Beredskab i Rødovre kommune

Beskyttelsespakken består af et lovgivningsmæssigt initiativ og en række forskellige indsatser til beskyttelse af børn mod overgreb. Lovgivningen til beskyttelse af børn mod overgreb træder i kraft 1. oktober 2013. Det betyder, at alle kommuner skal have et skriftligt dokumenteret beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge jf. Lov om Social Service § 19, stk. 5.

Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Som voksne og fagpersoner har vi ansvaret for at beskytte børn og unge og bidrage til, at vi så tidligt som muligt bliver opmærksomme på og reagerer, hvis børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. 

Det kommunale beredskab skal medvirke til:

• at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere.
• at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb.
• at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne.
• at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats. 

Beredskabet i Rødovre Kommune skal altså formidle viden om forebyggelse, tegn og reaktioner og beskrive konkrete handleveje, så man som medarbejder eller leder kender til egen rolle og ansvar og ved, hvordan man skal håndtere det, når der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb.

Beredskabet skal endvidere formidle Rødovre kommunes organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dagtilbud samt skoler. 

Beredskabet henvender sig til alle professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere og ansatte i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, klubber, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, pædagogisk psykologisk rådgivning, behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, plejefamilier og andre, der er i kontakt med børn og unge under 18.

For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb, og at uddybe de begreber, som knytter sig hertil.

Definitionerne på de følgende sider tager afsæt i de definitioner, som Videnscentret for Sociale Indsatser ved vold og Seksuelle Overgreb mod børn (SISO) anvender for vold og seksuelle overgreb. 

Det kan også være nyttigt at kende de strafferetslige bestemmelser for vold og seksuelle overgreb, som derfor er indsat i teksten. 

Vold 

Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt.

Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. 

Når et barn udsættes for fysisk eller psykisk vold, er der tale om, at barnet ufrivilligt udsættes for en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som kan bringe barnets sundhed, udvikling og trivsel i fare. 

Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer, jf. følgende paragraffer: 

Straffeloven 

§ 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.
§ 245 a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. 
§ 246. Har et legemsangreb været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

Forældreansvarsloven 

§ 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling.

Seksuelle overgreb 

Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende:

• Den voksne udnytter barnets tillid.
• Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet.
• Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til.
• Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd.
• Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. 

Denne forholdsvis brede definition kan suppleres med bestemmelserne fra den danske straffelov. Ifølge straffeloven er det strafbart at have et seksuelt forhold til personer under 15 år. 

Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb findes i straffelovens kapitel 23 og 24, som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden. Følgende kategorier af handlinger er strafbare: 

Straffeloven

§ 210. Samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem bror og søster.
§ 216. Voldtægt.
§§ 222, 223, 224. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år – dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse.
§§ 232, 230, 235. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år. 
§ 223 a. Køb af seksuelle ydelser fra personer under 18 år.

Forældreansvarsloven

§ 2, stk. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling.

Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, om overgrebet har fundet sted. Det er ofte gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb.

Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at man dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet. Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets tilværelse som fx skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. 

Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for? 

I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. Der sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise. 

Opmærksomhedspunkter 

Fysiske tegn på seksuelle overgreb, 

Småbørn 

• Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning 
• Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning 
• Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning
• Blærebetændelse, skedekatar 
• Blod i underbukserne 
• Have svært ved at gå eller sidde 
• Mave- og fordøjelsesvanskeligheder 
• Klager over utilpashed 
• Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning 
• Ufrivillig vandladning, encoprese
• Revner i mundvige, sår i munden 
• Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme 
• Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer 
• Usædvanlig kropslugt (sæd) 
• Følger ikke normal vækstkurve 

Mellemstore børn 

Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. 

Herudover: 

• Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. 
• Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring 
• Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne 

Teenagere 

Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. 

Herudover: 

• Tidlig seksuel aktivitet 
• Tidlig graviditet og abort 
• Forsøg på at tilbageholde/ skjule fysisk udvikling

Psykiske tegn på seksuelle overgreb, 

Småbørn 

• Humørsvingninger
• Tristhed 
• Angst 
• Uforklarlig gråd, skrigeture 
• Mareridt, bange for at falde i søvn 
• Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd 
• Ensomhedsfølelse 
• Isolation
• Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal 
• Mistillid til voksne 
• Utryg tilknytning 
• Dissociation 
• Ukritisk i kontakten til andre 

Mellemstore børn 

Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. 

Herudover:

• Lav selvfølelse 
• Magtesløshed 
• Apati 
• Skyldfølelse 
• Skamfølelse 
• Begyndende depression 
• Indadvendthed 

Teenagere 

Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. 

Herudover: 

• Depression 
• Mistillid til andre 
• Manglende identitetsfølelse 
• Forvirret omkring kønsidentitet 
• Forøget skyld- og skamfølelse 

Sociale og adfærdsmæssige tegn på seksuelle overgreb, 

Småbørn 

• Ændring i adfærd 
• Seksualiseret adfærd 
• Overdreven/tvangspræget onani 
• Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau 
• Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre 
• Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres 
• Regredierende adfærd, babysprog 
• Udad reagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide 
• Hyperaktivitet 
• Frustration og vrede 
• Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder 
• Umotiveret gråd
• Tavshed 
• Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop 

Mellemstore børn 

Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. 

Herudover: 

• Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration 
• Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende 
• Påfaldende påklædning 
• Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne 
• Begyndende selvdestruktiv adfærd 
• Tab af kompetencer 
• Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf 
• Mobning 
• Begyndende selvmordstanker

Teenagere 

Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. 

