Arrangementer

Event billede
Sted: Frederiksberg Rådhuskælder, Smallegade 1, Frederiksberg
Dato: Onsdag den 24. april 2024
Tid:, kl. 18.30-21.

Ytringsfrihed, Firoozeh Bazrafkan og politisk debat (alle kan deltage).

Diverse
Ytringsfrihed, Firoozeh Bazrafkan og politisk debat (kun for medlemmer). Kom med til et inspirerende debatmøde om ytringsfrihed, arrangeret af Konservative og Liberal Alliance på Frederiksberg.

Frederiksberg Konservative og Liberal Alliance Frederiksberg inviterer til en spændende aften om ytringsfrihed. Aftenen starter med et oplæg fra den kendte kunstner og debattør, Firoozeh Bazrafkan, og efterfølges af en debat mellem de fremtrædende politikere Mai Mercado (C), Jan E. Jørgensen (V) og Sólbjørg Jacobsen (I)

Firoozeh Bazrafkan er kendt for sine indsigtsfulde perspektiver på frihed og politik. Som en fremtrædende skribent og tænker har Bazrafkan givet værdifulde bidrag til den aktuelle debat om ytringsfrihed, ikke mindst i forbindelse med vedtagelsen af koranloven.

Debatdeltagere:

  1. Mai Mercado (C): MF, Retsordfører, Medlem af Retsudvalget

  2. Jan E. Jørgensen (V): MF, Medlem af Retsudvalget

  3. Solbjørg Jacobsen (I): MF, Politisk Ordfører, Medlem af Retsudvalget



Liberal Alliance Frederiksberg og Frederiksberg Konservative

Det er gratis at deltage i arrangementet, men du er mere end velkommen til at donere et frivilligt beløb. Ved at donere et beløb, støtter du Frederiksberg Konservative, hvilket hjælper os med fortsat at kunne holde arrangementer som dette.

Programmet for aftenen:

  1. Oplæg v/Firoozeh Bazrafkan

  2. Spørgsmål fra publikum

  3. Kort pause

  4. Debat med udgangspunkt i Firoozehs oplæg og med ytringsfrihed i fokus

  5. Spørgsmål fra publikum til debattørerne



Om Firoozeh Bazrafkan:

Firoozeh Bazrafkan blev født i Iran i 1982 og flygtede med sin familie til Danmark i 1986. Hun er en postmoderne/avantgarde billedkunstner, performancekunstner, foredragsholder, og debattør, har gjort sig bemærket ved at kritisere islam, koranen, og vestlig feminisme. Hun har været en aktiv deltager i Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og en stærk fortaler for danske værdier. Hendes kunstneriske gennembrud kom i 2007 med værket "Vantro," hvor hun markedsførte ordet "vantro" med tusch i en kopi af Koranen.

Som følger af sin kunst og ytringer i medierne har Firoozeh Bazrafkan modtaget adskillige trusler fra det islamistiske miljø i Danmark.

Yderligere arrangementer Se alle arrangementer