Boligydelse

Boligen

Fold alle ud

Almennyttige boliger

Kommunen har anvisningsret til et vist antal af ledige boliger i de almene boligafdelinger. Kriterierne for opskrivning og anvisning af ledige boliger sker på grundlag af vejledning nr. 4120 af 27. december 1996 om udlejning af almene boliger.

Af afsnit 5.2 i vejledning om udlejning af almene boliger fremgår, at kommunen ikke må føre en venteliste, hvor ansøgerne, der har henvendt sig til kommunen på grund af påtrængende boligbehov, anvises en bolig efter deres nummer på listen. Det følger af bestemmelsens indhold, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal foretage en konkret vurdering af, hvilke boligsøgende, der har det mest påtrængende behov for at få anvist en bolig.

Bofællesskaber

Rødovre Kommune råder over pladser i bofællesskaber til vidtgående psykisk udviklingshæmmede og til psykisk syge, der ikke kan klare sig i egen bolig. Visitation til bofællesskaber sker på grundlag af en samlet vurdering af de sociale og helbredsmæssige forhold.

Handicap- og ældreegnede boliger

Kommunen råder over boliger, som er indrettet til fysisk handicappede og ældre borgere, der ikke længere kan klare sig selv i deres nuværende bolig. For at komme i betragtning til en visitationsbolig, skal man indstilles og godkendes af et visitationsudvalg på baggrund af indstilling fra en visitationssygeplejerske eller ergoterapeut. For at blive visiteret til en visitationsbolig er det en forudsætning at:

  • Borgeren selv ønsker at flytte i en visitationsbolig.
  • Borgeren har en væsentlig fysisk, psykisk eller social funktionsnedsættelse, som gør de nuværende boligforhold uhensigtsmæssige. Uhensigtsmæssige boligforhold er eksempelvis dårlig adgangsforhold til nuværende bolig, badeforhold, manglende plads til hjælpemidler og hjemmehjælperpersonalets pladsforhold under hensyntagen til arbejdsmiljøanvisninger.
  • Borgeren vil kunne profitere af nærmiljøets tilbud, fx cafeteria, cafearrangementer og sociale aktiviteter.

I Rødovre Kommune findes der i alt 4 boligafdelinger med visitationsboliger, hvor kommunen har 100% anvisningsret. Antallet af visitationsboliger udgør i alt 167. Boligerne fordeler sig med 92 boliger i Doktorhaven, 13 boliger i Søparken og 12 boliger på Ørbygård, 50 boliger i Broparken.
Boligerne er egnede til kørestolsbrugere, adgangsforhold og indretning er velegnet for gangbesværede. Er byggeriet med trapper, er der etableret elevator.
Ud over visitationsboliger har kommunen 100 % anvisning til følgende ældre- og handicapvenlige boliger:

  • Tømmergrunden,
  • Damhus Torvegaard

Ansøgning sker ved personlig henvendelse til Boligservice i Borgerservice på Rådhuset eller telefon 36 37 70 00.

Plejeboliger

Hvis du – trods hjælp fra hjemmeplejen – ikke længere kan klare dig i eget hjem, kan du søge en plejebolig. Du kan tale om plejebolig med den hjemmesygeplejerske, der kommer i dit hjem, eller kontakte Sundhedsfremme og Visitation i Sundhedscenteret. Visitation til plejebolig sker ud fra en samlet vurdering af din aktuelle sociale og helbredsmæssige situation. Den endelige beslutning om tildeling af plejebolig træffes af visitationsudvalget. Ved indflytning i plejebolig vil du fortsat få din pension udbetalt.

Rødovre Kommunes plejeboliger administreres efter to regelsæt. I ældrecentret Broparken og Dorthe Mariehjemmet betragtes boligerne som almindelige boliger. Der skal betales indskud såvel som en kontraktmæssig husleje, hvortil der kan ansøges om henholdsvis indskudslån og boligydelse. For de andre plejeboliger opkræves der automatisk husleje. Lejen beregnes efter samme princip som egenbetalingen i boligydelse, se afsnittet om »Boligydelse«. Derudover skal du betale et fast beløb for varme og elektricitet.

Det er også muligt at modtage en række serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v. Der vil blive opkrævet betaling for de valgte ydelser én gang månedlig.

Plejeboligerne er beliggende følgende steder:

Ældrecentret Broparken 
Slotsherrens Vænge 2B+C+D
Ældrecentret Broparken har deres egen hjemmeside - klik her...

Plejehjemmet Engskrænten
Kirkesvinget 5
Plejehjemmet Engskrænten har deres egen hjemmeside - klik her...

