Musikværksted 1 + 2 + Musikproduktion
Som elev på Rødovre Musikskole har du mulighed for at få gratis undervisning i alt det, du ikke når hos din egen lærer.
I musikværkstederne arbejder vi med: hørelære, skalaer, akkorder, sangskrivning, rytmeøvelser, improvisation, sammenspil, rotation og meget mere.
Vi tager altid udgangspunkt i det, du har brug for. Det kan være, at du gerne vil skrive din egen sang, men ikke ved, hvordan det med akkorder fungerer. Måske har du lyst til at lære et par skalaer, så du kan komme i gang med at improvisere – eller måske har du været i gang længe og bare har brug for ny inspiration.
Der er i alt tre hold: Musikværksted 1 og Musikværksted 2 om tirsdagen, og vores Musikproduktionshold om mandagen. Undervisningen spænder fra begynder til super avanceret, så der er noget at hente for alle.
Du er altid velkommen til at ringe til mig, hvis du er i tvivl om, hvilket hold der passer til dig. Du må også gerne bare kigge forbi en af dagene og tage en prøvetime.
Holdtider:
- Musikværksted 1: Tirsdag kl. 16.15–17.00 i lokale 7
- Musikværksted 2: Tirsdag kl. 17.00–17.45 i lokale 7
- Musikproduktion: Mandag kl. 19.20–20.05 i lokale 7
Holdene kører hele året fra starten af september, og du kan hoppe på, når det passer dig.
Martin Fabricius - 20685456