Vi er en familie, hvor mor eller far har en kræftdiagnose

I livssituationen mødte vi familier, hvor en forælder rammes af kræft. Alle havde det til fælles, at de havde hjemmeboende børn, den kræftsyge var i behandling, og at deres hverdag med et slag var blevet vendt på hovedet ved kræftdiagnosen. De havde svært ved at overskue, hvad der skulle ske i deres forløb, de bekymrede sig over, hvordan de skulle få det praktiske i hverdagen og økonomien til at hænge sammen. Det allervigtigste for dem var, at deres børn skulle føle sig trygge og trives både i og uden for hjemmet.

”Sig til, hvis vi kan hjælpe med noget”. Mange familier havde et netværk af venner, familie og kolleger, der gerne ville hjælpe. Alligevel følte familierne sig alene, for hvordan skulle de bede om hjælp, når de var vant til at klare sig selv, og når de var så overvældende af den nye situation, hvor de ikke selv havde overblikket. En kræftsyg mor fortalte: ”Hvor ville det bare være rart, hvis min veninde bare sagde; ’værsgo her er frikadeller’ eller ’jeg ordner lige vasketøjet’”.  

Mange familier fortalte, at de var glade for den måde, de blev mødt af Rødovre Kommune. De oplevede blandt andet standby-ordningen i Jobcentret som meningsfuld, genoptræningen hos fysioterapeuterne som værdifuld, og samtalerne med kræftkoordinatoren brugbare i forhold til at komme godt igennem kræftforløbet. I forhold til børnenes trivsel fortalte forældrene, at børnehave og skole gjorde en forskel.

Vi fik kontakt til familierne gennem Sundhedscenterets kræftkoordinator og Jobcentrets sygedagpengeteam. I alt har vi talt med 20 borgere, som har kræft tæt inde på livet. Vi har mødt kræftsyge forældre, og deres børn, bedsteforældre, ægtefæller/kærester og venner. Hvad enten vi har mødt dem i deres hjem, på en café eller gåtur, i kommunen eller til genoptræning, har de delt deres historie med os med stor åbenhed. Vi har også mødt mange af de fagfolk, som kræftramte familier møder. Vi har bl.a. observeret samtaler i jobcentret og med kræftkoordinator, vi har været med på genoptræning, interviewet en privatpraktiserende læge og Kræftlinjen. Vi har også mødt Danmarks eneste ’skolefe’ på Islev Skole.  

De indsigter vi fik, dannede grundlag for fire mulighedsrum:

1. Sammenhæng i hverdagen med plads til sig selv og forældrerollen – fra at hænge i en tynd tråd… til at hænge sammen.

2. Trygge rammer for børn og unge – fra kastebold… til at blive grebet.

3. Den gode tilbagevenden til arbejdsmarkedet – fra den hurtigste vej er ikke altid den bedste… til den bedste vej i det rette tempo.

4. Krop og sind – fra affyring af effektiv tretrinsraket… til tilkobling af mentalt brændstof.

Mulighedsrummene var udgangspunktet for fire prototypeworkshops. Her havde vi udover borgere, pårørende og medarbejdere i kommunen, også repræsentanter fra fagforeninger, offentlige og private arbejdsgivere, Herlev Hospital og Kræftlinjen. Der blev bygget mange forskellige prototyper på løsninger, og herefter valgte vi fire, som skal konkretiseres yderligere og testes af familier og fagfolk.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK