgets arbejdsform vil være forberedende og rådgivende i forhold til Kommunalbestyrelsens behandling af DK2020-klimahandlingsplanen. Herudover vil der være temamøder, hvor udvalget drøfter særlige klimaudfordringer med henblik på at kvalificere det videre arbejde.

I forlængelse af udvalgets endelige behandling af klimahandlingsplanen, drøfter udvalget, hvordan der kan sikres en fortsat inddragelse af civilsamfundet i den fremadrettede revidering og implementering af klimahandlingsplanen. På den baggrund udarbejder forvaltningen et oplæg til eventuel fortsættelse af §17.4-udvalget eller en anden model for inddragelse af borgere, erhvervsliv og foreninger.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse, §17, stk. 4.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udvalget sammensæning godkendes af Kommunalbestyrelsen i maj 2021. Arbejdet påbegyndes i juni 2021 og arbejdet med klimahandlingsplanen afsluttes i 2 kvartal 2022.

Beslutning om fremadrettet inddragelse af civilsamfundet forelægges til Kommunalbestyrelsen godkendelse i 2. kvartal 2022.

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for 17-4-udvalg vedr Rødovres Klimahandlingsplan

Status på handleplan for implementering af Røgfri Fremtid 2020-2023
Sag nr. 39

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status for det første års arbejde med handleplanen for Røgfri Fremtid 2020-2023.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status 2021 for handleplan for Røgfri Fremtid 2020-2023 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 26. maj 2020 (sag nr. 113) handleplan for Røgfri Fremtid i Rødovre 2020-2023. Handleplanen er en naturlig forlængelse af kommunens partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden om Røgfri Fremtid samt de nationale mål om "Røgfri Generation 2030". Rødovre er et ud af 264 medlemmer af Røgfri Fremtid. Rødovre Kommune bidrager til en røgfri fremtid lokalt. På nationalt plan er der i december 2020 vedtaget en ny lov om forbud mod tobaksreklamer, lov om tobaksvarer og elektroniske cigaretter med videre, som også vil bidrage til målet om en røgfri generation 2030.

Handleplanen sætter fokus på at:

  • forebygge rygestart hos børn og unge
  • fremme røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes
  • fremme rygestop blandt unge.

Handleplanen indeholder dermed initiativer, der er igangsat på tværs af kommunens forskellige områder. Med henblik på at sikre og monitorere en fremdrift af planen er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de relevante fagområder.

Nedenfor fremhæves de væsentligste resultater i forhold til handleplanens indsatser. Det har været en udfordring at inddrage de unge og borgerne i foreningslivet til dialog i denne periode, hvor de fleste aktiviteter i fællesskaber er suspenderet. Til trods for de udfordringer, som Covid-19 situationen har givet, er det forvaltningens vurdering, at der siden planens vedtagelse allerede er sket store ændringer, og at der stadig er, og fortsat vil være, stort fokus på røgfrie miljøer på alle forvaltningens områder.

Røgfri skoletid

Der er indført røgfri skoletid på alle kommunens skoler, SFO'er og klubber fra august 2020. Grundet Covid-19 er flere af aktiviteterne udsat, herunder drøftelse af forældreaftaler på forældremøder på 8. årgang, samt opsamling og vidensdeling med Fælleselevrådet.

Kræftens Bekæmpelses områdekontor har i samarbejde med SSP og skoleområdet lavet en indsats målrettet hver skole med virtuel undervisning af lærerne i "Den korte samtale om rygning". Lærerne er klædt på med mere viden om de unges rygning, samt hvordan de kan imødekomme de unge, der har vanskeligt ved at stoppe med at ryge i skoletiden. Ca. halvdelen af skolerne har haft undervisningen, og når de resterende har været gennem forløbet, udarbejder Kræftens Bekæmpelse en afrapportering.

Ungecenter 2610 har bedt om et fysisk møde med tættere dialog i forbindelse med undervising i "Den korte samtale om rygning". Derfor planlægges dette, når Covid-19-situationen tillader det.