Herudover: 

• Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg 
• Spiseforstyrrelser 
• Alkohol og stofmisbrug 
• Udvise pseudomodenhed 
• Hemmelighedsfulde, skamfulde 
• Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 

Januscenteret har i en undersøgelse blandt de 255 børn og unge, der har været henvist på grund af seksuel krænkende adfærd, fundet, at det mest gennemgående tegn på, at et barn er udsat for seksuelle overgreb er en viden om seksualitet, der ikke svarer til barnets alder. 

Børn, seksualitet og grooming

Udover at være opmærksom på de mulige tegn og reaktioner på overgreb, som børn kan udvise er det væsentligt at se på, hvad det er, der gør børn særligt sårbare i relation til overgreb. Børn er afhængige af og har tillid til de voksne, som drager omsorg for dem i hverdagen. Det kan betyde, at børn i og med, at de er børn, kan være i særlig risiko for at blive udsatte for overgreb, da de som udgangspunkt har tillid til, at voksne vil dem det bedste. 

I relation til seksuelle overgreb er det væsentligt at se på børns udvikling af seksualiteten. Udviklingen af barnlig seksualitet går hånd i hånd med barnets samlede udvikling og personlighedsdannelse. Barnet udvikler sin seksualitet i relation til sine nærmeste omsorgspersoner og kender ikke på forhånd til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos den voksne. De(n) voksne, som tager sig af barnet, er derfor med til at give barnets seksualitet betydning i takt med, at barnets interesse for og udforskning af seksualiteten udvikler sig. Som en del af sin udvikling og i samspillet med sine relationer lærer barnet at forstå betydningen af de kropslige oplevelser og fornemmelser. Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne. Børn skal lære at skelne mellem omsorg og overgreb, og det er voksne, der skal lære dem det. 

Børn, som ikke forstår betydningen af – eller har ord og begreber for – de(t) overgreb, som de er blevet udsat for, kan have vanskeligt ved at gengive oplevelsen. Barnets fortælling kan derfor fremstå fantasifuld og usammenhængende. Måske har barnet været overladt til at skabe sin egen forståelse og mening med overgrebene på et tidspunkt, hvor det ikke sprogligt og udviklingsmæssigt har været modent til det. Det er fagpersonens opgave at forsøge at forstå, hvad det er barnet giver udtryk for. 

Overgreb kan begås af en for barnet kendt eller ukendt person. Langt de fleste overgreb bliver dog begået af en person, som barnet kender. Overgrebet finder altså oftest sted på baggrund af, at der er oparbejdet en relation mellem barnet og den voksne krænker. Den voksne krænker udsætter barnet for en groomingproces. 

Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. Der er tale om en proces, hvor krænkeren gradvist opbygger en relation. En relation, som senere gør det muligt at udsætte barnet for et seksuelt overgreb. Den manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser, der finder sted, kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt, at fagpersoner har viden om og kan identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb.

Handicappede børn og unge 

SISO’s undersøgelse fra 2007 peger på, at børn og unge med handicap kan være særligt udsatte i forhold til seksuelle overgreb. Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af seksuelle overgreb. Måske har barnet vanskeligt ved at kommunikere med omverdenen, og som fagperson kan man have vanskeligt ved at tolke adfærd, tegn og reaktioner. 

Man kan være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skal tilskrives barnets handicap eller det faktum, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb. Det har stor betydning, at man som fagperson kender barnets handicap og dermed barnets mulighed for at kommunikere. Som udgangspunkt skal man som fagperson være opmærksom på de samme tegn og reaktioner hos børn og unge med handicap, som hos børn og unge generelt. 

Børn og unge anbragt uden for hjemmet 

Flere undersøgelser peger på en mulig sammenhæng mellem børns vanskelige opvækstvilkår og risikoen for, at de bliver udsat for seksuelle overgreb. Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og SISO’s undersøgelser viser, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet er i 2 til 3 gange større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Manglende stabilitet og omsorg fra forældrenes side under opvæksten betyder, at de anbragte børn kan have særlige behov for omsorg og opmærksomhed. I sig selv kan dette øge deres sårbarhed og risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, der måske begynder som eller forveksles med interesse, varme og omsorg. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende adfærd fra voksnes side, hvilket kan medføre, at de ikke kender deres egne grænser særlig godt og generelt har svært ved at sætte grænser i forhold til andre. 

I nedenstående oversigt beskrives en række forskellige mulige tegn og reaktioner på vold. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/ adfærdsmæssige tegn og reaktioner. 

Fysiske tegn på vold 

• Mærker efter slag 
• Brandmærker 
• Sår på kroppen 
• Mærker efter kvælningsforsøg 
• Brud på arme og ben, kraveben eller andre knoglebrud 
• Symptomer på ’shaken baby syndrome’ 
• Hyppige skadestuebesøg 
• Psykosomatiske klager 
• Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring 
• Søvnvanskeligheder 

Psykiske tegn på vold 

• Tristhed 
• Indadvendthed 
• Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes 
• Isolation 
• Utryg tilknytning 
• Mistillid til voksne 
• Dissociation 
• Lav selvfølelse 
• Hjælpeløshed, magtesløshed
• Skyldfølelse, skamfølelse
• Begyndende depression 
• Manglende identitetsfølelse 
• Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt 
• Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) 

Sociale og adfærdsmæssige tegn tegn på vold 

• Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre 
• Leg med fx dukker, hvor vold illustreres 
• Vanskeligheder med impulskontrol 
• Indlæringsvanskeligheder 
• Tab af kompetencer 
• Udad reagerende, aggressiv adfærd 
• Følelse af frustration og vrede 
• Hyperaktivitet, hypersensibilitet
• Angst 
• Selvdestruktiv og selvskadende adfærd 
• Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf 
• Overtilpassethed 
• Vanskeligheder med at regulere følelser