Bofællesskabet Nyholms Allé

Her kan du læse mere om livet på Bofællesskabet Nyholms Allé og de rammer, vi tilbyder vores beboere.

 

Bofællesskabet Nyholms Allé

Fold alle ud

Målgruppe

Målgruppe

Bofællesskabet Nyholms Allé er et midlertidigt botilbud efter servicelovens §107 for unge mellem 18 og 30 år, der på grund af psykiske eller kognitive udfordringer har behov for særlig støtte og vejledning i hverdagen.
Formålet med opholdet er at afklare, hvilken boligform der på sigt vil være mest hensigtsmæssig for den enkelte, f. eks. egen bolig, opgangsfællesskab eller et permanent botilbud.
I hverdagen samarbejder vi tæt med beboerne om at opbygge færdigheder og rutiner, der støtter dem i at kunne klare sig selv. Det kan f.eks. være træning i madlavning, rengøring og struktur i hverdagen, samt pasning af Campus Espevangs geder og marsvin. Personalet deltager desuden i møder med relevante myndigheder og instanser – herunder socialforvaltning, bank, læge, speciallæge og tandlæge.
Vi tilbyder også støtte til økonomistyring og individuelle samtaler om emner som kost, motion og god søvnhygiejne – alt sammen med fokus på at styrke den unges selvstændighed og trivsel.

Værdier, metoder og tilgange

Værdier, metoder og tilgange 

På Bofællesskabet arbejder vi med udgangspunkt i den enkelte beboer. Alle beboere har forskellige forudsætninger og behov, og det tager vi højde for i den pædagogiske praksis. Vores støtte og vejledning tilrettelægges sammen med borgeren – med respekt for vedkommendes ønsker, ressourcer og udviklingspotentiale.
Vi arbejder for at fremme beboerens selv- og medbestemmelse i videst muligt omfang. Det gør vi ved at støtte dem i at forstå og anvende deres egne muligheder for indflydelse – både i forhold til hverdagen, fællesskabet og den individuelle indsats. Vi anerkender samtidig beboerens ret til at fravælge tiltag, f.eks. ved vedligeholdelse af færdigheder, hvis det ikke giver mening for den enkelte.
Vi arbejder i journalsystemet CURA.
Vi arbejder med en visuel struktureret autismevenlig pædagogisk tilgang, så beboerne har en tydelig og genkendelig hverdag, som skaber tryghed og forudsigelighed.
Vi arbejder med an anerkendende og respektfuld kommunikation, og møder de enkelte beboere med nysgerrighed.

I Bofællesskabet er det vigtigt, at beboerne føler sig set, hørt og inddraget i deres egen udvikling og hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med at opstille SMART-mål sammen med den enkelte beboer. SMART-mål sikrer, at indsatsen bliver både meningsfuld og overskuelig – for beboeren såvel som for personalet.

SMART står for:

  • Specifikke – Målene skal være tydeligt formulerede og præcise, så både beboeren og vi som personale ved, hvad der arbejdes hen imod.
  • Målbare – Det skal være muligt at vurdere, om målet bliver nået. Det giver både struktur og motivation undervejs.
  • Aftalte – Målene opstilles i samarbejde med beboeren og med respekt for deres ønsker, behov og tempo. Det skaber ejerskab og øger engagementet.
  • Realistiske – Vi sikrer, at målene tager højde for beboerens aktuelle ressourcer og livssituation. Målet skal kunne nås uden at skabe frustration.
  • Tidsafgrænsede – Der aftales en konkret tidshorisont, hvilket hjælper med at fastholde fokus og gør det muligt at evaluere indsatsen regelmæssigt.

Ved at anvende SMART-mål skaber vi en fælles retning og struktur i hverdagen. Det understøtter beboernes mulighed for at udvikle sig, tage ansvar for egne mål og opleve små eller større succeser – hvilket er afgørende for trivsel, selvstændighed og livskvalitet.

Vi arbejder med Low Arousal i vores tilgang til de unge beboere for skabe ro, forudsigelighed og tryghed – både i omgivelserne og i relationen – for at forebygge og håndtere stress, uro og konflikt.

Vi vægter løbende samtaler med beboerne, som en vigtig del af det pædagogiske arbejde, hvor vi rådgiver dem og giver dem mulighed for at reflektere, forstå og navigere i deres følelser, reaktioner og relationer

I Bofællesskabet arbejder vi desuden ud fra KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik – som en grundlæggende tilgang i vores pædagogiske praksis. KRAP danner fundamentet for den måde, vi møder beboerne på, og det afspejles i både vores daglige samspil, vores samarbejde med pårørende og i vores tværfaglige dokumentation og refleksion. Vi fokuserer på det, der fungerer, og understøtter beboerne i at opbygge færdigheder og styrke deres selvforståelse.

Den kognitive tilgang i KRAP betyder, at vi har fokus på beboerens tanker, følelser og adfærd, og hvordan disse hænger sammen. Vi arbejder med at støtte beboeren i at udvikle hensigtsmæssige mestringsstrategier gennem forståelse, struktur og individuelle handleplaner. Ved brug af eksempelvis tænkeskemaer og analysemodeller hjælper vi beboeren med at få indsigt i egne handlemønstre og derigennem styrke deres selvforståelse og handlekompetence.

Vi tager udgangspunkt i det, der virker – beboerens ressourcer, styrker og succeser. Det betyder, at vi i det daglige pædagogiske arbejde lægger vægt på det, beboeren kan og lykkes med, frem for det, der er vanskeligt. Ved at anerkende og bygge videre på eksisterende kompetencer, skaber vi motivation, selvværd og udviklingsmuligheder for den enkelte beboer.

Anerkendelse er et gennemgående element i vores møde med beboeren. Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for beboerens perspektiv, livshistorie og ret til selvbestemmelse. Den anerkendende tilgang handler ikke nødvendigvis om at være enig, men om at vise forståelse og lydhørhed. Vi bestræber os på at skabe trygge og tillidsfulde relationer, hvor beboeren føler sig set, hørt og taget alvorligt.

I praksis anvender vi KRAP gennem systematiske metoder som f.eks. relationscirkler, trivselsskemaer, målplaner og daglig refleksion over egen pædagogisk indsats. Vi arbejder tæt sammen som personalegruppe for at sikre en fælles forståelse og kontinuitet i tilgangen til den enkelte beboer.

I vores arbejde med beboerne anvender vi neuropædagogik som en anden central del af den socialpædagogiske praksis, så vi kan tilpasse vores pædagogiske metoder og møde beboerne præcis der, hvor de er, med respekt for deres individuelle neurologiske og psykiske behov.

Ved at integrere neuropædagogiske principper kan vi skabe trygge og forudsigelige rammer, der understøtter beboernes trivsel og udvikling. Vi arbejder målrettet med at regulere sanseindtryk, styrke følelsesmæssig stabilitet og fremme kognitive færdigheder. Dette skaber bedre betingelser for læring, kommunikation og sociale relationer, som er afgørende for beboernes livskvalitet.
 

Faglig refleksion og udvikling
Personalet på bofællesskabet modtager regelmæssig supervision med fokus på autismefaglige metoder og tilgange. Denne praksis sikrer en løbende faglig refleksion, som bidrager til en evidensbaseret og kvalificeret praksisudvikling. Formålet er at optimere indsatsen til gavn for borgernes trivsel, selvstændighed og udviklingsmuligheder. Derudover deltager personalet årligt i relevante kurser og efteruddannelsesforløb inden for specialområdet, hvilket understøtter en vedvarende faglig opdatering og styrker den professionelle praksis.

Normering

Normering 

I Bofællesskabet er der ansat fire socialpædagoger, hvoraf to fungerer som faglige koordinatorer, og en pædagog medhjælper, der alle besidder en solid og højt specialiseret socialpædagogisk faglighed. Det pædagogiske personale er til stede i bofællesskabet på hverdage fra kl. 07.00 til 20.00 samt i weekenderne fra kl. 11.00 til 20.00 om lørdagen og fra kl. 12.00 til 20.00 om søndagen. Uden for disse tidsrum har beboerne mulighed for at søge akut rådgivning og vejledning hos ledelsen af Campus Espevang, repræsenteret ved Line Knudsen og Martin Hasselgreen.
Der er desuden tilknyttet tre faste vikarer med omfattende erfaring inden for socialpædagogik, og som har opnået indgående kendskab til beboerne. Denne organisatoriske struktur bidrager væsentligt til at skabe en stabil og sammenhængende hverdag for beboerne, hvor kontinuitet, tryghed og forudsigelighed er central. En sådan stabilitet er afgørende for beboernes trivsel og udvikling, idet den reducerer usikkerhed og fremmer en følelse af sikkerhed i det daglige samspil med personale.
Bofællesskabet modtager regelmæssige besøg af en sundhedskoordinator, der også fungerer som seksualvejleder. Denne koordinator samarbejder med det øvrige pædagogiske personale om at understøtte beboernes seksuelle sundhed og fremme etableringen af sunde og tillidsfulde relationer.

Faciliteter

Faciliteter 

Der er 12 værelser i Bofællesskabet, fordelt på 2 etager. Begge etager har fælles køkken og fælles stue med TV og spille konsoller. Vi har adgang til en skøn have, som flittigt bruges til hyggelige arrangementer. Værelserne er ca. 122.
Vi holder til huse i en af bygningerne på Campus Espevang. I nærområdet er der grønne omgivelser, der indbyder til mange gå- og cykelture. Vi har geder og marsvin, som passes af Bofællesskabet om aftenen og i weekenderne. Beboerne tilbydes deltagelse i disse opgaver.