Røgfrie miljøer på kultur- og fritidsområdet

Der er udviklet og opsat plakater med skiltning af røgfrie områder ved sporthallernes indgange. Ved skiltningen er benyttet positive budskaber, som fremmer målet om at passe på børn og unge. Eksempler er: "Tak fordi du ikke ryger foran børn og unge" eller "Her er vi sammen om en røgfri fremtid".

Askebægre ved indgange er flyttet væk fra indgange til hallerne. Der er i igangsat en dialog om det videre arbejde med BKF og foreningerne i forhold til at blive røgfrie. Når det bliver muligt at mødes fysisk i større grupper, bliver der igangsat en proces i et antal foreninger med henblik på at blive en røgfri forening. Processen vil tage udgangspunkt i en afprøvet model fra DGI og Røgfri Fremtid med inddragelse af foreningernes medlemmer.

Ungdomsuddannelserne og de unges røgfrihed

I 'Vestegnssamarbejdet' er der udarbejdet en række tiltag, som er opstartet i marts 2021 med et større virtuelt kick-off møde med ca. 11 tilmeldte ungdomuddannelser og de 10 kommuner. Der er udarbejdet en partnerskabsaftale, der skal indgås mellem Vestegnssamarbejdet "Klar Livet uden røg og rusmidler" og de ungdomsuddannelser, der allerede ønsker at starte op i år. Derudover er der udarbejdet et inspirationskatalog til ungdomsuddannelser over de aktiviteter, som de 10 kommuner kan bidrage med. Der er også oprettet hjemmesiden "Klar Livet..." til ungdomsuddannelserne.

Røgfrihed i børn og unges hjem

Sundhedsplejen har fokus på dialog med forældrene, når de er på besøg hos familier, hvor der ryges. Sundhedsplejen benytter "Very Brief Advice"-metoden i de hjem, hvor der stadig ryges indendørs. Her bliver forældrene gjort opmærksom på muligheden for at få et professionelt rygestopkursus, hvor sundhedsplejerskerne kan henvise direkte til kommunens rygestoptilbud.

Røgfrie legepladser

Legepladerne i henholdsvis Espelundens Park og Stadionparken er blevet røgfrie. Der opsættes tydelig skiltning om dette i foråret, når jorden er frostfri.

Mikroplastik

Mikroplastik fra skodder er et emne til videre bearbejdelse i forbindelse med Rødovre plastikstrategi, der er under udarbejdelse.

Rødovre Kommune som arbejdsplads

Hovedudvalget godkendte i august 2020 at indføre røgfri arbejdstid for alle medarbejdere pr. 1. januar 2021. De medarbejdere/ arbejdspladser, der har ønsket det, er blevet tilbudt rygestopkurser. Efteråret 2020 er blevet brugt til, at de enkelte arbejdspladser har drøftet betydningen af røgfri arbejdstid hos dem.

Rygestopkurser

Rødovre Sundhedscenter udbyder løbende rygestopkurser. Kurserne kan enten være individuelle forløb, gruppeforløb eller digitale tilbud. I alt 115 borgere har i 2020 tilmeldt sig en af rygestopindsatserne i Sundhedscenteret. Ud af dem er 65 røgfri (med et fremmøde på mellem 1-6 gange). I 2020 er der afholdt følgende kurser: 9 gruppekurser, 19 borgere i individuelt rygestopforløb, 1 arbejdspladshold (Rødovre centrum), "Rødovre kvitter smøgerne": 1 online hold, 3 hold med fysisk fremmøde fordelt rundt omkring i Rødovre (Islev bibliotek, Cafébiblioteket i Kærene og Sundhedscenteret).

Trods de skiftende restriktioner, hvor forsamlingsforbuddet og borgernes bekymring i forhold til at mødes med andre har haft stor betydning for muligheden for at afholde rygestopkurser, har det været prioriteret højt, at alle, der ønskede hjælp til at blive røgfri, også har fået støtte til det. Hvor kursusformatet ikke har været muligt, har borgerne fået individuelt tilpassede forløb. Der er i november 2020 oprustet med endnu en medarbejder i Sundhedscenteret, der er uddannet til rygestopinstruktør.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven paragraf 119, stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ny status for handleplan for Røgfri Fremtid vil blive forelagt i april 2022.

Diverse
Sag nr. 40

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.