Se Rødovres nye Seniorråd
17/02-2026
Resultaterne af seniorrådsvalget ligger nu klar, og Rødovres ældre har valgt følgende kandidater til at repræsentere dem i Seniorrådet for den kommende valgperiode:
- Anett Juhl Jensen, 465 stemmer
- Annette Pedersen, 184 stemmer
- Michael Folke Hellensberg, 171 stemmer
- Jan Donde, 162 stemmer
- Jens Purup, 153 stemmer
- Bent Myhre, 104 stemmer
- Michael Bank Weltz, 101 stemmer
- Christian Willemoes Sørensen, 100 stemmer
- Lally Harpal Parwana, 100 stemmer
Følgende kandidater er valgt som suppleanter:
- 1. suppleant Per Vesterberg, 98 stemmer
- 2. suppleant Gorm Christiansen, 96 stemmer
- 3. suppleant Annie Møller, 82 stemmer
- 4. suppleant Lene Raaberg Hansen, 76 stemmer
- 5. suppleant Susanne Heilskov Schiøler, 67 stemmer
I alt har der været 10.891 stemmeberettigede borgere i Rødovre Kommune ved dette års senorirådsvalg. 9.399, som modtager digital post, har haft mulighed for at stemme digitalt ved hjælp af MitID. 1.492 borgere, der er fritaget for digital post, har haft mulighed for at stemme ved at returnere en udfyldt fysisk stemmeseddel til Rødovre Kommune.
I alt deltog 2.903 stemmeberettigede borgere i valget, hvilket svarer til en stemmeprocent på 26,7 %.
Seniorrådet består af ni medlemmer, som alene repræsenterer sig selv. Der vælges endvidere fem stedfortrædere, der indtræder efter stemmetal. Det nyvalgte Seniorråd tiltræder den 26. februar 2026, hvor der også bliver taget afsked med de afgående medlemmer af det nuværende Seniorråd.
Rødovre Kommune takker alle kandidater og vælgere for engagementet og ser frem til samarbejdet med det nye Seniorråd.
Fakta om Seniorrådet
- Seniorrådet er et lovpligtigt råd
- Rådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i sager, der vedrører ældre borgere
- Medlemmerne vælges for en fireårig periode
