Økonomiudvalget

Sagens kerne

Meddelelsespunkt:

1. Notat af 30. juli 2013 fra Borgerservice vedr. Rødovre Kommunes deltagelse i et 1-årigt forsøgsprojekt om etablering af en fælleskommunal hotline til understøttelse af borgernes anvendelse af de kommunale selvbetjeningsløsninger udenfor normal åbningstid.
2. Notat af 8. juli 2013 fra Øokonomisk Forvaltning om "Principper for likviditetsbudgettering".
3. Notat af 6. august 2013 fra Økonomisk Forvaltning vedr. Sygefraværsstatistik for 2. - 4. kvartal 2012 og 1. - 2. kvartal 2013.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til efterretning.

Bilag

Sagens kerne

Økonomiudvalget godkendte den 20. februar 2013 Generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af Budgetforslag 2014 - overslagsår 2015-2017.

Af disse retningslinjer fremgår det, at administrationen fremlægger et budgetoplæg til Økonomiudvalget i juni-møderækken, i overensstemmelse med de vedtagne retningslinjer. På baggrund af budgetoplægget fremlægges Budgetforslaget til 1. behandling. Budgetforslagets indhold beskrives nedenfor.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at Budgetforslag 2014 (2015-2017) fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen

Sagsfremstilling

1. Drift

Budgetforslaget tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2013, som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned 2012. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af Budget 2013 samt forslag til effektiviseringer/servicereduktioner.

Budgetforslaget udarbejdes efter rammeprincipper, hvis sigte det er at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Budgetforslagets driftsudgifter udgør 2.481,1 mio. kr. i 2014. Driftsudgifterne fordelt på udvalg fremgår af tabel 1 i bilag 1.

For at kunne udarbejde et budgetforslag i balance, er der indarbejdet forslag til en række effektiviseringer samt tilpasninger i det kommunale serviceniveau. Disse ændringer fremgår af bilag 3 og 4. I budgetforslaget, der fremlægges på kommunens hjemmeside, og til kommunalbestyrelsens medlemmer på kb-net, er ændringerne beskrevet i såkaldte "grå bokse".

Derudover er der i budgetforslaget indarbejdet en række "hvide bokse". De hvide bokse viser de større justeringer, såvel mer- og mindreudgifter, som er indarbejdet i budgetoplægget med henblik på en fastholdelse af serviceniveauet. De hvide bokse fremgår af bilag 6.

Nettodriftsudgifternes fordeling på hovedkonti og de fire budgetår fremgår af hovedoversigten, jf. bilag 2.

KL og regeringen har i juni måned indgået en økonomisk aftale for 2014. Som følge af aftalen er der nye pris- og lønskøn fra KL, samt andre konsekvenser af den økonomiske aftale mv., der fører til ændringer til budgetforslaget. Administrationens forslag til teknisk administrative ændringer til Budgetforslag 2014 bliver udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 4. september 2013.

På beskæftigelsesområdet knytter der sig nogen usikkerhed til udgifternes størrelse på grund af reform på kontanthjælpsområdet samt aftalen om arbejdsmarkedsydelsen og uddannelsesydelsen. Hertil kommer at der i 2014 ventes reform af de statslige refusioner til kommunerne samt sygedagpengereform. På folkeskoleområdet ventes ændringer på grund af folkeskolereformen. Alle aktuelt kendte effekter af reformer mv. vil blive fremlagt i de teknisk administrative ændringsforslag.

Herudover skal bemærkes, at budgetforslaget i sin fremlagte form indebærer opbygning af et betydeligt mellemværende, jf. den planlagte udbygning af fjernvarmen. Kommunalbestyrelsen vil løbende få fremlagt udbygningsplanerne, herunder udviklingen i mellemværendet, i takt med at der er mulighed for at realisere planerne.

2. Anlæg

I Budgetforslaget er indarbejdet anlægsudgifter svarende til Investeringsoversigten i bilag 5. Alle beløb er i 2014-priser. Der afsættes i alt 73,9 mio. kr. til anlæg i 2014, jf. bilag 5, heraf 28,6 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Nettoudgifterne på anlæg fordelt på udvalg fremgår af tabel 2 i bilag 1.

Anlægsbevillingerne indeholder i alle år en pulje til vedligehold på i størrelsesordenen 20,4 mio. kr. Puljen indgår som en del af Økonomiudvalgets anlægsbevilling. Det skal bemærkes, at skolehelhedsplanen i lighed med tidligere år ikke er indarbejdet i investeringsoversigten.

3. Finansieringsforudsætninger

Budgetforslaget er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

• Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct.
• Udskrivningsprocenten for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille
• Dækningsafgifter fastholdes uændrede
• Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes
• Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter
• Ændringen i kassebeholdningen er justeret med henblik på at fremlægge et budget i balance
• Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag

Uddybende om kasseændring og servicevækst

Det fremgår af bilag 1 tabel 3, at der i Budgetforslaget indgår en styrkelse af kassen i 2014 på 4,9 mio. kr. og i 2015 et kassetræk på 7,3 mio. kr., og i 2016-2017 en kasseopbygning på hhv. 4,3 mio. kr. og 38,3 mio. kr.

Indtægtssiden på budgettet er på nuværende tidspunkt behæftet med stor usikkerhed. Kasseændringen vil blive revurderet over sommeren, herunder i forbindelse med de teknisk administrative ændringsforslag.

Folketinget har vedtaget lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017 (Lov nr. 892 af 4. juli 2013). Loven fastlægger det samlede kommunale udgiftsloft i Danmark til 229 mia. kr. i 2014-2017. Det svarer til niveauet i de kommunale budgetter for 2013, fratrukket de 2 mia. kr., som regeringen og KL aftalte i den fælles forståelse af januar 2013, og som samtidig indebar at rammen for anlægsinvesteringer blev hævet med 2 mia. kr. Hvorvidt kommunerne samlet set overholder servicevæksten, herunder Rødovre Kommunes andel heri, kan beregnes nærmere, når de økonomiske forudsætninger bag aftalen er nærmere afklaret, herunder kommunernes samlede indmeldinger omkring forventningerne til budgettet. Rødovre Kommune lå med Budget 2013 noget over servicerammen, jf. sagen til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af Budget 2013 i oktober 2012.

Uddybende om låneadgang

Der er forudsat en samlet låneadgang på 39,4 mio. kr. i 2014. Låneadgangen kan først afklares endeligt, når det er afklaret hvorvidt evt. låneadsøgninger bliver imødekommet m.m., hvorfor lånebeløbet ventes reguleret i de teknisk administrative ændringsforslag.

Uddybende om skatter og tilskud og udligning

Skatter og tilskud og udligning er beregnet på baggrund af vejledninger og modeller udarbejdet af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indtægtssiden i budgetforslaget er forbundet med usikkerhed, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets endelige udmelding af tilskud og udligningsbeløb først forelå i juli måned. Økonomi og Analyses beregninger på udmeldingen af tilskud og udligningsbeløb vil blive indarbejdet i de teknisk administrative ændringsforslag.

Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i budgetforslaget er beregnet med udgangspunkt i indtægts- og fradragstal fra selvangivelserne for 2011 pr. maj 2013.

Udskrivningsgrundlaget forventes at udgøre 6.142,5 mio. kt. i 2014. Der er anvendt en udskrivningsprocent på 25,7, hvorfor der budgetteres med personskatteindtægter på 1.578,6 mio. kr. Heri skal dog modregnes medfinansieringsbidrag af det skrå skatteloft med 6,3 mio. kr. på grund af den højere skatteprocent siden budget 2008.

Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte i juli måned det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Beregninger, der belyser forskelle mellem det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremlægges i de teknisk administrative ændringsforslag til budgettet.

Der er anvendt en uændret grundskyldspromille på 30,8. Med de gældende ejendomsvurderinger vil dette medføre et grundskyldsprovenu på 233,0 mio. kr. i 2014. Provenuet af anden skat på fast ejendom forventes at blive 35,1 mio. kr. i 2014. Provenuet af ejendomsskatterne vil blive revurderet i de teknisk administrative ændringer.

Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret til 0,72 procent.

Der budgetteres med et selskabsskatteprovenu på 13,2 mio. kr.

Beregningen af tilskud og udligning er baseret på det faktiske folketal (betalingskommunefolketal) pr. januar 2013, korrigeret for forventede ændringer i de fire budgetår, og det foreløbige selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. I beregningen er der taget højde for en forventet tilflytning til nye boliger, der etableres i 2013-2015.

Der budgetteres i 2014 med et bloktilskud på 93,7 mio. kr. og med et provenu af den kommunale udligning i øvrigt på 631,1 mio. kr. Det er, i lighed med tidligere år, forudsat at Rødovre Kommune på baggrund af ansøgning vil kunne modtage et tilskud vedr. vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet på 4 mio. kr. i alle år.

Der vil blive fremlagt nye beregninger for tilskud og udligning i forbindelse med de tekniske ændringer.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision, mv. (BEK nr. 387 af 14/04/2013).

Mere detaljerede regler for budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i Rødovre Kommunes "Principper for økonomistyring (regulativ for kasse og regnskabsvæsen)", samt i de bevillingsregler, der fremgår af budgettets Generelle bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed 2014 (2015-2017).

Tidsplan

21. august 2013: Økonomiudvalget 1. behandler budgettet,
3. september 2013: Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgettet,
4. september 2013: Administrationens ændringsforslag til budgetforslaget lægges på kb-net,
16. september 2013, kl. 12.00: Frist for gruppeformænd til at indberette politiske ændringsforslag til budgettet,
2. oktober 2013: Økonomiudvalget 2. behandler budgettet,
8. oktober 2013: Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgettet.

Bilag

Sagens kerne

Anmodning om godkendelse af igangsætning af fjernvarmeudbygning i området Valhøj.

Tilslutningsandel optalt på basis af underskrevne leveringsaftaler til første etape er med foreløbig 67 % over den fastsatte grænse for igangsætning på 50 %.
Der er forventninger om yderligere aftaleindgåelse mellem RKF og potentielle kunder i den kommende periode.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2013 er afsat ikke frigivet rådighedsbeløb på 28.084.900 kr.
Endvidere er overført ikke frigivet rådighedsbeløb på 4.552.000 kr. fra anlæg 2012 til anlæg 2013, idet 3.300.000 kr. er frigivet til vekslerstation Bybjerget (KB sag nr. 102 af 18.06.2013).

Der søges om en anlægsbevilling på 20.000.000 kr. af de ikke frigivet rådighedsbeløb, heraf 4.552.000 kr. plus 15.748.900 kr. af 28.085.000 kr. til dækning af gennemførelse af erhvervsområdet (etape 0) med opstart snarest muligt og med forventet færdiggørelse første halvår 2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at udbygningen af fjernvarmenettet i området Valhøj igangsættes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 20.000.000 kr. til fjernvarmeudbygning i området Valhøj.

Bestyrelsen for RKF 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013 (sag nr. 19) blev det endelige udbygningsforslag for Valhøj godkendt.

Efter et stort salgsarbejde er det lykkedes, at få underskrevne leveringsaftaler svarende til 67 % af varmegrundlaget for etape 0 i udbygningsområdet Valhøj.
Alle kontrakter er indgået af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) med forbehold for Rødovre Kommunes godkendelse af projektets gennemførelse.

På vedlagte oversigtskort (bilag) ses etape 0 markeret med grønt. Etapen vedrører etablering af fjernvarmeledninger fra Vekslerstation Bybjerget hen ad Rødager Alle til og med den nordlige del af Nyholms Alle, og incl. den østlige del af Fjeldhammervej. Etapen er incl. etablering af stikledninger og udførelse af ombygning i varmecentraler m.v. hos de kunder, hvormed der er indgået leveringsaftale.

Øvrige kunder, der indtil videre ikke har underskrevet en aftale, vil igen blive tilbudt at indgå en aftale, og der vil blive givet en sidste frist for tilslutning.
Tilslutningstilkendegivelse indenfor fristen, der fastsættes afhængigt af projektets fremdrift, er afgørende for, at der kan opnås en kampagnerabat på 25.000 kr.
Rabatten er begrundet i den besparelse RKF kan opnå i anlægsomkostningerne, hvis stikledning m.v. kan udføres rationelt i forbindelse med etablering af hovedledningen.
Alternativet, at der sker tilslutning senere, når belægning er retableret, vil betyde fornyet opgravning og retablering og dermed et behov for en kundebetaling, der er 25.000 kr højere end i kampagneperioden.

Erfaringen er, at når projektet nærmer sig igangsætning og de første fysiske arbejder bliver synlige, vil tilslutningsgraden typisk blive forøget.
Derfor disponeres med, at der opnås en tilslutningsandel på op mod 80 % på etape 0, samt at udførelsesomfanget udvides med en del af etape 1A, såfremt en videreførelse af de disponerede hovedledninger vil være meningsfuldt i forhold til at kunne øge tilslutningen - og dette under hensyntagen til økonomi, kundeønsker og ressourcer.

Udvidelsen af etape 0 vil have positiv indflydelse på, hvor hurtigt de pågældende kunder vil blive tilsluttet fjernvarmenettet, og dermed hvor hurtigt kunderne vil få gavn af den billigere energi med fjernvarmen. Og dermed hvornår RKF får indtægter til afdragsbetaling på anlægsomkostningerne.

Etape 1A og 1B forventes at blive igangsat primo 2014, når der er opnået tilstrækkelig tilslutningsandel i forhold til det planlagte minimum på 50 %.
I den forbindelse vil en stor tilslutningsandel i etape 0 blive medregnet positivt i forbindelse med igangsætning af de efterfølgende etaper.

Som følge af ovennævnte omstændigheder er økonomien i projektet derfor relativt dynamisk og afhængighed af tilslutningsomfang.
Nedenfor er opstillet budgetgrundlag for denne etape 0 incl. afsætning til regulering af etapeomfang.

Budget udbygning Valhøj etape 0 - mio. kr.:

Gennemførelsesperioden for entreprisearbejdet påregnes, at være i perioden november 2013 - april 2014. Se nærmere i afsnit om tidsplan.
Fokus for anlægsarbejdet i 2013 er at etablere hovedledning, incl. tildækning og stikledninger incl. rimelig tildækning.
Ombygning af varmecentraler vil ske løbende og forventes afsluttet primo 2014.
Eventuelle resterende anlægsarbejder, som ikke kan gennemføres med tilfredsstillende resultat under ekstreme vejrforhold vil blive færdiggjort, når vejrforholdene er til dette - og senest primo
2014. Forbehold i relation til tidsplanen er forsinkelser grundet vejrlig og iøvrigt.

Udbygningen af området Valhøj kræver en ombygning af vekslerstationen Bybjerget på Rødager Alle. Denne udbygning er igangsat ved særskilt bevilling på 3.300.000 og gennemføres august-november 2013.

Udbygningen vil medføre en del gener for trafikken i området Valhøj. Håndtering af dette vil ske i et tæt samarbejde med Vejafdelingen og RKF i Teknisk Forvaltning.

Lov- og plangrundlag

• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010.
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011.
• Projektforslag for Valhøj. Endelig godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013.
• Udbygning af vekslerstation Bybjerget, hvorfra der skal forsynes til området Valhøj. Frigivelse af anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 18.06.2013.

Økonomiske konsekvenser

For RKF's udbygning af fjernvarmeforsyningen i området Valhøj i 2013-2014 forventes ialt anvendt 20.000.000 kr. til etape 0. Heraf forventes anvendt ca. 12.000.000 kr. i 2013 og ca. 8.000.000 kr. i 2014.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2013 er afsat ikke frigivet rådighedsbeløb på 28.084.900 kr.
Endvidere er overført ikke frigivet rådighedsbeløb på 4.552.000 kr. fra anlæg 2012 til anlæg 2013, idet 3.300.000 kr. er frigivet til vekslerstation Bybjerget (KB sag nr. 102 af 18.06.2013).

Der søges om en anlægsbevilling på 20.000.000 kr. af de ikke frigivet rådighedsbeløb, heraf 4.552.000 kr. plus 15.748.900 kr. af 28.085.000 kr. til dækning af gennemførelse af erhvervsområdet (etape 0) med opstart snarest muligt og med forventet færdiggørelse første halvår 2014.

For Højnæsvej kan oplyses, at den oprindelige tilslutningforventning på 70 % endte med 100 %.
Anlægsøkonomiafslutningen for Højnæsvej afventer afklaring af en økonomisk tvist med anlægsentreprenøren.

Angående den samlede udbygningsindsats for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning for den resterende del af fase 1 i henhold til udbygningsplanen, og udbygningen til den øvrige del af Rødovre henvises til tidligere sag forelagt Bestyrelsen for RKF den 12.02.2013 (sag nr. 3).

Tidsplan

• Projektudarbejdelse og udbud: juli-september 2013.
• Kontraktindgåelse: september/oktober 2013.
• Udførelse og aflevering: oktober 2013 - april 2014.
• Opfølgning og dokumentation: maj 2014.
• 1 års gennemgang: april 2015.
• Slidlag på asfalt udføres ca. 1 år efter asfaltbærelaget (GAB) er udført - efterår 2014/april 2015

For detaljeret tidsplan for udbygningen af området Valhøj henvises til Kommunalbestyrelsens møde den 26.02.2013 (sag nr. 19) - bilag 3. Se også vedlagte bilag.

Bilag

Sagens kerne

Vejdirektoratet har den 03.06.2013 sendt Forslag til Støjhandlingsplan for Statens veje 2013-2018 i høring.

Høringsfristen er den 04.08.2013, hvorfor høringssvaret fremsendes som udkast med forbehold for Kommualbestyrelsens godkendelse på mødet den 27.08.2013.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknisk Forvaltnings forslag til bemærkninger i sagsfremstillingen fremsendes i et høringssvar til Vejdirektoratet.

Teknik- og Miljøudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratets Forslag til Støjhandlingsplan for Statens veje 2013-2018 er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21.12.2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

Støjhandlingsplanen indeholder bl.a. oplysninger om støjbelastningen fra de statslige veje, Vejdirektoratets principper for arbejdet med at forebygge og reducere støjen, samt en beskrivelse af gennemførte og mulige støjreducerende tiltag langs det statslige vejnet. Vejdirektoratet har med støjhandlingsplanen, kommune for kommune, gennemført en screening af hele statsvejnettet med henblik på, at udpege særligt støjbelastede boligområder.

I forslaget står, at Vejdirektoratet ikke har planer om yderligere støjafskærmende tiltag på Motorring 3-strækningen gennem Rødovre.

Teknisk Forvaltning foreslår følgende bemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan for Statens veje 2013-2018.

Forslag til bemærkninger:

I Forslag til Støjhandlingsplan for Statens veje 2013-2018 står på side 161, at Vejdirektoratet ikke har planer om yderligere støjafskærmende tiltag på Motorring 3-strækningen gennem Rødovre.

Som det fremgår af Vejdirektoratets støjkortlægning 2010-2011 er både boliger, og det rekreative område Vestvolden belastet af støj fra Motorring 3.

Rødovre Kommune er tæt befolket og har et stort fritidsliv langs Vestvolden, derfor påvirker støjen mange mennesker, der bor eller færdes langs strækningen syd for Jyllingevej
Rødovre Kommune har gentagne gange påpeget støjproblemerne langs Vestvolden over for staten både via breve og møder. Vejdirektoratets forslag til Støjhandlingsplan indeholder et kort resume af en evaluering af effekter ved de støjreducerende tiltag, der er udført langs Motorring 3, hvor det fremgår, at beboerne langs vejen oplever en markant reduktion af støjgernerne. Ligesom kommunen har modtaget henvendelser fra beboerne nord for Jyllingevej om den positive effekt som forlængelsen af støjskærmen, som netop er blevet etableret, har haft. Vi mener, at støjskærmen bør fortsættes, før følgearbejderne ved udvidelsen af motorvejen kan betragtes som afsluttede.

I Forslag til Fingerplan 2013 er en vision om at øge kvaliteten i de grønne kiler, hvilket blandt andet indebærer begrænsning af støj, der forstyrrer og forringer friluftslivet i de grønne kiler. Rødovre Kommune mener ikke, at der er overensstemmelse mellem visionen i Forslag til Fingerplan 2013, og at der ikke er planer om yderligere støjafskærmende tiltag i Rødovre.

Miljøministeriet, Kulturministeriet og Fonden Realdania arbejder intenst på, at revitalisere Vestvolden og gøre den til en turist attraktion i verdensklasse (som en del af projektet ”Københavns Befæstning”). Der er allerede gennemført store dele af det ambitiøse projekt på volden, herunder er Ejbybunkeren blevet renoveret og fremstår nu som oplevelses- og formidlingscenter. Men Vold og formidlingscenter ligger lige ved siden af Motorring 3. Strækningen langs Vestvolden er den eneste strækning, hvor der ikke etableres støjafskærmning. Vi mener, at det er vigtigt at tage hensyn til Vestvolden som et regionalt friluftsområde, især i lyset af den planlagte genoplivelse af området.

Det er vanskeligt at forestille sig, at Vestvolden vil blive en turistattraktion i verdensklasse med mange tusinder besøgende hvert år, medmindre man gør noget ved støjen fra motorvejen. Trafikstøj medvirker til stress, forringer naturoplevelsen betydeligt, og begrænser interessen for området. Etablering af støjskærme ved Vestvolden vil kunne løse problemet. Vestvolden kan blive den historiske attraktion, og det fredelige og brugbare friluftsområde, som så mange ønsker sig.

Støjkortlægningen viser, at mange boliger i Rødovre er støjbelastede. I den nordlige del af Rødovre Kommune er der etableret støjskærme langs Motorring 3. Rødovre Kommune mener, at Vejdirektoratet skal prioritere støjskærme langs hele Motorring 3-strækningen i Rødovre, så boligerne i Rødovre ikke belastes af støj fra Motorring 3. Vejdirektoratets støjkortlægning ved M3/M12 i juli 2011 viser at støjskærme, placeret ved rampeanlæg og syd for rampeanlæg, vil betyde en reduktion af boliger, der belastes med støj over 58 dB(A).

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1309 af 21.12.2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Høringsfrist: 04.08.2013.

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har udarbejdet et skitseprojekt til Fortvej, hvor igennem der er indtænkt klimasikring i form af lokal afledning af regnvand (LAR) og forsinket afledning af overfladevand, der fremlægges til godkendelse.

På Kommunalbestyrelsens møde den 30.04.2013 (sag 59) blev udarbejdet et lignende skitseprojektet vedr. Lørenskogvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at skitseprojektet godkendes,
2. at projektet drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014 og efterfølgende år, samt
3. at HOFOR's andel til klimatilpasningsløsningen på 5.995.000 kr. finansieres ved lånefinansiering.

Teknik- og Miljøudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Der arbejdes videre med skitseprojektet jf. de faldne bemærkninger.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har igennem "Sti-, vej- og parkpulje 2013" afsat midler til, at udarbejde et skitseprojekt til Fortvej. Skitseprojektet er nu færdigt og fremlægges til godkendelse.

Skitseprojektet er overordnet set udarbejdet ud fra et ønske om at:

• højne sikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter
• sikre bedre oversigtsforhold
• sikre mere entydige parkeringsforhold
• sikre en klimatilpasning af vejen

Skitseprojektet er udarbejdet i tæt samarbejde med HOFOR således, at der er opnået en god helhedsorienteret løsning med indarbejdelse af klimatilpasningen i form af grønne heller langs vejen.

