Endelig vedtagelse af Lokalplan 158
07/01-2026
Kommunalbestyrelsen har den 16. december 2025 vedtaget Lokalplan 158 for et fælleshus til AABs Afdeling 43.
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at etablere et nyt fælleshus med tilhørende udendørs opholdsarealer. Fællehuset er planlagt som en omdannelse og delvis genbrug af de nuværende garage-bygninger mellem Storekær 7 og jernbanen.
Planen er offentliggjort på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside www.plandata.dk
Høringsperioden
Forslag til lokalplan 158 har været i offentlig høring i seks uger, i perioden fra den 3. september til den 15. oktober 2025. I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar.
Yderligere oplysninger om planen kan fås i Byplan og Data i Teknisk Forvaltning på Tæbyvej 77, telefon 36 37 70 00.
Planen er ikke miljøvurderet
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Lokalplan 159 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved indledende miljøscreening og -scoping vurderet, at planen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Planen er ikke miljøvurderet
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Lokalplan 159 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved indledende miljøscreening og -scoping vurderet, at planen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med, at planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Klagevejledning
Der kan klages over vedtagelsen af denne lokalplan jf. Planlovens § 60 stk. 1. Du kan klage til Planklagenævnet over retlige spørgsmål. Øvrige spørgsmål kan der ikke klages over til anden administrativ myndighed.
Du kan klage, hvis du er klageberettiget. Klageberettigede er enhver, der har en retlig interesse i afgørelsen samt landsdækkende foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø eller har væsentlige brugerinteresser i arealanvendelse.
Klagefristen udløber fire uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en helligdag, forlænges klagefristen til følgende hverdag. Vær opmærksom på, at du som klager selv er ansvarlig for, at klagen er korrekt indgivet, inden klagefristen udløber.
Du skal sende klagen via Planklagenævnets digitale klageportal. Find Klageportalen på www.nævneneshus.dk. Klagen sendes automatisk via Klageportalen til Rødovre Kommune.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet.
Når du klager, skal du betale et gebyr: Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.
Søgsmål til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af kommunen i henhold til lov om planlægning, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Læs mere om klagereglerne i Planklagenævnets Vejledning på www.nævneneshus.dk.
