Genbrug

Kender du Byttestedet ?

Meget storskrald behøver slet ikke at blive smidt ud! Det kan måske bruges af andre. Til det formål har vi i Rødovre en mobil byttecontainer, som flyttes rundt i kommunen.

Vi kalder den "Byttestedet". 

I Byttestedet kan du stille ting til genbrug, som andre kan få glæde af. Du er også velkommen til at tage ting, hvis der er noget du kan bruge.

Byttestedet er ikke til affald, og det er vores fælles opgave, at holde Byttestedet rent og pænt.

Som boligforening kan I få Byttestedet kørt ud til jer i en periode. I skal bare sikre, at det er aftalt med ejerne af grunden.

Kontakt Affald og Genbrug via Selbetjeningen, eller ring på 36377000.