Sammen med Borgeren kort fortalt

Hvad er Sammen med Borgeren?

I Social- og Sundhedsforvaltningen vil vi gerne være endnu bedre til at imødekomme borgernes behov og oplevelser, når de møder kommunen. Det gør vi ved at få borgernes egne ord på, hvad der er vigtigt for dem i de situationer, hvor de møder kommunens medarbejdere. Vi kalder tiltaget ’Sammen med Borgeren’.

I Sammen med Borgeren ønsker vi ikke at skabe løsninger for borgerne, men i stedet at skabe løsninger med borgerne. Det giver nemlig allerbedst mening at skabe løsninger sammen med dem, som ved, hvad der er brug for i en bestemt situation. Det betyder også, at det ikke kun borgere, vi inddrager: Foreninger, virksomheder, ngo’er og andre kan være med til at skabe løsninger.

Hvordan er forløbet?

I Sammen med Borgeren arbejder vi med forskellige livssituationer. En livssituation beskriver en persons liv, som det ser ud lige nu og her. I livssituationen ser vi altså på helheden i borgernes liv i en særlig situation frem for kun at se på én isoleret udfordring. Vi danner os altid et overblik over livssituationen, inden vi dykker ned i de involveredes oplevelser.

Arbejdet sker i tre forskellige faser:

  • Forståelse: I denne fase handler det om at få et indblik i borgernes oplevelser gennem bl.a. interviews. I mødet med forskellige borgere ser vi, om der er nogle udfordringer, der går igen i borgernes fortællinger – ting de har tilfælles. Det er dem, vi tager videre til næste fase.
  • Idéer: Med udgangspunkt i de ting, som går igen i borgernes fortællinger, samler vi borgerne med relevante fagpersoner og andre der er involveret i livssituationen. Sammen skaber vi de nye idéer og bygger prototyper på løsninger på en oplevet udfordring i livssituationen. Idéerne afprøves og forbedres, og til sidst udvælges de idéer, der skal blive til løsninger.
  • Løsninger: I den sidste fase skal løsningerne sættes i værk blandt de borgere og medarbejdere, der er involveret i livssituationen. I denne fase lægges der også en plan for, hvordan vi sikrer, at løsningen virker, som den skal, og om der skal laves justeringer til løsningen.

Klik her for at læse mere om processen og metoderne bag Sammen med Borgeren.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK