Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Michael Wagner

Forslag til Lokalplan 129 Hendriksholmskvarteret

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 129
Indsendt af Michael Wagner
Dato 08.07.19
At oprette en sti på/i forbindelse med det eksisterende å-løb virker ikke hensigtsmæssigt.

Den del af en eventuel sti, der er tænkt gående fra Roskildevej til Vigerslevparken, vil blive ret kort, og samtidig vil den skulle krydse offentlig vej adskillige steder, hvorfor den ikke kan opfattes som sammenhængende. Krydsningerne vil være et faremoment for gående og cyklister.

For beboerne omkring den eventuelle sti, vil det have store negative konsekvenser, da de nuværende lukkede veje uden nævneværdig trafik pludseligt bliver gennemkørselsveje. Det vil være farligt for kvarterenes legende børn, og det vil betyde øget kriminalitet, og dermed betyder det en forringelse af ejendommenes værdi.

De enorme etableringsomkostninger synes også unødvendige, da den meget nærliggende Vigerslevpark byder rigeligt på naturoplevelser.