Valg til Europa-Parlamentet

08/05-2024

Du kan stemme til EP-valget ved personligt fremmøde på valgdagen den 9. juni på dit valgsted eller ved at brevstemme i enhver kommune i landet. Du kan brevstemme fra den 29. april til den 6. juni 2024.

Hvem kan stemme?

Du kan stemme (har valgret), hvis du:

  • har stemmeret til folketingsvalg (er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark)
  • er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de andre EU-medlemsstater
  • er statsborger i en af de andre EUmedlemsstater, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Optagelse på valglisten

Ingen kan stemme uden at være optaget på valglisten. Alle danske statsborgere over 18 år, der bor i Danmark er optaget på valglisten. Hvis du er herboende statsborger fra et af de øvrige EU-lande, skal du søge om optagelse på valglisten.  Der er fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendt ansøgningsskema om optagelse på valglisten til samtlige statsborgere i et af de øvrige EU-lande, som er folkeregistreret i Danmark.

I Rødovre kan du brevstemme følgende steder

Borgerservice på rådhuset, Rødovre Parkvej 150 i den almindelige åbningstid. Her er følgende hjælpemidler til rådighed:

  • Lup, som kan forstørre tekst til firdobbelt størrelse
  • LED-lampe
  • Sort filtpen
  • Hæve-/sænkebord med mulighed for skråtstillelse af bordpladen.
  • CCTV (forstørrelsesapparat med skærm)

Ældrecentret Broparken, Slotsherrens Vænge 2, den 22. maj kl. 15-18 og den 29. maj kl. 14-17.

Cafe biblioteket, Nørrekær 8, den 22. maj og den 29. maj - begge dage kl. 14-17.

Begge steder er følgende hjælpemidler til rådighed:

  • Lup, som kan forstørre tekst til firdobbelt størrelse
  • LED-lampe
  • Sort filtpen

Legitimation (pas, kørekort eller sygesikringsbevis/sundhedskort) skal medbringes.

Brevafstemning i eget hjem

Vælgere med handicap eller nedsat førlighed, der ikke kan anvende kommunens kørselsordning på valgdagen, kan ansøge om at afgive brevstemme hjemme.

Ansøgningsskemaet kan fra den 12. maj findes på her på vores hjemmeside eller hentes i Borgerservice fra den 13. maj. Du kan også ringe til kontaktcenteret på telefon 36 37 70 00.

Ansøgningen skal afleveres inden tirsdag den 28. maj kl. 18 til Borgerservice. Ansøgningen kan også findes her.

Ændring af valgsted

Vælgere med handicap eller nedsat førlighed, kan søge om at stemme på et andet valgsted i kommunen end det, de hører til, hvis vælgeren finder et andet valgsted mere tilgængeligt.

Ansøgningsskemaet kan fra den 12. maj findes her på vores hjemmeside eller afhentes i Borgerservice fra den 13. maj. Du kan også ringe til kontaktcenteret på 36 37 70 00.

Ansøgningen skal afleveres inden fredag den 31. maj kl. 12 til Borgerservice. Ansøgningen kan også findes her.

Brevafstemning på plejehjemmene i Rødovre

Der afholdes brevafstemning for beboerne på vores plejehjem og dagcenter.

Læs mere om valget