Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Per Hansen

Forslag til Lokalplan 129 Hendriksholmskvarteret

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 128
Indsendt af Per Hansen
Dato 04.07.19
Punkt 11.5 (på side 46), hvor det foreslås at omlægge Harrestrup Å og etablere en sti i det nuværende tracé, bør slettes af lokalplanen.

Boligerne i bunden af den blinde vej Damhusdalen 70,74,76.78 vil forringes i forhold til ejendomsværdi og herlighedsværdi hvis en cykel/gangsti etableres, hvor den nuværende Harrestrup Å-løb er. En sti vil medføre øget trafik af cykler, løbere og løbehjul m.m, og i det hele taget mere støj . Derudover vil det betyde betydeligt øget risiko for vandalisme og indbrud i et område med relativt få indbrud.
Vi har købt boliger på en blind vej, så der er minimum trafik , støj m.m