Afsluttede høringer

Hvis du vil vide mere

Planerne udarbejdes i overensstemmelse med Planloven. Du kan læse planloven på www.retsinfo.dk. For yderligere information om det danske plansystem for fysisk planlægning kan du med fordel se på borger.dk eller Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Statslige planer

Alle planer udarbejdes endvidere i henhold til statslige og regionale planer som for eksempel Fingerplanen 2013, som omhandler Landsplandirektivet om hovedstadsområdets planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg med mere. Fingerplanen udstikker retningslinjerne for placering af arealer til byformål og for anvendelsen af arealer i det åbne land.

Høringssvar fra Naturfredningsforeningen i Rødovre

Forslag til Lokalplan 148

Sagsnummer: 01.02.05.K04-12-19 SvarID: 236
Indsendt af Naturfredningsforeningen i Rødovre
Dato 30.03.20
Danmarks Naturfredningsforening, Rødovre Afdeling

Høringssvar til Forslag til Lokalplan 148 -Temalokalplan for åben-lav-boligområder

Rødovre Kommune har den 12. februar 2020 sendt et forslag til lokalplan 148 kaldet "Temalokalplan for åben-lav-boligområder" - i offentlig høring til og med den 8. april 2020. Naturfredningsforeningen har med stor interesse gennemgået forslaget og de forskellige tiltag.

Lokalplanforslaget omfatter en række boligområder i Islev, Tinderhøj, Rødovre øst og Rødovre vest. Lokalplanens formål er, at de eksisterende boligområder i Rødovre skal forblive grønne og åbne boligområder.

Dette gøres ved at indføre regler om anvendelse (§ 3), nedsættelse af bebyggelsesprocenten fra 30 pct. til 25 pct. (§ 6.1), forbud mod dobbelthuse (§ 3, stk. 3), byggelinjer på 5 m fra vejskel (§ 6.5), regler om etageantal (§ 6. 2-4), krav om levende hegn/hække (§ 9.3), krav om kommunal tilladelse til fældning af store, bevaringsværdige træer (§ 9.6) og max. regler for faste belægninger på 20 pct (§ 9.5).

Det er lang række gode forslag til fremadrettede tiltag, som kommunen er kommet med. I virkeligheden er rigtig mange af forslagene nogle, som de grønne organisationer i Rødovre har fremført gennem tiden. De forskellige forslag vil alle medvirke til at vore villahaveboligområder kan forblive grønne og åbne, så vi undgår den omsiggribende byfortætning, bygning af plankeværker og mure samt befæstede arealer på grundene.

Kommunalbestyrelsen vedtog allerede den 26. juni 2018 nedsættelsen af bebyggelsesprocenten fra 30 pct. (i enkelte tilfælde 40 pct.) til 25 pct. Der er i den forbindelse også udsendt et lokalplanforslag 127 om ændring af bebyggelsesprocenten til 25 pct. for et område mellem Rødovrevej og Tårnvej nord for Roskildevej.

Naturfredsningsforeningen skal dog pege på et muligt problem for handicappede og ældre boligejere, der kan have fysiske vanskeligheder ved at skulle vedligeholde hække. Det bør derfor overvejes at indføre særlige regler eller dispensationsmuligheder for denne gruppe af parcelhusejere.

På samme måde bør reglerne om forbud mod fældning, men også af styning og topkapning af træer over 60 cm i omkreds overvejes nærmere for at sikre rimelige og administrerbare bestemmelser. Træer på 60 cm i omkreds er der rigtig mange af i Rødovre og levende træer udvikler sig hele tiden og på forskellig måde.

Med venlig hilsen
Danmarks Naturfredningsforening
Rødovre Afdeling

Relaterede høringssvar