Vielse

For at blive gift skal I opfylde en række generelle betingelser. I skal derfor udfylde en ægteskabserklæring, så vi kan undersøge, om du og din partner opfylder de betingelser. Inden I udfylder erklæringen henstiller vi til, at I læser vilkårene for borgerlige vielser i Rødovre Kommune, som I finder her på siden.

Selvbetjening

Fold alle ud

Ægteskabserklæring

Husk at have NemID klar.

Hvis du vil giftes, skal både du og din partner udfylde en ægteskabserklæring, så kommunen kan undersøge, om I opfylder betingelserne for ægteskab. Ægteskabserklæringen afleveres personligt i kommunen sammen med bilag. Ægteskabserklæringen anvendes uanset om du skal vies i kirke eller på rådhuset.

Start selvbetjening

Ægteskabserklæring ( Notice of marriage )

Husk at have NemID klar.

Ægteskabserklæringen anvendes uanset om du skal vies i kirke eller på rådhuset. Erklæringen udfyldes af både dig og din kommende ægtefælle.

Start selvbetjening

Ægteskabserklæring ( Eheerklärung )

Husk at have NemID klar.

Ægteskabserklæringen anvendes uanset om du skal vies i kirke eller på rådhuset. Erklæringen udfyldes af både dig og din kommende ægtefælle.

Start selvbetjening

Omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab

Par af samme køn kan ikke længere indgå registreret partnerskab, men kan derimod blive gift på rådhuset eller i folkekirken. Dette medfører dog ingen ændring for par, der allerede har indgået registreret partnerskab 

Start selvbetjening

Erklæring om skifte ved død

Husk at have NemID klar.

Erklæring efter ægteskabslovens § 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring.

Start selvbetjening

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Vielse

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte din NemID

Skriv Digital Post

Borgerlige vielser i Rødovre Kommune

Fold alle ud

Hvornår foretages der vielser på Rødovre Rådhus?

På Rødovre Rådhus er det muligt at blive viet alle hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 13.30, torsdag til kl. 17.30 samt hver lørdag kl. 9.00 – 12.00, dog ikke på lørdage i forbindelse med helligdage. Vielser af borgmester, eller såfremt borgmesteren er forhindret, ved en af borgmesteren bemyndiget person, foretages på den 1. lørdag i måneden. Øvrige vielser på lørdage foretages af udpegede giftefogeder. 

Når I udfylder ægteskabserklæringen, kan I ønske en vielsesdato.

Vielsen foregår i Byrådssalen og tager ca. 10 minutter.

Vidner

Vielsen skal overværes af 2 vidner. På hverdage stiller vi gerne 2 vidner til rådighed. Ved lørdagsvielser skal I selv medbringe mindst 2 vidner.

Hvor kan vi blive viet

I Rødovre Kommune foregår alle borgerlige vielser på rådhuset.

Læs også

Fold alle ud

Sådan bliver I gift - udfyld en ægteskabserklæring

Når I vil giftes, skal I søge om det. Det gør I ved at udfylde en ægteskabserklæring fra den kommune, som I begge eller den ene af jer bor i.

I skal søge digitalt. Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Når I også vil skifte navn

Hvis I ønsker navneændring i forbindelse med brylluppet, skal I bruge selvbetjeningsløsningen 'Navneændring på bryllupsdagen'.

I skal altså både udfylde ægteskabserklæringen og "Navneændring på bryllupsdagen".

De fleste, som vil giftes, opfylder betingelserne og kan let dokumentere det.

På siden 'Betingelser for ægteskab' kan I læse om ægteskabsbetingelserne, fx hvis en af jer tidligere har været gift.

På siden 'Navneændring' kan I læse om navnereglerne og søge om navneændring på bryllupsdagen.

Udstedelse af prøvelsesattest

Efter I har sendt en ægteskabserklæring undersøger kommunen, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Kommunen udsteder derefter en prøvelsesattest.

Skal I giftes hos kommunen, får I ikke selv udleveret prøvelsesattesten.

Hvis I skal vies uden for kommunen, i en kirke eller i et godkendt trossamfund, får I udleveret en prøvelsesattest, som I skal aflevere til vielsesmyndigheden.

I skal være opmærksomme på, at prøvelsesattesten kan blive for gammel. Den må højst være udstedt fire måneder inden vielsen.

Navneændring på bryllupsdagen

I kan tage hinandens mellem- og efternavne. I skal søge om navneændringen ved at bruge selvbetjeningen "Navneændring på bryllupsdagen".

