Rødovre Ungeklimaråd

Vil du gøre en forskel sammen med andre unge?
Så brug din indflydelse i Rødovre Ungeklimaråd - din mulighed for at indgå i et fællesskab for unge, der drømmer om forandring.

Tryk på linket herunder for at tilmelde dig næste møde eller vælge, at du ikke kan deltage i næste møde, men gerne vil holde dig opdateret om mødedatoer. Du kan godt være med til næste møde, selvom du ikke har været til de andre møder.

Selvbetjening

Fold alle ud

Tilmeld dig næste møde i ungeklimarådet eller hør mere

Når du viser din interesse i ungeklimarådet skal du oplyse dit telefonnummer. Når du gør dette, giver du samtykke til, at Rødovre Kommune må sende dig en sms for at minde dig om, når næste møde i ungeklimarådet nærmer sig.

Når du klikker på "Start selvbetjening" skal du være opmærksom på, at vores udbyder af servicen (EG) gerne vil sætte en eller flere cookies på din computer.

Start selvbetjening

Rødovre Ungeklimaråd inviterer til loppemarked lørdag d. 16. august 2025

Har du brug for at opdatere klædeskabet, og vil du samtidigt gerne genbruge og gøre noget godt for klimaet, så vær med når Rødovre Ungeklimaråd holder loppemarked. 

Rødovre Ungeklimaråd inviterer til en dejlig sommerdag på Rådhuspladsen, hvor du både får mulighed for at sælge eller købe en masse brugbare ting, og hvor du også kan blive klogere på, hvorfor det er godt at genbruge. Det er vigtigt at alle kan lære styrkerne ved genbrug, og derfor afholder Rødovre Ungeklimaråd loppemarked lørdag d. 16. august 2025 kl. 13-17, hvor du, og alle du kender, er inviteret! 

Vi byder på en dag med mulighed for at sælge ud af sit klædeskab eller fylde det op. Vi vil derudover få besøg af en række grønne fællesskaber fra Rødovre, som bl.a. Repair Café, der kan vise dig, hvordan du lapper din cykel. Du vil også få muligheden for at høre nogle af Rødovres grønne ildsjæle fortælle om hvorfor og hvordan de kæmper for klimaet! 

Se mere info og hvordan du får en stand på Rødovre Ungeklimaråd på Facebook-side (Rødovre Ungeklimaråd) og Instagram (@roedovreungeklimaraad), hvor man også kan finde begivenheden. 

Hvor: Rådhuspladsen i Rødovre 
Hvornår: Lørdag d. 16. august 2025. Hvis du besøger loppemarkedet har det åbent kl. 13-17.
Hvis du har en stand på loppemarkedet kan du sætte den op fra kl. 12. Pak din stand ned kl. 17-18. 

 

Vær med i Rødovre Ungeklimaråd

Hvad er Rødovre Ungeklimaråd?

Vidste du, at Rødovre Kommune har vedtaget klimamål, som kun kan nås hvis vi alle gør en indsats? Kommunen har stor indflydelse på klimaet og på meget af din hverdag – blandt andet skolerne, offentlig transport, cykelstier, naturområder, byplanlægning, varmeforsyning med mere.

Politikerne vil gerne høre hvad du tænker om klimaforandringer, og Rødovre Kommunes klimaarbejde!

Som del af Rødovre Ungeklimaråd kan du blandt andet:

  • samarbejde med og opstille anbefalinger til Rødovres politikere og kommunens medarbejdere
  • inspirere andre unge til at tage handling for klimaet

Du og de andre i ungeklimarådet er selv med til at bestemme hvad I gerne vil arbejde med.

Ungeklimarådet er for alle unge, der er 13 til 25 år, og som bor, uddanner sig eller arbejder i Rødovre Kommune. Ungeklimarådet får besøg af klima-eksperter og hører om, hvordan kommunen arbejder med klima, så de har den viden, de har brug for til at danne deres egne holdninger. De får også mulighed for at mødes med Rødovres lokalpolitikere. Ungeklimarådet bliver oprettet i ét år, og derefter vil der være en evaluering blandt medlemmerne og en vurdering af, om ungeklimarådet skal fortsætte.

Der kan være maks. 16 medlemmer i ungeklimarådet. Hvis der er flere unge, der er interesserede i at være med, kan de stadig være med i arbejdsgrupper og give deres perspektiver videre til politikerne gennem den faste kerne af medlemmer.

Eva Matthiesen Jaffke er kontaktperson. Eva planlægger og er med til møderne, og hjælper med at danne kontakt mellem Ungeklimarådet og politikerne.

Kommende møder

Kommende mødedatoer annonceres løbende. 

Afholdte møder

2024

  • Mandag d. 29. april kl. 17:00 - 19:00 i Vognporten på Rødovregaard
  • Torsdag d. 23. maj kl. 17:00 - 19:00 i Kostalden på Rødovregaard 
  • Torsdag d. 22. august kl. 17:00 - 19:00 i Vognporten på Rødovregaard 
  • Mandag d. 16. september kl. 17:00 - 19:00 i Havestuen på RødovregaardTirsdag d. 08. oktober kl. 17:30-19:30 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77) 
  • Torsdag d. 14. november kl. 17:00-19:00 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77)
  • Mandag d. 02. december kl. 17-19 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77) 
  • Tirsdag d. 03. december mødte Rødovre Ungeklimaråd politikere fra Klima- og Naturudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Børne- og Skoleudvalget for at præsentere deres idéer og arbejde 

2025

  • Tirsdag d. 14. januar kl. 17-19 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77)
  • Torsdag d. 30. januar mødte Rødovre Ungeklimaråd Agenda 21-gruppen i Rødovre. Agenda 21-gruppen er en gruppe frivillige borgere i Rødovre, der arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling.
  • Tirsdag d. 11. februar kl. 18-20 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77)
  • Torsdag d. 27. marts kl. 16.30-18.30 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77) 
  • Mandag d. 14. april kl. 13.30-15.30 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77)
  • Torsdag d. 15. maj kl. 16.30-18.30 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77)
  • Torsdag d. 11. juni kl. 17.30-19.30 (Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77)

Arrangementer/udflugter, som ungeklimarådet har bidraget til/deltaget i

  • Webinar d. 3. juni 2024 i anledning af Europa-Parlamentsvalget om status på EU’s klima og miljøpolitik i anledning af Europa Parlamentsvalget
  • Besøg d. 2. juli 2024 på Nationalmuseets og Holbæk Klimaungeråds Tøjbyttetogt på Ofelias Plads i København 
  • Bidrag til udstillingen ’Få øje på nye veje – på gåben og cykel’, som en del af Bibliotekernes Verdensmålsuge UGE17 2025. Ungeklimarådet bidrog til udstillingen med en kortlægning af deres anbefalede cykelrute og fotos. 
  • Indslag til arrangementet ’Vi <3 cykler’ på Islev Bibliotek og Medborgerhus som en del af Bibliotekernes Verdensmålsuge UGE17 2025. Ungeklimarådet bidrog til arrangementet ved at planlægge og guide en gruppe på deres egen planlagte cykelrute, der startede og sluttede på Islev Bibliotek og Medborgerhus. 

Teknisk Forvaltning

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider