Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Birgitte Øager Jensen

Forslag til Lokalplan 129 Hendriksholmskvarteret

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 140
Indsendt af Birgitte Øager Jensen
Dato 24.07.19
Vedr.: Punkt 11.5, forslag om omlægning af Harrestrup Å til offentlig sti.

Som beboer på Leopardvej 47 i nærhed af Harrestrup Å, ønsker jeg hermed at gøre indsigelse mod ovenstående forslag.

Vi har i 18 år boet på Leopardvej og har i alle årene haft glæde af at bo tæt på Vigerslevparken, hvor der hver dag er stor aktivitet både hvad angår cyklister, boldspillere, legende børn samt hundeluftere. Samtidig bor vi på en lukket vej, hvor vi er skånet for gennemgang af andet trafik end fra beboerne omkring os. Dette må anses for at være unikt og har stor værdi for området.

Dette har også været en stor prioritering for os, da vi i sin tid købte huset og er fortsat en tungtvejende årsag til, at vi stadig bor i Rødovre Kommune.

Derfor har det stor betydning for os og for områdets status, at der ikke etableres en offentlig sti så tæt på. Især da det samtidigt er uforståeligt, hvad man yderligere vil opnå.

Med venlig hilsen
Birgitte Øager Jensen