Arrangementer

Event billede
Sted: AOF Rødovre, Højnæsvej 63, 1 sal, Rødovre
Dato: Tirsdag den 11. april 2023
Tid:, kl. 18.15-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside

Kunst i Folketinget.

Diverse
Folketinget er også et kunstmuseum af høj kvalitet. Væggene er prydet med malerier, keramiske kunstværker, vævede vægtapeter samt freskoer, udført af landets ypperste kunstnere, fra P.S Krøyer til Per Kirkeby.

Vi skal besøge den gamle Landstingssal, værelset hvor Udenrigspolitisk Nævn holder møder, Folketingssalen, enkelte partilokaler og Proviantgården. Sidstnævnte er et arkitektonisk mesterværk fra Chr. IV's tid, som i dag fremstår restaureret og bl.a. er udsmykket med Bjørn Nørgaards fantastiske blomst, fremstillet af glas og omgivet af et smukt trægulv i fineste mønster. Desuden har man her også værker af Lars Ravn og Hans Christian Rylander. Proviantgården er et eksempel på at gammel og ny arkitektur kan forenes. Under rundvisningen, der foretages af en af Borgens medarbejdere, fortælles om, hvilke kunstnere der har udført dem samt om brugen af de forskellige lokaler. Som noget nyt, får vi nogle gange (hvis lokalet ikke er optaget) mulighed for at se de 7 nye malerier af Jacob Brostrup, der omhandlende Socialdemokratiets snart 150 årige historie, og pryder partiets gruppeværelse. Vi hører en historie, der nærmest er lig Danmarks historie i samme periode. Jacobs værk har været undervejs i ca. 2 år og resultatet er fantastisk. Besøget starter i Snapstinget, hvor der vil blive serveret to stk. smørrebrød. (drikkevarer er ikke inkluderet). Vi tager forbehold for at enkelte lokaler kan være optaget til tjenstligt brug samt at enkelte kunstværker kan være udlånt til museer

Underviser: Arrangeret Af Pia Mengel
Hold: 7223110151

Mødested: Rigsdagsgården, Christiansborg, Prins Jørgens Gård 1, 1240 København K
Yderligere arrangementer Se alle arrangementer