Ansøgningen om navneændring på bryllupsdagen skal sendes senest 15 dage før datoen for vielsen. I skal altså både den digitale selvbetjeningsløsning "Navneændring på bryllupsdagen" og udfylde  ægteskabserklæringen.

I kan godt ændre navn efter vielsen, men det er kun gratis senest tre måneder efter vielsen.

I får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort - tidligere kaldet sygesikringsbevis. Offentlige myndigheder, der trækker oplysninger fra CPR, det kan være Skatteforvaltningen, får automatisk besked om jeres navneændring.

Hvordan bliver vi gift på rådhuset?

En borgerlig vielse kan foretages af borgmesteren eller en anden person, som borgmesteren har bemyndiget til det. I kan frit vælge, hvilken kommune I vil giftes i.

Vielsen foregår som regel på rådhuset, men borgmesteren kan tillade, at vielsen foregår fx i en skov eller park.

Straks efter vielsen får I udleveret vielsesattesten.

En vielse skal overværes af mindst to vidner. Sørger I ikke selv for vidner, skal kommunen gøre det.

Hvordan bliver vi gift i folkekirken?

Hvis I vil giftes i en kirke, skal I henvende jer til præsten i den kirke, hvor I vil giftes. I skal medbringe og aflevere kommunens prøvelsesattest.

I kan blive gift i en bestemt kirke, når:

  • en af jer er medlem af folkekirken, og kirken tilhører medlemmets sogn
  • en af jer er medlem af folkekirken, og denne eller I begge har en særlig tilknytning til kirken, og derfor ønsker at blive viet netop der

I har ikke automatisk ret til at blive gift i andre kirker end de to ovennævnte. I kan dog kontakte det enkelte sogn og spørge om lov til at blive viet i en tredje kirke.

Der skal være mindst to vidner ved vielsen. Efter vielsen udsteder præsten en vielsesattest.

En præst kan nægte at vie jer, hvis en af jer - eller I begge - er fraskilte. Hvis en præst af andre religiøse grunde ikke mener at kunne foretage en vielse, afgør biskoppen, om præsten bør fritages for at udføre vielsen.

Folkekirkens velsignelse af borgerligt viede eller registrerede partnere

I kan få religiøs velsignelse af en præst i folkekirken, hvis I er borgerligt viet eller har indgået registreret partnerskab,. Præsten har dog ret til at nægte at velsigne jer. Ønsker I religiøs velsignelse, skal I henvende jer til den præst, I vil have til at give velsignelsen. Bemærk, at I beholder den oprindelige vielsesdato, selvom jeres ægteskab bliver velsignet i kirken.

Hvordan bliver vi gift i et godkendt eller anerkendt trossamfund?

Hvis I vil vies i et andet trossamfund, skal I kontakte trossamfundet. Vielse kan finde sted inden for de godkendte trossamfund, hvis blot en af jer hører til trossamfundet og trossamfundet har præster, som har vielsesbemyndigelse.

I skal medbringe og aflevere prøvelsesattesten, som jeres kommune har udstedt.

Hvordan bliver vi gift i udlandet?

Danske myndigheder kan normalt kun foretage vielser i Danmark. Kun i helt særlige tilfælde er det muligt at blive gift på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation i udlandet.

Det er Udenrigsministeren, som fastsætter reglerne om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet. Hvis I ønsker at blive gift på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation i udlandet, skal I kontakte Udenrigsministeriet.

Hvis I bliver gift på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation i udlandet, skal I være opmærksomme på, at ægteskabet er indgået efter de danske regler. Det kan betyde, at ægteskabet ikke vil blive anerkendt i det land, hvor ægteskabet er indgået. I skal selv undersøge, om myndighederne i det land, hvor ægteskabet er indgået, vil anerkende ægteskabet.

Det er også muligt at blive gift i danske sømands- og udlandskirker, hvis præsten har fået en lokal vielsesbemyndigelse. Det betyder, at vielsen skal foregå i overensstemmelse med det pågældende lands lov og altså ikke efter de danske regler. Du kan finde information om vielse i danske kirker i udlandet hos Danske Sømands- og Udlandskirker.

