Midlertidigt ophold

Midlertidigt ophold

Fold alle ud

Hvad er ydelsens lovgrundlag?

Lov om Social Service § 84 stk. 2

Hvilke behov dækker ydelsen?

Et særligt behov for rehabilitering, vurdering, omsorg og pleje uden for hjemmet i en tidsafgrænset periode.

Hvad er formålet med ydelsen?

At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse, forbedre livskvaliteten eller lindre ved: 

  • At udvikle eller fastholde funktionsniveau
  • Bevare nuværende boform
  • Pleje-, behandlings, eller udredningsforløb
  • Palliativ pleje

Hvem kan modtage ydelsen?

Borgere med borgere med moderate, omfattende og totale begrænsninger i hverdagen og hvor: 

  • Rehabilitering eller genoptræning kan fastholde eller udvikle borgens funktioner, således at borgeren kan vende tilbage til egen bolig eller afklaring af fremtidige boligbehov.
  • Borgere, der har et midlertidigt behov for tæt personalekontakt eller egnede fysiske rammer pga. et specifikt målrettet pleje-, vurderings-, behandlings- eller udredningsforløb. 
  • Borgere, der er døende og utryg ved at være i egen bolig.
  • Borgere, som på grund af fysisk, psykisk eller sociale årsager, ikke længere kan bo i nuværende bolig og venter på egnet bolig

Hvilke aktiviteter kan indgå i ydelsen?

Elementer, der efter behov, kan indgå i indsatsen. 

Borgere med moderate begrænsninger kategoriseres som borger, der er rimelig velfungerende med nogle funktionstab, hvor borgeren er den aktive part. Der kan være behov for hjælp til:

  • Pleje, omsorg og sygepleje
  • Vurdering
  • Styrke og støtte i hverdagsaktiviteter
  • Genoptræning
  • Samvær og aktivering
  • Opsyn

Borgere med omfattende begrænsninger kategoriseres som borgere, der har få ressourcer, hvor borgeren deltager, er under forudsætning af omfattende personassistance. Der kan være behov for:

  • Pleje, omsorg og sygepleje
  • Vurdering
  • Styrke og støtte i hverdagsaktiviteter
  • Genoptræning
  • Samvær og aktivering
  • Opsyn

Borgere med totale begrænsninger kategoriseres som borgere, der ikke kan deltage aktivt, hvor borgeren er ude af stand til at udfør aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance. Der kan være behov for:

  • Pleje, omsorg og sygepleje
  • Vurdering
  • Styrke og støtte i hverdagsaktiviteter
  • Genoptræning
  • Samvær og aktivering
  • Opsyn

Medarbejderen informerer, vejleder, motiverer og tilskynder borgeren til selv at være aktiv i opgaveløsningen med henblik på forebyggelse, sundhedsfremme og vedligeholdelse af egne funktioner og færdigheder.
Medarbejderen tager hensyn til borgerens ressourcer og tager udgangspunkt i disse ved opgaveløsningen. Borgeren skal, i det omfang det er muligt og meningsfuldt, anvende teknologiske hjælpemidler i opgaveløsningen.
Indsatsen kan først modtages efter en konkret individuel vurdering af borgerens.

Hvilke aktiviteter indgår ikke?

Behandling svarende til sygehusbehandling

Ydelsens omfang

Omfanget vurderes fagligt og individuelt. Opholdets art kategoriseres som: 

  • Rehabiliteringsophold
  • Vurderingsophold
  • Terminaltophold
  • Venteophold
  • Akutophold

Hvem leverer ydelsen?

Indsatsen midlertidigtophold er en døgnplads, hvor indsatsen leveres af tværfaglige medarbejdere fra Rødovre Kommunes. Der er ikke ret til frit-valg af leverandør.

Aktiviteten udføres af uddannet sundhedspersonale. Derudover kan aktiviteten udføres af personale under uddannelse.

Opfølgning på ydelsen?

Løbende opfølgning af plejepersonalet og visitator med henblik på udskrivelse til egen bolig, når det midlertidige ophold udløber.

Kompetencekrav til udføreren

Aktiviteten udføres af uddannet sundhedspersonale. Derudover kan aktiviteten udføres af personale under uddannelse.

Kvalitetsmål

  • Visitationen kontakter borger inden for 5 hverdage fra ansøgning
  • Borger har fået en afgørelse inden for 6 uger efter ansøgning

Medfører ydelsen omkostninger for modtageren?

Der betales for opholdet efter gældende regler. Prisen fastsættes en gang årligt. Kørsel mellem hjemmet og midlertidigopholdet betales af borger. Kørsel fra sygehuset til midlertidig plads betales af regionen.

Hvilke klagemuligheder er der?

Inden for 4 uger efter en afgørelse er truffet. Klagen sendes til Sundhedsfremme og Visitation, Egegårdsvej 77, 2610 Rødovre. Såfremt visitator fastholder afgørelsen, sendes klagen videre til Ankestyrelsen Aalborg.

Politisk godkendt kvalitetsstandard marts 2017

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre

Telefon
36 37 70 00

Email

Kontakt og åbningstider