Mød en beboer fra Bofællesskabet Campus Espevang

Bofællesskabet Campus Espevang er et midlertidigt botilbud efter Servicelovens §107 for unge mellem 18 og 30 år, der på grund af psykiske eller kognitive udfordringer har behov for særlig støtte og vejledning i hverdagen.
Formålet med opholdet er at afklare, hvilken boligform der på sigt vil være mest hensigtsmæssig for den enkelte, f. eks. egen bolig, opgangsfællesskab eller et permanent botilbud.
I hverdagen samarbejder vi tæt med beboerne om at opbygge færdigheder og rutiner, der støtter dem i at kunne klare sig selv. Det kan f.eks. være træning i madlavning, rengøring og struktur i hverdagen, samt tilbud om pasning af Campus Espevangs geder og marsvin. Personalet deltager desuden i møder med relevante myndigheder og instanser – herunder socialforvaltning, bank, læge, speciallæge og tandlæge.
Vi tilbyder også støtte til økonomistyring og individuelle samtaler om emner som kost, motion og god søvnhygiejne – alt sammen med fokus på at styrke den unges selvstændighed og trivsel.
De unge er rigtig gode til at byde velkommen og tage godt imod nye bofæller og mange får hurtigt nye venskaber, hvis de ønsker det.
Flere holder fast i kontakten med Bofællesskabet og med tidligere befæller, efter de er flyttet i egen bolig eller på et bosted.


 

Mød Harjeet - en af Bofællesskabets beboere

Harjeet har boet på Bofællesskabet på Campus Espevang i en del år.
Se filmen og hør hende fortælle om sin hverdag på Bofællesskabet Campus Espevang, og hvordan støtte og fællesskab hjælper hende med at skabe et meningsfuldt liv.