Vær med i skattejagten og oplev Thomas Dambo's trolde på Vestegnen!

24-06-2026

De seks glemte kæmper har 10 års jubilæum, og det fejrer vi med en skattejagt, hvor du kan være med i lodtrækningen om billetter til ARKEN Museum for Samtidskunst.

Trold

Sådan deltager du i skattejagten

Ved hver kæmpe står et lille skilt med kæmpens navn og nummer. Når du har fundet fire eller flere af troldenumrene, kan du deltage i konkurrencen om billetter doneret af ARKEN Museum for Samtidskunst. På Arken kan du lige nu se flere trolde og lave din egen trold.

Følg linket herunder til siden om Sovende Louis. På denne side finder du et link til Hvidovre Kommunes deltagelsesformular, hvor du kan indsende troldenumrene og dine kontaktoplysninger og dermed deltage i lodtrækningen om billetterne.

Der er 10 præmier i alt, og hver præmie består af 5 billetter, så du kan invitere familien med. Skattejagten starter fredag den 26. juni 2026 og slutter søndag den 6. september 2026, hvorefter der trækkes lod blandt de rigtige besvarelser. Vinderne får direkte besked.