De grønne heller er dimensioneret til, at kunne håndtere til og med en 5-års regnhændelse før at der foretages en kontrolleret opstuvning på asfaltarealet på vejen. Det kræver et magasinvolume i og med, at nedsivningen ikke kan foretages særlig hurtigt. Volumet findes dels i selve hellen, og ved at anlægge faskiner under en mindre del af asfalten.
Vejprofilet er tænkt udformet på en sådan måde, at når hellerne ikke kan optage mere vand, opstuves der kontrolleret på parkeringsarealerne til og med en 10-års hændelse. Ved større regnskyl vil vandet fortsætte med at stuve op ud på kørebanearealet som samlet set kan håndtere vand til og med en 50-års hændelse.

På baggrund af skitseprojektet har HOFOR ansøgt om Forsyningssekretariatets tilladelse til, at medfinansiere de dele af projektet som vedrører klimatilpasningen. Ansøgningen er fremsendt til Forsyningssekretariatet medio juli. Forsyningssekretariatet forventes at træffe afgørelse ultimo 2013.

Skitseprojekteringen er fremrykket i forhold til investeringsoversigten for, at overholde deadline på ansøgningsfrister til Forsyningssekretariatet, og af hensyn til medfinansieringsgraden.
I 2014 yder HOFOR 100 % medfinansiering til klimatilpasningstiltagene. Medfinansieringen reduceres til højest 75 % af klimatiltagene i 2015.

Forudsætninger for gennemførelse af projektet

I budgetforslag 2014 er der afsat samlet sum på 5.300.000 kr. heraf 300.000 kr. i 2015 og 5.000.000 kr. i 2016 til renovering af Fortvej.
Det nye skitseprojekt er overslagsmæssigt vurderet til at koste 12.390.000 kr. at realisere. Heraf forventes HOFOR's andel at udgøre 5.995.000 kr. (48 %) og Rødovre Kommunes andel at udgøre 6.395.000 kr. (52 %).
Hvis Forsyningssekretariatet godkender HOFOR's medfinansiering er det en forudsætning, at projektet gennemføres allerede i 2014.

Det anbefales, at Rødovre Kommune finansierer HOFOR's andel på 5.995.000 kr. via lånefinansiering.

Rødovre Kommunes andel af omkostningerne beløber sig overslagsmæssigt til 6.395.000 kr. Den øgede omkostning skyldes primært, at der er indtænkt en bedre og mere sikker trafikal løsning ud for Tinderhøj Skole.

Kort beskrivelse af skitseprojektet

Det forholdsvist smalle tværprofil langs Fortvej har været en udfordring gennem udarbejdelsen af det nye skitseprojekt. Det har derfor været nødvendigt, at foretage en nærmere prioritering af vejens arealer til de forskellige formål.

Anlæggelse af enkeltrettet fællessti på 2,5 meter
Skitseprojektet har resulteret i en enkeltrettet fællessti på 2,5 meter (hvor fodgængere og cyklister færdes sammen) langs begge vejsider. Anlæggelsen af fællesstien gør, at cyklisterne kommer væk fra kørebanearealet hvor de færdes i dag.
Langs Fortvej er der en begrænset færdsel af bløde trafikanter uden for de timer, hvor der færdes børn til og fra Tinderhøj Skole. En 2,5 meter bred fællessti vurderes derfor, at være en god løsning således, at der sikres god plads til de bløde trafikanter uden for "spidstimerne" - hvad enten man færdes med barnevogn, på cykel eller som gående. Stien vurderes på baggrund af en tælling af de bløde trafikanter i morgentimen (07:30-08:30), at have en tilstrækkelig bredde.

Som led i at sikre en god sikkerhed og tryghed på fællesstien vil der blive anlagt ramper ud for sideveje og overkørsler således, at bilister skal ned i en lav hastighed før, at de kan passere hen over.

Ny løsning ud for Tinderhøj Skole
Ud for Tinderhøj Skole er der indtænkt en bedre trafikal løsning i form af en aflang rundkørsel. Løsningen kombineres med langsgående parkeringsarealer som i morgentimen 07:30 - 08:30 vil fungere som et "kiss and ride" areal, hvor det er muligt at afsætte børn. Dermed undgås meget unødig færdsel inde på selve Tinderhøj Skole med biler, og der undgås flere trafikale konfliktsituationer.

Entydige parkeringsforhold i samspil med grønne heller
Der er indtænkt nye parkeringsarealer og grønne bede som en del af vejens nye hastighedsdæmpende foranstaltninger. Regnbedene fungerer også som nedsivningsareal for overfladevandet fra vejen samtidig med, at de sikrer en mere naturlig grøn rytme.
Det planlægges således, at de eksisterende hævede flader langs Fortvej nedlægges for at sikre, at overfladevandet kan ledes til regnbedene. Dog med undtagelse af den hævede flade i krydset Fortvej / Kærbyvej som fungerer som en del af skybrudssikringen.

Mindre reduktion i p-pladser
Ved at prioritere sikkerheden og trygheden for de bløde trafikanter har det været nødvendigt, at gå på kompromis med antallet af parkeringspladser langs vejen.
Gennem projekteringsfasen er der foretaget optællinger af parkerede køretøjer langs Fortvej. Det højeste antal af parkerede køretøjer er optalt til 50.
Under hensynstagen til at sikre bedre oversigtsforhold, udkørselsforhold fra sideveje og private ejendomme har det kun været muligt, at finde parkeringspladser til cirka 40 køretøjer i det nye skitseprojekt. Hertil skal det bemærkes, at flere af køretøjerne, som er parkeret langs Fortvej, i dag holder ulovligt parkeret.

Nedsivning af overfladevand fra Fortvej

Vand fra vejarealer indeholder miljøfremmede stoffer, der kan udgøre en potentiel trussel mod grundvandet. Derfor er rensning af vejvandet tænkt ind i projektet i form af en filtermuld i regnbedene, hvor de miljøfremmede stoffer bliver nedbrudt eller tilbageholdt. Når koncentrationen af miljøfremmede stoffer i de øverste 10 cm af filtermulden overskrider den øvre grænse for lettere forurenet jord, vil den blive udskiftet med ny ren filtermuld. Dette forventes, at skulle ske cirka hvert 30-50. år.

Filtermuld kan ikke tilbageholde eller nedbryde vejsalt, og derfor kan nedsivning af vejvand udgøre en trussel mod grundvandet i byområder, hvor der saltes traditionelt, såfremt en større del af vejvandet på sigt skal nedsives. Nedsivning af vejvand kræver en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §19, som Rødovre Kommune skal udarbejde efterfølgende.

For at undgå påvirkning af grundvandet med vejsalt, skal anvendelsen af vejsalt reduceres væsentligt. Dette vil evt. indebære at glatførebekæmpelsen på Fortvej fremover skal foretages med alternative midler. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at en indsnævning af vejbredden og ændring af glatførebekæmpelse til udelukkende at omfatte dagtimerne, ikke vil give en tilstrækkelig reduktion i saltmængden, således at grundvandet ikke påvirkes unødigt.

Cirka halvdelen af Fortvej ligger inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) til Rødovre Vandværk, hvor Rødovre Kommune ønsker en særlig høj fokus på grundvandsbeskyttelse. Overfladevandet fra dette område påtænkes renset og forsinket udledt til Harrestrup Å i Københavns Kommune. Det afhænger dog af en tilladelse fra Københavns Kommune. Hvis det ikke er muligt, at opnå en udledningstilladelse til Harrestrup Å, vil overfladevandet blive forsinket afledt til den eksisterende kloak.

Dialogmøde med grundejere, grundejerforeninger, boligselskab og Tinderhøj Skole

Teknisk Forvaltning har i forbindelse med udarbejdelsen af skitseprojektet afholdt et dialogmøde med grundejerne, grundejerforeningerne og boligselskaberne langs Fortvej, samt Tinderhøj Skole.
Der har været en generel positiv indstilling over for Teknisk Forvaltnings dispositioner og tilgang til skitseprojektet - særligt i forhold til at få cyklisterne væk fra kørebanearealet og løsningen ved Tinderhøj Skole.
Dog er der flere der har udtrykt bekymring for de begrænsede antal parkeringspladser langs vejen i skitseprojektet - særligt ved Tinderhøj Skole, hvor der er et stort behov ved aften arrangementer.

Teknisk Forvaltning har i videst muligt omfang indarbejdet de fremkomne bemærkninger i skitseprojektet.

Teknisk Forvaltning planlægger at præsentere det færdige skitseprojekt for grundejerne, grundejerforeningerne og boligselskaberne langs Fortvej, samt Tinderhøj Skole i sensommeren.

Lov- og plangrundlag

Gennem den nye "Medfinansieringsbekendtgørelse" er kommuner pålagt, at betale for hele etableringen af klimatilpasningsløsningerne. Når løsningerne er etableret, er forsyningsselskaberne pålagt, at afdrage det fulde beløb vedrørende klimatilpasningsløsningerne retur til kommunerne over en 10 - 25 årig periode. Det er muligt, at lånefinansiere andelen af projektet, som vedrører klimatilpasningsløsningen. Forsyningsselskabet er pålagt, at betale alle omkosninger - inkl. renter - til et eventuelt lån, som optages.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsomkostninger

I 2014 yder HOFOR 100 % tilskud til klimatilpasningstiltagene. Dette tilskud reduceres til 75 % i 2015.

I budgetforslag 2014 er der afsat samlet sum på 5.300.000 kr., heraf 300.000 kr. i 2015 og 5.000.000 kr. i 2016 til renovering af Fortvej.

Det nye skitseprojekt er overslagsmæssigt vurderet til at koste 12.390.000 kr. at realisere. Heraf forventes HOFOR's andel at udgøre 5.995.000 kr. (48 %), og Rødovre Kommunes andel at udgøre 6.395.000 kr. (52 %). Hvis Forsyningssekretariatet godkender HOFOR's medfinansiering er det en forudsætning, at projektet gennemføres allerede i 2014.

Det anbefales, at Rødovre Kommune finansierer HOFOR's andel på 5.995.000 kr. via lånefinansiering.

Rødovre Kommunes andel af anlægsomkostningerne beløber sig overslagsmæssigt til 6.395.000 kr. Det foreslås derfor at projektet drøftes i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014 og efterfølgende år. Den øgede anlægsomkostning skyldes primært, at der er indtænkt en god og mere sikker trafikal løsning ud for Tinderhøj Skole.

Driftsomkostninger

De fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er - i lighed med anlægsomkostningerne - delt op mellem Rødovre Kommune og HOFOR. Overordnet set skal Rødovre Kommune afholde omkostninger forbundet med anlægget "over jorden". Dvs. almen fejning af hensyn til færdslen, beskæring af træer, klipning af græs og lign. HOFOR betaler omkostninger forbundet med anlægget "under jorden". Dvs. øget fejning for at sikre at indløb i heller er åbne, nødvendig udskiftning af filtermuld, nødvendig vedligeholdelse af faksiner og lign.
Tiltag "over jorden" medfører en årlig afledt drift på 20.000 kr. Hertil kommer eventuelle ekstraomkostninger til en alternativ saltning langs Fortvej. Omkostningerne forbundet med det er endnu ikke fastlagt. Hvis der er en øget driftsomkostning til glatførebekæmpelsen af vejarealet med alternative midler, vil HOFOR blive pålagt at betale omkostningen.

Alle driftsomkostninger afholdes løbende af Rødovre Kommune, som årligt fakturerer HOFOR bagud for de omkostninger, som de er pålagt at betale.

Ved anlæggelse af fællesstier vil Teknisk Forvaltning overtage forpligtigelsen til, at foretage glatførebekæmpelse på stierne. Den ekstra glatførebekæmpelse vil blive indarbejdet i vinterberedskabet på en sådan måde, at den aktuelle tur bliver lidt længere at køre igennem. Hvis det skulle vise sig, at være nødvendigt vil Teknisk Forvaltning ændre lidt på ruterne. Vinterberedskabet med tilhørende ruter fremlægges til politisk godkendelse senere på året.

Tidsplan

Bilag

Sagens kerne

Godkendelse af forslag til undersøgelser på Roskildevej og Damhustovet.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2012, der er overført til 2013, er der afsat rådighedsbeløb på 1.000.000 kr.

Der ansøges derfor om en anlægsbevilling på 1.000.000 kr., hvor Teknisk Forvaltning har planer om følgende undersøgelser på Roskildevej og Damhustorvet:

• Undersøgelse af trafikken på Damhustorvet – trafikale påvirkninger af vejlukninger og ændret trafikmønster
• Ideer og skitseforslag til udformning af Damhustorvet og Roskildevej
• Tekniske forundersøgelser
• Erhvervsundersøgelse af erhverv langs Roskildevej
• Undersøgelse om etablering af parkeringskælder ved torvet

Baggrunden er, at der på Kommunalbestyrelsens temamøde den 30.08.2011 blev fremlagt en byrumsanalyse og uheldsanalyse for Roskildevej og Damhustorvet. Det videre arbejde med sikkerhed og revitalisering af Roskildevej, inkl. Damhustorvet har afventet godkendelse af lokalplan for Damhus Have. Dette har betydet, at de forskellige undersøgelser er blevet udsat.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslaget godkendes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til undersøgelser og udarbejdelse af skitseforslag.

Teknik- og Miljøudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har igennem en længere periode undersøgt forskellige tiltag til forbedring af trafiksikkerheden på Roskildevej, samt forskønnelse af vejrummet, inkl. Damhustorvet.

På Kommunalbestyrelsens temamøde den 30.08.2011 blev en byrumsanalyse og uheldsanalyse, samt forskellige forslag til ændringer i vejprofilet, fremlagt på mødet. Det blev besluttet, at Teknisk Forvaltning skulle arbejde videre med reducering i bredden på kørespor og med fartnedsættelse til 50 km/t.

Det videre arbejde med sikkerhed og revitalisering af Roskildevej, inkl. Damhustorvet har afventet godkendelse af lokalplan for Damhus Have. Dette har betydet, at de forskellige undersøgelser er blevet udsat.

I Vejpuljen 2011 er der afsat penge til undersøgelser på Roskildevej. Disse midler er anvendt i 2011 til 2013 i forbindelse med de analyser, der blev udarbejdet og fremlagt på temamødet, og til en landinspektøropmåling af vejarealet. Desuden er der planlagt en undersøgelse af konsekvenserne af diverse vejlukninger omkring Damhustorvet. Herudover er der i budgetforslag 2013 overført 1 mio. kr. til udvikling af Roskildevej, herunder Damhustorvet.

Teknisk Forvaltning vil gerne gennemføre følgende undersøgelser på Roskildevej og Damhustorvet.

• Undersøgelse af trafikken på Damhustorvet – trafikale påvirkninger af vejlukninger og ændret trafikmønster
• Ideer og skitseforslag til udformning af Damhustorvet og Roskildevej
• Tekniske forundersøgelser
• Erhvervsundersøgelse af erhverv langs Roskildevej
• Undersøgelse om etablering af parkeringskælder ved torvet

Trafikken på Damhustorvet

Teknisk Forvaltning vil iværksætte en undersøgelse af trafikken ved Damhustorvet. Det undersøges hvilke trafikale konsekvenser det vil få på trafikafviklingen ved torvet og det omkringliggende område, hvis forskellige veje lukkes for trafik eller trafikken begrænses på andre måder. Undersøgelsen hænger sammen med erhvervsundersøgelsen. Resultatet af undersøgelsen forventes at ligge ultimo september.

Ideer og skitseforslag

På baggrund af den trafikale undersøgelse er det planen, at udarbejde ideer og skitseforslag til udformning af Damhustorvet og Roskildevej. I den forbindelse skal der indhentes rådgivertilbud på opgaven, og derefter bliver der en egentlig undersøgelsesfase, hvor ideer og skitseforslag udarbejdes. Teknisk Forvaltning forventer, at fremlægge forslag for udvalget til december.

Tekniske forundersøgelser

Der skal foretages tekniske forundersøgelser inden detailprojektering. Det er undersøgelser af asfaltopbygning, forureningsniveau og jordens vandindhold (evt. vandledende lag) og bæreevne både i forhold til vejprojektet, men også en parkeringskælder eller en tunnelløsning af Roskildevej. Disse undersøgelser igangsættes i efteråret.

Erhvervsundersøgelse

Teknisk Forvaltning vil iværksætte en erhvervsundersøgelse, der skal hjælpe med at klarlægge de fremtidige perspektiver for handel på og omkring Damhustorvet. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i den nuværende situation og den tidligere analyse som sammenligningsgrundlag for, hvordan en trafikomlægning af Roskildevej og en nyindretning af torvet, vil kunne bidrage til et forbedret handelsliv - vil det fx være bæredygtigt for området omkring Roskildevej og Damhustorvet, at torvet fx indrettes med en form for variable torvehaller, som kan anvendes i weekenden eller ved forskellige arrangementer og vil dette skabe en bedre forbindelse på tværs af Roskildevej. Undersøgelsen skal komme med forslag til supplerende initiativer, der kan tiltrække flere handlende og gøre torvet mere attraktivt.

Parkeringskælder

På borgermødet om Damhus Tivoli var der forslag om underjordiske parkeringspladser. Omkostningerne ved at etablere en parkeringskælder, og hvilke krav det stiller til kælderen og omgivelserne vurderes. Det undersøges om en parkeringskælder under Damhustorvet og Roskildevej kan finansieres via OPP eller lignende, om området kan bære flere forretninger placeret i forbindelse med parkeringskælderen, som samtidig kan binde de to sider af Roskildevej sammen under jorden.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

For undersøgelse på Roskildevej og Damhustorvet forventes ialt anvendt 1.000.000 kr., hvoraf det forventes, at der anvendes 500.000 kr. i indeværende år og 500.000 kr i 2014.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2012 var der afsat rådighedsbeløb på 1.000.000 kr., hvor beløbet blev overført til 2013 med henblik på udvikling af Roskildevej, herunder især Damhustorvet.

Der ansøges derfor om en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. til undersøgelser på Roskildevej og Damhustorvet.

Sagsfremstilling inkl. projektforslag med fremtidige anlægsomkostninger vil blive fremlagt i 2014, hvis det besluttes at arbejde videre med et eller flere konkrete projekter. Selve anlægsprojektet kan etapeopdeles.

Tidsplan

Resultaterne af de forskellige undersøgelser bliver samlet og forelagt i december 2013 eller januar 2014 sammen med de foreløbige skitseprojekter.
Forslagene arbejdes der videre med i 2014 til der kan træffes beslutning om et endeligt skitseprojekt.

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2013 er der afsat rådighedsbeløb på 437.000 kr. til etablering af BørneIntra og komme/gå modul i daginstitutionerne.

Der søges om en anlægsbevilling på 437.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ovennævnte projekt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 437.000 kr.,og
2. at gennemførelsen af implementeringen varetages af Børne- og Kulturforvaltningen.

Børne- og Skoleudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

Der henvises til mødesag behandlet i juni måned 2012, hvor det blev besluttet, at BørneIntra og komme/gå modulet implementeres i alle kommunens daginstitutioner i to faser, fordelt med seks institutioner i 2012 og de resterende i 2013.

IT-systemerne BørneIntra og komme/gå modulet er blevet afprøvet som pilotprojekt i nogle af kommunens daginstitutioner i perioden august 2011 til maj 2012. Formålet var at undersøge, om de to systemer med fordel kunne anvendes i kommunens daginstitutioner, og resultaterne var positive, og første fase blev derfor igangsat i sidste halvår af 2012.

Børne- og Kulturforvaltningen udarbejder i samarbejde med kommunens Indkøbskontor udbud på indkøb af iPads til brug for implementeringen af anden fase i 2013 på de resterende daginstitutioner.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.
Tilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til etablering anslås til 437.000 kr.

De årlige driftsudgifter på 111.000 kr. er medtaget i budgetlægningen for 2013 ff.

Tidsplan

Bilag

Sagens kerne

Med henblik på at skabe et bedre tilbud for eleverne i den store modtagelsesklasse (M3) foreslås det, at den flyttes fra Rødovre Kommunale Ungdomsskole til Valhøj Skole fra skoleåret 2013/2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den store modtagelsesklasse overflyttes fra Rødovre Kommunale Ungdomsskole til Valhøj Skole fra skolestart 2013.

Børne- og Skoleudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har tre modtagelsesklasser for elever, der kommer til landet uden dansk sprog. De to ligger på Valhøj Skole (M1 og M2), medens den tredie for de store elever er placeret på Rødovre Kommunale Ungdomsskole (M3). De tre klasser er hver normeret til otte elever. Det har i indeværende skoleår været nødvendigt at dublere M2. Eleverne går i modtagelsesklassen i maksimalt to år, hvorefter de udsluses til en almindelig klasse. Udslusningen foregår som en proces over de to år.

Formålet med at flytte M3 fra Ungdomsskolen til Valhøj Skole er:

• at der skabes bedre mulighed for en løbende inklusion i almindelige klasser,
• at Valhøj Skoles idrætsprofil giver eleverne mulighed for at opnå nogle succeser gennem idræt, selv om de ikke har et dansk sprog, ligesom de kan knytte venskaber gennem idrætten,
• at Valhøj Skole har en stor ekspertise med at inkludere elever med anden etnisk baggrund,
• at der i forvejen er et fagligt fællesskab mellem underviserne i M1 og M2, som underviseren i M3 kan profitere af til sparring og videndeling,
• at den samlede resurse til de tre modtagelsesklasser kan udnyttes mere fleksibelt.

Ledelserne for henholdsvis Rødovre Kommunale Ungdomsskole og Valhøj Skole er enige i den foreslåede overflytning.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiftsneutralt.
Den afsatte resurse til M3 overføres fra Rødovre Kommunale Ungdomsskole til Valhøj Skole pr. 01.08.2013.

Sagens kerne

SSP-styregruppen fremlægger en ny strategiplan for SSP-samarbejdet. Strategiplanen fremlægges samtidigt i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at SSP-strategiplanen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Taget til efterretning.

Social - og Sundhedsudvalget 13-08-2013
Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

SSP-styregruppen har udarbejdet en strategiplan for de kommende års SSP-samarbejde i Rødovre Kommune. Formålet med strategiplanen er, at den udover at fungere som styringsredskab for det kriminalforebyggende samarbejde, også beskriver og definerer de tænkninger, der ligger bag kommunens forskellige indsatser. Strategiplanen er desuden afsæt for iværksættelse af en sammenhængende generel forebyggende indsats i kommunens skoler og klubber.

Strategiplanen har taget udgangspunkt i den forskning, der er foretaget på det kriminalpræventive område. Der er afholdt seks workshops, hvor relevante samarbejdspartnere fra skoler, politi, boligområder og klubber har deltaget. Input fra disse workshops danner, sammen med den evidensbaserede forskning, grundlag for indholdet i SSP-strategihandleplanen 2013.

