Befolkningsprognose

Her kan du læse om den forventede befolkningsudvikling.

Hvad er befolkningsprognosen?

Befolkningsprognosen er den bedst mulige aktuelle vurdering af den forventede befolkningsudvikling i Rødovre.  

Prognosen bygger på en række antagelser og forudsætninger, bl.a. om fødsler, dødsfald, til- og fraflytning og effekten af nyt boligbyggeri. Forudsætningerne trækker blandt andet på viden om befolkningsudviklingen og boligforhold i de seneste fem år, men det er vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen er behæftet med stor usikkerhed, herunder om indflytningsmønstret i de nye boliger og en eventuel tendens til fortætning i de eksisterende boliger.

I forbindelse med fremtidige prognoser vil der blive fulgt op på de anvendte forudsætninger. Forventningerne til omfanget og karakteren af det fremtidige boligbyggeri bygger på lokalplaner og oplysninger fra byudviklere.

I prognosen er det forudsat, at boligbyggeriet gennemføres som planlagt. Erfaringsmæssigt kan der være forsinkelser undervejs, således at indflytningen udskydes. Det er der ikke taget højde for i de viste scenarier.

Prognosen er opdelt i to overordnede dele:

  1. Befolkningsprognosen for den samlede udvikling i befolkningen
  2. Prognose for skoleområdet

Der er en særskilt prognose for skoleområdet for at belyse udviklingen i antallet af børn og unge i de enkelte skoledistrikter. På daginstitutionsområdet er Rødovre et samlet anvisningsområde, så der er ikke samme behov for at belyse udviklingen i delområder.

Forudsætningerne for befolkningsprognosen og skoleprognosen er beskrevet i bilag 1 og 2.

Rødovres befolkningsprognose

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider