Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Mikkel Selsøe Sørensen

Forslag til Rødovrestrategi 2020

Sagsnummer: 01-02-03-P22-1-20 SvarID: 184
Indsendt af Mikkel Selsøe Sørensen
Dato 13.02.20
I afsnittet om miljømæssig bæredygtighed nævnes også veje og parkeringsområder. En vigtig prioritet bør være, at parkeringsarealer forsynes med ladestandere til elbiler. Det gælder på offentlige parkeringsarealer, men især på parkeringsarealer ved boligbyggerier, således at beboerne får mulighed for og incitament til, at anskaffe sig elbiler, til glæde for luftkvalitet, støjniveau og klima.

Der bør i den forbindelse stilles krav til udbydere af ladeudstyr om, at priser for opladning er fair for alle og ikke kræver dyre abonnementer.