Rødovre Kommune har allerede stor erfaring med evidensbaserede tiltag på det kriminalpræventive område, og en del indsatser er allerede iværksat. Strategiplanen har derfor også det formål at sætte fokus på en sammentænkning af de tiltag og strukturændringer, der er i støbeskeen på skoleområdet og hos Børne- og Familieafdelingen. De indsatser og tiltag, der beskrives i strategiplanen for SSP-samarbejdet, indtænkes således i arbejdsgange, arbejdsgrupper og handleplaner for det tværfaglige forebyggende samarbejde.

Strategiplanen er bygget op om otte hovedtemaer:
Netværk, koordination, social pejling, uformel social kontrol, risikofaktorer, genoprettende konflikthåndtering, trivsel, samt dokumentation og evaluering.
Disse har alle en underliggende definition, og sammenhængende danner de rammen for et virksomt kriminalitetsforebyggende og trivselsfremmende samarbejde i Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.
Lov om folkeskolen.
Lov om politiets virke.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Igangsættes efter politisk behandling.

Bilag

Sagens kerne

Godkendelse af DAB´s fremsendte budgetforslag for perioden 01.01.2014-31.12.2014

Budgetforslaget er uændret i forhold til 2013. Konkret betyder dette, at prisen fortsætter uændret på 1.280 kr. pr. m2.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede husleje på 1.280 kr. pr. m2 i Slotsherrens Vænge 6

Sagsfremstilling

DAB fremsender budgetforslag for perioden 1. januar til 31. december 2014.

Af budgetforslaget fremgår det, at de budgetterede udgifter fortsætter uændret med 5.014.000 kr. - svarende til prisen fortsat udgør 1.280 kr. pr. m2.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser for så vidt angår Bofællesskaberne på 1. sal.

Da Rødovre Kommune står som lejer af rehabiliterings- og akut pladserne vil der være en marginal besparelse på ca. 40.000 kr. i forhold til det fremskrevne budget.

Tidsplan

Huslejen skal varsles med 3 måneders varsel til ikrafttræden den 1. januar 2014.

Bilag

Sagens kerne

Godkendelse af DAB´s fremsendte budgetforslag for perioden 01.01.2014-31.12.2014.

Budgetforslaget er uændret i forhold til 2013. Konkret betyder dette, at prisen fortsætter uændret på 1.372 kr. pr. m2.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede husleje på 1.372 kr. pr. m2 i Ældrecenter Broparken for 2014.

Sagsfremstilling

DAB fremsender budgetforslag for perioden 1. januar til 31. december 2014.

Af budgetforslaget fremgår det, at de budgetterede udgifter fortsætter uændret med 7.248.000 kr. - svarende til prisen fortsat udgør 1.372 kr. pr. m2.

Lov- og plangrundlag

Lon om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Huslejen skal varsles med 3 måneders varsel til ikrafttræden den 1. januar 2014.

Bilag

Sagens kerne

Godkendelse af DAB´s fremsendte budgetforslag for perioden 01.01.2014-31.12.2014.

Budgetforslaget er uændret i forhold til 2013. Konkret betyder dette, at prisen fortsætter uændret på 782 kr. pr. m2.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Komunalbestyrelsen godkender den forslåede husleje på 782 kr. pr. m2 i Ældreboligerne Broparken for 2014.

Sagsfremstilling

DAB fremsender budgetforslag for perioden 1. januar til 31. december 2014.

Af budgetforslaget fremgår det, at de budgetterede udgifter forsætter uændret med 2.956 kr. - svarende til at prisen fortsat udgør 782 kr. pr. m2.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Huslejen skal varsels med 3 måneders varsel til ikrafttræden den 1. januar 2014.

Bilag

Sagens kerne

I forbindelse med modernisering og udvidelse af plejehjemmet Ørbygård er der udgifter, der skal afholdes inden byggelånet åbnes i forbindelse med skema B.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en udlånsbevilling på 15.000.000 kr. til afholdelse af anlægsudgifter, der finansieres af en byggekredit.
2. at der gives en bevilling til optagelse af byggekredit på 15.000.000 kr.
3. at udlånsbevilling og bevilling til optagelse af byggekredit tilbageføres når skema B foreligger.

Social- og Sundhedsudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med modernisering og udvidelse af plejehjemmet Ørbygård skal der blandt andet betales honorarer til rådgivere samt betales for diverse undersøgelser og opmålinger.

Ovenstående udgifter, der er en del af det samlede byggeregnskab, ville almindeligvis blive afholdt af den grundkapital, der indbetales til Landsbyggefonden i forbindelse med etablering af almene boliger.

Da Rødovre Kommune imidlertid selv er bygherre, skal beløbet ikke indbetales til Landsbyggefonden, hvilket har den konsekvens, at bygherrerådgiveren ikke har økonomi til at betale de løbende regninger, indtil byggelånet åbnes.

Der ansøges derfor om en udlånsbevilling samt en byggekredit - begge på 15.000.000 kr. - til finansiering af de regninger, der skal betales, indtil byggelånet åbnes i forbindelse med skema B. På det tidspunkt (forventet juni 2015) vil udlægget blive betalt af bygherrerådgiveren, og beløbet vil i stedet indgå som en del af byggeregnskabet, der forestås af bygherrerådgiver. Samtidig indfries byggekredittet.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.
Lånebekendtgørelsen

Økonomiske konsekvenser

Der er reelt ingen budget- og likviditetsmæssige konsekvenser, idet betalingerne løbende trækkes på byggekreditten, og der sker udligning når skema B foreligger.

Tidsplan

Indtil byggelånet åbnes i juni 2015.

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger resultatet af rådighedstilsyn for 4. kvartal 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen fører i henhold til aktivlovens § 13 d tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt eller modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed. Resultatet af tilsynet skal behandles på møde i Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at tilsynet med Rødovre Kommunes afgørelser om rådighed og sanktioner blandt ledige arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget 13-08-2013
Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rådighedstilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner efter aktivlovens §§ 13 – 13 c og §§ 36 – 41. Tilsynet omhandler således de tilfælde, hvor jobcentret har vurderet, at en ledig uden rimelig grund er udeblevet fra tilbud, jobsamtale eller i øvrigt ikke opfylder forpligtelser vedrørende tilgængeligt CV og bekræftelse på rådighed og jobsøgning i jobnet.dk. Tilsynet omfatter ligeledes den endelige sanktion.

Resultatet af tilsynet meddeles Rødovre Kommune i et brev, som er vedlagt som bilag.

Tilsynet er gennemført som en stikprøve på 20 sager, hvor der er sket rådighedsvurdering i 4. kvartal 2011. Tre sager er henlagt, da de ikke faldt ind under tilsynet, og 17 sager er gennemgået uden bemærkninger.

Arbejdsmarkedsstyrelsen bemærker på baggrund af tilsynet, at man ikke kan drage generelle konklusioner om kvaliteten af Rødovre Kommunes rådighedsadministration på grundlag af de undersøgte sager, men resultatet indikerer, at kommunen har godt styr på registrering og indberetning af udeblivelser fra tilbud samt på at sanktionere, når der ikke er gyldige grunde til udeblivelserne.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv socialpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Tilsynet medførte ikke forhold, der har betydning kommunens ret til statsrefusion.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Der findes ikke en selvstændig politik eller handleplan for integrationsområdet, idet målsætninger og handlinger, der retter sig mod integration og mangfoldighed, er integreret i de eksisterende politikker.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en status på indsatser på integrationsområdet 2012/2013 i henholdsvis Sundheds-, Ældre-, Arbejdsmarkeds-, Børne- og Unge- samt Børnekulturpolitikken og Retningslinjer for ligestilling (tidligere Etnisk Ligestillingspolitik).

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at opsamlingen og anbefalingerne drøftes
2. at status på indsatser på integrationsområdet tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget 13-08-2013

1. Sagen drøftet. Liste O opfordrer til, at Kommunalbestyrelsen igen bliver repræsenteret i Integrationsrådet.
2. Indstilles taget til efterretning.

Kultur- og Fritidsudvalget 13-08-2013
Indstilles taget til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 13-08-2013
Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 22. december 2009 (sag nr. 232) godkendte Kommunalbestyrelsen en evaluering af integrationsindsatser i Rødove Kommune. Sagen havde forinden været i høring hos Integrationsrådet, der i sit høringssvar bemærkede, at indsatserne på integrationsområdet var forholdsvis sporadiske og bundet op på enkeltpersoners og institutionernes initiativer, samt at de på nogle områder var udokumenterede.

Integrationsområdet er organisatorisk forankret i Jobcentret ved integrationskonsulenten. Integration er et tværgående område, men der var ikke etableret en mødestruktur på tværs af forvaltninger og afdelinger, som det er tilfældet på eksempelvis sundhedsområdet.

På baggrund af Integrationsrådets bemærkninger besluttede Kommunalbestyrelsen i december 2010 (sag nr. 269) at nedsætte en koordinerende integrationsgruppe med det formål at styrke den tværgående vidensdeling samt at skabe mulighed for bredere samarbejde mellem forvaltninger og afdelinger. Derudover skulle gruppen fungere som Integrationsrådets indgang til forvaltningen.

I den koordinerende integrationsgruppe deltager repræsentanter fra sundheds-, ældre-, beskæftigelses-, daginstitutions- og skoleområdet (i efteråret 2013 indtræder desuden en repræsentant fra Kultur- og Fritidsområdet). Gruppen har blandt andet holdt møde med formanden og næstformanden for Integrationsrådet, og til august deltager gruppen på Integrationsrådsmøde.

Integrationsgruppen har til opgave at følge op på de målsætninger vedrørerende integration og mangfoldighed, der er beskrevet i Rødovre Kommunes politikker og handleplaner. Det drejer sig om henholdsvis Sundheds-, Ældre-, Arbejdsmarkeds-, Børne- og Unge- samt Børnekulturpolitikken og Retningslinjer for ligestilling (tidligere Etnisk Ligestillingspolitik). En gang årligt skal der gøres skriftlig status. Udover en skriftlig status kan gruppen komme med forslag til nye indsatser, der kan arbejdes videre med på de enkelte politikområder.

Den skriftlige opsamling og forslagene til nye initiativer forelægges Integrationsrådet, der har mulighed for at kommentere på det, inden sagen forelægges til politisk behandling. På sit møde den 18. april 2013 behandlede Integrationsrådet opsamlingen og forslagene. Rådet er glade for at få opsamlingen forelagt og bemærker, at den affødte en god debat - særligt om børn og familiers vilkår. Rådet havde desuden nogle konkrete bemærkninger til opsamlingen, som gav anledning til præciseringer. Blandt andet undrede de sig over, at Valhøj Skoles arbejde med modersmålsundervisning ikke er medtaget. Ligesom et medlem ønskede at understrege, at der også foregår sprogscreeninger i vuggestuen fra børnene er 2,5 år. Opsamlingen danner desuden udgangspunkt for den drøftelse, som gruppen skal have med rådet til august.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik, Ældrepolitik, Arbejdsmarkedspolitik, Børne- og Ungepolitik, Børnekulturpolitik samt Retningslinjer for ligestilling.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Sagens kerne

Ifølge den kommunale styrelseslov skal der forelægges et halvårsregnskab for kommunalbestyrelsen med en prognose for det samlede regnskabsresultat for året. Halvårsregnskabet udarbejdes i Rødovre Kommune som led i den løbende opfølgning på udgiftsudviklingen og indebærer derfor ikke ny information. Halvårsregnskabet er ikke underlagt krav om revision.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at halvårsregnskabet 2013 godkendes.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt formen på halvårsregnskabet og det forventede årsregnskab. Opgørelsen er baseret på de samme oplysninger som Økonomisk Oversigt, august 2013, hvortil der henvises for en uddybning.

Lov- og plangrundlag

LBK nr. 971 af 25. juli 2013 om kommunernes styrelse.
BEK nr. 869 af 25. juni 2013 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiske konsekvenser

Overordnet viser halvårsregnskabet for 2013 et overskud for det skattefinansierede område på 182,8 mio. kr. og et overskud på forsyningsområdet på 12,1 mio. kr. – svarende til et samlet overskud på 194,9 mio. kr. Resultatet afspejler først og fremmest, at indtægter og udgifter ikke er helt ligeligt fordelt mellem de to halvår.Til sammenligning udgjorde det samlede overskud i 2012 132,1 mio. kr.

Tidsplan

Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen inden Økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal senest på sit første møde i september måned eller inden 1. behandlingen af forslag til næste års budget godkende halvårsregnskabet. Det endeligt godkendte halvårsregnskab skal offentliggøres.

Bilag

Sagens kerne

De afsatte midler i den centrale barselspulje er ikke længere tilstrækkelig til at dække institutionernes lønudgifter i forbindelse med barsel. Derfor foreslås det, at puljen øges med 1.500.000 kr. svarende til en stigning på 0,12 % af det samlede lønbudget.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at der gives en negativ tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget - 28.591 i budget 2013
2. at der gives en negativ tillægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget - 321.535 i budget 2013
3. at der gives en negativ tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget - 29.414 i budget 2013
4. at der gives en negativ tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget - 209.095 i budget 2013
5. at der gives en negativ tillægsbevilling til Beskæftigelsesudvalget - 29.122 i budget 2013
6. at der gives en positiv tillægsbevilling til Økonomiudvalget +617.747 (749.833 - 132.086) i budget 2013
7. at helårsvirkningen indarbejdes i budget 2014.

Sagsfremstilling

Ved overenskomstsforhandlingerne i 2005 blev der aftalt, at der fra 1. januar 2007 skulle etableres en barselsudligningsordning/-pulje. Midlerne til puljen skulle komme fra institutionernes lønkonti, således at puljen ikke blev finansieret af kassebeholdningen. Rødovre Kommune besluttede, at når en ansat gik på barselsorlov skulle institutionen kompenseres med 80 % af forskellen mellem lønudgiften og dagpengerefusion.

Rødovre Kommune besluttede efterfølgende, at refusionsprocenten fra den 1. januar 2011 blev ændret fra 80 % til 100 %, årsagen til ændringen var, at der var overskud på puljen og derfor mulighed for at øge procenten.

Der har dog efterfølgende i henholdsvis 2011 og 2012 været et merforbrug på puljen, som er overført til efterfølgende budgetår. Årsagen til merforbruget skyldes en kraftig stigning i fødselsfrekvensen for de ansatte i 2011 og 2012. Økonomi- og Personaleforvaltningen har ingen data, der indikerer, at fødselsfrekvensen for de ansatte i Rødovre Kommune, vil falde de kommende år, derfor er der behov for at ændre på puljens størrelse eller refusionsprocent.

Ved at opskrive barselspuljen med 1.500.000 (årsbasis) svarende til en stigning på 0,12 % skønnes det, at merforbruget vil kunne indhentes over et par år. Derfor indstiller Økonomi- og Personaleforvaltningen, at puljen i 2013 opskrives pr. 1. juli svarende til 750.000 kr. (½ årsvirkning).

Lov- og plangrundlag

Overenskomsten 05.

Økonomiske konsekvenser

Opskrivning af barselspuljen finansieres af de selvstyrende områder. På den måde er ordningen selvfinansierende.

Sagens kerne

I 2011 blev der i kommunalt regi etableret fire centre, der kan håndtere den administrative sagsbehandling af udenlandsk arbejdskraft på vegne af alle kommuner. De internationale borgerservicecentre, som nu hedder International Citizen Service (ICS), er beliggende i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Der er nu etableret lovhjemmel til, at ICS’en kan foretage den fulde ekspedition og sagsbehandling på vegne af tilflytterkommunen. Det forudsætter imidlertid, at tilflytterkommunen delegerer kompetencen til ICS’en.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

1. at kompetencen til at udstede cpr.nr. og sundhedskort delegeres til International Citizen Service for så vidt angår de borgere, der er omfattet af målgruppen, og som selv retter henvendelse i ICS
2. at borgmesteren bemyndiges til at indgå en samarbejdsaftale med ICS København

Sagsfremstilling

ICs’en er et internationalt borgerservicecenter, hvor flere myndigheder er samlet under ét tag for at sikre en smidig og effektiv ankomst til det danske samfund og de danske myndigheder for udenlandsk arbejdskraft og deres virksomheder.

Centrene har i det daglige bofællesskab med andre relevante myndigheder, fx Statsforvaltningen og SKAT, ligeson ”work in Denmark” også indgår som en samarbejdspart. Etableringen af centrene er sket for at lette kommunernes opgaver ift. fri bevægelighed af udenlandsk arbejdskraft og for at understøtte en effektiv, gennemskuelig og helhedsorienteret service for udenlandsk arbejdskraft.

ICS’en kan imidlertid ikke, inden for de nuværende rammer, færdiggøre den administrative sagsbehandling af udenlandske borgere. Den udenlandske borger henvises til egen kommune for tildeling af cpr.nr og udstedelse af sundhedskort. For at understøtte, at der ydes en effektiv, sammenhængende og helhedsorienteret service over for denne gruppe borgere, er det hensigtsmæssigt, at borgeren kan blive færdigekspederet i ICS’en.

Det er der nu sikret mulighed for med ændringer i henholdsvis CPR-loven og i Sundhedsloven.

Lovgivningen sikrer, at kommunalbestyrelsen kan overdrage kompetencen til udførelse af de to opgaver i ICS’en, såfremt borgeren vælger at rette henvendelse i ICS’en fremfor i tilflytterkommunen.

KL har siden etableringen af de 4 kommende ICS’er arbejdet for at sikre, at borgerne kan færdigekspederes i ICS’en. Det er nu lykkedes med de ændringer der er lavet i CPR- og sundhedsloven.

For at sikre bred kommunal opbakning til en samlet løsning, har KL i brev af den 15. maj 2013 til landets kommuner anbefalet, at kommunerne bakker op om modellen.

Der indgås en samarbejdsaftale mellem parterne og aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.
KL har i brev af 15. maj vedlagt en standardskabelon til samarbejdsaftale, som Rødovre Kommune vil benytte.

Lov- og plangrundlag

Cpr-lovens § 6, stk. 6

Sundhedsloven § 12, stk 9

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes udgift til ICS er kr. 117,- pr. ekspedition. Der afregnes kvartalsvist mellem Rødovre Kommune og ICS-kommunen. Prisen er fastsat ud fra KL’s skønnede priser ved personlige henvendelser. På denne baggrund skønnes Rødovre Kommunes udgift at være ca. kr. 10.000,- årligt. Udgiften afholdes indenfor Fællesforvaltningens samlede ramme.

Bilag

Sagens kerne

I forbindelse med Jobcentrets årlige evaluering af anvendelsen af sociale klausuler i Rødovre Kommunes udbud, har Økonomiudvalget ved seneste evaluering fra Jobcentret, på mødet den 22. maj 2013 i sag nr. 106 vedrørende "Status på Redegørelse for anvendelse af sociale klausuler", bedt om status og mulige tiltag vedrørende:

• Sociale klausuler og deres anvendelse i kommunens udbud
• Arbejdsklausuler og deres anvendelse i kommunens udbud
• Rødovre Kommunes eget virksomhedsansvar

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommune, jf. aftalen om kommunernes økonomi 2014, afventer vejledningsmaterialet om brugen af sociale klausuler/partnerskaber om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud og hvordan dette gøres som en integreret del af udbudsprocessen,
2. at den interne "Vejledning i anvendelse af sociale klausuler i Rødovre Kommune - Juni 2010", fremadrettet også beskriver anvendelsen af arbejdsklausuler og kædeansvar i Rødovre Kommunes udbud, hvor dette er relevant og ud fra den beskrevne praksis.

Sagsfremstilling

Sociale klausuler og deres anvendelse i kommunens udbud
Sociale klausuler er en samlebetegnelse der dækker over en række varierende bestemmelser, men vil typisk være krav der indsættes i en kontrakt, på lige fod med faglige og indholdsmæssige krav til opgaven. Klausulen indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den der vinder opgaven.

En social klausul kan fx sigte mod at ansætte et bestemt antal medarbejdere på særlige vilkår eller at formulere en etnisk ligestillingspolitik. Formålet med sociale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Sociale klausuler kan både være med til at mindske risikoen for, at virksomhedens nuværende medarbejdere bliver udstødt, og bidrage til at udsatte grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. På den måde kan klausulerne have to hovedformål:

• at integrere - ved at stille krav om, at virksomheden ansætter personer på særlige vilkår (fx fleksjob) eller ved at skabe bedre muligheder for at aktivere ledige
• at forebygge og fastholde - ved at kræve, at arbejdspladsen har en formuleret politik om at fastholde nuværende medarbejdere og forebygge nedslidning. Dermed kan sociale klausuler gøre arbejdspladsen mere rummelig for de allerede ansatte.

Vedrørende inddragelsen af sociale klausuler har EF-domstolen tidligere udtalt at et sådant krav er lovligt, hvis det tydeligt fremgår af udbudsmaterialet som kontraktkrav og kravet hverken er direkte eller indirekte diskriminerende overfor tilbudsgivere fra andre medlemsstater.

I Rødovre Kommune besluttede Økonomiudvalget på sit møde d. 21. april 2010, at der indarbejdes sociale klausuler i vores udbudsmaterialer hvor dette er relevant.

Det blev endvidere besluttet, at Jobcentret har ansvaret for at udmønte det konkrete samarbejde og én gang årligt evaluerer samarbejdet i en sagsfremstilling til Økonomiudvalget.

I den internt udsendte ”Vejledning i anvendelse af sociale klausuler i Rødovre Kommune - Juni 2010”, fremgår det således at kommunens udbudsplanlæggere (primært Teknisk Forvaltning og Fællesforvaltningen), i dialog med Jobcentret, skal vurdere hvorvidt den pågældende opgave kan være egnet til konkret ansættelse af ledige, oprettelse af praktikpladser etc. og at Jobcentret forestår evaluering af anvendelsen af sociale klausuler ved at registrere og oplyse om udbud omfattet af sociale klausuler, antallet og arten af de samarbejdsaftaler der er indgået, om aftaler er overholdt – og hvis ikke, at afgive bemærkninger og endelig at beskrive indholdet og effekten i beskæftigelsesindsatsen vedrørende udmøntningen af sociale klausuler.”

Anvendelsen af sociale klausuler i praksis medfører at virksomheden udarbejder en samarbejdsaftale med Jobcentret om beskæftigelsesindsatsen. Samarbejdsaftalen omhandler fx ledige og sygemeldte borgere i:

• virksomhedspraktik, med henblik på senere ordinær ansættelse eller som afklaringsforløb
• ansættelse med løntilskud, midlertidigt eller varigt i fleksjob
• indgåelse af uddannelsesaftale, lære- og praktikplads, EGU og revalideringsforløb.

En samarbejdsaftale tager udgangspunkt i omfanget og indholdet af den konkrete leverance og en vurdering af branchens og opgavens aktuelle relevans i beskæftigelsesindsatsen. Omfanget og indholdet af en aftale skal stå i rimeligt forhold til omfanget og indholdet i leverancen og de aktuelle forhold i virksomheden (proportionalitetsprincip).

I perioden 2010-2013 har 19 virksomheder været omfattet af sociale klausuler. Samarbejdsaftalerne har omfattet ledige og sygemeldte i 16 virksomhedspraktikker, 3 ansættelser med løntilskud, 11 ansættelser i fleksjob, 4 lære- og praktikpladser og 5 ordinære job.

Udmøntningen af sociale klausuler fungerer ifølge Jobcentret tilfredsstillende ved større anlægsopgaver i fagentrepriser og ved løbende leverancer af tjenesteydelser, når virksomheden er beliggende i det regionale område. Det omfatter fx kørsel, affaldsordning, nybyg af daginstitutioner mv.

Udmøntningen fungerer ifølge Jobcentret mindre tilfredsstillende, ved anlægsopgaver udbudt i totalentreprise hvor entreprenøren ikke forpligter underleverandører, ved levering af enkelte ydelser uden den store tidshorisont – fx EDB systemer, og ved ydelser fra virksomheder der er bosiddende uden for Sjælland.

Der er således virksomheder omfattet af sociale klausuler, hvor udmøntningen efter Jobcentrets vurdering ikke har været realistisk eller hensigtsmæssig af hensyn til de ledige.

Jobcentret oplever at konjunkturerne har indflydelse på omfanget af samarbejde. Særligt mindre virksomheder med lille ordrebog har færre muligheder for forpligtelser med lange tidshorisonter, eller udgifter der påvirker den øvrige arbejdskraft i virksomheden. Jobcentret søger i praksis et realistisk niveau for samarbejde.

Virksomheder omfattet af sociale klausuler er alle indstillet på samarbejdet med Jobcentret. Ingen har dog hidtil kontaktet Jobcentret af egen drift, som det er betinget i klausulen.

I den nuværende form yder sociale klausuler et direkte bidrag til beskæftigelsesindsatsen i form af samarbejde med virksomhederne om indslusning af ledige.

Den nuværende form vurderes af Jobcentret som smidig i sit krav om samarbejde mellem virksomhed og Jobcenter, der både er til gavn for den ledige der skal ind i virksomheden og til gavn for Jobcentrets fortsatte samarbejde med virksomheden efter udløb af klausulen.

Anvendelse af sociale klausuler har tillige en indirekte effekt overfor kommunens øvrige og mindre leverandører, der ikke er omfattet af klausuler, da det er kendt i erhvervslivet, at kommunen ønsker et samarbejde om beskæftigelsesindsatsen, og Jobcentret har således et omfattende og positivt samarbejde med de fleste virksomheder i Rødovre og med en lang række virksomheder uden for Rødovre.

Den nuværende anvendelse af sociale klausuler er ifølge Jobcentret, relativ enkel at administrere for både virksomhed og Jobcenter.

Ved udbud af byggeopgaver medtages følgende formulering i udbudsbrevet:
”Rødovre Kommune ønsker i almindelighed at samarbejde med virksomheder der påtager sig et socialt ansvar, fx ved at etablere lære- og praktikpladser, og fx ved at indarbejde fastholdelse af medarbejdere med længerevarende sygdom eller truet arbejdsevne i virksomhedens personalepolitik. Entreprisens indehaver skal derfor tidligst muligt inden udførelsen tage kontakt til Rødovre Jobcenter, telefon 3637 7000, med henblik på at indgå i samarbejde om kommunens beskæftigelsesindsats.”

Ved udbud af varer og tjenesteydelser anvendes en tilsvarende passus, dog afhængig af om udbuddene sker som en del af:

• Rødovre Kommunes egne udbud
• Klyngeudbud – typisk fælles udbud i samarbejde med Vestegnskommunerne
• Statens og Kommunernes Indkøb (SKI)
• Moderniseringsstyrelsen (Statens Indkøb)

Anvendelsen af sociale klausuler i udbud, er således begrænset til kontraktens genstand og ikke mindst ordregiver eller kredsen af ordregivere der skal blive enige. Som eksempel herpå, kan nævnes det i juli 2013 annoncerede udbud af sygeplejeartikler med deltagelse af 7 Vestegnskommuner. Udfordringen er at andre kommuner også har interesse i at den individuelle ordre ”kaster noget af sig” i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Flg. passus er derfor anvendt i udbuddet af sygeplejeartikler: ”Ordregiver har besluttet, at der i udbud af opgaver til private leverandører skal efterspørges mulighed for beskæftigelse af lærlinge/praktikanter. Med denne politik, ønsker Ordregiver at samarbejde med virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar og lever op til egne muligheder for at etablere lære- og praktikpladser, hvor arbejdet udføres af faguddannet personale. Tilbudsgivere skal derfor oplyse overvejelser omkring det sociale hensyn, herunder om virksomheden har indført eller vil indføre tiltag for oprettelse af lære- og praktikpladser. Oplysningen kan indeholde:

Beskrivelse af praktiske tiltag: Heri beskrives de tiltag, som virksomheden har gennemført med henblik på at sikre etablering af lære- og praktikpladser. Denne beskrivelse kan omfatte en beskrivelse af igangværende praktikpladser og/eller andre iværksatte tiltag.

Muligheder ved nærværende udbudt aftale: Oplysning om, hvorvidt der forventes antaget praktikanter, herunder antal forventelige lærepladser, samt en beskrivelse af lære-/uddannelsesforløbet.

Vurderes muligheden ikke at foreligge ved udførelse af opgaver under nærværende kontrakt, vedlægges der begrundelse for, hvorfor virksomheden ikke mener der kan etableres lære- og praktikpladser ved gennemførelse af den udbudte opgave.

Godkendelsesmuligheder eller barrierer: Oplysning af, om virksomheden kan godkendes som praktikvirksomhed, og i modsat fald en begrundelse herfor. Leverandøren er på Kommunens anmodning forpligtet til at deltage i opfølgende møder, herunder indberette opdaterede beskrivelser af praktiske tiltag.”

For udbud gennemført af Statens og Kommunernes Indkøb (SKI), som er den største fælles aktør af kommunale udbud, har man fastsat såkaldte bløde sociale klausuler samt åbent mulighed for at kunderne i et miniudbud kan fastsætte hårde sociale klausuler i alle rammeaftaler vedrørende serviceydelser, som kun kan udføres her i landet. Det drejer sig om rammeaftaler indenfor rengøringsservice, kantineservice og vikarydelser.
Ved bløde klausuler, skal leverandøren tilstræbe at overholde den sociale klausul. Den blødere formulering kan være et godt grundlag for et tillidsfuldt samarbejde mellem virksomheden og kommunen. Ved hårde klausuler kan der stilles meget konkrete krav til leverandøren om at sikre, at den sociale forpligtelse bliver overholdt. Det kan fx være et krav om, at der til udførelse af opgaven skal ansættes et vist antal personer på særlige vilkår eller at leverandøren skal have praktikanter.

Derudover er der i alle øvrige SKI serviceydelsesaftaler (fx revisionsydelser og bygherrerådgivning) fastsat bløde sociale klausuler om arbejdsmiljøpolitik og personalepolitik.

SKI har ikke fastsat hverken bløde eller hårde sociale klausuler på deres rammeaftaler på varer, idet dette ikke er tilladt jf. de rammer, der er nævnt i det følgende.

SKI følger de retningslinjer for anvendelse af sociale klausuler, som er beskrevet i Konkurrencestyrelsens vejledning ”Sociale hensyn ved offentlige indkøb - en vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved udbud 2004”.

Ifølge vejledningen sætter både dansk lov og EU’s udbudsregler en række begrænsninger ved og betingelser for brugen af sociale klausuler. Det gælder bl.a., at sociale klausuler kun må anvendes ved udbud af opgaver, som kun kan udføres her i landet. EU-retten forbyder nemlig ”eksport” af krav om særlige sociale vilkår, da det vil kunne diskriminere udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Derfor vil der for typisk være tale om tjenesteydelseskontrakter eller bygge- og anlægsopgaver, der typisk skal udføres ”på stedet” og hvor leverandøren og de ansatte fysisk indfinder sig ”på stedet” for at levere ydelsen.

Derudover må sociale klausuler hverken bruges til udvælgelse af tilbudsgivere eller ved tildeling af kontrakten. Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor, at sociale klausuler opstilles som vilkår i kontrakten, dvs. som et ufravigeligt krav, som gælder for alle, der byder på opgaven. SKI er derudover omfattet af Konkurrence- og Forbrugsstyrelsens vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud, som blev offentliggjort februar i år.

Ifølge denne vejledning skal SKI fremadrettet indsætte sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser i ”relevante udbud” eller forklare hvorfor de ikke har indsat sådanne klausuler (dette kaldes i vejledningen ”følg- eller forklarprincippet”). Ifølge vejledningen er ”relevante udbud” som udgangspunkt:

1. Bygge- og anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres her i landet, har en varighed af mindst 6 måneder samt en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv moms og/eller minimum 4 mio. kr. i lønsum.
2. Tjenesteydelseskontrakter, hvor kontrakten udføres her i landet, har en varighed af mindst 6 måneder, indeholder et driftselement, (fx rengøringsydelser og kantinedrift) og samtidig har en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv moms og/eller minimum 4 mio. kr. i lønsum.

Arbejdsklausuler og deres anvendelse i kommunens udbud
Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. ILO har som grundlæggende mål at bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed. Opgaverne ligger i at fremme beskæftigelse, forbedre arbejdsvilkår i hele verden, samt værne om faglige frihed og rettigheder.

ILO har vedtaget 188 konventioner vedrørende arbejdsmarkedsforhold.

Reglerne om arbejdsklausuler er nedfældet i den internationale arbejdsorganisation ILO’s konvention nummer 94, som Danmark – men ikke alle EU-lande - har underskrevet. Det betyder, at staten altid har arbejdsklausuler i sine udbud, mens det til gengæld er frivilligt for kommunerne. En arbejdsklausul betyder, at danske løn- og arbejdsvilkår skal være gældende, når det offentlige sender en opgave i udbud. Men det offentlige må ikke stille krav om, at man skal følge en bestemt overenskomst. Der må kun stilles krav om, at løn og arbejdsvilkår følger danske standarder.

Med baggrund i ILO-konvention nr. 94 og Beskæftigelsesministeriets cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 betinger Rødovre Kommune sig for specifikke entreprisekontrakter, at arbejdstagere ved udførelse af den pågældende entreprise er sikret løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der i øvrigt gælder i lokalområdet.

Ved udbud af byggeopgaver, og i relation til arbejdsklausuler, oplyser Teknisk Forvaltning at man derfor hvor det er relevant (i praksis ved alle licitationer, men ikke ved mindre underhåndsbud) medtager følgende formulering i udbudsbrevet: ”Rødovre Kommune betinger sig ved dette udbud, at entreprisens indehaver anerkender kommunens Arbejdsklausul af 01.03.2013.”
Det vil efter en konkret vurdering fremgå af udbudsmaterialet, hvorvidt en entreprise er omfattet af dette krav.

Arbejdsklausulen træder i kraft i den situation, hvor de pågældende arbejdsforhold og de tilsvarende arbejdsforhold i øvrigt i lokalområdet ikke er omfattet af samme kollektive overenskomst. I givet fald må løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne ikke være mindre gunstige end de vilkår, der inden for samme fag i almindelighed bydes arbejdstagere under tilsvarende forhold i lokalområdet. Med lokalområdet menes Sjælland.

Ved sin underskrift på entreprisekontrakten forpligter entreprenøren sig til at overholde denne bestemmelse, såfremt bygherren har bekendtgjort kravet i udbudsmaterialet.

Entreprenøren forpligter sig tillige til at sikre, at bestemmelsen overholdes af underentreprenører samt af personer og firmaer, der i øvrigt har fået overdraget dele af entreprisen til udførelse (kædeansvar).

Manglende overholdelse af bestemmelsen er at betragte som væsentlig misligholdelse af aftaleforholdet. Rødovre Kommune er i givet fald berettiget til uden varsel at ophæve entreprisekontrakten.

Ved udbud af varer og tjenesteydelser, i relation til ILO-konventioner og etiske krav, har følgende været medtaget i Rødovre Kommunes indkøbspolitik/-strategi siden marts 2009:

”Rødovre Kommune forventer, at kommunens leverandører og deres underleverandører efterlever de internationale konventioner som Danmark har tiltrådt, herunder ILO-konventioner om:

• tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105)
• diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111)
• minimumsalder for ansættelse samt forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182)
• organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135)
• sikker og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155).

Rødovre Kommune forventer, at kommunens leverandører og deres underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvis kommunen får kendskab til at leverandøren ikke leverer produkter, som er produceret i overensstemmelse med disse krav, skal leverandøren tilbyde et alternativt produkt, uden at kommunen skal betale for de ekstra omkostninger. Lever leverandøren ikke op til disse krav, betragter Rødovre Kommune det som misligholdelse af aftalen.”

Om kædeansvar
Begrebet kædeansvar i forbindelse med entrepriseaftaler for byggeopgaver betyder, at en hovedentreprenør pålægges ansvar for sine eventuelle underentreprenørers handlinger (eller mangel på samme).

For så vidt angår selve leverancen, dvs. det leverede byggeri eller bygningsdele, så er der i henhold til de almindelige aftalebetingelser ingen tvivl om, at en hovedentreprenør er fuldt ansvarlig over for bygherren for de ydelser, der måtte være leveret af underentreprenører.

Når begrebet for tiden er aktuelt, så skyldes det at mange bygherrer ønsker at tilgodese andre hensyn end de rent byggetekniske ved indgåelse af entrepriseaftaler, fx sociale og etiske målsætninger. Hvis særlige betingelser af denne karakter skal have en reel effekt, er det selvsagt nødvendigt, at en hovedentreprenør også i denne forbindelse kan holdes ansvarlig for, at underentreprenører efterlever alle aftalebetingelser.

Der er for tiden særlig fokus på at undgå ”social dumpning” ved at medarbejdergrupper på danske byggepladser bydes løn- og arbejdsvilkår, der ikke harmonerer med de gængse forhold på arbejdsmarkedet.

Kædeansvaret er tilgodeset ved at ”entreprenøren forpligter sig til at sikre, at bestemmelsen overholdes af underentreprenører, der har fået overdraget dele af entreprisen til udførelse”.

Såfremt en entreprenør ikke overholder disse bestemmelser, betragtes det som væsentlig misligholdelse af kontrakten og Rødovre Kommune er i givet fald berettiget til uden varsel at ophæve entrepriseaftalen.

Det er Teknisk Forvaltnings opfattelse, at disse betingelser er tilstrækkelige til at sikre det egentlige formål (modvirke social dumpning), når det drejer sig om kommunens egne byggeopgaver.

Rødovre Kommunes eget virksomhedsansvar
Ifølge Personale & Udvikling, har Rødovre Kommune i en årrække arbejdet med eget virksomhedsansvar i forhold til det rummelige arbejdsmarked, både omkring ansættelse af borgere i tilbud og det at fastholde udstødningstruede medarbejdere. Herudover er der også arbejdet med at skaffe elevpladser til unge under uddannelse. Pr. 23. juni 2013 er der 136 ansatte i flexjob, løntilskud og seniorjob. Det svarer til 4,06 % af alle månedslønnede medarbejdere i Rødovre Kommune. Til sammenligning kan anføres at der i februar 2013 var 28.206, ansat på særlige vilkår i fleksjob, løntilskud eller seniorjob i en kommune, svarende til 6,5 % af alle kommunalt ansatte (Kilde: Momentum på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Herudover er der i Rødovre Kommune ansat 8 i skånejob, 4 i servicejob og 111 elever. Endvidere har Jobcentret ca. 100 personer beskæftiget i virksomhedspraktik og beskæftigelsesprojekter.

Medarbejderkreds Rødovre Kommune i alt

Rødovre Jobcenter har fokus på at skabe løntilskudsstillinger i private virksomheder, da Jobcentret har god erfaring med at fastholde de ledige i arbejde i det private.

Kommunens indsats på området afspejles i konkrete retningslinjer og indsatser på området, herunder:

Retningslinjer for ansættelse af borgere i tilbud
Retningslinjerne rummer både bestemmelser om forholdstalskrav, godkendelsesprocedure og krav om merbeskæftigelse. Bestemmelserne skal både sikre, at medarbejderne er positive over for at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og at lovbestemmelserne om ansættelse af borgere i tilbud overholdes. Herudover rummer retningslinjerne også bestemmelser om udarbejdelse af introduktionsforløb og stillingsbeskrivelse for borgere i tilbud samt muligheden for at få tilknyttet en vejleder fra arbejdspladsen.

Retningslinjer for fastholdelse
Ift. fastholdelse af allerede ansatte medarbejdere, som er udstødningstruede, har kommunen udarbejdet ”Retningslinjer for fastholdelse”. Retningslinjerne har til hensigt at give medarbejderne mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i situationer, hvor medarbejderne har lysten og motivationen til at blive i deres job i Rødovre Kommune, men hvor omstændighederne kræver fastholdelsesinitiativer. Dette kan fx være betinget af ændret fysik, ændrede livsvilkår, alder, ændrede jobønsker m.m. Retningslinjerne for fastholdelse skal tage hensyn til, at behovet for fastholdelsesinitiativer kan være forskellig for den enkelte medarbejder.

Retningslinjerne giver medarbejderne mulighed for at få en afklarende samtale om fastholdelse og konsekvenser heraf for den enkelte, hvis der skønnes at være et behov.

Ansættelse af elever
Kommunen har i en lang årrække ansat elever inden for flere fagområder, herunder kontorelever, gartnerelever, ernæringsassistentelever, tandklinikassistentelever, social- og sundhedselever og mange flere. Antallet af ansatte elever er de seneste år steget som konsekvens af ”Praktikpladsaftalen”. Der er p.t. 111 elever ansat i kommunen.

Akutjob og seniorjob
Som konsekvens af ”Lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere” bliver alle ledige stillinger i Rødovre Kommune annonceret som akutjob. Der er p.t. ansat 2 i akutjob i kommunen.

Herudover kan det nævnes, at Rødovre Kommune arbejder aktivt med at finde beskæftigelse til seniorjobbere. Seniorjobberne ansættes på lige vilkår med andre ansatte. Der er p.t. ansat 26 seniorjobbere.

Rødovre Kommune arbejder på at skaffe langtidsledige ind på arbejdsmarkedet samtidig med at vores medarbejdere kompetenceudvikles. Det sker gennem jobrotationsstillinger

Der er allerede iværksat et jobrotationsprojekt i Rødovre Kommunale Rengøring, hvor 11 langtidsledige er ansat i jobrotationsstillinger i 9 måneder og 11 medarbejdere er på uddannelse i samme periode. De 11 langtidsledige har gennemgået 14 dages praktik op til ansættelsen og fået 3 ugers grundkursus ved AMU.

Derudover arbejdes der med et stort kompetenceudviklingsprojekt i Hjemmeplejen, hvor 104 medarbejdere skal kompetenceudvikles. Uddannelsen har en varighed af 6 uger og forventes igangsat i januar 2014. På hvert hold deltager 26 medarbejdere. Hjemmeplejen forventer at ansætte 26 vikarer i 10-12 måneder til dækning af alle 4 uddannelsesforløb. Hjemmeplejen forventer at give alle vikarer to ugers introduktion til hjemmeplejen inden projektstart. Efter uddannelsesforløbet indgår de ansatte medarbejdere som en del af ferieafløsningen.

Rødovre Kommune er positiv overfor at igangsætte flere jobrotationsprojekter, da projekterne både giver langtidsledige mulighed for at komme ind på jobmarkedet igen og giver nuværende medarbejdere mulighed for ny kompetenceudvikling. Medarbejdere ansat i jobrotationsstillinger ansættes på ordinære vilkår og tæller derfor ikke med i ovenstående opgørelse.

Herudover er det Personale & Udviklings vurdering at evt. yderligere tiltag, fx tvungen ansættelse af personer i akutjob, vil konflikte med den nuværende decentrale ansættelseskompetence, hvor stillingen formodes at blive besat med den bedst kvalificerede ansøger. Det skal endvidere fremhæves, at Jobcentret som tidligere beskrevet, har god erfaring med at fastholde ledige i arbejde i det private.

Mulige tiltag
I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 mellem Regeringen og KL, er under afsnit 2. Vækst og beskæftigelse indskrevet flg.: ”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at holde hånden under økonomien og beskæftigelsen, og at det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen har betydning for den enkelte kommunes økonomi. Kommunernes fokus er endvidere afgørende for at realisere de vedtagne reformer af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælp. I den forbindelse løfter kommunerne en stor opgave i de kommunale jobcentre, ligesom kommunerne i disse år prioriterer kommunale investeringer højt. For at styrke erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft er der enighed om behovet for et stærkt lokalpolitisk fokus på den virksomhedsrettede indsats i beskæftigelsessystemet. Det vil også kunne bidrage til at skabe nye jobåbninger for ledige, jf. erfaringerne fra kampagnen "Luk op for nye jobmuligheder". Aftaleparterne noterer sig i den forbindelse, at KL har iværksat et politisk partnerskab om styringen af beskæftigelsesindsatsen, der skal medvirke til at styrke samarbejdet med virksomhederne. Der skal endvidere være ordentlige arbejdsvilkår samt uddannelses- og praktikpladser til dem, der er under uddannelse. Regeringen og KL er på den baggrund enige om:

• Arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Det vil styrke indsatsen mod social dumping og sikre arbejdsvilkår på overenskomstmæssige vilkår. Regeringen og KL er enige om at gøre status for udbredelsen af arbejdsklausuler som led i økonomiforhandlingerne for 2015.
• Kommunerne skal fremover overveje brugen af sociale klausuler/partnerskaber om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud efter "følg- eller forklarprincippet". Der udarbejdes vejledningsmateriale om, hvordan dette gøres som en integreret del af udbudsprocessen.

Regeringen og KL er enige om, at der er brug for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for vækst og erhvervsudvikling gennem bl.a. effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur mv. i kommunerne. Der igangsættes derfor et arbejde, som skal identificere best practice på tværs af kommunerne, og som skal afskaffe regler, der unødigt begrænser kommunernes muligheder på området. Arbejdet ser også på de forenklingsforslag, som Virksomhedsforum for enklere regler kommer med.”

Som det fremgår, har Rødovre Kommune allerede iværksat en række tiltag i forhold til anvendelse af sociale klausuler, arbejdsklausuler og kædeansvar i vores udbudsmateriale. Det fremgår endvidere at både Jobcentret og Teknisk Forvaltning finder at de nuværende tiltag tilstrækkelige og at netop anvendelse af bløde klausuler sikrer den smidighed der er nødvendig i forhold til samarbejdet mellem Jobcenter og virksomheder. Dette er i øvrigt en opfattelse der også deles af Indkøbskontoret, som primært arbejder med EU-direktiverne og nationale udbud af varer og tjenesteydelser.

I forlængelse af Økonomiudvalgets tidligere beslutning om at anvende sociale klausuler i Rødovre Kommunes udbudsmateriale, foreslår Indkøbskontoret i et samarbejde med Teknisk Forvaltning og Jobcentret, at den interne "Vejledning i anvendelse af sociale klausuler i Rødovre Kommune - Juni 2010", fremadrettet også beskriver anvendelsen af arbejdsklausuler og kædeansvar i Rødovre Kommunes udbud, hvor dette er relevant og ud fra den beskrevne praksis.

Lov- og plangrundlag

Dansk ret og EU-retten stiller en række betingelser for udformningen af sociale klausuler mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tidsplan

Afventer vejledningsmateriale, jf. aftalen om kommunernes økonomi for 2014, mellem Regeringen og KL.