Afsluttede høringer
Hvis du vil vide mere
Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Statslige planer
Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.
Høringssvar fra Christian og Janne
Forslag til Lokalplan 148
Sagsnummer: 01.02.05.K04-12-19 SvarID: 228
Indsendt af
Christian og Janne
Dato
28.03.20
En lokalplan skal jo ses i sammenhæng med Kommuneplanen (KP18) og de øvrige planer Kommunen udarbejder, der kan have indflydelse på lokalplan forhold. Det kan f.eks. være klima og miljøplaner, som er særdeles relevante i den virkelighed vi nu lever i.
Rødovre Kommune forpligter sig på kort sigt til at reducere CO2 udledning med 2 % om året, men kun virksomheden/organisationen Rødovre Kommunes CO2 udledning, som udgør 5% af Rødovre Kommunes samlede CO2 udledning (inkl. borgere og virksomheder). Det mål kan sammenlignes med nabokommunen Københavns, som er CO2 neutral i 2025, mens Hele Danmark skal være CO2 neutral i 2045 (S)/2050 (V). Hvis man forudsætter RK fastholder 2%/året-målsætning vil man i 2025 have reduceret CO2 udledningen med 22% og kun godt halveret udledningen når resten af Danmark er CO2 neutral i 2045/2050.
I mellemtiden har Kommunen ingen konkrete planer og mål for at facilitere/motivere en reduktion af CO2 udledningen for 95% af Rødovre Kommunes samlede udledning, dvs. den der genereres af borgere, virksomheder og besøgende.
I Kommunens Klimaplan anføres det imidlertid vedr. bæredygtighed/klima i lokalplaner;
” Klima i lokalplaner
Når der skal udarbejdes lokalplaner, vil kommunen fortsat indtænke bæredygtighedshensyn. Mulighederne for indarbejdelse af bæredygtighed varierer fra plan til plan og vil blive vurderet konkret i det enkelte tilfælde.”
Det er i det lys man skal se lokalplanens yderst rigide regler om opsætning af solfangere, tilsyneladende udelukkende med estiske motiver for øje; ”arkitektur af høj kvalitet”.
”Solenergianlæg må kun opsættes på bygninger bag byggelinjen (se § 6.5). Hvis de placeres i facader eller i tage med hældning skal de integreres i bebyggelsen. Uanset placeringen skal solfangere, solpaneler og solceller udformes og tilpasses den bygningsdel de indgår i. Ved opsætning af solenergianlæg på flade tage skal de placeres vandret og må ikke være synlige fra terræn. Opsætning af solenergianlæg skal godkendes af kommunen i hvert enkelt tilfælde.”
Solfangere skal være integreret i taget, fremfor monteret på eksisterende tag. Hvilket fordyrer installation dramatisk og ofte vil gøre anlægget økonomisk tabsgivende, ved mindre man bygger nyt, eller alligevel skal have helt nyt tag.
Hvis de installeres på et fladt tag, må de ikke alene ikke have en hældning (typisk 30 grd. +/-), så de optimeres ift. solens bane, borgeren må ikke engang kunne se dem når han står i sin egen have. Kommunen forbeholder sig ret til at afslå enhver ansøgning om opsætning af solfangere ligesom den kan afslå at man opvarmer sit hus med el fra vedvarende energi.
Reglerne for opsætning af solfangere er sågar mere restriktive og rigide, end opsætning af antenner/paraboler.
Yderligere henvises der til at, restriktioner vedr. solfangere er langt mere restriktive end KP18, som blot har følgende formulering: ”Opsætning af solceller/solfangeranlæg skal, trods mindre refleksioner, kunne godkendes af Rødovre Kommune. Solceller/solfangeranlæg må ikke opsættes på bevaringsværdige bygninger (1-3) og/eller i udpegede kulturmiljøer”
Vi anser det for uforsvarligt af Kommunen, at modarbejde pragmatiske vedvarende energi løsninger, der allerede på en række ejendomme i vi fungere uden gener for naboer, besøgende, miljø eller klima.
Det er i 2020 ikke et legitimt synspunkt, at en solfanger ikke må kunne ses fra terræn.
Vi anbefaler at man ændrer regulering af solfangere til den i KP18 formuerede pasus citeret ovenfor.
Det bemærkes at frygten for genskær fra solfangeranlæg er ganske misforstået, idet solceller/fangere er designet til at absorbere solens stråler, ikke at reflektere sollys.
10.8 Vindmøller Der må ikke opsættes vindmøller inden for lokalplanområdet.
Helt i tråd med de rigide regler for solfangere, afskærer lokalplanen mulighederne for vindenergi, ift. KP18.
Mens i KP18 åbnes mulighed for at tillade mini og microvindmøller;
”Vindmøller
Der må ikke opsættes store vindmøller og husstandsvindmøller, men der kan efter en konkret vurdering eventuelt opstilles mini og microvindmøller.”
Udelukkes denne mulighed i Lokalplanen:
”Der må ikke opsættes vindmøller inden for lokalplanområdet.”
Vi anbefaler der tillades opsætning af mini/microvindmøller, med begrænsninger for placeringer og støjniveau i db, således, at det har et acceptabelt støjgene niveau for naboer.
Parkerings Norm
I Rødovre kommune har 54% af husstandene bil og 46% har ingen bil, 10% har mere end en bil, 1% har 3 eller flere biler. (Kilde Danmarks Statistik, 2019, Tabel Bil800 Familiernes Bilrådighed)
Lokalplanens p-norm på 2-3 p-pladser, er således knap 4-6 gange over kommunens gennemsnitlige bilejerskab. Det forekommer, at hvis man har bestemmelser der er så langt fra den nuværende virkelighed, at det kræver en særlig begrundelse og dokumentation. Det giver lokalplanen ikke.
KP18 for ” Blandede bolig- og erhvervsområder” har ingen p-norm for Åben-lav bolig;
”Bolig • Min 1½ plads pr. bolig i tæt-lav. • Min. 1 p-plads pr. etagebolig. • Højst 1 parkeringsplads pr. etagebolig i stationsnære områder. • Cykelparkering: 2 stk. pr. bolig. Erhverv • 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal. • 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal for administration. • 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal for detailhandel. • Cykelparkering 1½ stk. pr. 100 m2 . • Cykelparkering: 2 stk. pr. 100 m2 etageareal for detailhandel.” Kp18 forpligter derfor ikke en p-norm for lokalplanområdet, Område A
Den høje p-norm vil selvfølgelig sikrer at der er færre biler på vejene i kvarteret, til fordel for de besøgende til den nye bymidte, hvor man ikke forlanger der anlægges parkering med offentlig adgang. Vi opfatter det ikke som sit ansvar, at vedligeholde private veje, som parkeringsressource for nabokvarteret.
Vi ser det heller ikke som grundejernes ansvar at kompensere for at der har været ansat en for lav p-norm for rækkehus bebyggelserne i området Grøndalslund Allé, Schweizerdalsvej, Tårnvej.
Endelig må vi henlede opmærksomheden på at flere parkeringspladser, biler og parcelhuskvarterer, hvor over 50% af arealet er befæstet, ikke understøtter en bæredygtig byudvikling.
Vi anbefaler en p-norm på maks. 2 p-pladser per bolig.
Bebyggelsesprocent og etager
Sammenlignet med Region H, er Rødovre Kommunes bolig sammensætning markant anderledes, hvor privatboliger/almene er 65/35% i RegH, er det 49/51% i Rødovre Kommune. Størrelsesmæssigt er boligerne i RK 8% mindre i snit og per beboer også 8% færre m2 per hoved. For parcelhuse, er arealet i RK 10% mindre i snit, end huse i Region H. (Kilde Danmarks Statistik, 2019, Tabel Bol 103 og Bol101)
Det er rigtig flot at RK har så høj en andel almene boliger, det er på niveau med Wien, som anses som forgangsby af mange, ift. at have en blandet boligmasse. Det animerer derimod næppe til, at man så også skal have mindre boliger en nabokommunerne i regionen. Såvel ift. social sammenhængskraft som økonomisk balance, er det for en hver kommune formålstjenstligt at have en blandet befolknings og bolig sammensætning.
At sætte et i sammenligning med BR18s bebyggelsesprocent (for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde) markant lavere loft over boligers størrelse, reducere gennemsnitsindkomst og børnefamiliers muligheder for at bosætte sig i kommunen.
Ved udmatrikulering i15 januar 1924 af matriklerne i grundejerforeningen Grøndalslund, er begrænsning på byggeri ”beboelsesbygning med to til beboelse indrettede etager, samt en tagetage… …kælderen må ikke have større højde end kun 1,25 meter over terræn og må ikke benyttes til natteophold”, stue, 1ste sal og kvist. Kvarterets natur er således ikke oprindeligt 1 plans huse med udnyttet loft.
I praksis betyder det, at man i Rødover Kommune ikke kan bygge et alm. Familiehus på 165 m2 på en typisk parcel på 600 m2, hvilket for vores grundejerforening giver sig udslag i at familier må flytte, hvis de f.eks. vil udbygge med et ekstra børneværelse. Vi har pt. en mindst familie der står i denne situation
Vi finder det derfor uacceptabelt at nedsætte bebyggelsesprocenten fra 30% til 25%. Da lokalplanen ikke må være i strid med kommunalplanen, medfører dette, at vi skal udelades af lokalplanen. Det kan vi godt acceptere.
Vi har stor forståelse for at der søges at der i kvarteret skal være et stort friareal af hensyn til såvel beplantning, dyreliv, nedsivning af regnvand mv. Derfor er det så meget desto mere uforståeligt, at der ikke må bygges i to etager, da denne begrænsning netop medfører et større bebygget areal i absolutte m2 og relativt til det samlede boligareal. Hvis kommunen har et oprigtigt ønske om at friholde et større grundareal til beplantning, kan man i stedet reducere grænsen for befæstede areal. Fra 20% til 15%, hvilket vil give en større effekt.
KPP18, s. 298: ” Klimatilpasning. Klimatilpasning skal indarbejdes i den detaljerede planlægning af hele kommunen, f.eks. i forhold til en maks. befæstelsesgrad og håndtering af regnvand på egen grund. jf. afsnittet på side 243.”
Vi mener derfor begrænsningen til en etage med udnyttet loft, er uacceptabel.
Byggelinje.
”6.5 Byggelinjer Langs alle veje fastlægges en byggelinje 5 m fra vejskel. Al bebyggelse herunder carporte, garager, småbygninger og lignende skal placeres i eller bag byggelinjen.”
Byggelinjer begrundes således;
” For at sikre åbne forhaver har lokalplanen en bestemmelse om en byggelinje på 5 meter fra eksisterende skel mod vej. ”
Den foreslåede byggelinje på 5 meter er for det første i strid med de aktuelle forhold i vi, hvor såvel huse som garager og carporte i vidt omfang er bygget i dette område. Dette er i de forløbne 70-80 år administreret uden gener for beboere, gæster eller kommunen.
En lang række ejendomme i har fået dispensation for byggelinjen med deklaration af tilladelse til at opføre carport frem til en meter fra vejskel, de bliver nu oplyst. Det helt paradoksale er, at mange af os vi så skal søge om tilladelse til at fælde store træer, for at kunne anlægge carport eller garage længere inde på grunden. Eller lige så absurd skulle rive vores cykelskure ned, for at få plads til garage/carport.
Det er svært at se behovet for at ændre på det, i en velfungerende del af kommunen.
Kommunens egen ageren vedr. byggetilladelser der er i strid med byggelinjen på 5 meter, er særligt påfaldende. I 2019, samtidig med at man udarbejder nærværende lokalplan og har stoppet byggetilladelser, med henvisning til netop denne lokalplan. Gives der byggetilladelse 2 meter fra vejskel på Karlskær Allé, der i det store hele eliminere forhaven på ejendommen.
Byggelinjen på 5 meter kan yderligere på ingen måde ”sikre åbne forhaver”, en 180 cm ligusterhæk eller tilsvarende, lukker effektivt af mod forbipasserende.
Yderligere modarbejdes de smukke intentioner om åbne forhaver, miljø og klimahensyn af kommunens p-norm med 2- 3 p-pladser, der nødvendigvis må være foran huset og en optil 5 meter bred indkørsel. Der er således intet til hinter for at den ”åbne forhave” omdannes til en stor asfalteret (optil 20% af grundareal) eller flisebelagt parkeringsplads, det kan man synes om, hvad man vil, men det er ikke en åben have.
Endelig tvinger en byggelinje på 5 meter, beboere der ønsker at anvende overdækket parkering, til at bruge det dobbelte eller mere befæstet areal, grundet af den følgende nødvendige adgangsvej over egen grund.
Der er ingen sammenhæng er mellem begrundelse, mål og middel i denne bestemmelse. Det synes ikke rimeligt, at Kommunen på denne måde laver en delvis ekspropriation af vores grunde.
Hvis det var et nyt ubebygget kvarter, kunne man gøre det. Men vi beder kommunen genoverveje hvilken indgriben man kan tillade sig at lave, uden andet en subjektive kosmetiske begrundelser, og stryge denne bestemmelse i lokalplanen.
Hegn
Mens vi er sympatisk overfor de obligatoriske levende hegn, gør kvarterets etablerede karakteristika, at denne formulering i praksis er umulig at administrere. Der er træ- og metal stakitter, rafte- og bræddehegn i vidt omfang i i skel i kvarteret, af bredt varierende alder.
Selv ved nybyggeri, kan man ikke umiddelbart efterleve påbuddet om levende hegn, hvis nabogrunde har træ/metal/sten hegn.
De levende hegn begrundes med hensyn til klima og natur. Et levende hegn, der må have en begrænset højde, og med de ofte begrænsede grundareal er deraf følgende begrænset tykkelse, vil kun optage CO2 mere CO2 end den afgiver, ind den er nået de 180 cm. Derefter trimmes den jævnligt tilsvarende dens vækst og det trimmede materiale afgiver den optagede CO2 igen. Når hækken på et tidspunkt fælles, vil resten af den optagne mængde CO2 langsomt frigives igen.
Et raftehegn vil have optaget en større mængde CO2 og fastholde denne mængde i en tilsvarende periode. Hvis et Raftehegn begrønnes med hæk, busk eller vedbend på en eller begge sider, vil det have endnu større betydning for klima og miljø.
Vi opfordrer Kommunen til at eliminere kravet til levende h
Rødovre Kommune forpligter sig på kort sigt til at reducere CO2 udledning med 2 % om året, men kun virksomheden/organisationen Rødovre Kommunes CO2 udledning, som udgør 5% af Rødovre Kommunes samlede CO2 udledning (inkl. borgere og virksomheder). Det mål kan sammenlignes med nabokommunen Københavns, som er CO2 neutral i 2025, mens Hele Danmark skal være CO2 neutral i 2045 (S)/2050 (V). Hvis man forudsætter RK fastholder 2%/året-målsætning vil man i 2025 have reduceret CO2 udledningen med 22% og kun godt halveret udledningen når resten af Danmark er CO2 neutral i 2045/2050.
I mellemtiden har Kommunen ingen konkrete planer og mål for at facilitere/motivere en reduktion af CO2 udledningen for 95% af Rødovre Kommunes samlede udledning, dvs. den der genereres af borgere, virksomheder og besøgende.
I Kommunens Klimaplan anføres det imidlertid vedr. bæredygtighed/klima i lokalplaner;
” Klima i lokalplaner
Når der skal udarbejdes lokalplaner, vil kommunen fortsat indtænke bæredygtighedshensyn. Mulighederne for indarbejdelse af bæredygtighed varierer fra plan til plan og vil blive vurderet konkret i det enkelte tilfælde.”
Det er i det lys man skal se lokalplanens yderst rigide regler om opsætning af solfangere, tilsyneladende udelukkende med estiske motiver for øje; ”arkitektur af høj kvalitet”.
”Solenergianlæg må kun opsættes på bygninger bag byggelinjen (se § 6.5). Hvis de placeres i facader eller i tage med hældning skal de integreres i bebyggelsen. Uanset placeringen skal solfangere, solpaneler og solceller udformes og tilpasses den bygningsdel de indgår i. Ved opsætning af solenergianlæg på flade tage skal de placeres vandret og må ikke være synlige fra terræn. Opsætning af solenergianlæg skal godkendes af kommunen i hvert enkelt tilfælde.”
Solfangere skal være integreret i taget, fremfor monteret på eksisterende tag. Hvilket fordyrer installation dramatisk og ofte vil gøre anlægget økonomisk tabsgivende, ved mindre man bygger nyt, eller alligevel skal have helt nyt tag.
Hvis de installeres på et fladt tag, må de ikke alene ikke have en hældning (typisk 30 grd. +/-), så de optimeres ift. solens bane, borgeren må ikke engang kunne se dem når han står i sin egen have. Kommunen forbeholder sig ret til at afslå enhver ansøgning om opsætning af solfangere ligesom den kan afslå at man opvarmer sit hus med el fra vedvarende energi.
Reglerne for opsætning af solfangere er sågar mere restriktive og rigide, end opsætning af antenner/paraboler.
Yderligere henvises der til at, restriktioner vedr. solfangere er langt mere restriktive end KP18, som blot har følgende formulering: ”Opsætning af solceller/solfangeranlæg skal, trods mindre refleksioner, kunne godkendes af Rødovre Kommune. Solceller/solfangeranlæg må ikke opsættes på bevaringsværdige bygninger (1-3) og/eller i udpegede kulturmiljøer”
Vi anser det for uforsvarligt af Kommunen, at modarbejde pragmatiske vedvarende energi løsninger, der allerede på en række ejendomme i vi fungere uden gener for naboer, besøgende, miljø eller klima.
Det er i 2020 ikke et legitimt synspunkt, at en solfanger ikke må kunne ses fra terræn.
Vi anbefaler at man ændrer regulering af solfangere til den i KP18 formuerede pasus citeret ovenfor.
Det bemærkes at frygten for genskær fra solfangeranlæg er ganske misforstået, idet solceller/fangere er designet til at absorbere solens stråler, ikke at reflektere sollys.
10.8 Vindmøller Der må ikke opsættes vindmøller inden for lokalplanområdet.
Helt i tråd med de rigide regler for solfangere, afskærer lokalplanen mulighederne for vindenergi, ift. KP18.
Mens i KP18 åbnes mulighed for at tillade mini og microvindmøller;
”Vindmøller
Der må ikke opsættes store vindmøller og husstandsvindmøller, men der kan efter en konkret vurdering eventuelt opstilles mini og microvindmøller.”
Udelukkes denne mulighed i Lokalplanen:
”Der må ikke opsættes vindmøller inden for lokalplanområdet.”
Vi anbefaler der tillades opsætning af mini/microvindmøller, med begrænsninger for placeringer og støjniveau i db, således, at det har et acceptabelt støjgene niveau for naboer.
Parkerings Norm
I Rødovre kommune har 54% af husstandene bil og 46% har ingen bil, 10% har mere end en bil, 1% har 3 eller flere biler. (Kilde Danmarks Statistik, 2019, Tabel Bil800 Familiernes Bilrådighed)
Lokalplanens p-norm på 2-3 p-pladser, er således knap 4-6 gange over kommunens gennemsnitlige bilejerskab. Det forekommer, at hvis man har bestemmelser der er så langt fra den nuværende virkelighed, at det kræver en særlig begrundelse og dokumentation. Det giver lokalplanen ikke.
KP18 for ” Blandede bolig- og erhvervsområder” har ingen p-norm for Åben-lav bolig;
”Bolig • Min 1½ plads pr. bolig i tæt-lav. • Min. 1 p-plads pr. etagebolig. • Højst 1 parkeringsplads pr. etagebolig i stationsnære områder. • Cykelparkering: 2 stk. pr. bolig. Erhverv • 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal. • 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal for administration. • 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal for detailhandel. • Cykelparkering 1½ stk. pr. 100 m2 . • Cykelparkering: 2 stk. pr. 100 m2 etageareal for detailhandel.” Kp18 forpligter derfor ikke en p-norm for lokalplanområdet, Område A
Den høje p-norm vil selvfølgelig sikrer at der er færre biler på vejene i kvarteret, til fordel for de besøgende til den nye bymidte, hvor man ikke forlanger der anlægges parkering med offentlig adgang. Vi opfatter det ikke som sit ansvar, at vedligeholde private veje, som parkeringsressource for nabokvarteret.
Vi ser det heller ikke som grundejernes ansvar at kompensere for at der har været ansat en for lav p-norm for rækkehus bebyggelserne i området Grøndalslund Allé, Schweizerdalsvej, Tårnvej.
Endelig må vi henlede opmærksomheden på at flere parkeringspladser, biler og parcelhuskvarterer, hvor over 50% af arealet er befæstet, ikke understøtter en bæredygtig byudvikling.
Vi anbefaler en p-norm på maks. 2 p-pladser per bolig.
Bebyggelsesprocent og etager
Sammenlignet med Region H, er Rødovre Kommunes bolig sammensætning markant anderledes, hvor privatboliger/almene er 65/35% i RegH, er det 49/51% i Rødovre Kommune. Størrelsesmæssigt er boligerne i RK 8% mindre i snit og per beboer også 8% færre m2 per hoved. For parcelhuse, er arealet i RK 10% mindre i snit, end huse i Region H. (Kilde Danmarks Statistik, 2019, Tabel Bol 103 og Bol101)
Det er rigtig flot at RK har så høj en andel almene boliger, det er på niveau med Wien, som anses som forgangsby af mange, ift. at have en blandet boligmasse. Det animerer derimod næppe til, at man så også skal have mindre boliger en nabokommunerne i regionen. Såvel ift. social sammenhængskraft som økonomisk balance, er det for en hver kommune formålstjenstligt at have en blandet befolknings og bolig sammensætning.
At sætte et i sammenligning med BR18s bebyggelsesprocent (for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde) markant lavere loft over boligers størrelse, reducere gennemsnitsindkomst og børnefamiliers muligheder for at bosætte sig i kommunen.
Ved udmatrikulering i15 januar 1924 af matriklerne i grundejerforeningen Grøndalslund, er begrænsning på byggeri ”beboelsesbygning med to til beboelse indrettede etager, samt en tagetage… …kælderen må ikke have større højde end kun 1,25 meter over terræn og må ikke benyttes til natteophold”, stue, 1ste sal og kvist. Kvarterets natur er således ikke oprindeligt 1 plans huse med udnyttet loft.
I praksis betyder det, at man i Rødover Kommune ikke kan bygge et alm. Familiehus på 165 m2 på en typisk parcel på 600 m2, hvilket for vores grundejerforening giver sig udslag i at familier må flytte, hvis de f.eks. vil udbygge med et ekstra børneværelse. Vi har pt. en mindst familie der står i denne situation
Vi finder det derfor uacceptabelt at nedsætte bebyggelsesprocenten fra 30% til 25%. Da lokalplanen ikke må være i strid med kommunalplanen, medfører dette, at vi skal udelades af lokalplanen. Det kan vi godt acceptere.
Vi har stor forståelse for at der søges at der i kvarteret skal være et stort friareal af hensyn til såvel beplantning, dyreliv, nedsivning af regnvand mv. Derfor er det så meget desto mere uforståeligt, at der ikke må bygges i to etager, da denne begrænsning netop medfører et større bebygget areal i absolutte m2 og relativt til det samlede boligareal. Hvis kommunen har et oprigtigt ønske om at friholde et større grundareal til beplantning, kan man i stedet reducere grænsen for befæstede areal. Fra 20% til 15%, hvilket vil give en større effekt.
KPP18, s. 298: ” Klimatilpasning. Klimatilpasning skal indarbejdes i den detaljerede planlægning af hele kommunen, f.eks. i forhold til en maks. befæstelsesgrad og håndtering af regnvand på egen grund. jf. afsnittet på side 243.”
Vi mener derfor begrænsningen til en etage med udnyttet loft, er uacceptabel.
Byggelinje.
”6.5 Byggelinjer Langs alle veje fastlægges en byggelinje 5 m fra vejskel. Al bebyggelse herunder carporte, garager, småbygninger og lignende skal placeres i eller bag byggelinjen.”
Byggelinjer begrundes således;
” For at sikre åbne forhaver har lokalplanen en bestemmelse om en byggelinje på 5 meter fra eksisterende skel mod vej. ”
Den foreslåede byggelinje på 5 meter er for det første i strid med de aktuelle forhold i vi, hvor såvel huse som garager og carporte i vidt omfang er bygget i dette område. Dette er i de forløbne 70-80 år administreret uden gener for beboere, gæster eller kommunen.
En lang række ejendomme i har fået dispensation for byggelinjen med deklaration af tilladelse til at opføre carport frem til en meter fra vejskel, de bliver nu oplyst. Det helt paradoksale er, at mange af os vi så skal søge om tilladelse til at fælde store træer, for at kunne anlægge carport eller garage længere inde på grunden. Eller lige så absurd skulle rive vores cykelskure ned, for at få plads til garage/carport.
Det er svært at se behovet for at ændre på det, i en velfungerende del af kommunen.
Kommunens egen ageren vedr. byggetilladelser der er i strid med byggelinjen på 5 meter, er særligt påfaldende. I 2019, samtidig med at man udarbejder nærværende lokalplan og har stoppet byggetilladelser, med henvisning til netop denne lokalplan. Gives der byggetilladelse 2 meter fra vejskel på Karlskær Allé, der i det store hele eliminere forhaven på ejendommen.
Byggelinjen på 5 meter kan yderligere på ingen måde ”sikre åbne forhaver”, en 180 cm ligusterhæk eller tilsvarende, lukker effektivt af mod forbipasserende.
Yderligere modarbejdes de smukke intentioner om åbne forhaver, miljø og klimahensyn af kommunens p-norm med 2- 3 p-pladser, der nødvendigvis må være foran huset og en optil 5 meter bred indkørsel. Der er således intet til hinter for at den ”åbne forhave” omdannes til en stor asfalteret (optil 20% af grundareal) eller flisebelagt parkeringsplads, det kan man synes om, hvad man vil, men det er ikke en åben have.
Endelig tvinger en byggelinje på 5 meter, beboere der ønsker at anvende overdækket parkering, til at bruge det dobbelte eller mere befæstet areal, grundet af den følgende nødvendige adgangsvej over egen grund.
Der er ingen sammenhæng er mellem begrundelse, mål og middel i denne bestemmelse. Det synes ikke rimeligt, at Kommunen på denne måde laver en delvis ekspropriation af vores grunde.
Hvis det var et nyt ubebygget kvarter, kunne man gøre det. Men vi beder kommunen genoverveje hvilken indgriben man kan tillade sig at lave, uden andet en subjektive kosmetiske begrundelser, og stryge denne bestemmelse i lokalplanen.
Hegn
Mens vi er sympatisk overfor de obligatoriske levende hegn, gør kvarterets etablerede karakteristika, at denne formulering i praksis er umulig at administrere. Der er træ- og metal stakitter, rafte- og bræddehegn i vidt omfang i i skel i kvarteret, af bredt varierende alder.
Selv ved nybyggeri, kan man ikke umiddelbart efterleve påbuddet om levende hegn, hvis nabogrunde har træ/metal/sten hegn.
De levende hegn begrundes med hensyn til klima og natur. Et levende hegn, der må have en begrænset højde, og med de ofte begrænsede grundareal er deraf følgende begrænset tykkelse, vil kun optage CO2 mere CO2 end den afgiver, ind den er nået de 180 cm. Derefter trimmes den jævnligt tilsvarende dens vækst og det trimmede materiale afgiver den optagede CO2 igen. Når hækken på et tidspunkt fælles, vil resten af den optagne mængde CO2 langsomt frigives igen.
Et raftehegn vil have optaget en større mængde CO2 og fastholde denne mængde i en tilsvarende periode. Hvis et Raftehegn begrønnes med hæk, busk eller vedbend på en eller begge sider, vil det have endnu større betydning for klima og miljø.
Vi opfordrer Kommunen til at eliminere kravet til levende h