Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Kim Thomsen

Forslag til Lokalplan 129 Hendriksholmskvarteret

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 147
Indsendt af Kim Thomsen
Dato 29.07.19
På baggrund af forslag til ændring af lokalplanen, vil jeg gerne gøre indsigelser mod ændring af Harrestrup Å til natursti. Det vil ha kæmpe indflydelse på min matrikel at der vil være en offentlig sti med den færden der vil være mulig. Det vil være til væsentlig forstyrrelse for grundejerne. Der er masser af mulighed for at komme fra Damhussøen og til Vigerslev parken, hvorfor jeg slet ikke ser stien blive anvendt som jeg forestiller mig I tænker. Endvidere vil der på de strækninger også være en større risiko for indbrud og ulovlig knallertkørsel. Den økonomiske udgift til det kæmpe anlægsarbejde ser jeg noget hellere blive anvendt i vores skoler, institutioner og hvor der ellers kan bruges varme hænder.

Endvidere er der et hyppigt dyreliv, hvor der ses ænder, fiskehejre, duer og fisk. Det strider også noget i mod HOFOR planen som ellers ville gøre endnu mere for dyrelivet.

Jeg synes også ændringen omkring 30-25 er unødvendig. Folk betaler i dyre domme for deres grunde, og synes det er rimeligt at man må bestemme over de 30 procent. Endvidere risikeres der at nogle huse i området vil falde i værdi, hvis det ikke er mulig at fjerne husene og opbygge nye huse, som efter nutidens regler og krav vil være større og på de forholdsvis små grunde, vil det sætte en begrænsning.

Jeg ser I ønsker de på erhvervsgrundene langs Hvidovrevej ønsker en anden bebyggelsesprocent. Jeg vil gøre opmærksom på, at der er ret stor niveauforskel, så et hus på 2 etager vil være til stor gene for de familier som bor på Damhusdalen og alle stikveje. Den grønne linje I ønsker at have, sku da udmynte sig I, at det ikke absolut skulle bebygges til max. Jeg synes det er med økonomisk vinding for øje, at man med den ene hånd siger 25 procent bebyggelse hos private, men byg endeligt større, hvis vi kan bygge store boliger med mange der kan betale husleje.

Venlig hilsen Kim