Afsluttede høringer

Forslag til Rødovre Kommunes strategi 2020 - Sammen om en bæredygtig udvikling.

Rødovre den 20.februar 2020


Rødovre Kommune ønsker med den nye planstrategi, der i øjeblikket er i høring, at arbejde aktivt for en bæredygtig udvikling.

Råstoffet er der, men det mål og fokus forudsætter, at Rødovre Kommune/RK og kommunalbestyrelsen/KB i højere grad og reelt sørger for, at borgerne/befolkningen, erhvervslivet og foreningslivet får en mulighed for at byde ind med positive ideer, og allerede der bliver hørt og inddraget. Herunder, at der bliver værnet om de bærende værdier samt det, der fungerer, fordi borgerne, erhvervslivet, de frivillige og forvaltningen gør en indsats. Fremadrettet gør de dermed en forskel med de resultater, de opnår ved at gøre noget.

Sagt på en anden måde indstiller jeg til, at alle borgere, erhvervsliv og foreninger, allerede når der afsøges handlemuligheder ved ændring af strategi eller der er opstået en ny situation, får reel mulighed for positivt og aktivt at bidrage til, at der kan tages de bedst mulige hensyn til alle bæredygtighedsparametre. Når først KB i rammen af planloven har godkendt en lokalplan eller et projekt, er det lovmæssigt således, at der skal være en høringsperiode. Her er muligheden stærkt formindsket for at få nogen indflydelse og for at noget afgørende ændres.

Min indstilling til Rødovrestrategien og begrebet bæredygtighed se side 3 og side 9.

Der skrives i forslaget fra RK:
citat.
• at det er hensigten, at kommunen i fællesskab med borgere, virksomheder og foreninger vil arbejde for at skabe et sundt og levedygtigt lokalsamfund for alle. Rødovrestrategien beskriver, hvilke udvalgte indsatsområder Kommunalbestyrelsen har valgt
• I Rødovre ønsker vi at gå forrest med sunde og holdbare løsninger, der kan give mere livskvalitet og en bedre hverdag for rødovreborgerne
• Fællesskabet skal fortsat være en bærende kraft, og vi skal stå sammen om Rødovre. Vi vil skabe mere fællesskab og et bedre lokalsamfund, hvor man både tager ansvar for sit eget liv og medansvar for sin næste. Det kræver en stor indsats af både kommunen og borgerne. Det er en lang proces, hvor de forventninger, som borgere, brugere og kommunen møder hinanden med, bliver ændret. I Rødovre skal man være borger i lokalsamfundet fremfor forbruger i ”velfærdssupermarkedet”! citat slut

side 1.




Den bæredygtige udvikling.

Borgmesteren skriver i introen til forslaget, at vi skal holde fast i vores kulturarv, når vi byudvikler, så vi ikke glemmer byens historie, og at vi skal værne om vores demokrati, så så mange som muligt blander sig i den offentlige samtale og giver udtryk for deres holdninger i det store fællesskab.
Sammen med de tre traditionelle aspekter: socialt, miljømæssigt og økonomisk har KB tilføjet to nye, nemlig kulturel og demokratisk bæredygtighed. Disse elementer udgør allerede det der kaldes Rødovre Kommunes bæredygtighedsblomst. Ifølge borgmesteren og KB skal denne blomst minde dem om, at tænke i bæredygtige løsninger inden for alt, hvad der gøres i RK, fra arbejdet med klimatilpasning og til at skabe flere arbejdspladser for sårbare og udsatte.

Rødovre har indført BÆREDYGTIGHEDSBLOMSTEN som vejledende for det videre udviklingsarbejde i RK. I praksis og ifølge oplægget fra borgmesteren bruger RK også de 7 parametre, som Kommunernes Landsforenings har udpeget fra FN`s 15 parametre som relevante for den enkelte kommune at arbejde med. Ifølge det udsendte forslag bruger RK disse parametre som vejledende for det forestående arbejde.

Det er altså ikke godt nok, at BÆREDYGTIGHEDSBLOMSTEN kun skal minde KB og borgmesteren om, at tænke i bæredygtige baner indenfor alt, som de beslutter.

KB og borgmesteren skal huske på, at det centrale ved innovation er, at den som ny idè får en faktisk anvendelse.


Jeg mener bæredygtigheden i Rødovre, bliver til bedre gavn for RK`s fremtid og for borgerne, hvis borgmesteren og KB tager ansvar. Kort sagt, at de forpligtiger sig til ved enhver afgørende beslutning helt konsekvent, og inden endelig beslutning tages, at opgøre konsekvensen af beslutningen ved primært at bruge parametrene: påvirkningerne socialt, miljømæssigt og økonomisk.

Jeg lavede i 2004 en høj taburet med tre ben, der hver symboliserer, at man på samme tid skal forholde sig til konsekvensen på de tre områder i enhver beslutning. Taburetten er brugt til udstillinger og events, hvor vi en flok frivillige og TF i nogle år lavede temaudstillinger i Rødovrehallen. Det ene ben er blå og har teksten Økonomi, det andet ben er grønt og symboliserer konsekvenser for Miljøet, det tredje ben er rødt og symboliserer Sociale konsekvenser. Sædet har teksten Bæredygtighed og taburettens ben holdes sammen af Agenda 21. Ryglænet bærer teksten Helhedssyn. Taburetten er maximalt brugbar, når alle tre ben er lige lange. Hvis det afviger, er taburetten hurtig ikke brugbar, altså lidet bæredygtig.

side 2.




Motivation, troværdighed og engagement er afgørende faktorer for at udvikle og ændre på noget.

Folk rykker sammen ved naturkatastrofer og lignende, men det taler vi jo ikke om her. Jeg mener, at Rødovre har mange eksperter og nøglepersoner, der positivt kan bidrage med tværfaglig viden i den tidlige fase i en opgaveløsning. Måske der den vej, og nok med forskellige motiver, kunne tilbydes arbejdskraft og energi. Hermed at nogen konkret ønsker at arbejde og tage ansvar på en del af processen på den forestående opgave og projekt. Det kunne tænkes, at der ad den vej også blev synliggjort andre behov og ønsker, der hensigtsmæssigt og bæredygtigt kunne arbejdes med. Det betyder, hvis det ellers er overskueligt, at nogen godt vil gøre en praktisk og faglig indsats, da de samtidig kan se en egen fordel ved at handle, og at indsatsen værdsættes. Det er ikke bæredygtigt, at undlade muligheden for at byde ind.
Tankegangen her er baseret på vigtigheden af, at man kommer fra ord til handling, og at dette sker i en ramme, hvor værdien og delmålet er klart, og hvor tiden samtidig også berammes.

Som tiden går, ændrer vilkårene sig og den sætter sine spor. Det er banal viden, at det også har en konsekvens, når der ingenting bliver gjort.
Når vi taler om at sætte en bæredygtig dagsorden for det 21.århundrede, er det primært vigtigt, der gives mulighed for at bidrage med både værdi og handling. Herunder også at kunne arbejde med tværfaglige elementer, og at det, der foregår, sker troværdigt og ansvarligt. Også her er det vigtigt samtidigt at forholde sig til konsekvenserne og påvirkningen på de sociale, økonomiske og miljømæssige forhold.

Skal man arbejde bæredygtigt, er det vigtigt, at der arbejdes med det, der er vigtigt for borgeren.


Værktøjet kunne være
• en mere forpligtende udvikling og gøren brug af projektet "Sammen med borgeren", som RK satte i gang i 2017
• kommunes hjemmeside, hvor en henvendelse fra borgerne reflekteres handlings og resultatorienteret.


Der er jo ingen grund til at lede efter den dybe tallerken, hvis metoderne er afprøvet. Så gør noget, og snak lidt mindre.

Synliggør for os, hvad du vil, hvad du kan, og hvad du ikke kan.

side 3.




Jeg vil hermed give nogle erfaringer videre med nogle eksempler.

Agenda 21gruppen og Agenda 21-koordinatoren støttet af Teknik og Miljøudvalget/TMU lavede for år tilbage et Fremtidsværksted for 80 stærkt engagerede tilmeldte borgere i 4 timer på Islev skole. Der kom mange kvalificerede bud, og der blev etableret arbejdsgrupper. Et overskyggende tema blev affaldshåndtering og ansvaret i det offentlige rum.
Den skriftlige opsummering fra fremtidsværkstedet er arkiveret i TF.

KB besluttede, at den årlige virksomhedskonference skulle forberedes af de respektive forvaltningers ansatte. Endvidere at der i god tid forud som forberedelse af konferencen blev arbejdet i emnegrupper. Her kunne alle interesserede borgere og repræsentanter melde sig på en fastlagt møderække. Konferencen blev afviklet i Kolding, og som noget nyt skulle der deltage et antal borgere, som KB havde besluttet. Resultatet blev sammenfattet i V13, og KB besluttede efterfølgende, hvilke indstillinger og emner der skulle arbejdes videre med og hvorfor.

Enhver forandring starter ved dig selv, og du gør en forskel ved at tænke kvalitet ind i dine beslutninger og dit samvær med andre mennesker. RK vil gerne understøtte FN`s verdensmål for bæredygtig udvikling. Disse mål blev første gang berammet af FN i 1972 og korrigeret af FN i 2015 med en 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

I enhver proces er det nødvendig, at de ting, som tiden og udviklingen har gjort nytteløse, bliver sorteret fra. Det giver plads for nye bæredygtige initiativer og ikke mindst for, at der bliver ydet en udviklende og fornyende indsats. Når man læser RK`s bæredygtighedsindsats i 2019, er der bestemt grundlag for nytænkning på strategien, og at der foretages ændringer og nye prioriteringer på det, der skrives i en fortløbende sammenhæng. Slutteligt at der samtidig værnes om bestående værdier og det, der fungerer

I den sammenhæng er der bestemt grundlag for ros til KB, og ikke mindst de ansatte i forvaltningerne for, at der på de givne vilkår arbejdes for, at der foregår en god udviklingsproces og etableres gode initiativer i Rødovre Kommune. Stadigvæk skal det være borgerne, de sociale forhold, miljøet, erhvervslivet og økonomien, der er omdrejningspunktet.

RK har et særpræg, der endnu på god vis præger og styrker den demokratiske udvikling hos børn, unge og ældre, via et stærkt foreningsliv og erhvervsliv, der også i nogle sammenhæng samarbejder.
Foreninger er livsbekræftende åndehuller.

Som i en landsby løber nye informationer i RK hurtigt, fordi mange borgere mødes på forskellig vis. Rødovre har som så mange andre steder svært ved at skaffe nødvendige frivillige, eksempelvis til at være træner og instruktør. Ligeledes skal der i foreningslivet og i lignende repræsentative sammenhæng nogen til at stå for det praktiske, organisatoriske, og lederskabet.

Udvikling kræver tid, vedholdenhed og lederskab.

side 4.



RK/KB har en række råd med udtaleret, som forvaltningerne samarbejder med.

Her skal nævnes, at når KB styret af planloven har godkendt en strategi, en plan og en prioritering af, hvad der skal ske i kommunen, skal borgerne involveres via den lovbestemte høringsproces. Det skal som eksempel ske ved nye lokalplaner. Derudover kan nævnes, at KB i forberedelsesfasen på en plan, et nyt udviklingsområde eller et projekt indhenter udtalelse hos Erhvervsrådet, FIR, BUS, Handicaprådet, Udsatterådet, Seniorrådet og sidst Kulturrådet når det fungerer. Anførte råd har udtaleret i forberedelsesfasen.
Som et sideordnet værktøj, der har været brugt effektivt, vil jeg nævne, at det faktum, at formanden både i Socialudvalget og i Teknik-og Miljøudvalget i mere end 10 år, har været de samme to personer, har på en og samme tid fremmet dialogen, troværdigheden, udviklingen og samarbejdet. Det har givet gode resultater og styrket de frivillige i deres initiativer og deres arbejde.

Den praktiske udmøntning af Agena21-arbejdet det første tiår år i RK påvirkede på flere måder helheden og samarbejdet mellem borgerne og forvaltningerne i RK

KB nedlagde i 2002 en repræsentativ høringsgruppe for KB. I stedet blev etableret en Agenda 21-gruppe. Samtidigt hermed ansatte man i forvaltningen en Agenda 21-koordinator, som tværfagligt støtter alle forvaltninger i Agenda 21-arbejdet. Budget grundlaget for al Agenda 21-arbejdet i alle forvaltningsenheder i RK blev lagt hos miljøchefen i Teknisk Forvaltning. Sådan er det fortsat, men udviklingen og præmisserne de første 10 år og til dato har ændret på behov, indsats og mulighederne for at agere med konkret handling.

I tiden, der er gået, er der ændret radikalt på forvaltningernes opgaver, kompetencerne og organisationsstrukturen. Der er også ændret på lovgrundlaget og regelsættet, der arbejdes på i RK. De ting og økonomigrundlaget har flyttet, hvad der er fokus på og hvad der ydes service til. Der er kommet nye folk i KB og på lederposterne i RK. Dette udvirker, at arbejdsgangene og prioritering af hvad der er vigtigt, har ændret sig. Som borger opleves det i praksis ikke altid bæredygtigt, men det kan jo ændres til det bedre med en god strategi og handlingsplan til gavn for helheden.

Rødovre skal have en motiverende tilgang til opgaverne og på en sådan måde, at ansatte og borgerne har lyst til at arbejde og være engagerede. Bæredygtigt betragtet er det ikke nok at snakke, at præsentere lange undskyldninger og deltage i besøg og ekskursioner inklusiv traktement.
At have gode ideer og kritik flytter i sig selv ikke noget.

Vi skal arbejde sammen og sikre kvalitet.

I 2000 var ordet bæredygtighed et meget uforpligtigende begreb, og ordet bliver stadig fortolket meget forskelligt. Det blev strammet op i 2004, hvor alle danske kommuner ved lov fik pålagt at formulere og udarbejde en Agenda 21-plan. Resultaterne skulle hvert år fremadrettet synliggøres for alle borgere og politisk. Sideordnet hermed udarbejdes der hvert år også et Grønt Regnskab. I det lys syntes jeg, der højere grad skal oplyses, at RK også har forpligtet sig ved at være klimakommune.

side 5.



At engagere sig i en værdi og en ide med et formuleret formål til helhedens bedste, er op ad bakke, men kan også være tilfredsstilende og sjovt.

Erfaringerne og udstillingsmateriale events og udstillinger på udvalgte temaer og forskellige steder, som Agenda 21-koordinatoren og de frivillige Agenda 21-folk lavede resulterede blandt andet i, at jeg lavede 2 bogmærker med overskriften "Du gør en forskel". Bogmærkerne angiver i tekst, hvorledes man konkret kan agere bæredygtigt. Min kone har fotograferet og leveret billeder. Bogmærkerne blev trykt og taget i 6000 eksemplarer. Jeg har iagttaget, at der senere på biblioteket har været lagt et genoptryk. Udgiften blev dækket af RK`s Agenda 21-budget.

Jeg lavede et par år i samme regi og til udlevering forskellige pjecer, da der manglede oplysning. Blandt andet en pjece, der oplyste, hvilke tilbud der var til ældre i Rødovre. Den service blev forholdsvis hurtigt overtaget af andre relevante foreninger og lokale råd.
Jeg lavede også nogle år en pjece om, hvad man kunne se på Vestvolden i Rødovre. Pjecen kan stadig findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Pjecen er forlængst erstattet og udviklet af Oplevelsescentret.

Da amterne med strukturreformen blev nedlagt i 2007 fik borgmestrene i de respektive kommuner hver en opgave, nemlig at varetage interessen for et bestemt dyr. Rødovres borgmester fik tildelt vandflagermusen. Igen var vi en flok frivillige der et par år havde arbejdet med biodiversitet i en Flora-og faunagruppe Vi var ikke overbeviste om der fandtes vandflagermus i Rødovre. Fagligt understøttet af DOF og Danmarks Naturfredningsforening og RK iværksatte vi en observation. Resultatopgørelsen viste, at der var god flagermusaktivitet i Rødovre. Resultatet viste også, at der var vandflagermus endda et par steder i RK .

Flora- og faunagruppen arbejdede med tidsrammer for aflevering af resultater og opsummering, og dermed også under forskellige kommissorier.
Der blev fra start lagt en ramme for, at egne og andres resultater skulle være valide. TMU godkendte, at resultaterne skulle forankres i Teknisk Forvaltning. Bevæggrunden var, at oplysninger og resultater efterfølgende kunne rekvireres og bruges af andre, også fagligt professionelt.

Flora- og faunagruppen formåede at sætte et markant fingeraftryk på dagsordenen på et stort repræsentativ møde afholdt af Naturstyrelsen. Grundlaget for mødet var, at Vestvolden skulle være spredningskorridor og nyligt var blevet fredet. Af samme grund havde Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde den første Pleje og anlægsplan for perioden 2005-2010 for Vestvolden.

Flora- og faunagruppen indgik ved de forskellige projekter og på forskellig vis aftaler med arbejdsgrupper fra henholdsvis DTU, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Agenda 21-koordinatoren, Rødovre Lokal Nyt og frivillige. Disse grupper var i deres arbejde og opsummeringer og resultatet støttet af deres respektive faglige vejledere fra deres udannelsessteder. Flora- og faunagruppen havde også stor hjælp af eksperter og professionelle folk, der tilbød sig centralt fra Danmarks Naturfredningsforening.

side 6.



Af projekter kan nævnes:

• Metode for hvorledes man måler biodiversiteten på Vestvolden i Rødovre.
• En registrering og rapport af invasive planter på hele Vestvolden i Rødovre
• Måling af vandkvaliteten i fæstningskanalen på Vestvolden i Rødovre i konsekvensen af at der bygges Motorvejskryds Rødovre vest for Vestvolden.
• Faunapassager samt grønne kiler og områder i Rødovre.
• Vandresten for padder i Rødovre. Eksempelvis små damme bl.a. i private haver.
• Retablering af den gamle kondibane på Vestvolden nord for Jyllingevej samt mulighederne og virkningerne af andre motionsformer på Vestvolden i Rødovre.
• Den første Agenda 21-koordinator i RK etablerede i 2003 sammen med Agenda 21-gruppen i RK en "Bjørnebande", der stadig er aktiv. Bjørnebanden er en flok frivillige der bekæmper bjørneklo i RK. Et par år blev der på samme vis bekæmpet gyldenris på Vestvolden.
• Observationerne og opsummeringerne af floraen og faunaen i RK blev brugt da RK/TF i 2010 færdiggjorde " Screening af naturen i RK", der blev grundlaget for RK`s politik på området.

PS. Rapport på registrerede invasive arter på Vestvolden færdiggjort i 2008 og kortet over kondibanen bruges stadig som bilag på Naturstyrelsens hjemmeside.

PS PS. Jeg fortsatte med at printe kortet over kondibanen på Vestvolden, for at kortet dermed var tilgængelig bl.a. på biblioteket. Processen, tiden og udviklingen medførte, at RK/TF ikke ville printe kortet mere. Begrundelsen var økonomi, at der ikke måtte dannes precedens for, at foreninger kunne det samme. Altså en ny stil begrundet politisk. Jeg havde heldigvis fået opbygget et personligt netværk, der gjorde, at jeg flere gange og på anden vis fik lavet nye kort. Jeg måtte stadig selv gøre det praktiske, men jeg havde ingen udgift på det. Jeg er for et par år siden stoppet med at printe nye kort over kondibanen.

Som et eksempel på, at det er svært at vænne sig til, at ting gøres anderledes, kan oplyses:

Efter aftale med TF Agenda 21-koordinatoren og os frivillige Agenda 21-folk, opbyggede jeg som frivillig en central adresseliste på "nøglepersoner" til brug på tværs af forvaltningsenhederne. Motivet for det sidste var, at det ikke var hverken rationelt eller bæredygtigt, hver forvaltningsenhed skulle bruge energi på en sådan sammenfatning og ajourføring. Jeg fik lov til at bruge telefon, papir, blyant og kontorstol i TF nogle dage. Behovet for en ajourført liste var som udgangspunkt et forberedelsesprojekt vedrørende affaldshåndtering. Året efter skulle vi igen bruge listen for at udsende information. Listen var væk, og en ny måtte laves. Det var en god læring i at arbejde tværfagligt.

Demokrati er tidskrævende og fordrer en tillidsfuld ansvarsfordeling. Ledelsen skal sørge for at lægge en klar ramme for ansvar og respektfuld kommunikation, herunder at sikre, at information og kommunikation ikke bliver for kompliceret. Det skal naturligt være en dyd, at gøre en forskel, med resultatet af det, man gør.

side 7.





I Agenda 21-sammenhæng arbejdede vi frivillige og Agenda 21-koordinatoren det første årti meget bevidst med, hvorledes man kunne ændre folks vaner. Vi havde ligeledes fokus på at få præciseret, hvad bæredygtighed var, og hvad ordet dækker over.

Affaldshåndtering og forbedring af samme samt genbrugstanken, var fast tema de første år. Andre hovedtemaer var, genbrug og at spare på vandet og sundhed. Der blev i nogle år udleveret mange perlatorer gratis under de årlige udstillinger og forskellige events.

På de anførte emner benyttede vi os af, at studerende fra DTU, RUC i samarbejde med os Agenda 21-frivillige og RK lavede eksamensprojekter. Det gjorde de med professionel opbakning og vejledning fra deres uddannelsessted. De unge mennesker fik fine karakterer for deres projekter i Rødovre.
Det var projekter, hvor der blev lavet interviews og opfølgende interviews, eksempelvis på, hvorledes beboere i langhuset i Carlsro havde effekt på at gøre noget anderledes i en aftalt tidsramme. Fokus var at spare på energien og ændre vaner.

Et andet eksempel var en opgave med 4 familier i Rødovre, hvor Rødovre Lokal Nyt fandt familierne og som en del af projektet også var opfølgende på hele forløbet. Her fokuserede man metodisk på, hvorledes man over tid kunne ændre sine vaner, men gav også forslag til, hvilke visioner og handlingsplan, der kunne tages i anvendelse.

Projektbeskrivelserne er arkiveret og ligger i RK/TF og taler for sig selv.

Efter et par års forberedelse implementerede RK og TF i 2009 den nye affaldsordning og affaldssortering i Rødovre. I lyset af begrebet bæredygtighed og det at sætte dagsorden for det 21 århundred, mener jeg, at det gjorde en positiv forskel, at borgere, erhverv, grundejerforeninger, boligforeninger, skoler og haveforeninger blev involveret. Det foregik i etaper og med virkningsfuld og super fint resultat, også på de tre bæredygtighedsparametre.

Sideordnet hermed kørte Vestforbrænding et pilotprojekt på affaldshåndtering og undervisning i samme. Målet var at få implementeret undervisning, affaldshåndtering og sortering på de nye genbrugspladser, der var på vej i alle kommuner tilknyttet Vestforbrænding.
I pilotprojektet var også indbefattet, hvorledes man fik implementeret affaldssortering og genbrug på de respektive skoler og undervisningssteder i Vestforbrændings regi. Pilotprojektet havde i styringsgruppen, hvor jeg var med som repræsentant for RK, også repræsentanter fra de øvrige kommuner der sammen udgør Vestforbrænding.

At involvere børn og unge i læringsprocesser omkring begrebet bæredygtighed, genbrug og affaldshåndtering var min kæphest i forvejen, og jeg havde sammen med TF deltaget i at undervise i Rødovre. Der skete videre det, at jeg efterfølgende blev indkaldt til samtale hos borgmesteren, og fik alvorlig kritik. Det gjorde jeg fordi jeg havde været primus motor for, at der var blevet afviklet et møde på Vestforbrænding. Til dette møde var indkaldt alle skoleledere og SFO ledere og nogle pedeller fra skolerne i Rødovre. De fremmødte alle. Det var Vestforbrænding, der inviterede til mødet, så de kunne høre om det undervisnings tilbud og materiale der nu var klar, samt til at få en dialog på, hvad og i hvilken omfang disse ting kunne implementeres i undervisningen på den enkelte skole i Rødovre. Alle fordomme blev gjort til skamme, idet alle skoler ikke så en implementering af genbrug og affaldshåndtering i undervisningen som noget problem, tværtimod.

side 8.





Ordet bæredygtighed er alle vegne.

Bæredygtighed opfatter jeg som et udtryk for, at man bestræber sig for at mindske slid på naturgrundlaget. Det lokalsamfund, vi har overtaget og ansvarligt repræsenterer, skulle vi gerne aflevere til næste generation i en god og bæredygtig stand.

Resultatet af en adfærd, en handling og en ide og på retningslinjer skal være bæredygtige. (se side 2)

Rammer, aftaler og planer er ikke bæredygtige, hvis de ikke bliver håndhævet og hvis de ikke bliver respekteret.

Kontrol er tidskrævende og dyrt, hvorfor bæredygtighed skal udmønte sig i bæredygtig handling og bæredygtig adfærd og bæredygtig planlægning.

Målsætningerne skal holdes og respekteres samt tilpasses. Derfor er det så vigtigt, at det der foregår opleves meningsfuldt og skaber vilje til at ville.

Det skal være en dyd at standarden holdes, og der ikke bedrages. Den enkelte skal tage ansvar ved handling.

Bæredygtighed er i alle sammenhæng at underbygge og styrke moralen.

At arbejde tværfagligt indbefatter, at man i processen har opmærksomhed på ikke at begår fodfejl i arbejdsformen og beslutningerne.
Kend dine rettigheder og pligter, og vær troværdig, respektfuld og oprigtig i din adfærd, når du arbejder for, at forhold og betingelser skal ændres.


Det kræver omtanke at operere resultatorienteret i de komplicerede sammenhænge, der er imellem politik, offentlighed for at opnå bæredygtige resultater.

Rødovre er et godt sted at bo og er et lokalsamfund, der fungerer. Der er gode fritidstilbud og faciliteter for samme. Der arbejdes hele tiden på forbedringer af forholdene sundhedsmæssigt, omsorgsmæssigt, uddannelsesmæssigt og kulturelt. Det samme gælder infrastrukturen som helhed, byudvikling, ansvaret for det offentlige rum og affaldshåndtering. I de sammenhæng er det absolut lige så vigtigt, at der værnes om biodiversiteten og naturen i Rødovre.
Vi har i Rødovre værktøjerne til på afgørende vis at skabe et godt livsgrundlag for mennesker.

Rødovre er et lokalsamfund i Danmark og i EU, der også involverer sig globalt.

side 9




At arbejde med ansvar, relationer, proces og struktur har altid haft min interesse, hvorfor jeg fandt en mening med at reflektere. Det er så hermed gjort, for også at give et bidrag til høringsprocessen på "Forslag til ny strategi 2020- sammen om en bæredygtig udvikling".

Jeg har valgt at aflevere i denne form for at synliggøre min indstilling og holdning. Det har jeg, fordi det for mig har sammenhæng, ved dermed at illustrere nogle af mig udvalgte aktiviteter i en udviklingsperiode på strategi i Rødovre.


Det er side 1 side 3 og side 9 der drejer sig om strategi Rødovrestrategien 2020 der er til høring.


Hvis det kan bruges til noget, er jeg til rådighed, og i kan benytte:
• min E-mail jensenbent@outlook.com.
• eller min mobiltelefon 61368670



de bedste hilsener
Bent Jensen
Grønlunds Alle 3.A.