Husets traditioner

Husets traditioner 

På Bofællesskabet prioriter vi det sociale fællesskab, og planlægger mange udflugter i løbet af året i samarbejde med beboerne.
Udflugterne spiller en central rolle i udviklingen og trivslen for personer i målgruppen. For mange i denne målgruppe kan hverdagens strukturer og sociale situationer være udfordrende, og derfor kan veltilrettelagte udflugter være en værdifuld mulighed for læring, afslapning og social interaktion.

Udflugterne skaber en sanselig oplevelse, hvor deltagerne får mulighed for at udforske nye miljøer i trygge rammer. Det kan hjælpe med at stimulere sanserne på en positiv måde og fremme deres evne til at håndtere nye indtryk, som ofte kan være overvældende i dagligdagen. For personer med autisme kan det give en følelse af mestring og øge deres selvtillid, når de oplever succes i nye situationer.

Desuden fremmer udflugter socialt samspil og kommunikation. Gennem fælles aktiviteter kan deltagerne lære at aflæse sociale signaler, samarbejde og udvikle venskaber. For personer i målgruppen, der ofte kæmper med impulsivitet og opmærksomhed, kan en struktureret og meningsfuld udflugt hjælpe med at fokusere deres energi på positive oplevelser og samtidig styrke deres evne til at følge instruktioner og indgå i sociale rammer.
Endelig giver udflugter mulighed for afveksling fra dagligdagens rutiner, hvilket kan være med til at reducere stress og øge motivationen. At komme ud i naturen eller besøge spændende steder kan skabe glæde og overskud, som kan styrke deltagernes generelle velvære og mentale sundhed.

Sammenfattende er udflugter ikke blot sjove oplevelser, men også et vigtigt redskab i arbejdet med mennesker med autisme og ADHD. De bidrager til personlig udvikling, social integration og øget livskvalitet, og derfor har de en central plads i planlægningen af aktiviteter for denne målgruppe.
 

Vores udflugter og sociale samværsarrangementer har de seneste år været:

Årstidens arrangementer/I Bofællesskabet er vi traditions bunde og vi fejrer årets højtider:

Fastelavn
Vi slår Katten af tønden på Campus Espevangen i fællesskab med dagtilbuddene.

Påskefrokost

Sankt Hans
Vi grill hygger og tænder bål

Halloween
Middag med et (u)hyggeligt indhold.

Adventsarrangementer i december
Vi bager kager, vi laver konfekt, julepynt, juledekorationer, pakker gaver ind og henter juletræ
Juleaften
Fejres altid for de beboere der bliver i Bofællesskabet.

Nytårsfest
Vi holder nytårsaften med en 3-retters menu, valgt af beboernes festudvalg. Vi fyrer fyrværkeri af.
Bofællesskabet er bemandet senere den aften.

Sommerfester
Arrangeres årligt af Campus Espevang. Familie og venner inviteres til grill og underholdning.
Vi laver grillaftener i Bofællesskabets have, over sommeren, når vejret tillader det.
1 årlig disco fest.

Vores sommerudflugter har de seneste år gået til.
Frellesen Chokoladefabrik, hvor vil lærer at lave vores egne flødeboller og får dejlige smagsprøver.
Pluk-selv tur til jordbær gård, badeture til stranden, kanalrundfart i Nyhavn, bådfart i Frederiksberg Have, Dragør Havn og Zoologisk Have.
Filmafteneer
Vi har en fast ugentlig filmaften i Bofællesskabet.
Bowling
Vi bowler flere gange om året.

Biografture
Tager på flere årlige biografture.

Svømmehal
Tilbud om svømmeture til den lokale svømmehal.

KOLONI
En gang om året tager vi på koloni. De seneste år er turen gået til Lalandia.

Pårørende arrangementer
Vi sætter pris på et godt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende og for at understøtte dette afholder vi flere pårørende arrangementer årligt.
 

Praktisk information

Praktisk information

Faste udgifter til Bofællesskabet er husleje og forplejning.
Inkluderet i huslejen er adgang til WiFi, udflugter, sociale arrangementer og en årlig weekendtur, der de seneste to år er gået til Lalandia.
Beboerne dækker selv øvrige udgifter, herunder egen indbos forsikring.

 

Kontaktoplysninger

Kontaktoplysninger

Bofællesskabet Nyholms Alle 47 B
2650 Rødovre

Telefon: 3076 7181


Faglig koordinator Ole A: 2477 7671

Faglig koordinator Marianne V: 2460 1840

 

Tilbudsleder Line Knudsen : 3076 9082
Souschef Martin André Hasselgreen: 3076 9994