Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Maiken Larsen

Forslag til Lokalplan 129 Hendriksholmskvarteret

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 146
Indsendt af Maiken Larsen
Dato 28.07.19
Til rødovre Kommune,

Jeg har læst Forslag til lokalplan 129 - Hendriksholmskvarteret, samt Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2018, og har følgende følgende kommentarer og indsigelser:

Rødovre Kommune foreslår, at bebyggelsesprocenten for Delområde A sænkes til 25% mod de nuværende 33% (1/3 af grundarealet), på trods af at der i seneste bygningsrelement (BR18) er angivet en maksimal bebyggelsesprocent for parcelhuse på 30%.
Hvorfor skal boligejere i rødovre Kommune være ringere stillet end i andre kommuner, når det kommer til hvor meget man må bygge på sin grund?

Jeg gør derfor indsigelse mod forslaget om, at sænke bebyggelsesprocenten og ønsker, at den fastholdes eller følger BR18.

Rødovre Kommune skriver, at den ønsker en mangfoldig arkitektur og et grønt boligområde. Samtidig ønsker Rødovre Kommune, at den nuværende mulighed for at bygge i 2 hele plan reduceres til, at det kun skal være muligt at bygge i 1½ plan.
De to ønsker er direkte modstridende, da en begrænsning i hvilken type bolig der kan bygges ikke sikre en alsidig arkitektur. Samtidig vil bebyggelse på maks. 1½ plan sammen med en lavere bebyggelsesprocent kun efterlade en reel mulighed for nybyggeri, nemlig 1-plans boliger der optager en stor del af en grunds areal. Dermed skriver kommunen, at de ønsker et, men deres begrænsninger leder til noget helt andet.
Resultatet, at at ændre loklaplanen jf. kommunens forslag, vil være en lav og tæt boligmasse, med mindre plads til grønne for og baghaver.

Jeg gør derfor indsigelse mod forslaget om, at ændre bebyggelsestypen fra 2 plan til 1½, men ønsker at kommune fastholder muligheder for bebyggelse i 2 hele plan.

Rødovre kommune ønsker mulighed for, at det nuværende tracé for Harrestrup Å i fremtiden kan anvendes til stisystem, ved at den nuværende Å-løb omlægges via Vigerslevparken.
For det første er sådan et projekt meget dyrt, at realisere. For det andet, findes der i dag gode forbindelser for cyklister og fodgængere ad Hvidovrevej og gennem Vigerslevparken, hvorfor endnu en stiforbindelse synes overflødig. En stiforbindelse vil desuden forringen kvaliteten for de boligejere der idag har grund op ad Harrestrup Å. En stiforbindelse vil give mere støj, ødelægge den charme der er ved netop at have en å i sin baghave, og øge utrygheden i områder som følge af mere gennemkørende trafik (knallerter mv.)
Hvis kommunen ønsker, at forbedre forbindelsen mellem stisystemerne nord for Roskildevej og forbindelserne syd for Roskildevej, bør der ses på alternativer som Kongeslusen og en bedre forbindelse fra Roskildevej til stisystemet i Vigerslevparken.

Jeg gør derfor indsigelse mod kommunen planer om en mulig stiforbindelse i Harrestrup Å's tracé.

Venlig hilsen
Maiken Larsen