Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Martin Christiansen

Forslag til Lokalplan 129 Hendriksholmskvarteret

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 153
Indsendt af Martin Christiansen
Dato 30.07.19
Mht. delområde I Harrestrup Å og muligheden for at udlægge åens tracé til stiforbindelse i området, foreslår vi, at denne mulighed fjernes fra lokalplanen.

En offentlig sti vil gå tæt forbi, hvad der er i dag er mange ejendommes haver, hvor der er mulighed for at få fred fra trafik på stikvejene, mv.

En sti med ny offentlig trafik vil derfor være til væsentlig gene for disse ejendomme.

Desuden er området i forvejen godt forsynet med stiforbindelser til og fra Vigerslevparken.

Vigerslevparken er i forvejen et sted, hvor man også kan samles om rekreative aktiviteter. Stiens bidrag til dette vil være begrænset.

Åen fungerer endvidere som åbent vandløb og sikring ved skybrud, og en omlægning til cykelsti og medfølgende asfaltering vil efter vores overbevisning ikke hjælpe i forbindelse med skybrud, men gøre det værre.

Udgiften til etablering af en sådan sti vil endvidere efter vores overbevisning være ret betydelig set i forhold til anvendelse og gavn for kommunen og dens borgere. Pengene kan efter vores mening gavne mange andre steder.