Afsluttede høringer
Processen bag høringssvar
Forslag til planer skal fremlægges i offentlig høring for at kommunens borgere kan få kendskab til planlægningen og lejlighed til at komme med indsigelser inden kommunalbestyrelsen vedtager planerne endeligt. Hvis der kommer indsigelser, kan planen først vedtages endeligt 4 uger efter høringsperiodens udløb. Hvor lang tid høringen skal være afhænger af planens omfang og type. Den typiske høringsperiode for en lokalplan er 4 til 8 uger.
Forslag til Regulativ for husholdningsaffald i høring 1. - 29. november 2023
Kommunalbestyrelsen har den 31. oktober 2023 vedtaget at sende Forslag til Regulativ for husholdningsaffald i offentlig høring i 4 uger.
Forslag til Regulativ for husholdningsaffald
Rødovre Kommune indfører ny tilvalgsordning for nedgravning af affaldsbeholdere hos etageejendomme og boligforeninger med fælles opsamlingsmateriel.
Ud over den nye tilvalgsordning er der to mindre ændringer i Regulativet: I Bilag 1 om adgangsveje, er det er tilføjet, at adgangsvejen ikke må være glat, og i § 27.1 om storskrald er der tilføjet en maksimal vægt på 25 kg for stort metal, tilsvarende vægtgrænsen for træmøbler og småt forbrændingsegnet affald.
Høringsperiode
Forslag til Regulativ for husholdningsaffald er fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 1. november 2023 til den 29. november 2023. Enhver har ret til at se og kommentere forslaget. Kommentarer, ændringsforslag, eller indsigelser til regulativet skal senest den 29. november 2023 afgives på Rødovre Kommunes digitale høringsportal.
Høringssvar
Ingen høringssvar fundet.