Enkeltmandsprojekterne

Målgruppen
Vores målgruppe er primært mennesker med autismespektrumforstyrrelser, herunder angst og PDA. Tilbuddet er under Servicelovens §104.
Borgernes profiler er i et niveau hvor der er brug for at have sin egen skærmede enhed, eller mulighed for at trække sig når det er nødvendigt.
Målgruppen er yderligere karakteriseret ved evt. at have sensoriske udfordringer, intellektuelle funktionsnedsættelser og/eller andre psykiatrinære problematikker.
Formålet med vores enkeltsmandsprojekt er som udgangspunkt et eller flere af følgende:

  • At borgeren øger sin livskvalitet gennem muligheden for, at indgå i en meningsfuld hverdag med indhold, struktur og sociale relationer
  • At vedligeholde, stimulere og udvikle borgerens psykiske, fysiske eller sociale funktioner
  • At støtte borgeren i at opnå identitet, selvværd og tryghed
  • At træne og guide borgeren i brug af egne ressourcer
  • At sigte på hjælp til selvhjælp på det praktiske og personlige plan
  • Herunder arbejdes med at begrænse forhøjet grundstres og diverse angsttilstande

Det er overordnet Campus Espevangs mål at støtte borgeren, lette den daglige tilværelse og skabe værdi for borgeren.
Formålet med aktivitets- og samværstilbud er derfor, at skabe rammer der kompenseres for den psykiske funktionsnedsættelse, og derved skabe livs- og udviklingsmuligheder ud fra borgerens præmisser.
Enkeltsmandstilbuddet gives under Serviceloven §104 – aktivitet- og samværstilbud.

Metodegrundlag

Alle tilbud er personligt tilrettelagte og hverdagen kan derfor være meget forskellig i forhold til hvilke behov borgeren har.
Campus Espevang tilbyder kreative aktiviteter og masser af oplevelser både inde og ude.

Læs mere om metodegrundlag

 

Montagearbejde

Vi samarbejder med lokale virksomheder og har derfor forskellige montageopgaver. Der er mange arbejdsopgaver og delprocesser i det arbejde. Der er demontering, montering, sortering, pakning og aflevering til virksomhederne. Vi tilpasser derfor montagen til borgerens kompetencer.

Læs mere om Montagearbejde


Hverdagen i vores Enkeltmandsprojekter

Hverdagen på Campus Espevang er rolig, struktureret og fyldt med meningsfulde aktiviteter, hvor beboere får støtte til udvikling, fællesskab og daglige rutiner.

Læs mere om hverdagen her på Campus Espevang