Vielse i udlandet af udenlandsk myndighed

Hvis I vil giftes i et andet land af dets vielsesmyndighed, skal I selv sørge for at undersøge reglerne for at blive gift i det pågældende land.
Hvis myndighederne i det land, hvor I ønsker at blive gift, kræver det, kan I få jeres bopælskommune til at udstede en ægteskabsattest, der bekræfter, at I kan indgå ægteskab efter dansk lovgivning.

Hvis I ikke bor i Danmark, skal I kontakte den kommune, hvor I sidst boede i Danmark. Hvis I har boet uden for Danmark i jeres voksenliv, kan Kommunen kræve, at I viser en civilstandsattest, der viser jeres registrerede civilstand i de lande, hvor I har boet.

Er I blevet gift i udlandet og ønsker vielsen registreret i Danmark, skal I henvende jer til folkeregisteret i bopælskommunen, eller seneste bopælskommune, hvis I bor i udlandet.

Du kan finde information om anerkendelse af udenlandske vielser på Ankestyrelsens hjemmeside.

Har du mistet din vielsesattest?

Hvis en af jer har mistet en vielsesattest, kan I gratis få en ny, når den skal bruges som dokumentation.

I kan bruge selvbetjeningen 'Bestil mistet vielsesattest fra kirken', hvis I er blevet kirkeligt viet, ellers skal I henvende jer til kommunen eller en anden myndighed, der har udstedt attesten.

Huskeliste og ordforklaring

Ægteskabserklæring og prøvelsesattest
  • Uanset om I skal vies på rådhuset eller i kirken, skal I udfylde en ægteskabserklæring.
  • Kommunen vurderer, om I opfylder ægteskabsbetingelserne.
  • Hvis I ikke skal vies på rådhuset, skal I bruge en prøvelsesattest. Den er et bevis på, at I har ret til at gifte jer med hinanden. Attesten er gyldig i fire måneder efter udstedelsen.
Vielse i udlandet
  • Hvis I skal giftes i udlandet, skal I udfylde ægteskabserklæringen for at få en ægteskabsattest.
  • Attesten viser, at I efter dansk ret opfylder betingelserne for at indgå ægteskab. Attesten er gyldig i fire måneder efter udstedelsen.
Navneændring på bryllupsdagen
  • Hvis I ønsker at ændre efternavne i forbindelse med brylluppet, skal I søge Kirkeministeriet om det senest 15 dage inden bryllupsdagen. Det er en anden selvbetjeningsløsning.

Lovgivning

I 'Ægteskabsloven' kan du både læse om at gifte sig og om at blive separeret eller skilt.

I 'Bekendtgørelse om autorisation af ritualer for dåb, nadver i hjemmet, skriftemål, vielse (bryllup), kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, jordpåkastelse og kirkeindvielse' kan du se bl.a. vielsesritualet.

I 'Bekendtgørelse om kirkelig vielse i udlandet' kan du læse om reglerne for at blive viet af en præst i udlandet.

Læs også

Fold alle ud

Både par af samme køn og af forskellige køn kan indgå ægteskab, men ikke nye registrerede partnerskaber

Fra den 15. juni 2012 er ægteskabsloven ændret sådan, at par af samme køn på samme måde som par af forskelligt køn kan indgå ægteskab i Danmark.

Samtidig er lov om registreret partnerskab ophævet, og dette medfører, at det fra den 15. juni 2012 ikke længere er muligt at indgå registreret partnerskab i Danmark. Loven finder dog fortsat anvendelse på registrerede partnerskaber, der er indgået før denne dato.

Lovændringerne medfører bl.a. at vielsen uanset parternes køn kan foregå enten på rådhuset eller i folkekirken.

Omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab

Et registreret partnerskab kan omdannes til et ægteskab, hvis to betingelser er opfyldt:

  • Partnerskabet er indgået i Danmark
  • Parterne er enige om, at partnerskabet skal omdannes.

Hvis I ønsker jeres registrerede partnerskab omdannet til et ægteskab, skal I udfylde en særlig blanket og sende den til den kommune, hvor partnerskabet er indgået.

Er de to betingelser opfyldt, udsteder kommunen en vielsesattest til jer med den oprindelige registreringsdato som vielsesdato. Hvis partnerskabet er registreret i CPR, ændrer kommunen samtidig registreringen sådan, at partnerskabet ændres til et ægteskab.

Hvordan arver vi hinanden?

Registrerede partnere har arveret efter de samme regler, som gælder for ægtefæller. Den længstlevende kan derfor bl.a. sidde i uskiftet bo efter de samme regler, som gælder for ægtefæller.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Gunnekær 64
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider