Bag alt vores arbejde i den beskyttede beskæftigelse ligger nogle faste pædagogiske metoder- og principper. Neuropædagogik tager udgangspunkt i viden om hjernen og des funktioner. Neuropædagogik er en forståelsesramme or den faglige og individuelle indsats til personer, men neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik, og den har sit fundament i den del af den neurovidsenskabelig forskning, der beskæftiger sig med kognition. Vi arbejder med en visuel struktur, både kollektivt og individuelt, alt efter hvad der giver mening. Det er et vigtigt parameter for os, at de metodikker vi benytter er evidensbaserede.

Ud over det neuropædagogiske arbejder vi med elementer fra TEACCH (treatment and education of communication handicaped children). TEACCH tager udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og visuel støtte. 14 TEACCH programmet er udviklet ud fra karakteristiske og adfærdsmæssige kendetegn ved autisme, således at man hjælper mennesker med autismespekterforstyrrelser til at fungere i den kultur, der omgiver dem. I dag bruges TEACCH-programmet til langt flere målgrupper, faktisk profiterer de fleste målgrupper med en psykisk funktionsnedsættelse, herunder også almen udviklingshæmning, af den struktur, der arbejdes efter i TEACCH. TEACCH er udviklet til undervisning, hvor man indretter undervisningsfaciliteterne på en bestemt måde, hvor den studerende sidder på egen personlige plads, skærmet for forstyrrende sanseindtryk fra omverdenen. Den studerende arbejder i sekvenser, hvor der arbejdes fra venstre mod højre og oppefra og ned. Når den studerende har lavet arbejdet, tjekker læreren på en liste, om arbejdet er korrekt udført. Ved de første danske forelæsninger i 1986 fremhævede Theo Peters fire væsentlige faktorer, som gør TEACCH programmet unikt.

1. Forældre/pårørende medinddrages, så de får indflydelse i undervisningen
2. Borgere og forældre tilbydes en kontinuerlig støtte livet igennem. Autisme er en - livslang problematik, derfor må en meningsfuld støtte også være livslang
3. Tilbud gives som en helhed – man søger at forholde sig til borgeren i alle miljøer
4. Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt

Vi arbejder også efter en metode der hedder Low Arousal.
Low arousal er praksisnær relationspædagogik. Som tager udgangspunkt i respekt for den enkelte og dennes ret til at bestemme over sit eget liv. Dette værktøj går ud fra den præmis, at voldsomme emotionelle reaktioner er tegn på overstimulation samt at hverdagen stiller for mange krav, der ikke kan imødekommes. Et menneske, der hverken føler sig mødt, set, hørt eller inddraget, reagerer negativt. Tilsammen skabes en uhensigtsmæssig stresstilstand, som skal brydes.
Ordret betyder ’arousal’ parathedstilstand, vågenhed eller modtagelighed for sanseindtryk. Det gælder om at nedbringe det forhøjede alarmberedskab. Nøgleordene er stressreduktion og kravtilpasning.

Vi taler om tre niveauer inden for Arousal: hyperarousal, toleranceområdet og hypoarousal. Hyper betyder for meget, hypo for lidt. Hyperarousal er et faremoment. Vi er i det røde felt, hvor sansepåvirkningerne er så mange, at hjernen ikke kan håndtere dem længere. Det er her, risikoen for konflikter og magtanvendelser ligger. Toleranceområdet er det felt, hvor der hverken er for mange eller for få stimuli. Hvor der er basis for en udviklende og fremadrettet pædagogisk indsats. Det er det område, vi sigter mod. 16 Med Low Arousal afdækker vi de årsager og udløsende faktorer, der ligger bag den uhensigtsmæssige reaktion. Krisen bliver analyseret og evalueret. Den pædagogiske indsats tilbyder ingen generelle løsninger, men en nøje afstemt individuel tilgang. Vi fokuserer på den enkeltes funktionsniveau, og hvordan han eller hun gerne vil leve sit liv. Etik og respekt er vigtige hjørnesten i arbejdet. Vi opnår at berolige den underliggende parathedstilstand og dermed den aggressive adfærd. Undervejs danner vi konstruktive relationer. I fællesskab tilrettelægger vi en ny dagligdag med overskuelige krav, der svarer til den studerendes funktionsniveau og ønsker. Vi giver den studerende ansvar og kontrol tilbage over sit eget liv. På den måde bliver han/hun en aktiv sparringspartner, der byder ind med det, han/hun magter og kan. I gensidig respekt og tillid til hinanden opnår vi et frugtbart samarbejde, der skaber overskud til at indgå i positive sammenhænge.

Med personalet som din primære kontaktperson tilsigter Campus Espvang beskæftigelse igennem en hverdag/ et forløb/ eller flere praktikker, der strukturelt tager udgangspunkt i situeret læring og mesterlære, der er bygget op om en pædagogisk tilrettelagt tilegnelse af erfaring, viden og kompetencer gennem læring og deltagelse i praksis på vores 4 beskæftigelseslinjer/teams. I dine teams oparbejder du som beskyttet medarbejder i et tilhørsforhold med andre værende dine kollegaer eller personale om en given arbejdsopgave. De interne rammer er strukturerede på en sådan måde, så de fremmer de praksisfællesskaber og den identitetsskabelse, som alle mennesker udvikler, når man er en del af en kollegagruppe, arbejdsplads og produktion. Vi ser læringen som en social aktivitet hvor læring og udvikling styrker individets identitet, gennem et godt arbejdsfællesskab med andre. 17 Vores brede vifte af beskæftigelsesteams, danner et solidt grundlag for at få en brancheafklaring eller have en meningsfuld beskæftigelse på Campus Espevang.

Low arousal er praksisnær relationspædagogik. Som tager udgangspunkt i respekt for den enkelte borger og dennes ret til at bestemme over sit eget liv. Dette værktøj går ud fra den præmis, at voldsomme emotionelle reaktioner er tegn på overstimulation samt at hverdagen stiller for mange krav, der ikke kan imødekommes. Et menneske, der hverken føler sig mødt, set, hørt eller inddraget, reagerer negativt. Tilsammen skabes en uhensigtsmæssig stresstilstand, som skal brydes.

Med Low Arousal afdækker vi de årsager og udløsende faktorer, der ligger bag den uhensigtsmæssige reaktion. Krisen bliver analyseret og evalueret. Den pædagogiske indsats tilbyder ingen generelle løsninger, men en nøje afstemt individuel tilgang. Vi fokuserer på den enkeltes funktionsniveau og hvordan han eller hun gerne vil leve sit liv. Etik og respekt er vigtige hjørnesten i arbejdet. Vi opnår at berolige den underliggende parathedstilstand og dermed den aggressive adfærd. I stedet får vi mulighed for at danne konstruktive relationer.

I fællesskab tilrettelægger vi en ny dagligdag med overskuelige krav, der svarer til borgerens funktionsniveau og ønsker. Vi giver borgeren ansvar og kontrol tilbage over sit eget liv. På den måde bliver han/hun en aktiv sparringspartner, der byder ind med det, han/hun magter og kan. I gensidig respekt og tillid til hinanden opnår vi et frugtbart samarbejde, der skaber overskud til at indgå i positive sammenhænge.

Neuropædagogik tager udgangspunkt i viden om hjernen og des funktioner. Neuropædagogik er en forståelsesramme or den faglige og individuelle indsats til personer, men neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik, og den har sit fundament i den del af den neurovidsenskabelig forskning, der beskæftiger sig med kognition.

Mange mennesker med autisme eller ADHD oplever forskellige sanseforstyrrelser, og disse viser sig på deres helt egen måde hos den enkelte og kan for mange være udfordrende og begrænsende at leve med.
Flere af vores borgere er blevet udredt sensorisk, de fleste med det redskab der hedder Sensory Profile. Det er certificerede fysio- og ergoterapeuter der udarbejder sanseprofilerne.
En sanseprofil beskriver, hvilke sanseinput man har høj og lav tolerance overfor og dermed, hvilke sanser man bliver overstimuleret af, og hvilke sanser man eventuelt ikke mærker så meget.

• Høre- og lydinput (den auditive sans)
• Syns- og lys-input (den visuelle sans)
• Smag/lugt-input (den gustatoriske og olfaktoriske sans)
• Føle- og berøringsinput (den taktile sans)
• Kropsstilling og bevægelse (den proprioceptive og vestibulære sans)
• Den interoceptive sans

 En person med sanseforstyrrelser kan få hjælp til at modne og forbedre sin sansebearbejdning samt håndtere hverdagens sanse-udfordringer. Dette sker ved, at nogle sanser skærmes og stimuleres i små doser, og andre sanser intensiveres i en nøje planlagt hverdagsramme med gavnlige aktiviteter.
Resultatet af sanseprofilen belyser lige netop doseringsbehov, sans for sans, i den individuelle hverdagsramme. Denne viden tænkes ind i hver enkelt aktivitet med borgeren.
Sanseprofilen er ikke en diagnose, og resultatet er heller ikke en statisk profil, da sansebearbejdning ændrer sig afhængigt af trivsel.