Metodegrundlag

Første element i TEACCH rummer en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme – det pædagogiske personale skal vide, hvad der kendetegner mennesker med autisme. Derfor opprioriterer vi på Campus Espevang efteruddannelse af personalet og forsøger efter bedste evne at have en fælles faglig autismeforståelse.

Andet element rummer en grundig helhedsbeskrivelse af personen med autisme og ikke kun en beskrivelse selve autismen, men som et helt og unikt menneske. Her er noget af det centrale at inddrage de enkelte rundt om, det vil sige forældre, lærere pædagoger, sagsbehandlere, læger, psykologer og andre.

Tredje element rummer det livslange perspektiv. Selvom autisme er en livslang diagnose, så har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af borgerens selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. I TEACCH tages der udgangspunkt i det der går godt, for ad den vej at udvikle andre sider.
Eksperter er reelle eksperter. Læger, psykologer, socialrådgivere, pædagogiske etc. arbejder en så stor del af deres tid med problematikker vedrørende autisme, at de får en reel indsigt

Fjerde element rummer forskellige strategier og støtteværktøjer, som udvikles individuelt ud fra den enkeltes særlige evner og behov. Det kan være visualisering via piktogrammer, farvekoder, billeder eller konkreter, dag- og ugeskemaer, skriftlige aftaler, sociale historier, systematik samt organisering af tid og rum. De nævnte redskaber kan være af digital karakter.

Heri rummes også de 8 H’er inden for autisme, som via gensidig forventningsafstemning skaber forudsigelighed for den studerende. De 7 H’er var den oprindelige udgave og sidenhen er nr. 8 og 9 også kommet til, så den også kendes som de 10 H’er:

1. Hvad skal vi lave – indholdet?
2. Hvorfor skal vi lave det – skabe mening?
3. Hvornår laver vi det – tidspunkt?
4. Hvor skal vi lave det – placering?
5. Hvem laver vi det med – voksne, børn?
6. Hvordan laver vi det – metode?
7. Hvor længe laver vi det – tidsperspektiv?
8. Hvor meget skal jeg lave – mængde?
9. Hvem kan jeg få hjælp af – person?
10. Hvad skal vi lave bagefter – indhold?

Low arousal er praksisnær relationspædagogik. Som tager udgangspunkt i respekt for den enkelte borger og dennes ret til at bestemme over sit eget liv. Dette værktøj går ud fra den præmis, at voldsomme emotionelle reaktioner er tegn på overstimulation samt at hverdagen stiller for mange krav, der ikke kan imødekommes. Et menneske, der hverken føler sig mødt, set, hørt eller inddraget, reagerer negativt. Tilsammen skabes en uhensigtsmæssig stresstilstand, som skal brydes.

Med Low Arousal afdækker vi de årsager og udløsende faktorer, der ligger bag den uhensigtsmæssige reaktion. Krisen bliver analyseret og evalueret. Den pædagogiske indsats tilbyder ingen generelle løsninger, men en nøje afstemt individuel tilgang. Vi fokuserer på den enkeltes funktionsniveau og hvordan han eller hun gerne vil leve sit liv. Etik og respekt er vigtige hjørnesten i arbejdet. Vi opnår at berolige den underliggende parathedstilstand og dermed den aggressive adfærd. I stedet får vi mulighed for at danne konstruktive relationer.

I fællesskab tilrettelægger vi en ny dagligdag med overskuelige krav, der svarer til borgerens funktionsniveau og ønsker. Vi giver borgeren ansvar og kontrol tilbage over sit eget liv. På den måde bliver han/hun en aktiv sparringspartner, der byder ind med det, han/hun magter og kan. I gensidig respekt og tillid til hinanden opnår vi et gensidigt samarbejde, der skaber overskud til at indgå i positive sammenhænge.

Neuropædagogik tager udgangspunkt i viden om hjernen og des funktioner. Neuropædagogik er en forståelsesramme or den faglige og individuelle indsats til personer, men neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik, og den har sit fundament i den del af den neurovidsenskabelig forskning, der beskæftiger sig med kognition.

Mange mennesker med autisme eller ADHD oplever forskellige sanseforstyrrelser, og disse viser sig på deres helt egen måde hos den enkelte og kan for mange være udfordrende og begrænsende at leve med.
Flere af vores borgere er blevet udredt sensorisk, de fleste med det redskab der hedder Sensory Profile. Det er certificerede fysio- og ergoterapeuter der udarbejder sanseprofilerne.
En sanseprofil beskriver, hvilke sanseinput man har høj og lav tolerance overfor og dermed, hvilke sanser man bliver overstimuleret af, og hvilke sanser man eventuelt ikke mærker så meget.

• Høre- og lydinput (den auditive sans)
• Syns- og lys-input (den visuelle sans)
• Smag/lugt-input (den gustatoriske og olfaktoriske sans)
• Føle- og berøringsinput (den taktile sans)
• Kropsstilling og bevægelse (den proprioceptive og vestibulære sans)
• Den interoceptive sans

 En person med sanseforstyrrelser kan få hjælp til at modne og forbedre sin sansebearbejdning samt håndtere hverdagens sanse-udfordringer. Dette sker ved, at nogle sanser skærmes og stimuleres i små doser, og andre sanser intensiveres i en nøje planlagt hverdagsramme med gavnlige aktiviteter.
Resultatet af sanseprofilen belyser lige netop doseringsbehov, sans for sans, i den individuelle hverdagsramme. Denne viden tænkes ind i hver enkelt aktivitet med borgeren.
Sanseprofilen er ikke en diagnose, og resultatet er heller ikke en statisk profil, da sansebearbejdning ændrer sig afhængigt af trivsel.