Teknik- og Miljøudvalget

09-02-2010

Sager 10 (TMU 2/2010) - 16

Fold alle ud

Orientering om Teknisk Forvaltnings struktur og delegationer på udvalgets område
Sag nr. 10 (TMU 2/2010)

Sagens kerne

Genoptagelse af sag nr. 2 fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12.01.2010. På mødet vil blive udleveret en introduktionsmappe indeholdende:
  • Teknisk Forvaltnings økonomi (overordnet).
      
  • Teknisk Forvaltnings organisation.
       
  • Liste over Teknisk Forvaltnings "backuppersoner" til medlemmer af eksterne bestyrelser o.lign.
         
  • Delegationsplan for Teknisk Forvaltning.
         
  • Teknisk Forvaltnings Handlingsplan for 2010.
Indledningsvis vil medlemmerne af Teknisk Forvaltnings Chefgruppe give en kort præsentation af deres områder.

Beslutning

Taget til efterretning.

Meddelelser
Sag nr. 11

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Agerkær 5 og Ruskær 37 - principiel ansøgning om udstykning
Sag nr. 12

Sagens kerne

Principiel ansøgning fra Landinspektørfirmaet Tvilum på vegne af Arbejdernes Andels Boligforening om udstykning af grunde i forbindelse med nedrivning af to højhuse ved Agerkær 5 og Ruskær 37.

Teknisk Forvaltning indstiller,


at der gives principiel tilladelse til at udstykke grunde ved højhusene Agerkær 5, matr.nr. 8eæ Rødovre By, Hendriksholm, og Ruskær 37, matr.nr. 8eø Rødovre By, Hendriksholm, som ansøgt, herunder at der gives dispensation fra lokalplanens § 7.1, til en bebyggelsesprocent på ca. 86 på matr.nr. 8eæ, Rødovre By, Hendriksholm, med del af den tilgrænsende matrikel, del nr. 2 af matr.nr. 8ep Rødovre By, Hendriksholm svarende til en overskridelse på ca. 26 % og en bebyggelsesprocent på ca. 68 på matr.nr. 8eø Rødovre By, Hendriksholm, med del af den tilgrænsende matrikel, del nr. 3 af matr.nr. 8ep Rødovre By, Hendriksholm, svarende til en overskridelse på ca. 8 %.

Beslutning

Anbefales. (Til Økonomiudvalget).

Dispensationsansøgning for individuelle varmemålere, Schweizervænget
Sag nr. 13

Sagens kerne

Afdelingsbestyrelsen i Schweizervænget, Schweizerdalsvej 2-16 og Mariehøj 1-15 har søgt om dispensation for individuel måling og fordeling af varmen i bebyggelsen. Samlet set skriver Schweizervænget, at man hellere vil bruge lidt flere penge på et større varmeforbrug og dermed bedre varmekomfort, end på installation af målere og administration af varmeregnskab. Beregninger viser imidlertid, at varmebesparelsen ved at have individuelle varmemålere langt overskrider udgiften til målere. Over 10 år kan man forvente at spare mere end 1 års varmeforbrug. Teknisk Forvaltning indstiller, at bebyggelsen Schweizervænget ikke gives dispensation for opsætning af individuelle varmemålere til fordeling af bebyggelsens varmeudgift.

Beslutning

Anbefales. (Til Økonomiudvalget). Der gives vejledning om energisparende foranstaltninger.

Aftalestyring i Teknisk Forvaltning 2010
Sag nr. 14

Sagens kerne

Aftalestyring i Rødovre Kommune skal skabe synlighed og gensidig accept af enhedens særlige fokusområder, mål og resultater. Aftalerne indeholder fokusområder fra henholdsvis direktionen, fagcheferne og enhederne hvorved der opnås en sammenkædning af kommunens målsætninger fra det overordnede niveau til det udførende niveau. Der gives en orientering om indholdet af de aftaler, der er indgået på Teknik- og Miljøudvalgets område. Teknisk Forvaltning indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Tilpasning af Teknisk Forvaltnings materielplads på Tæbyvej 77
Sag nr. 15

Sagens kerne

Der ansøges om anlægsbevilling på 600.000 kr. samt frigivelse af rådighedsbeløb til igangsættelse af geotekniske undersøgelser og udarbejdelse af projektforslag til nybygning og ombygning på Teknisk Forvaltnings materialeplads. Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at der vælges en af de foreslåede løsninger,
        
  2. at der gives en anlægsbevilling på 600.000 kr. til igangsætning af geotekniske undersøgelser og udarbejdelse af projektforslag, samt
        
  3. at der frigives rådighedsbeløb på 600.000 kr. som en del af det i investeringsoversigten 2010 afsatte beløb på 8.300.000 kr.

Beslutning

Anbefales. (Til Økonomiudvalget), således at der arbejdes videre med Forslag 1.

Diverse
Sag nr. 16

Beslutning

Taget til efterretning.