Undgå fodring af rotter i haven
20/10-2025
Vi er gået ind i efteråret, og det betyder nedfaldsfrugter og nødder, som giver fugleliv i haven. Desværre tiltrækker det også rotter, som hurtigt vil finde ud af, at der er en alternativ fødekilde, som de kan benytte sig af. Det samme gælder for fuglefoder.
Du har som grundejer pligt til at sikre din ejendom mod rotter og holde rent, så rotternes levemuligheder begrænses, og der er meget du selv kan gøre for at undgå rotter på din ejendom - både indenfor og i haven.
