Arrangementer

Event billede
Sted: Tobaksgaarden, Tobaksgården 7, Assens
Dato: Lørdag den 12. oktober 2024
Tid:, kl. 20.
Pris: Entré: 230 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet

Sahra da Silva.

Musik
Gør dig klar til at opleve en af Danmarks mest markante kvindelige bluesartister i absolut topform. Det er en musikalsk oplevelse, du ikke vil gå glip af!

Sahra Da Silva synger med en overbevisende autoritet og mestrer det følsomme nærvær og kan med rette betegnes som en af Danmarks helt store soulsangerinder. Med hendes gennemmusikalske band i ryggen, og et samlet udtryk, der bedst betegnes "retro soul", leverer de den ægte var med sjæl og nerve. Men det er ikke bare blues og soul. Det er Sahras helt egen musikalske vision og publikum tages med til en tidløs verden af rå, ægte musik med store følelser på spil. Forestil dig lyden af et autentisk hammond-orgel, kombineret med fede guitarriffs og knitrende soli. Med trommer og bas der fanger dig i groovy og medrivende rytmer. Og så med tekster og en sangstemme, der med overbevisende autoritet skærer igennem og får hårene til at rejse sig. I mere end et årti har Sahra da Silva været en uundgåelig skikkelse på den danske bluesscene og har i den grad markeret sig som en stærk soloartist. Hun har delt scenen med utallige danske soul- og blueslegender, herunder Mike Andersen og Thorbjørn Risager, og har varmet op for den britiske soulsensation, Joss Stone, og mange flere. I oktober 2023 udkom det længe ventede album "You Let A Good Thing Go". Bandet finder virkeligt ind til kernen af deres musikalske DNA med gennemført retro soul- og blues tilsat en stor portion personlighed og vokalmæssig råstyrke. Ved DMA Blues 2023 blev Sahra da Silva og band anerkendt med to velfortjente priser. I juni dystede de mod nogle af Europas mest fremtrædende blues-artister ved European Blues Challenge. Sahra Da Silva synger, så ingen er i tvivl om, at sangen er vigtigere end sangerinden. En af hendes helt store forcer er, at hun let og ubesværet balancerer i krydsfeltet mellem soul, jazz, blues og americana, og hun er af musikanmeldere med rette blevet beskrevet som et rent "powerhouse", grundet den kraftfulde stemme og hendes engagerede sceneoptræden. Selvom hun befinder sig i et musikalsk område, der er kendt for at udklække divaer, vil den betegnelse næppe nogensinde passe hende. Dertil er hendes musikalske ydmyghed og indlevelse ganske enkelt for stor. Hun indtager scenen med både humor og indtagende outfits, men hun overtager den aldrig
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer