Status på HR-strategien
Status på HR-strategien er bygget op omkring HR-strategien og de tre fokusområder: Attraktive og sunde arbejdspladser, Social kapital og Strategisk kompetenceudvikling.
Status på HR-strategien 2024
Rødovre Kommune har altid været en stærk velfærdskommune og en attraktiv arbejdsplads, og det skal og vil vi blive ved med at være. For at vi kan fortsætte med at løfte kernevelfærden for vores borgere i Rødovre, og sikre det høje velfærdsniveau som kommune, arbejder vi løbende med at sikre de bedste rammer og vilkår for vores medarbejdere.
I et arbejdsmarked og i en tid, hvor efterspørgsel på kvalificeret medarbejdere, særligt indenfor de større velfærdsområder, har vi i Rødovre Kommune et stort fokus på, hvordan vi arbejder med at sikre en attraktiv og fleksibel arbejdsplads. Fokusset skal sikre, at vi kan tiltrække, fastholde og udvikle vores dygtige og engagerede medarbejdere og dermed løse vores fælles kerneopgave og blive ved med at skabe en høj kvalitet for Rødovre Kommunes borgere.
Status på HR-Strategien 2024 giver et tilbageblik på året, der er gået i forhold til hvilke HR-strategiske initiativer, der er blevet iværksat og fortsat arbejdet med i 2024, for at Rødovre Kommune kan forblive en god og attraktiv arbejdsplads. Status på HR-Strategien 2024, er bygget op omkring HR-Strategi 2022-2025, der blev godkendt af Hovedudvalget og behandlet af ØU i 2022, og er en nyudvikling af den tidligere publikation Personalebarometeret.
HR-Strategien skal sikre det strategiske fokus i HR-arbejdet i Rødovre Kommune og understøtte, at arbejdspladserne kan levere deres kerneopgave i tråd med de politiske målsætninger og rammevilkår. Strategien har udvalgte tre fokusområder i 2022-2025, hvoraf fokusområderne rummer arbejdsmiljø- og sygefraværsindsatser:
- Den attraktive arbejdsplads
- Rekruttering og fastholdelse
- Strategisk Kompetenceudvikling
I 2024 opleves der fortsat en stigende konkurrence om arbejdskraften, særligt indenfor de større velfærdområder som børne- og ungeområdet samt ældreplejen, hyppigere jobskifte blandt medarbejdere, og ledere, samt et fokus på at nedbringe kommunes sygefravær. Der er derfor arbejdet med HR-strategiske prioriteringer i vores fora, heraf chefforum og lederforum, for at sikre, at ledere involveres i arbejdet og i prioritering af vores tre fokusområder; rekruttering og fastholdelse, den attraktive arbejdsplads og strategisk kompetenceudvikling,
Status på HR-Strategien afsluttes med afsnittet Nøgletal og effektmål. Afsnittet giver et indblik i konkrete faktuelle oplysninger om den aktuelle personalesammensætning i Rødovre Kommune, samt tal for de effektmål vi måler vores HR-initiativer op imod.
God læselyst!
Status på HR-strategien 2024
Kontaktinformation
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider