Økonomiudvalget

25-01-2006

Sager 1 - 21

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 1

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Lokalplan 105 for et rækkehusområde ved Tårnvej og Schweizerdalsvej
Sag nr. 2 (TMU 5/06)

Sagens kerne

Endelig vedtagelse af Lokalplan 105 for et rækkehusområde ved Tårnvej og Schweizerdalsvej.

Lokalplanforslaget er en bearbejdet udgave af den oprindelige Lokalplan 97, som blev vedtaget endeligt i 2004 men aldrig tinglyst. Pga. en intern postbehandlingsfejl blev grundejerforeningens høringssvar ikke medtaget i sagsbehandlingen af indsigelser mod lokalplanen. Det blev besluttet at udarbejde en ny lokalplan, i hvilken nogle af grundejerforeningens ønsker nu er indarbejdet.

Forslag til Lokalplan 105 har været fremlagt i offentlig høring i perioden 03.08.2005 til 28.09.2005. Der er i denne periode indgået et høringssvar, som dog ikke indeholder ændringsforslag eller indsigelser.

Lokalplanen er påbegyndt inden 21.07.2004 og forventes vedtaget endeligt inden den 21.07.2006, derfor er den undtaget kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. § 17, stk. 2.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at Lokalplan 105 for et rækkehusområde ved Tårnvej og Schweizerdalsvej vedtages endeligt, samt
  2. at Lokalplan 105 for et rækkehusområde ved Tårnvej og Schweizerdalsvej ikke miljøvurderes.
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Revision af regulativerne for husholdningsaffald og erhvervsaffald
Sag nr. 3 (TMU 8/06)

Sagens kerne

Som følge af ny lovgivning skal Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald og regulativet for erhvervsaffald ændres. Teknisk Forvaltning har udarbejdet et forslag til nye regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i nye standardregulativer udarbejdet af I/S Vestforbrænding.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at forslaget til regulativ for husholdningsaffald godkendes, samt
  2. at forslaget til regulativ for erhvervsaffald godkendes.
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Planlægning og udbud af indsamlingsordninger
Sag nr. 4 (TMU 9/06)

Sagens kerne

De nuværende kontrakter om indsamlingen af dagrenovation, storskrald og haveaffald samt driften af genbrugsstationen udløber med udgangen af 2006. Ordningerne skal derfor i udbud i begyndelsen af 2006.

Teknisk Forvaltning har set nærmere på de eksisterende ordninger samt hvorledes de kan forbedres.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at forslagene til ændringerne i udbudet af indsamlingsordningerne for dagrenovation, storskrald og haveaffald, godkendes til indarbejdelse i forslaget til udbudspecifikationen for EU-udbudene, samt
  2. at driften af genbrugsstationen tages ud af udbuddet, idet det overvejes hvorledes den fremtidige organisering af genbrugsstationen skal være.
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Støjafskærmning langs Motorring 3
Sag nr. 5 (TMU 10/06)

Sagens kerne

Grundejerforeninger og boligselskaber for boligbebyggelserne langs østsiden af Vestvolden på strækningen mellem Rødovre Parkvej og Knudsbølvej har i fællesbrev til Borgmesteren bedt Rødovre Kommune undersøge mulighederne for ad politisk vej at påvirke Trafikministeriet til at udarbejde en ny plan for støjafskærmning langs Motorring 3, der imødekommer kommunens ønske om støjskærm på hele strækningen gennem Rødovre Kommune.

Teknisk Forvaltning fremlægger udkast til brev til Folketingets Trafikudvalg og Transport- og Energiministeren med anmodning om, at staten i forbindelse med det kommende udfletningsanlæg mellem Motorring 3 og Frederikssundmotorvejen etablerer den ønskede støjafskærmning på hele strækningen mellem Slotsherrensvej og Roskildevej.

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forvaltningens udkast til brev godkendes og tilsendes Folketingets Trafikudvalg og Transport- og Energiministeren.

Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Sindalvej - nedlæggelse af vejareal i forbindelse med bygningsudvidelse på matr.nr. 56 n, Islev
Sag nr. 6 (TMU 11/06)

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har udstedt byggetilladelse til opførelse af ny bygning på matr.nr. 56 n, Islev, beliggende Sindalvej 10. Byggeriets gennemførelse indebærer, at tilkørselsforholdene samtidig skal ændres, herunder at et mindre offentligt vejareal tillægges ejendommen. Overdragelsen af vejarealet forudsætter, at dette forinden nedlægges som vejareal efter de bestemmelser, der er fastsat i Lov om offentlige veje. Vejbestyrelsen fastsætter overtagelsesbeløbet.

Teknisk Forvaltning indstiller,
  1. at et mindre vejareal, ca. 75 m2, i den vestlige ende af Sindalvej nedlægges som offentlig vej,
  2. at arealet tillægges ejendommen matr.nr. 56 n, Islev, beliggende Sindalvej 10, samt
  3. at overtagelsesbeløbet fastsættes ud fra de arealerstatninger, der senest er anvendt ved statens ekspropriationer til udvidelsen af Motorring 3.
Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Folkeoplysningsudvalget - resultat af valgmøde for udpegning af 8 foreningsrepræsentanter.
Sag nr. 7

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har den 11.01.2006 afviklet valgmøde med henblik på udpegning af 8 foreningsrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget for perioden 01.01.2006 – 31.12.2009.

Kommunalbestyrelsen har på sit konstituerende møde valgt 5 kommunalbestyrelsesmedlemmer til Folkeoplysningsudvalget.

På valgmødet blev de fremmødte foreningsrepræsentanter enige indenfor de respektive valggrupper.

3 medlemmer og stedfortrædere fra folkeoplysende foreninger ”Oplysningsforbund”
Medlemmer:
1. Per Biener, AOF
2. Jan Howy Rasmussen, RKA
3. Kirsten Hald, FOF Brøndby/Rødovre

Personlige stedfortrædere
Ad 1. Henning Nielsen, AOF 1. stedfortræder
Ad 1. Ruth Mørch – AOF 2. stedfortræder
Ad 2. Boje Juhl-Petersen - RKA 1. stedfortræder
Ad 2. Benna Nielsen – RKA 2. stedfortræder
Ad 3. Jens Essendrup – FOF 1. stedfortræder
Ad 3. Kim Drejer Nielsen – FOF 2. stedfortræder


2 medlemmer og stedfortrædere fra folkeoplysende for ”Idrætsforeninger”

Medlemmer:
Jan Quaade, Orient
Bent Hansen, Boldklubben Avarta

Stedfortrædere
1. suppleant Søren Nygaard, Rødovre Badminton Club
2. suppleant Kristina B. V. Døssing, Rødovre Bokseklub

1 medlem og stedfortrædere fra folkeoplysende foreninger ”Kulturelle foreninger”

Medlem:
Flemming Riedel, Krummeklubben

Stedfortrædere:
1. suppleant Ellen Jensen, Rødovre Kanalens Støtteforening
2. suppleant Kristina B. V. Døssing, Rødovre Bokseklub

1 medlem og stedfortrædere fra folkeoplysende foreninger ”Børne- og ungdomsforeninger”

Medlem:
Evan Rungsted, FDF Grøndalslund

Stedfortrædere:
1. suppleant Stig Christiansen, Det Danske Spejderkorps
2. suppleant Stefan Schou, Ravneborg Rødovre.

1 medlem og stedfortrædere fra folkeoplysende foreninger ”Lokale handicapforeninger”

Medlem:
Jan Diemer, Dansk Blindesamfund

Stedfortrædere:
1. suppleant Hans Christian Rasmussen, De Samvirkende Invalideorganisationer i Rødovre
2. suppleant Kirsten Falster, SIND Rødovre Lokalforening.
3. suppleant Else Eriksen, SIND Rødovre Lokalforening

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning. (Til Kommunalbestyrelsen). 2. suppleant rettet til: Kuno Kjærulf, Aktive Seniorer

I/S Vestbad - ud- og ombygning, ansøgning om rådighedsbevilling mm.
Sag nr. 8 (KFU 6/06)

Sagens kerne

Godkendelse af frigivelse af rådighedsbeløb på 15.430.000 kr. i 2006 til finansiering af den i Kommunalbestyrelsens møde den 30.04.2004 godkendte anlægsbevilling på 55.124.000 kr. til ud- og ombygning af Vestbad.

Godkendelse af frigivelse af indtægtsbevilling på 7.715.000 kr. i 2006 fra Brøndby Kommune.

Beløbene er afsat i investeringsoversigten 2006.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller
  1. at der frigives rådighedsbeløb på 15.430.000 kr. i 2006 til finansiering af den i Kommunalbestyrelsens møde den 30.03.2004 godkendte anlægsbevilling på 55.124.000 kr. til ud- og ombygning af Vestbad, afsat i investeringsoversigten 2006
  2. at der frigives indtægtsbevilling på 7.715.000 kr. i 2006 fra Brøndby Kommune, afsat i investeringsoversigten 2006.
Kultur- og Fritidsudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Lokalhus Syd – overflytning til Milestedet, ansøgning om bevilling
Sag nr. 9 (KFU 7/06)

Sagens kerne

Godkendelse af forslag til overflytning af Lokalhus Syd fra Hendriksholm Skole til Milestedet.
   
Ansøgning om bevilling på 85.000 kr. til gennemførelse af tilpasninger i elevkantinens køkken samt til etablering af værkstedsfaciliteter mv.
   
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at Lokalhus Syd overflyttes fra Hendriksholm Skole til Milestedet,
  2. at der gives en bevilling på 85.000 kr., der afholdes af kassen 2006 og overføres til konto 370 280 49 05 (rammen til kommunale lokaler til fritidsundervisning) til gennemførelse af tilpasninger i elevkantinens køkken samt til etablering af værkstedsfaciliteter mv.
Kultur- og Fritidsudvalget: Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Udpegning af medlemmer til bestyrelserne for de selvejende institutioner
Sag nr. 10 (BSU 5/06)

Sagens kerne

Valg af 1 medlem til hver bestyrelse for nedenstående institutioner:

Børneinstitutionen Børnehuset Carlsro
Bybjergets vuggestue
Børnehaven Barnets Hus

Bybjergets Fritidscenter i en tidsbegrænset periode fra 1. januar 2006 til 30. juni 2006.

Rødovre Byggelegeplads

Valget gælder for Kommunalbestyrelsens funktionsperiode med undtagelse af Bybjergets Fritidscenter, jf. ovenfor.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der udpeges et medlem til hver af de selvejende institutioners bestyrelser.
         Børne- og Skoleudvalget:

Følgende blev udpeget:
  • Børnehuset Carlsro: Jens Jørgen Jensen
  • Bybjergets vuggestue: Annie Arnoldsen Petersen
  • Barnets Hus: Claus Gisselmann Olsen
  • Bybjergets Fritidscenter: Svend Erik Pedersen
  • Rødovre Byggelegeplads: Flemming Østergaard Hansen
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Renovering af legepladser på børneinstitutioner 2004 - anlægsregnskab
Sag nr. 11 (BSU 6/06)

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekter.
Bevilling 30.03.2004460.000 kr.
Forbrug463.483 kr.
Merforbrug 3.483 kr.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at anlægsregnskabet godkendes.
  2. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 3.483 kr.
  3. at merudgiften er afholdt af kassen i 2005.
Børne- og Skoleudvalget

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Valhøj Skole - ombygning af hjemkundskabslokale m.v. - anlægsregnskab
Sag nr. 12 (BSU 7/06)

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for gennemførelse af ombygning/flytning af hjemkundskabslokalet, administrationen og lærerværelset på Valhøj Skole.
Bevilling 26.11.2002300.000 kr.
Bevilling 12.05.2004 3.431.000 kr.
Bevilling i alt3.731.000 kr.
Forbrug3.648.504 kr.
Mindreforbrug 82.496 kr.
     
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at anlægsregnskabet godkendes
  2. at der gives en negativ tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 82.496 kr.
  3. at mindreudgiften er tilgået kassen i 2005.
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Tjørneparkens Daginstitution - ombygning - anlægsregnskab
Sag nr. 13 (BSU 8/06)

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekter.
Bevilling 22.02.2005 1.100.000 kr.
Forbrug1.100.974 kr.
Merforbrug974 kr.

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
  1. at anlægsregnskabet godkendes
  2. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 974 kr.
  3. at merudgiften er afholdt af kassen i 2005.
      
Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Handicappolitik
Sag nr. 14 (SOU 7/06)

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til proces og tidsplan for formulering af en handicappolitik. Oplægget har været til høring i Handicaprådet. Rådet har i en mundtlig tilbagemelding udtrykt tilfredshed samt et ønske om at målgruppen for de handicappede borgere, der skal interviewes i forbindelse med udarbejdelse af handicappolitikken, ikke kun indeholder de unge handicappede, men også de midaldrende.

Handicappolitikken vil sætte fokus på borgere med handicaps og deres livsvilkår og samtidig skabe overblik og sammenhæng i den fremtidige indsats på området. En Handicappolitik vil ligeledes sikre, at Rødovre Kommune lever op til forpligtelsen om at efterleve FN`s standardregler om Lige muligheder for handicappede.

Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,

at oplæg til proces- og tidsplan for Rødovre Kommunes Handicappolitik godkendes.

Socialudvalget:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Sundhedspolitik - Rødovre Kommune
Sag nr. 15 (SOU 10/06)

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i marts-møderækken 2005 at udarbejde en sundhedspolitik målrettet Rødovres borgere ud fra visionen om Rødovre - den sunde by, som den er formuleret i Kommuneplan 2002-2014 og videreført i Kommuneplan 2006-2018, blandt andet under temaet ”livsstil”.

I Rødovre Kommune har vi gennem længere tid haft fokus på sundhedsområdet. Det fokus er blevet intensiveret med de nye opgaver, der overgår til kommunerne, som følge af kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007. Det drejer sig om ansvar for forebyggelse, genoptræning, misbrugsbehandling, nye målgrupper i tandplejen og medfinansiering af regionens sundhedsudgifter.

Udkast til Sundhedspolitik for Rødovre Kommune foreligger nu med kommunens målsætninger på sundhedsområdet (bind 1).

Med udgangspunkt i disse målsætninger vil der blive udarbejdet et idekatalog (bind 2) samt en sundhedsprofil for Rødovre Kommune (bind 3).

Bind 1 forelægges nu til politisk behandling.

Direktionen indstiller,
  1. at forvaltningen bemyndiges til at udarbejde sundhedspolitikkens bind 2 og 3 på baggrund af bind 1
  2. at sundhedspolitikkens bind 1, 2 og 3 forelægges Kommunalbestyrelsen i april-møderækken 2006 og, efter en høringsfase, igen i juni-møderækken 2006.
      
Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget:

Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget:

Anbefales med de ønskede tilretninger på side 3, 8 og 19.

Børne- og Skoleudvalget:

Anbefales med de faldne bemærkninger.

Beslutning

Indstilles godkendt med de rettelser, som er anbefalet af udvalgene jfr. supplerende notat af 18.01.2006. (Til Kommunalbestyrelsen).

Orientering om Økonomisk afdeling og Fællesforvaltningens struktur og delegationer på udvalgets område
Sag nr. 16

Sagens kerne

Oversigt over Økonomisk afdeling og Fællesforvaltningens struktur og de på udvalgets område givne delegationer fremlægges til orientering.

Direktionen indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Genåbning af Budget 2006
Sag nr. 17

Sagens kerne

Finansministeriets opgørelse af kommunernes budgetter for 2006 viser, at der er en samlet vækst i serviceudgifterne svarende til 2,2 mia. kr. i forhold til aftalen vedrørende kommunernes økonomi mellem KL og regeringen fra juni 2005.

Finansministeriet har i skrivelse af 21. december 2005 anmodet samtlige kommuner om at gennemgå og tilpasse budgetterne med henblik på nedbringelse af servicevæksten.

Direktionen indstiller,
  1. at der afsættes et rådighedsbeløb til funktion 06.45.51 på 16,3 mio.kr.
  2. at der gives en tillægsbevilling på -16,3 mio. kr. på driften.
  3. at der afsættes et rådighedsbeløb på funktion 06.45.51 på 3,3 mio. kr.
  4. at der gives en tillægsbevilling på -3,3 mio. kr. på driften.
  5. at Borgmesteren bemyndiges til at afgive svar til Finansministeriet vedr. ændringer som følge af genåbning af Budget 2006 såfremt Finansministeriet anmoder herom.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Områdefornyelse i Kærene
Sag nr. 18

Sagens kerne

Rødovre Kommune ansøgte i januar 2005 Socialministeriet om reservation af en udgiftsramme på kr. 3.300.000 til gennemførelse af områdefornyelse i Kærene.

Socialministeriet har ved brev af 12. april 2005 meddelt reservation i henhold til byfornyelseslovens § 4, stk. 2 på følgende vilkår:

”At kommunalbestyrelsen inden den 1. februar 2006 skal træffe beslutning om områdefornyelse, jf. byfornyelseslovens § 5, på grundlag af et fornyelsesprogram for Kærene og ansøge Socialministeriet om tilsagn til refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen indenfor den meddelte reservation.”

Kommunens eget bidrag til områdefornyelsesbeslutningen forudsættes at udgøre et beløb, der er mindst det dobbelte af den tildelte udgiftsramme, det vil sige kr. 6.600.000.

Forvaltningen har på den baggrund i samarbejde med sbs og efter samråd med boligselskaberne og øvrige interessenter i Kærene udarbejdet programudkast til ansøgning om tilsagn om refusion af udgifter til gennemførelse af områdefornyelse i Kærene.

Programudkastet med tilhørende tidsplan og økonomi har været fremlagt i direktionens møde den 9. januar 2006 og forelægges nu kommunalbestyrelsen til godkendelse.

I forbindelse med forelæggelse for kommunalbestyrelsen ansøges om bruttobevilling på kr. 1.650.000 til finansiering af de områdefornyelsesprojekter, der er foreslået gennemført i 2006.

Udgiften til gennemførelse af de følgende 4 års områdefornyelsesprojekter i henhold til programudkast forudsættes indarbejdet i budgetterne for 2007 og følgende år. Socialministeriets refusion af udgifter erlægges kvartalsvis bagud.

Direktionen indstiller,
  1. at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om områdefornyelse i Kærene med eget bidrag på kr. 6.600.000 og ansøger Socialministeriet om tilsagn til refusion af udgifter til gennemførelse af beslutningen indenfor den meddelte reservation på i alt kr. 3.300.000, og
  2. at kommunalbestyrelsen afsætter et rådighedsbeløb (udgiftsbevilling) på kr. 1.650.000 og kr. 550.000 (indtægtsbevilling) på funktion Faste ejendomme, byfornyelse og boligforbedring til finansiering af de områdefornyelsesprojekter, der er foreslået gennemført i 2006.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet rådighedsbeløbet for 2006 frigives og finansieres af kassen. (Til Kommunalbestyrelsen).

AKB afdeling 4001 Ved Milestedet / Ansøgning om godkendelse af skema B
Sag nr. 19

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 25. januar 2005 AKB Rødovre, afdeling 4001 ved Milestedets Helhedsplan og skema A vedrørende byggeskaderenovering og miljøforbedrende foranstaltninger i Højhus I og II samt budget og finansiering vedrørende forbedrings- og opretningsarbejder i forbindelse med renoveringen.

Kommunalbestyrelsen har ligeledes i møde den 27. september 2005 godkendt skema A vedrørende opførelse af et beboerhus i afdelingen som led i helhedsplanen.

Projekt vedrørende byggeskaderenovering og miljøforbedrende foranstaltninger har nu været udbudt i begrænset licitation. Boligselskabet har antaget lavestbydende entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen A/S til at udføre arbejdet i hovedentreprise.

Boligselskabet anmoder nu kommunalbestyrelsen om godkendelse af skema B med en samlet anskaffelsessum på kr. 123.720.000 og fremlægger skema U til efterretning. Projektet finansieres ved Landsbyggefondens tilsagn om støttede lån.

Der fremlægges endvidere endeligt budget vedrørende forbedrings- og opretningsarbejder med en anlægssum på kr. 24.102.500 til kommunalbestyrelsens godkendelse.

Fællesforvaltningen indstiller,

at kommunalbestyrelsen godkender skema B vedrørende byggeskaderenovering og miljøforbedrende foranstaltninger og endeligt budget og finansiering vedrørende forbedrings- og opretningsarbejder.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Leasing af edb-arbejdspladser 2006
Sag nr. 20

Sagens kerne

Vedligeholdelse af edb-arbejdspladser. Udskiftning af 190 PC'er, og opgradering af 660 PC'er. Maksimal anskaffelsessum 944.000 kr.

Direktionen indstiller,
  1. at IKT kontoret til vedligeholdelse af edb arbejdspladserne år 2006 kan anskaffe for op til 944.000 kr., finansieret ved en kombination af 2- og 4-årig leasing.
  2. at leasingudgifterne afholdes inden for de nuværende budgetter til IT.

Beslutning

Indstilles godkendt. (Til Kommunalbestyrelsen).

Diverse
Sag nr. 21

Beslutning

Taget til efterretning.

Cookies

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Når du benytter sitet, samtykker du til vores anvendelse af cookies. Læs mere om vores cookiepolitik.

OK