Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Finn Andersen

Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2018

Sagsnummer: 01.02.05-K04-6-19 SvarID: 168
Indsendt af Finn Andersen
Dato 01.08.19
Sidste år var jeg indbudt til et møde om trafiksanering i området på Hendriksholm skole. Jeg undre mig over at alle de tiltag til trafiksanering i hele Hendriksholm området ikke er taget med i denne lokal plan. Det er det,der generer os mest. En så gennemgribende lokalplan, som denne bør også tage hensyn til den gennemkørende trafik, specielt fra de to autofirmaer på Vojensvej. Hvor er de fartdæmpende foranstaltninger?

Med hensyn til foreliggende lokalplan har jeg følgende kommentarer:

7.2 Delområde B
I delområde B må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25 %.

Ændring af bebyggelsesgraden fra 30 til 25 %. Hvorfor? Når de kloge hoveder der skriver Bygningsreglementet 2018 foreslår 30 % hvorfor så pludselig ændre det?

§ 9.2.2 Bevaringsværdig beplantning

Jeg synes det er fint, at lokalplanen tager hensyn til disse gamle træer, men jeg vil gøre opmærksom på, at der, da jeg flyttede hertil for 52 år siden var betydeligt flere store træer. Jeg fik at vide, at det skyldes, at der for mange år side havde gået en gammel dame rundt med lommerne fulde af nødder og kastanier og dem havde hun puttet i jorden på de ubebyggede grunde. Jeg har i dag et kastanietræ, to valnøddetræer og en hasselnødebusk, der alle er tæt på 100 år gamle. De var allerede meget store, da jeg købte huset.
Man bør nok foretage en registrering af disse gamle træer, da de giver området karakter.

§ 13.4 Antenner og paraboler.

Der er en voldsom indskrænkning i vores brug af elektroniske midler, når vi kun må have en enten antenne eller parabol. Jeg forstår godt at de skal være så diskrete som muligt, men at forslå kun en enkelt er for restriktivt.

Hvis § 13.4 skal tages for pålydende, så kommer §13.7 i anvendelse. Kabler i vejen.

Der har været flere tiltag til at få hurtigt fibernet i hele Hendriksholm, men det er flere gange faldet på grund at manglende tilslutning. Nu har et firma, Gigabit, tilbudt at etablere det, men kun hvor der er stor tilslutning. Det er der ikke på min vej.

Jeg vil derfor foreslå, da det er kommunens veje, at Gigabit er forpligtiget til at lægge kabel i alle veje således at nye beboere fremover vil kunne få fibernet, når de ønsker det.

På den måde kan de fleste antenner fjernes.

Finn Andersen
Vamdrupvej 67