Plejehjemmet Ørbygård
Medelbyvej 6
Plejehjemmet Ørbygård har deres egen hjemmeside - klik her...

Dorthe Mariehjemmet
Fortvej 19
Dorthe Mariehjemmet har deres egen hjemmeside -  klik her...

Der er mulighed for at flytte i plejebolig i andre kommuner, hvis du f.eks. har ønske om at bo nær familie. Ansøgningsblanket fås ved henvendelse til Sundhedsfremme og Visitation i Sundhedscenteret.

Midlertidigt ophold i plejebolig

I særlige tilfælde kan du tilbydes et ophold for en kortere periode, hvis du f.eks. udskrives fra sygehus og ikke umiddelbart kan klare dig alene, eller hvis du normalt plejes i eget hjem af pårørende, og de skal på ferie. 

Vedrørende betaling, kan du få nærmere oplysninger ved henvendelse til Sundhedsfremme og Visitation i Sundhedscenteret.

Beboerindskud

Kommunen yder pligtlån til betaling af beboerindskud, hvis:

  • boligen er ibrugtaget (bygget) 1. april 1964 eller senere
  • tidligere bolig fraflyttes på grund af sanering eller byfornyelse
  • husstandens bruttoindkomst ikke overstiger den fastsatte indkomstgrænse, se afsnittet om »Takster«.

Kommunen yder ikke lån, hvis:

  • du har formue, og det skønnes, at du selv er i stand til at betale indskuddet
  • den nuværende bolig, efter kommunens skøn, opfylder familiens behov
  • huslejen udgør mere end halvdelen af husstandsindkomsten - dog med undtagelse af plejebolig
  • et tidligere indskudslån ikke er afviklet.

Der gælder særlige regler vedrørende indskudslån til flygtninge. Nærmere oplysninger herom fås ved henvendelse til Boligservice. Ekspeditionstiden for låneansøgning er 10-12 dage. Ansøgning sker digitalt via: www.borger.dk eller ved henvendelse til Boligservice.

Boligydelse

Vedrører alle folkepensionister og førtidspensionister, der modtager pension efter regler gældende til 1.1.2003.

Ansøgning om boligydelse

For at få boligydelse skal du søge digitalt via: borger.dk eller rette henvendelse til Udbetaling Danmark.

Ansøgning om boligsikring

For at få boligsikring skal du søge digitalt via: borger.dk eller rette henvendelse til Udbetaling Danmark.

Lån til betaling af ejendomsskatter

Ejer du eller din ægtefælle parcelhus, rækkehus, ejerlejlighed eller fritidshus til eget brug, kan du få lån til betaling af ejendomsskatter, men ikke til øvrige afgifter, f.eks. renovation, vandafgift og skorstensfejning. Der kan kun ydes lån til én ejendom. Du eller din ægtefælle skal:

  • være fyldt 65 år eller
  • modtage social pension, delpension eller efterløn.

Lånet udbetales uden hensyntagen til dine indtægtsforhold og bevilges kun, såfremt der er friværdi i ejendommen. Lånet skal tinglyses på ejendommen og forfalder ved ejerskifte. Vedr. forrentning af lånet, se »Takster«.

Bemærk, at renterne ikke er fradragsberettigede på selvangivelsen. Lånet udbetales af den kommune, hvor ejendommen er beliggende. NB!: Der kan ikke både udbetales lån til betaling af ejendomsskatter og boligstøtte til samme bolig. Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter til ejendomme beliggende i Rødovre Kommune sker digitalt via: borger.dk eller ved henvendelse til Borgerservice.

Lån til betaling af ejendomsskatter

Ejer du eller din ægtefælle parcelhus, rækkehus, ejerlejlighed eller fritidshus til eget brug, kan du få lån til betaling af ejendomsskatter, men ikke til øvrige afgifter, f.eks. renovation, vandafgift og skorstensfejning. Der kan kun ydes lån til én ejendom. Du eller din ægtefælle skal:

  • være fyldt 65 år eller
  • modtage social pension, delpension eller efterløn.

Lånet udbetales uden hensyntagen til dine indtægtsforhold og bevilges kun, såfremt der er friværdi i ejendommen. Lånet skal tinglyses på ejendommen og forfalder ved ejerskifte. Vedr. forrentning af lånet, se »Takster«.

Bemærk, at renterne ikke er fradragsberettigede på selvangivelsen. Lånet udbetales af den kommune, hvor ejendommen er beliggende. NB!: Der kan ikke både udbetales lån til betaling af ejendomsskatter og boligstøtte til samme bolig. Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter til ejendomme beliggende i Rødovre Kommune sker digitalt via: borger.dk eller ved henvendelse til Borgerservice.