Måltider

Måltidet er grundlæggende en social sammenkomst, som forener de mennesker, der mødes i et fællesskab om spisning og samtale.

God mad og gode måltider er væsentlige for de ældres velbefindende.

På Ørbygård bestræber vi os på at skabe de bedst mulige rammer om måltidet.

 

Hvad tilbyder vi?

Beboere tilbydes 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost, aftensmad) og derudover mellemmåltider efter behov.

Til hovedmåltiderne tilbydes diverse drikkevarer, og beboerne må gerne medbringe egne drikkevarer.

Sodavand og alkoholiske drikke serveres ved højtidelige lejligheder uden ekstra beregning og kan ellers købes.

Beboere, der af den ene eller anden årsag, ikke spiser dagens menu, kan informere køkkenet angående andre ønsker, eller er meget velkommen til at vælge alternative muligheder i caféen.

Ud over de tre hovedmåltider og eftermiddagskaffe tilbydes diverse mellemmåltider afhængig af beboerens indtagelse af mad og drikke i øvrigt.

Der er særligt fokus på de småtspisende beboere, der skal have proteinrige og kalorierige mellemmåltider.

Vi ser det som en del af kerneopgaven, at individuelle behov og ønsker, store som små, opfyldes.

 

Hvornår spiser vi?

Kl. 8.00 – 10.00 tilbydes morgenmad.
Morgenmaden består af kaffe, te, juice, mælk, vand, havregrød, øllebrød, brød, smør, ost, marmelade, pålæg, blødkogt æg samt diverse mælkeprodukter.

Kl. 12.30 tilbydes varm mad.
Frokosten består af en hovedret samt en forret eller dessert.
Menuplanen opsættes synligt på afdelingerne og kan også ses i beboerbladet.
Beboerne vælger selv om frokosten spises i afdelingen eller i caféen.

Kl.14.30 tilbydes eftermiddagskaffe og dagens hjemmebagte kage, brød eller frugt.

Kl. 17.30 tilbydes aftensmad.
Aftensmaden består af smørrebrød, evt. en lun ret.

Kl. 19.30 tilbydes aftenkaffe med franskbrød med ost og hjemmebagte småkager.

 

Hvordan hører vi beboerne?

Hver beboer har en kontaktperson, og én af opgaverne er at kontaktpersonen evt. sammen med beboeren informerer køkkenpersonalet om beboernes særlige behov og ønsker i forhold til mad og drikke.

Beboernes ønsker i forhold til alle måltider til hverdag, højtider og festlige arrangementer bliver hørt.

 

(VPJ-22)