Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Naturfredningsforeningen i Rødovre

Forslag til Lokalplan 145

Sagsnummer: 01.00.05-P16-2-18 SvarID: 115
Indsendt af Naturfredningsforeningen i Rødovre
Dato 08.04.19
Rødovre, d. 8. april 2019
Høringssvar lokalplan 144 og 145



Rødovre Kommunalbestyrelse
Rødovre Parkvej 150,
2610 Rødovre


Mærke: Lokalplanforslag 144 og lokalplanforslag 145



Bemærkninger vedrørende forslag til lokalplan 144 Næsbyvej og Egegårdsvej og lokalplan 145 Karrébyen.


Den 29. januar 2019 har Rødovre Kommunalbestyrelse vedtaget at fremlægge For-slag til Lokalplan 144 - Næsbyvej og Egegårdsvej i offentlig høring tillige med For-slag til lokalplan 145 - Karrébyen begge med svarfrist til den 8. april 2019.

Det fremgår, at begge planer muliggør en omdannelse af erhvervsbebyggelser til bo-liger og kontorerhverv, men at der ikke er handlepligt for grundejerne.

Det fremgår endvidere, at visionen med bykernen er, at den i fremtiden skal udvikles med fokus på at skabe mere byliv og dermed grundlag for restauranter, cafeer og bu-tikker m.fl. Det fremgår imidlertid af afsnittet side 10 i lokalplan 144, at der kun gives mulighed for én mindre butik i lokalplanområdet til fx købmand eller kiosk. Med mindre ”cafeer” i kommunens terminologi er synonym med ”serviceerhverv”, så ses lokalplanen ikke at åbne mulighed for etablering af cafeer i lokalplanområdet. Dette bør klarificeres i lokalplanen.

Naturfredningsforeningen hilser med tilfredshed, at det af lokalplanens bestemmelser pkt. 8.2 Tage fremgår, at tagflader skal udføres som grønne tage eller indrettes som tagterrasser. Der savnes imidlertid krav om etablering af elevatorer til de forskellige etager herunder ikke mindst til de offentligt tilgængelige arealer på niveau 1 Gårdha-ven. Det er også vigtigt, at der sikres adgang til tilstrækkeligt med offentlige toiletter fra både strøggaden og gårdhaven.

Der bør også klart tages stilling til adskillelsen af de forskellige trafikarter som gåen-de, løbehjul/cyklende og motorkøretøjer for varekørsel, flyttebiler o.lign. Også belys-ningen og lyskilderne bør analyseres nøje, så det bliver trygt at færdes både om dagen og om natten i lokalplanområderne.

De opstillede retningslinjer for antallet at parkeringspladser rejser spørgsmålet om der er krav om et tilstrækkeligt antal p-pladser til at dække behovet til både beboere, be-søgende, gæster og erhvervsdrivende.



- 2 -

Naturfredningsforeningen hilser med glæde bestemmelserne om forberedelserne til separatkloakering af området samt etablering af regnbede, opsamlingsbassiner og fa-skiner samt krav om levende hegn (hække) mellem private haver og forbud mod brug af kemiske bekæmpelsesmidler.

Det er uklart, hvordan det grønne præg, der skal sikre det visuelle indtryk af Rødovre som en grøn kommune, skal opnås i praksis, ligesom de omtalte arkitektoniske perler (ikonisk byggeri) er opnåeligt gennem de bestemmelser, der er fastsat i lokalplan 145.

Med venlig hilsen
på foreningens vegne

Jann Larsen
formand