Metodegrundlag

Bag alt vores arbejde i den beskyttede beskæftigelse ligger nogle faste pædagogiske metoder- og principper. Neuropædagogik tager udgangspunkt i viden om hjernen og des funktioner. Neuropædagogik er en forståelsesramme or den faglige og individuelle indsats til personer, men neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik, og den har sit fundament i den del af den neurovidsenskabelig forskning, der beskæftiger sig med kognition. Vi arbejder med en visuel struktur, både kollektivt og individuelt, alt efter hvad der giver mening. Det er et vigtigt parameter for os, at de metodikker vi benytter er evidensbaserede.

Ud over det neuropædagogiske arbejder vi med elementer fra TEACCH (treatment and education of communication handicaped children). TEACCH tager udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og visuel støtte. TEACCH programmet er udviklet ud fra karakteristiske og adfærdsmæssige kendetegn ved autisme, således at man hjælper mennesker med autismespekterforstyrrelser til at fungere i den kultur, der omgiver dem. I dag bruges TEACCH-programmet til langt flere målgrupper, faktisk profiterer de fleste målgrupper med en psykisk funktionsnedsættelse, herunder også almen udviklingshæmning, af den struktur, der arbejdes efter i TEACCH.

Relationspædagogik

Low arousal er praksisnær relationspædagogik. Som tager udgangspunkt i respekt for den enkelte og dennes ret til at bestemme over sit eget liv. Dette værktøj går ud fra den præmis, at voldsomme emotionelle reaktioner er tegn på overstimulation samt at hverdagen stiller for mange krav, der ikke kan imødekommes. Et menneske, der hverken føler sig mødt, set, hørt eller inddraget, reagerer negativt. Tilsammen skabes en uhensigtsmæssig stresstilstand, som skal brydes.
Ordret betyder ’arousal’ parathedstilstand, vågenhed eller modtagelighed for sanseindtryk. Det gælder om at nedbringe det forhøjede alarmberedskab. Nøgleordene er stressreduktion og kravtilpasning.

Den pædagogiske indsats tilbyder ingen generelle løsninger, men en nøje afstemt individuel tilgang. Vi fokuserer på den enkeltes funktionsniveau, og hvordan han eller hun gerne vil leve sit liv. Etik og respekt er vigtige hjørnesten i arbejdet. Vi opnår at berolige den underliggende parathedstilstand og dermed den aggressive adfærd. Undervejs danner vi konstruktive relationer. I fællesskab tilrettelægger vi en ny dagligdag med overskuelige krav, der svarer til den studerendes funktionsniveau og ønsker. Vi giver borgeren ansvar og kontrol tilbage over sit eget liv. På den måde bliver han/hun en aktiv sparringspartner, der byder ind med det, han/hun magter og kan. I gensidig respekt og tillid til hinanden opnår vi et gensidigt samarbejde, der skaber overskud til at indgå i positive sammenhænge.

Alle borgere i vores beskæftigelses tilbud har hver en kontaktperson, der sørger for en rød tråd i tilknytningen til Campus Espevang. Dvs. planlægning af hverdagen, dine arbejdsopgaver, møder, personlig trivsel mm.