Jeg bor på plejehjem, mit liv er...

I denne livssituation var vi hovedsageligt på plejehjemmene Broparken og Engskrænten. Begge steder er ca. 80 procent af beboere demente, hvilket betød, at der var en stor del af beboerne, som vi fik viden om gennem deres pårørende.

Kendetegnende for de borgere og pårørende, vi talte med, var, at de generelt var tilfredse med plejehjemmene. En beboer sagde: ”Hele livet har jeg holdt hus og lavet mad hver dag. Nu bliver det bare gjort. Det er så fint, men også en lidt tom følelse”. Den tomme følelse viste både tilbage til, at beboeren pludselig manglede at deltage i de daglige gøremål, men den hang også sammen med, at beboersammensætningen betød mangel på socialt samvær. Det understøttes af, at der var beboere, der oplevede det som ensomt at bo på plejehjem. Afdelingerne blev oplevet som lukkede øer, og hvis man som beboer var kommet et sted hen med mange syge, kunne det være svært at finde nogen at tale med på afdelingen. Der var også flere af disse beboere, som gerne ville have flere oplevelser og bedre muligheder for at dyrke deres interesser: ”Jeg har altid elsket at læse, men nu kan jeg ikke samle mig om det mere, og jeg kan ikke komme på biblioteket”.

De pårørende gav udtryk for, at samarbejdet med medarbejderne på plejehjemmet fungerer meget bedre nu i forhold til tidligere. De oprørende har behov for at have afstemt forventninger ved indflytning og i det hele taget vil de gerne være løbende informeret og inddraget ved ændringer i beboerens situation. De vil også gerne kende beboerens kontaktperson og kommunikere med plejehjemmet via mail i stedet for at information skrives på opslagstavlen. De pårørende efterspørger mere hjemlighed og liv på plejehjemmet: ”Som pårørende vil jeg gerne føle mig velkommen og at det er hyggeligt at være her”.

Vi fik kontakt til borgerne gennem personalet på plejehjemmene. Derudover lavede vi aftaler med beboerne og deres pårørende, når vi var ude at observere møder og dagligdagen på plejehjemmene. Vi interviewede fem beboere og to pårørende. Vi observerede kaffemøder med pårørende, et møde i bruger-/pårørenderådet på Engskrænten med efterfølgende beboermøde, indflytningsmøder og en morgen/formiddag på Broparken. Dertil interviewede vi to afdelingsledere.

De indsigter vi fik, dannede grundlag for to mulighedsrum:

1. Fællesskaber for både beboere og pårørende - fra isolerede enheder... til fællesskaber på tværs

2. Bedre kommunikation med beboere og pårørende ved indflytning og i dagligdagen

 

De to mulighedsrum dannede grundlag for to prototypeworkshops. Her arbejdede borgere og medarbejdere sammen om at få idéer til nye løsninger. De fire prototyper, der blev bygget, bliver konkretiseret yderligere og herefter testet.

Det fortalte borgernes os om deres livssituation:

  • ”Det jeg kan, det vil jeg selv, så længe jeg kan. Jeg er måske lidt stædig. Jeg er i hvert fald glad for at være her”.
  • ”Jeg troede, det ville være sjovere at flytte på plejehjem. Men her sker ikke noget. 
    De andre beboere sidder og sover i stolene”.
  • ”Man kunne godt bruge en håndbog i at være pårørende”.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK