Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Naturfredningsforeningen i Rødovre

Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Sagsnummer: 09.08.24-G00-1-15 SvarID: 179
Indsendt af Naturfredningsforeningen i Rødovre
Dato 17.01.20
Oprettelse af et Grundvandsforum, som skal bistå med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i Rødovre.

Af forslaget til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen i Rødovre, som er i offentlig høring fra den 5. december 2019 til den 27. februar 2020, fremgår, jf. afsnit 2.4. om Grundvandsforum, at der i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen i henhold til § 12 i vandforsyningsloven, skal nedsættes et koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse, herefter kaldet Grundvandsforum, som skal bistå med udarbejdelsen af indsatsplanen.

Det fremgår endvidere, at Grundvandsforum skal bestå af repræsentanter for vandforsyningsselskaber, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien, berørte lodsejere og eventuelle andre relevante parter i kommunen.

Det fremgår tillige af side 13 til forslaget til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen, at i Rødovre Kommune er en række nærmere opregnede grupper / institutioner inviteret til at deltage i Grundvandsforum, herunder bl.a. Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Rødovre.

I denne anledning skal DN Rødovre efter drøftelse på et bestyrelsesmøde den 6. januar 2020 meddele, at DN Rødovre gerne deltager i Grundvandsforum. Navnet på DN’s repræsentant vil blive meddelt, når DN Rødovre modtager oplysning om tid og sted for det første møde i Grundvandsforum.

På DN Rødovres vegne

Jann Larsen, formand